L 137 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, lempelser i reglerne om momsafregning m.v.).

Fremsat den 27. februar 2002 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

til

(Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, lempelser i reglerne om momsafregning m.v.)

§ 1

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 som blandt andet ændret ved § 3 i lov nr. 1299 af 20. december 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 1088 af 19. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 21 som nr. 22:

2. § 41, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Det er en betingelse for fradragsret efter stk. 2 og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger registreringsgrænsen i § 49, stk. 1, 1. pkt.«

3. I § 45, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som 2. pkt.:

»Tilsvarende kan der ydes afgiftsgodtgørelse af fremmede staters herværende honorære konsulers indkøb i det omfang de indkøbte varer og ydelser skal anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste.«

2. og 3. pkt. bliver til 3. og 4. pkt.

4. I § 49, stk. 1, 1. pkt., ændres »20.000 kr.« til: »50.000 kr.«.

5. I § 57, stk. 2, 1. pkt., ændres »10« til: »15«.

6. I § 57, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»For juni skal virksomhedens angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.«.

7. I § 57, stk. 3, 1. pkt., ændres »10« til: »15«.

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 6, træder dog i kraft 1. juni 2002 og har virkning for juni 2002 og juni måned i følgende år.

Stk. 3. Foreninger m.fl., der er registreret for merværdiafgift, kan, jf. stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 22, i lov om merværdiafgift (momsloven), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, vælge at afmelde sig fra registrering. Afmeldelse skal ske til de statslige told- og skattemyndigheder i overensstemmelse med reglerne i § 47, stk. 5, sidste pkt. i lov om merværdiafgift (momsloven).

Stk. 4. Afgiftspligtige personer etableret her i landet, der er registreret for merværdiafgift, kan, jf. stk. 1, og § 49, stk. 1, 1.pkt., i lov om merværdiafgift (momsloven), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, vælge at afmelde sig fra registrering, såfremt de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Afmeldelse skal ske til de statslige told- og skattemyndigheder i overensstemmelse med reglerne i § 47, stk. 5, sidste pkt. i lov om merværdiafgift (momsloven).

Stk. 5. Ved omregistrering af virksomheder med henblik på afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med 1. juli 2002 til og med 31. december 2002, jf. stk. 1, og § 57, stk. 2 og 3, i lov om merværdiafgift (momsloven), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 7, er anvendelsen af kvartalet eller kalenderhalvåret betinget af, at virksomheden ikke er registreret efter momslovens § 47, stk. 3, 2. pkt. Hvis virksomheden er registreret efter denne bestemmelse, skal den anvende kalendermåneden som afgiftsperiode efter momslovens § 57, stk. 2. Er virksomheden ikke registreret efter momslovens § 47, stk. 3, 2. pkt., sker ændring af en virksomheds afgiftsperiode i perioden fra og med 1. juli 2002 til og med 31. december 2002 på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret 2000 og første halvdel af kalenderåret 2001. Virksomhedens afgiftsperiode kan kun forlænges, hvis den for afgiftsperioderne i hele 12-måneders perioden som nævnt i 4. pkt. har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt.

Bemærkninger til lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at mindske nogle af de mange byrder som i dag er pålagt dansk erhvervsliv og styrke det frivillige foreningsliv.

Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, og derfor vil regeringen forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Som en del af finanslovforslaget for 2002 har regeringen afsat en halv milliard kroner til forslag, der skal forbedre vilkårene for danske virksomheder. Konkurrencepakken indeholder elementer, der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter de administrative byrder, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet.

Konkurrenceevnepakken er det første skridt i regeringens vækststrategi - Vækst med vilje - hvor målet er et samfund præget af fornyelse, vækst og velfærd.

Regeringen mener også, at det skal være lettere at drive forening i Danmark. Derfor vil regeringen reducere de administrative byrder for foreningerne og løse nogle af de økonomiske problemer.

Det er regeringens opfattelse, at det frivillige arbejde er uundværligt. Det frivillige foreningsliv skal have de bedst mulige betingelser for at udføre det arbejde, som er til gavn for os alle. De mange ildsjæle, der yder en meget stor indsats, skal have mulighed for at koncentrere sig om det frivillige foreningsarbejde, og ikke bruge al deres energi på bureaukrati.

Endelig vil regeringen gerne give de honorære konsuler bedre vilkår i forbindelse med udførelsen af deres konsulære tjenester.

Lovforslaget skal ses som led i opfyldelse af de mål, som regeringen har sat sig ved regeringsgrundlaget, og som regeringspartierne har forpligtet sig til at opfylde inden 100 dage.

For det første indeholder forslaget en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen. Efter de nugældende regler skal momspligtige personer etableret her i landet momsregistreres og betale moms, når de samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20.000 kr. årligt. Danmark er ét af de lande i Europa, der har den laveste momsregistreringsgrænse. I Finland er grænsen ca. 62.000 kr. og i England er grænsen over 600.000 kr.

For at lette de administrative byrder for små virksomheder, fremme det frivillige arbejde i de almenvelgørende og almennyttige foreninger m.fl. samt forbedre iværksætternes vilkår, foreslås en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

For det andet indeholder forslaget en momsfritagelse for almenvelgørende og almennyttige foreninger. Med forslaget vil de danske regler komme på niveau med de svenske og finske regler på området, som er lempeligere end de nuværende danske.

For det tredje indeholder forslaget lempelser i reglerne om momsafregning. Inden for de senere år er kredittiderne for virksomhedernes afregning af moms og skatter systematisk blevet fremrykket. Dette har betydet en belastning af virksomhedernes likviditet og medført en større administrativ byrde. Regeringen vil vende denne udvikling.

Forslaget indeholder derfor en ændring af definitionen af, hvornår en virksomhed betegnes som 'stor', hvilket har stor betydning for afregningsperioden. Efter de nugældende regler er en virksomhed 'stor', og skal afregne moms månedsvis, når den har en årlig momspligtig omsætning over 10 mio. kr. Definitionen foreslås ændret, således at den årlige momspligtige omsætning skal være over 15 mio. kr.

Derudover foreslås det at forlænge fristen for momsangivelse og afregning for store virksomheder fra den 25. juli til den 10. august. Dette er efter ønske fra erhvervslivet, idet det har voldt det problemer at angive og afregne moms til tiden i denne periode.

For det fjerde indeholder forslaget en momsgodtgørelse for de indkøb, som fremmede landes honorære konsuler foretager her i landet til brug for arbejdet i den konsulære tjeneste.

2. Baggrund

Momsregistreringsgrænsen blev sidst forhøjet fra 10.000 kr. til de nuværende 20.000 kr. Grænsen er ikke blevet reguleret siden 1994.

Regeringen foreslår, at momsregistreringsgrænsen forhøjes fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Forslaget indebærer, at små virksomheder (foreninger m.fl.) med en samlet momspligtig leverance på under 50.000 kr. årligt ikke skal momsregistreres, angive eller afregne moms af sit salg. Først når de samlede momspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt omfattes den af registreringspligten efter momslovens § 49, stk. 1, 1. pkt.

En forhøjelse af momsregistreringsgrænsen er især til gavn for »løntunge« virksomheder som serviceerhvervet og håndværkere, hvorimod virksomheder, der fortrinsvis har salg til andre momsregistrerede virksomheder formentlig vil foretrække at være momsregistreret uanset om deres samlede momspligtige omsætning skulle ligge under momsregistreringsgrænsen.

Efter de nugældende regler er foreningerne momspligtige, når de samlede momspligtige leverancer årligt overstiger momsregistreringsgrænsen i momslovens § 49. Foreninger m.fl. kan dog efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, ansøge om momsfritagelse i forbindelse med afholdelse af et velgørende arrangement. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid begrænset, idet der bl.a. er fastsat begrænsninger i varigheden og antallet af velgørende arrangementer, der årligt kan indrømmes fritagelse for.

Regeringen foreslår derfor en løbende momsfritagelse for foreningerne udover en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen. Dette indebærer, at foreninger, der i dag er registreringspligtige, momsfritages, også selvom deres samlede årlige omsætning overstiger momsregistreringsgrænsen. Foreningerne skal således ikke længere anmelde sig til registrering, udarbejde momsregnskab samt angive og afregne moms af deres salg.

I modsætning til de gældende regler efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, skal foreningerne heller ikke ansøge om momsfritagelse forud for afholdelse af et velgørende arrangement, ligesom de heller ikke efterfølgende skal indsende særskilt regnskab for de enkelte arrangementer. Endelig vil adgangen til at afholde velgørende arrangementer ikke være begrænset i antal eller varighed.

Forslaget indebærer, at foreningernes momsforhold i højere grad kommer til at svare til deres skatteforhold. I henhold til selskabsskatteloven er foreninger skattepligtige af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed. Som eksempler på erhvervsmæssig virksomhed kan nævnes indtægter ved arrangementer med offentlig adgang, annonceindtægter, sponsorbidrag hidrørende fra ikke-medlemmer samt salg af varer og ydelser til ikke-medlemmer. Foreningerne vil i praksis ikke komme til at betale skat, såfremt de erhvervsmæssige indtægter fuldt ud bliver anvendt eller henlagt til velgørende eller almennyttige formål. I så fald er der heller ikke selvangivelsespligt.

Den nye bestemmelse om momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, som regeringen nu foreslår, har baggrund i bestemmelsen om momsfritagelse i 6. momsdirektivs art. 13 (A) (1) (o) (Rådets direktiv nr. 77/388/EØF (EF-tidende 1977, L 145, side 1) som senest ændret ved rådsdirektiv 2001/4/EF) om fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse. Ifølge art. 13 (A) (1) (o) er det en udtrykkelig betingelse, at fritagelsen ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Betingelserne for anvendelse af de gældende regler i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 om momsfritagelse for velgørende arrangementer er fastsat for at hindre, at fritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, idet § 13, stk. 1, nr. 18 ligeledes har baggrund i 6. momsdirektivs art. 13 (A) (1) (o).

Fritagelsen vil ikke være obligatorisk for momsregistrerede foreninger. En almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening kan således enten være momsregistreret eller være omfattet af den foreslåede momsfritagelse. Er foreningen momsregistreret, vil den som hidtil kunne ansøge om momsfritagelse for et velgørende arrangement efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

Afkortningen af momskredittiden for de såkaldt 'store virksomheder' i forbindelse med finanslovsaftalen for 2001 (indgået af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) har medført betydelige administrative problemer for dele af erhvervslivet. Problemerne er blandt andet en følge af definitionen af 'store virksomheder'. Især for de små 'store virksomheder', hvor ofte kun én administrativ medarbejder eller ejeren selv tager sig af det administrative arbejde, har der været problemer i forhold til den afkortede momskredittid.

For at lette byrderne for de mindste af de virksomheder, som momsmæssigt hidtil er blevet behandlet som 'store virksomheder', foreslår regeringen, at grænsen for, hvornår en virksomhed bliver omfattet af reglerne om månedsvis afregning, forhøjes fra 10 mio. kr. til 15 mio. kr. i årlig momspligtig omsætning.

Stramningen i forbindelse med finanslovsaftalen for 2001 indebærer for eksempel, at store virksomheder skal angive og betale moms for juni måned senest den 25. juli.

Ifølge erhvervsorganisationer og berørte virksomheder forhindrer 25. juli fristen en række medarbejdere i virksomheder, der traditionelt har lukket helt ned i industriferien, i at holde 3 ugers sammenhængende sommerferie i juli måned.

På denne baggrund foreslår regeringen, at fristen for afregning af moms vedrørende juni måned (25. juli) forlænges til den 10. august. Dermed kommer fristen for angivelse og betaling af moms for juni måned for store virksomheder til at svare til den frist vedrørende momsen for juni måned, som gjaldt for disse virksomheder før stramningen i forbindelse med finanslovsaftalen for 2001.

Efter de nugældende regler kan de honorære konsuler momsfrit importere varer og ydelser, mens de ikke kan få godtgjort momsen af indkøb foretaget her i landet. En godtgørelse af momsen af indkøb her i landet vil mindske den nuværende tilskyndelse til at importere varer og ydelser i stedet for at købe dem her i landet, og vil desuden skabe en vis ligestilling af de momsmæssige vilkår for konsuler og ambassader m.v. At der kun bliver en vis ligestilling hænger sammen med, at godtgørelsen for konsuler foreslås begrænset til momsen af varer og ydelser der skal anvendes fuldt ud i den konsulære tjeneste, dvs. som hverken helt eller delvist anvendes til privat eller andet brug. Ambassader mv. kan få godtgørelse også til privat brug.

Det bemærkes, at de gældende regler er i overensstemmelse med Wiener-konventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, men at Danmark har mulighed for courtoisiemæssigt at gå videre end bestemmelserne i Wienerkonventionen ved at indrømme yderligere fritagelser m.v.

Regeringen foreslår, at fremmede landes honorære konsuler kan få godtgjort moms af varer og ydelser indkøbt her i landet og som skal bruges i forbindelse med den konsulære tjeneste.

Der skønnes at være ca. 31.000 virksomheder med en årlig omsætning mellem 20.000 og 50.000 kr., som med ændringen får mulighed for momsfritagelse. Nogle virksomheder vil vælge en fortsat frivillig momsregistrering. Det vil være virksomheder, der er i en opstartsfase, og hvor udgifterne overstiger indtægterne, hvorfor de har et negativt momstilsvar. For disse virksomheder vil det på kort sigt være økonomisk fordelagtigt med en fortsat momsregistrering. Dertil kommer virksomheder, hvis produktion hovedsagelig afsættes til andre momsregistrerede virksomheder. For disse virksomheder kan der være en fordel ved momsregistrering, idet salgsmomsen kan trækkes fra hos de virksomheder, der aftager produkterne. For virksomheder, der hovedsageligt afsætter til endeligt forbrug, vil momsfritagelse være en fordel. Det skønnes, at ca. halvdelen af de virksomheder, der har mulighed for momsfritagelse, har positivt tilsvar, og at ca. halvdelen af disse vil vælge momsfritagelse, hvorfor forslaget skønnes at medføre afmelding af ca. 7.500 virksomheder. Provenutabet skønnes at være ca. 35 mio. kr. årligt i reducerede momsindtægter. Da forslaget får virkning fra 1. juli 2002 vil provenutabet for indkomståret 2002 være ca. 17,5 mio. kr. De virksomheder, der vælger at benytte muligheden for momsfritagelse skal i 2002 angive og betale moms 2 gange, nemlig for 2. halvår 2001 og for 1. halvår 2002. Der er således ingen finansårseffekt i 2002.

Foreninger med sygdomsbekæmpende og sociale formål, idrætsklubber, friluftsforeninger samt oplysende og kulturelle foreninger og institutioner har tilsammen et momstilsvar i størrelsesordenen 115 mio. kr. En del af dette beløb vedrører bl.a. professionelle idrætsklubber, der ikke omfattes af momsfritagelsen. Frivillige velgørende eller almennyttige foreninger skønnes med nogen usikkerhed at have et momstilsvar på ca. 40 mio. kr. efter gældende regler, fordelt på ca. 3.300 foreninger.

Forslaget om en generel forhøjelse af momsregistreringsgrænsen fra 20.000 kr. til 50.000 kr., der fremsættes som en del af konkurrenceevnepakken, vil også gælde for foreninger. Alle foreninger berøres af forhøjelsen, uanset om de er almennyttige eller ej og uanset arten af den momsregistrerede virksomhed, f.eks. om der er tale om omsætning fra et fast driftssted. Der skønnes at være ca. 700 foreninger, der som følge af forhøjelsen af momsregistreringsgrænsen, vil blive fritaget for registreringspligten. De 700 foreningers samlede nettomomstilsvar udgjorde i 2000 ca. 0,6 mio. kr.

For de øvrige foreninger gælder, at en del af omsætningen vedrører faste driftssteder eller andet konkurrenceforvridende salg, der ikke omfattes af momsfritagelsen. Forslaget skønnes således med nogen usikkerhed at medføre et årligt provenutab på ca. 30 mio. kr.

I 2002 bliver effekten dog beskeden, idet de fleste foreninger angiver moms halvårligt, nemlig pr. 1. marts og 1. september. I 2002 skal foreningerne således angive moms to gange, nemlig moms for 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002. Der er således intet provenutab i 2002 forbundet med disse foreninger. Et mindre antal foreninger angiver moms kvartalsvis, og vil ifølge forslaget blive fri for at angive moms den 10. november. Effekten heraf på det statslige provenu i 2002 er ca. 2 mio. kr.

Forslaget om at hæve omsætningsgrænsen for, hvornår en virksomhed skal afregne månedsvis, vedrører virksomheder med en omsætning mellem 10 og 15 mio. kr. årligt. Forslaget kan med nogen usikkerhed skønnes at vedrøre ca. 7.000 virksomheder, der efter ændringen skal afregne og angive moms hvert kvartal i stedet for hver måned. Det giver en gennemsnitlig forøgelse af kredittiden på 45 dage pr. måned for de virksomheder, der omfattes af ændringen.

De ca. 7.000 virksomheder skønnes at have et månedligt momstilsvar på ca. 740 mio. kr. En forlængelse af kredittiden med 45 dage pr. måned vil ved en rentesats på 5 pct. give staten et rentetab på ca. 55 mio. kr. årligt. Dertil kommer eventuelle afledte effekter, såfremt virksomhedernes forbedrede likviditet medfører lavere priser. Ved fuld overvæltning i priserne vil der komme et afledt fald i momsindtægterne på ca. 15 mio. kr. Det er dog tvivlsomt, om der vil være fuld overvæltning, idet mange virksomheder med en omsætning på mellem 10 og 15 mio. kr. årligt vil være underlagt nogle konkurrencevilkår, hvor overvæltning ikke er muligt. Under den forudsætning, at virksomhederne overvælter ca. halvdelen af likviditetsgevinsten i lavere priser, vil de afledte effekter være ca. 8 mio. kr. Den forøgede kredittid kan endvidere medføre øget tab på debitorer, der skønnes til ca. 10 mio. kr., hvorved forslagets provenuvirkning er ca. 70 mio. kr. årligt., når der endvidere tages hensyn til renteeffekten af en reduceret betaling til EU's egne indtægter. Der er en usikkerhed på dette skøn, idet graden af overvæltning og dermed de afledte effekter er usikre, ligesom den forudsatte rentesats på 5 pct. kan svinge.

Det foreslås, at ændringen får virkning fra 1. juli 2002, hvorved rentetabet samt afledte virkninger i 2002 bliver på i alt 40 mio. kr. Dertil kommer, at de berørte virksomheder i 2002 kun når at afregne moms for i alt 10 måneder, nemlig for december 2001 samt de 3 første kvartaler af 2002. Det sidste kvartal af 2002 vil først blive afregnet og angivet i 2003. Det giver et DAU-tab på 1.515 mio. kr. i 2002.

I 2003 vil der være et rentetab samt en afledt effekt på ca. 75 mio. kr. Samtidig vil Danmarks momsbidrag til EU's egne indtægter blive reduceret med ca. 45 mio. kr. som følge af engangstabet i 2003. Dermed vil det samlede provenutab i 2002 blive på ca. 30 mio. kr.

I 2004 og senere år vil ændringen medføre et årligt provenutab på ca. 70 mio. kr. inkl. renteeffekt, afledte effekter samt forrentning af bidraget til EU i 2003.

De store virksomheder angiver ca. 16,4 mia. kr. månedligt i positiv moms. En forlængelse af angivelsesfristen for moms optjent i juni med 16 dage, fra d. 25. juli til d. 10. august, vil med en rentesats på 5 pct. medføre et provenutab på ca. 35 mio. kr. årligt. Hertil kommer afledte effekter, såfremt virksomhedernes likviditetsgevinst overvæltes i faldende priser samt eventuelt et større tab på debitorer. Det skønnes med nogen usikkerhed, at de afledte effekter m.v. er i størrelsesordenen 15 mio. kr., hvorved det årlige provenutab bliver ca. 50 mio. kr. fra 2002 ved denne del af forslaget isoleret set.

Virksomheder med en årlig omsætning mellem 10 og 15 mio. kr. skal fremover angive moms kvartalsvis frem for hver måned. Det betyder, at de ikke omfattes af en ændring af junimomsen, men i stedet får en langt større kreditfordel. Ses der bort fra virksomheder med en omsætning mellem 10 og 15 mio. kr., vil en forlængelse af angivelsesfristen for store virksomheder fra d. 25. juli til d. 10. august medføre et årligt provenutab på 45 mio. kr.

Forslaget skønnes at indebære et provenutab for staten på ca. 200.000 kr. årligt. Idet lovforslaget først træder i kraft den 1. juli skønnes effekten på det statslige provenu at være 100.000 kr. i 2002.

Forslagets samlede provenumæssige konsekvenser fremgår af følgende tabel:

Det skønnes, at en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen vil medføre engangsudgifter til edb-tilretning og information på 700.000 kr. Den årlige administrative lettelse skønnes at blive på ca. 14 årsværk og en årlig besparelse på 140.000 kr.

Momsfritagelsen skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 60.000 kr. Hertil kommer et årligt forbrug på 3 årsværk til administration.

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1,2 mio. kr. til edb-tilretning.

Det skønnes, at Udenrigsministeriet, der administrerer godtgørelsesordningen, vil få en ikke nævneværdig merudgift til administration.

Forhøjelsen af momsregistreringsgrænsen vil indebære en lettelse for de små virksomheder, idet disse først bliver momsregistreringspligtige, når deres samlede momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. Virksomhederne skal således ikke momsregistreres, udarbejde momsregnskaber, angive og afregne moms af deres omsætning.

Momsfritagelsen for almenvelgørende og almennyttige foreninger vil indebære en lettelse, idet foreningerne ikke længere har pligt til at være momsregistrerede selvom deres samlede afgiftspligtige leverancer overstiger grænsen for momsregistrering. Foreningerne skal således ikke længere momsregistreres, udarbejde momsregnskaber samt angive og afregne moms af deres salg. Endvidere skal de ikke længere ansøge om momsfritagelse efter proceduren i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

Ændring af definitionen af 'store virksomheder' vil give de virksomheder, der går fra månedsvis til kvartalsvis momsafregning, betydeligt mere tid til at udarbejde momsregnskabet. Forslaget vil således medføre en administrativ lettelse for virksomheder med en årlig momspligtig omsætning mellem 10 mio. kr. og 15 mio. kr. Samtidig vil der være en stor likviditetsgevinst for de pågældende virksomheder. Renteeffekten heraf skønnes at være ca. 55 mio. kr. årligt.

Forslaget om at forlænge fristen den 25. juli til den 10. august for angivelse og betaling af moms vedrørende juni måned vil medføre en administrativ lettelse i juli måned for store virksomheder, samt en likviditetsgevinst, hvoraf rentevirkningen er ca. 35 mio. kr. årligt.

Forslaget indebærer, at de honorære konsuler får reduceret deres udgifter i forbindelse med den konsulære tjeneste med et beløb svarende til det statslige provenutab.

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, ændring af definitionen af 'store virksomheder', forlængelse af fristen for afregning fra den 25. juli til den 10. august, samt momsgodtgørelse for honorære konsuler har ikke EU-retlige konsekvenser.

Momsfritagelsen for velgørende og almennyttige foreninger er gennemført tidligere. Dette forslag supplerer de eksisterende regler i momsloven til gennemførelse af art. 13 (A) (1) (o) i det 6. momsdirektiv (Rådets direktiv nr. 77/388/EØF (EF-Tidende 1977, L 145, side 1) som senest ændret ved rådsdirektiv 2001/4/EF).

Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, ændring af definitionen af 'store virksomheder', forlængelse af fristen for afregning fra den 25. juli til den 10. august samt momsgodtgørelsen for honorære konsuler har ikke været i ekstern høring grundet forslagets hastende karakter som en del af regeringens 100 dages lovprogram. Forslaget vil blive sendt i høring efter fremsættelsen, ligesom lovforslaget kan ses på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk.

Momsfritagelsen for velgørende og almennyttige foreninger har været i høring hos:

Advokatrådet, AidsFondet, Aktion Børnehjælp, Amnesty International, ASF- Dansk Folkehjælp, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børnecancerfonden, Børnefonden, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CARE Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børnefond, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Handel & Service, Dansk Handicap Idrætsforbund, Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Det Danske Handelskammer, Det Danske Spejderkorps, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Finansministeriet, Finansrådet, Folkekirkens Nødhjælp, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frelsens Hær, Hjerteforeningen, HORESTA, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, IndSamlingsOrganisationers BrancheOrganisation, Justitsministeriet, KFUM og KFUK, KFUM's Sociale arbejde, Kirkens Korshær, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet, Landsforeningen til Kræftens Forebyggelse, Lions Club, Muskelsvindfonden, Scleroseforeningen, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, UNICEF Danmark, ÆldreForum og Ældre Sagen.

De høringssvar, der er modtaget fra organisationerne samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor (høringssvarene kan læses i deres helhed på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk).

Til nr. 1

Der stilles forslag om, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningernes aktiviteter bliver fritaget for moms, så længe fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er endvidere en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens eget formål og at overskuddets anvendelse kan dokumenteres. Salg af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, således at de foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22.

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

De aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde.

Til illustration kan nævnes, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt.

Salg af mad- og drikkevarer, badges, tørklæder m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne, klubkamp eller lignende klubaktiviteter vil være aktiviteter i tilknytning til klubbens formål og dermed være omfattet af fritagelsen. Ligesom almindelige sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklame m.v. vil være omfattet.

Afholder en idrætsklub f.eks. en julebasar eller en sommerfest vil denne aktivitet ligeledes være omfattet af fritagelsen, idet sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde til indsamling af midler til foreningens primære formål.

Som eksempel på en aktivitet, der ikke kan anses for at være i tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde, kan nævnes afholdelse af kommerciel foredrags- eller kursusvirksomhed i f.eks. »teambuilding«.

Foreninger med brede formålsbestemmelser som f.eks. humanitære foreninger vil have aktiviteter af mere varieret karakter, og vurderingen af hvilke aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen vil derfor være tilsvarende bredere. Arrangerer en sådan forening en koncert, racerfestival eller lignende vil disse være omfattet af fritagelsen.

Det er en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens velgørende eller almennyttige formål. Med overskud menes overskud efter afholdelse af udgifter, idet der i øvrigt kan henvises til praksis herom efter lovens § 13, stk. 1, nr. 18. Foreninger som ikke har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål er ikke omfattet af forslaget.

Det er endvidere en betingelse, at overskuddets anvendelse skal kunne dokumenteres. Efter selskabsskatteloven er foreninger skattepligtige. Anvendes foreningens overskud imidlertid fuldt ud til foreningens velgørende eller på anden måde almennyttige formål, betaler foreningen ikke skat. Er der således ikke (netto-)indtægt til beskatning, er foreningen endvidere fritaget for at indgive selvangivelse. En forenings indtægter i form af f.eks. entréindtægter ved stævner, annonceindtægter, sponsorbidrag fra ikke-medlemmer samt salg af varer og ydelser til ikke-medlemmer er erhvervsmæssig virksomhed, der beskattes, medmindre overskuddet fuldt ud anvendes til det almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Pr. 1. januar 2001 blev alle erhvervsdrivende bogføringspligtige efter bogføringsloven. Idet foreningernes indtægter anses for at være af erhvervsmæssig karakter, blev disse omfattet af bogføringspligten i bogføringsloven pr. 1. januar 2001. Efter loven skal der dog tages hensyn til virksomhedens art og omfang ved bogføringen. En forening skal altså ikke bogføre på samme niveau som en større virksomhed.

Den 7. juni 2001 vedtog Folketinget endvidere en ny årsregnskabslov, som trådte i kraft den 1. januar 2002. I henhold til denne er alle erhvervsdrivende omfattet af årsregnskabsloven, og skal derfor i princippet udarbejde et finansielt årsregnskab. Men erhvervsdrivende, som ikke har pligt til at indsende et regnskab, har kun pligt til at udarbejde et regnskab, når myndighederne anmoder om det. Myndighederne kan anmode om at se et regnskab til brug for vurderingen af, om foreningen opfylder betingelserne for at være skatte- og momsfritaget.

Foreningerne er således allerede i dag bogføringspligtige og blev pr. 1. januar 2002 endvidere regnskabspligtige, hvorfor der ikke er medtaget en selvstændig bestemmelse om regnskabspligt i forslaget.

Told- og skatteregionerne påser som en del af det almindelige arbejde, hvorvidt en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening opfylder betingelserne for at være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 22.

Modtager de statslige told- og skattemyndigheder en henvendelse fra f.eks. en erhvervsdrivende, om at en navngiven forenings aktiviteter ikke opfylder betingelserne for at være momsfritaget, vil henvendelsen indgå i myndighedernes almindelige arbejde.

Vedrørende spørgsmålet om konkurrencefordrejning bemærkes, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger i almindelighed kun vil have salg af varer og ydelser i mindre omfang. Der henvises til bemærkningerne i forbindelse med de provenumæssige konsekvenser. Ved vurderingen af om momsfritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning vil nedenstående have afgørende betydning.

Prisfastsættelsen er et afgørende element ved vurderingen. Har den almenvelgørende eller almennyttige forening fastsat en salgspris svarende til markedsværdien eller en vejledende udsalgspris, vil fritagelsen ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund. Man kan således ikke sammenligne salgspriser på varer, der serveres på en beværtning med salgspriser i en forening.

Andre elementer såsom afstanden til nærmeste konkurrent, salgets omfang, anvendelse af markedsføring m.v. kan være relevante for vurderingen af, hvorvidt der foreligger konkurrencefordrejning.

Salg af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af den foreslåede fritagelse, idet der i så fald er tale om almindelig erhvervsmæssig og dermed momspligtig virksomhed. Dette gælder uanset om overskuddet anvendes fuldt ud til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Med salg af forretningsmæssig karakter tænkes først og fremmest på salg fra et fast salgssted som en kiosk, et cafeteria, en sportsshop eller lignende. Afgørelsen af hvorvidt der er tale om et fast salgssted skal træffes ud fra en konkret vurdering.

Elementer som salgsstedets indretning, åbningstider, kundekreds, varesortiment m.v. vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt der er tale om salg af forretningsmæssig karakter.

Salg fra et lokale, hvor indretningen er af permanent karakter, og hvor der er faste åbningstider, der følger de almindelig butiksåbningstider, vil indikere, at der er tale om salg fra et fast salgssted. Derimod vil faste åbningstider fastsat under hensyntagen til klubbens aktiviteter ikke indikere salg fra et fast salgssted. Salg, der fortrinsvis sker til kunder, der ikke har tilknytning til foreningen eller dennes aktiviteter, vil ligeledes indikere salg af forretningsmæssig karakter, hvorimod salg til klubbens medlemmer, familiemedlemmer, gæstende klubber og lignende ikke vil indikere salg fra et fast salgssted.

Såfremt en forening har bortforpagtet et lokale til en erhvervsdrivende, som f.eks. driver et cafeteria, drives cafeteriaet ikke af foreningen selv, og salg herfra vil derfor være momspligtigt.

Almenvelgørende og almennyttige foreninger, der ønsker momsfritagelse, skal anmelde sig ved de statslige told- og skattemyndigheder. De statslige told- og skattemyndigheder offentliggør en liste over de foreninger, der har anmeldt sig. Formålet hermed er at gøre det tilgængeligt for offentligheden, hvilke foreninger der benytter den løbende momsfritagelse.

Konstaterer de statslige told- og skattemyndigheder, at en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening ikke opfylder betingelserne for at være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 22, bliver foreningen momspligtig af sit salg, såfremt omsætningen overstiger registreringsgrænsen, idet en klage efter de almindelige skatte- og afgiftsregler ikke har opsættende virkning. Momsregistreres foreningen, vil den kunne ansøge om fritagelse for enkeltstående velgørende arrangementer i henhold til § 13, stk. 1, nr. 18, såfremt den opfylder betingelserne herfor.

De statslige told- og skattemyndigheders afgørelse af, om en forening er omfattet af bestemmelsen om momsfritagelse kan indenfor det administrative rekurssystem påklages til Landsskatteretten, jf. momslovens § 79.

Et år efter de statslige told- og skattemyndigheders afgørelse om, at foreningen skal være momsregistreret, kan foreningen anmode de statslige told- og skattemyndigheder om at vurdere, hvorvidt foreningen opfylder betingelserne for at være omfattet af momsfritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 22.

Til nr. 2.

Ændringen er en konsekvensændring af forhøjelsen af momsregistreringsgrænsen i momslovens § 49, stk. 1, nr. 1. Se bemærkningerne under § 1, nr. 4.

Til nr. 3.

Det foreslås, at fremmede landes herværende honorære konsuler kan få godtgjort moms af varer og ydelser, som de køber her i landet og som skal bruges fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste.

Til nr. 4.

Der stilles forslag om, at momsregistreringsgrænsen i momslovens § 49, stk. 1, 1. pkt. forhøjes fra de nuværende 20.000 kr. til 50.000 kr.

Til nr. 5.

Efter momslovens § 57, stk. 2, 1. pkt., er afgiftsperioden kalendermåneden for virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 10 mio. kr. årligt. Efter lovforslaget ændres denne bestemmelse således, at grænsen for årlige momspligtige leverancer forhøjes fra 10 mio. kr. til 15 mio. kr.

Dette indebærer, at virksomheder med en årlig momspligtig omsætning mellem 10 mio. kr. og 15 mio. kr. overgår fra månedsvis til kvartalsvis momsafregning og samtidig får forlænget angivelses- og betalingsfristen fra den 25. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden, som efter gældende regler er måneden, til 1 måned og 10 dage efter udløbet af afgiftsperioden, som efter lovforslaget bliver kvartalet. Det er en betingelse for virksomhedens overgang fra månedsvis til kvartalsvis momsafregning, at betingelserne som nævnt i ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 5, er opfyldt, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 6.

Efter momslovens § 57, stk. 2, 2. pkt., skal store virksomheder angive moms senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb. Efter lovforslaget indsættes et 3. pkt., hvorefter angivelsesfristen for juni måned fastsættes til 1 måned og 10 dage efter udløbet af afgiftsperioden (juni måned). Det vil sige, at fristen for angivelse af moms vedrørende juni måned foreslås forlænget fra den 25. juli til den 10. august. Efter lovforslaget vil den foreslåede ændring første gang få virkning for juni måned 2002, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 2. Efter lovforslaget vil fristen for afregning af moms vedrørende årets øvrige afgiftsperioder for virksomheder med en årlig momspligtig omsætning over 15 mio. kr. være 25 dage efter afgiftsperiodens (kalendermånedens) udløb.

Til nr. 7.

Der er tale om en konsekvensændring af momslovens § 57, stk. 3, 1. pkt., som følge af den i § 1, nr. 5, foreslåede ændring af momslovens § 57, stk. 2, 1. pkt., jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til stk. 1 og 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2002. § 1, nr. 6, træder dog i kraft 1. juni 2002 og foreslås at få virkning for juni 2002 og juni måned i følgende år.

Årsagen til at § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 7, træder i kraft 1. juli er, at ændringer i registreringsforholdene som de nævnte først kan få virkning ved ophør af en afregningsperiode. Ved at vælge den 1. juli som virkningstidspunkt, opnår man en »ligestilling« for virksomheder, foreninger m.fl. som bliver berørt af forslaget, idet det kun er den 1. januar og den 1. juli, som er sammenfaldende for de tre forskellige afregningsperioder, der findes i momsloven, nemlig måneds-, kvartals- og halvårsafregnende.

Forlængelse af fristen for afregning fra den 25. juli til den 10. august foreslås at få virkning fra juni 2002 og juni måned i følgende år.

Til stk. 3.

Momsregistrerede almenvelgørende og almennyttige foreninger, kan vælge at afmelde sig fra momsregistrering, hvis de opfylder betingelserne for og ønsker at være omfattet af den løbende momsfritagelse efter reglerne i denne lovs § 1, nr. 1. Afmelding skal ske i overensstemmelse med momslovens § 47, stk. 5, sidste pkt., hvilket vil sige, at virksomhederne skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om foreningens ophør af registreringspligtig virksomhed senest 8 dage efter ophøret.

Til stk. 4.

Momsregistrerede virksomheder skal ligeledes afmelde sig fra registrering i overensstemmelse med momslovens § 47, stk. 5, sidste pkt., hvis de efter reglerne i denne lovs § 1, nr. 4, ønsker at afmelde sig fra registrering.

Til stk. 5.

Efter de gældende regler i momslovens § 47, stk. 3, 2. pkt., kan virksomheder efter anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder registreres hver for sig, selv om virksomhederne ejes af samme afgiftspligtige person (delregistrering). Efter de gældende regler i momslovens § 57, stk. 5, skal en virksomhed, der er delregistreret, anvende kalendermåneden som afgiftsperiode. I overensstemmelse med disse regler foreslås en overgangsbestemmelse for halvåret 1. juli - 31. december 2002. Efter forslaget kan afgiftsperioder i nævnte halvår ikke ændres fra kalendermåneden til kvartalet (eller eventuelt til kalenderhalvåret), hvis virksomheden er delregistreret.

Derudover foreslås, at ændring af afgiftsperioder i halvåret 1. juli - 31. december 2002, sker på grundlag af virksomhedens momspligtige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret 2000 og første halvdel af kalenderåret 2001. Det vil sige, at grundlaget for opgørelsen af en virksomheds årlige momspligtige omsætning svarer til det grundlag, som efter de gældende regler blev lagt til grund ved ændringer i afgiftsperioder med virkning fra og med den 1. januar 2001, jf. momslovens § 57, stk. 6, 1. og 2. pkt. Uden den foreslåede overgangsbestemmelse ville ændring af afgiftsperioder på det ovenfor beskrevne grundlag for opgørelse af virksomhedens årlige momspligtige omsætning - som momslovens § 57, stk. 6, 1. og 2. pkt., er affattet - først kunne få virkning fra og med 1. januar 2003.

Endelig foreslås, at en afgiftsperiode kun kan forlænges, hvis virksomheden har angivet og indbetalt afgift rettidigt i ovennævnte periode på 12 måneder. Betingelserne for ændring af en afgiftsperiode i halvåret 1. juli - 31. december 2002 svarer til de nugældende betingelser i momslovens § 57, stk. 6, 3. pkt.