2001-02, 2. samling - L 181 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. samt ændring af ligningsloven. (Skattestop, af

L 181 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. samt ændring af ligningsloven. (Skattestop, afgiftsnedsættelse for miljøvenlige motorcykler, afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af biler og motorcykler, ændrede regler for brugte biler m.v. samt ændret firmabilbeskatning af varebiler).

(Skattestop, afgiftsnedsættelse for miljøvenlige motorcykler, afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af biler og motorcykler, ændrede regler for brugte biler m.v. samt ændret firmabilbeskatning af varebiler)¹⁾

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 12. august 1999, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 1297 af 20. december 2000 og senest ved lov nr. 359 af 18. maj 2001, foretages følgende ændringer:

»Stk. 3. Motorcykler med en motorvolumen over 150 cm³, der opfylder miljønormerne for 2006 er fritaget for vægtafgift til og med 2006. For motorcykler med en motorvolumen på 150 cm³eller mindre, der opfylder miljønormerne for 2006 betales vægtafgift med ½ af satserne i stk. 1 ind til og med 2006. De i 1. og 2. pkt. nævnte miljønormer er de ændrede tekniske krav og emissionsnormer for 2006, der vedtages ved ændring af direktiv 97/24/EF.«.

I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 12. august 1999, som ændret bl. a. ved § 4 i lov 960 af 20. december 1999 og senest ved § 4 i lov nr. 1297 af 20. december 2000:

»A. Benzindrevne personbiler m.v.				Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil
Kilometer pr. liter mindst			20,0	260
Under	20,0	men ikke under	18,2	510
Under	18,2	men ikke under	16,7	760
Under	16,7	men ikke under	15,4	1.010
Under	15,4	men ikke under	14,3	1.260
Under	14,3	men ikke under	13,3	1.510
Under	13,3	men ikke under	12,5	1.750
Under	12,5	men ikke under	11,8	2.000
Under	11,8	men ikke under	11,1	2.250
Under	11,1	men ikke under	10,5	2.500
Under	10,5	men ikke under	10,0	2.750
Under	10,0	men ikke under	9,1	3.240
Under	9,1	men ikke under	8,3	3.750
Under	8,3	men ikke under	7,7	4.250
Under	7,7	men ikke under	7,1	4.740
Under	7,1	men ikke under	6,7	5.240
Under	6,7	men ikke under	6,3	5.740
Under	6,3	men ikke under	5,9	6.230
Under	5,9	men ikke under	5,6	6.730
Under	5,6	men ikke under	5,3	7.240
Under	5,3	men ikke under	5,0	7.740
Under	5,0	men ikke under	4,8	8.230
Under	4,8	men ikke under	4,5	8.730
Under	4,5			9.230

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 24. august 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 39 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

3. I § 4, stk. 1, ændres »6.101-11.200 kr.« til: »7.201-13.200 kr.« og »48.800 kr.« til: »57.400 kr.«.

»Stk. 6. Afgiften for brugte køretøjer beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser, jf. dog stk. 12 og §§ 5, 5 a og 6:

»Stk. 11. De i stk. 1, 6 og 13 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2003.«.

»Stk. 12. For brugte personbiler og motorcykler med en alder under 1 år, jf. stk. 10, fastsættes afgiften til den afgift, der ville have været gældende ved bilens eller motorcyklens afgiftsberigtigelse som ny, jf. § 9, stk. 2, med fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter registreringen eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan dog højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de første 3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet for de efterfølgende måneder. For biler og motorcykler, der her eller i udlandet har været anvendt til formål omfattet af § 2, stk. 1, eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i udlandet medfører registreringspligt, fradrages yderligere 5.000 kr. såfremt bilen eller motorcyklen har været registreret eller taget i anvendelse i mindst 2 måneder og kørt mindst 5.000 km. Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9, stk. 2, fastsættes den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt skønsmæssigt af vurderingsmyndigheden, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 13. Brugte personbiler og motorcykler med en alder indtil 1 år, der er i åbenbart væsentligt dårligere stand end sædvanligt for alderen, eller af andre grunde må antages at have en væsentligt hurtigere værdiforringelse end sædvanligt for alderen afgiftsberigtiges efter vurdering af bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Afgiftsberigtigelse efter første punktum sker på følgende måde:

Stk. 14. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 13 nedsættes med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 2, og med 30 pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi, der efter § 8, stk. 7, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt. I perioden indtil år 2005 nedsættes afgiftssatserne for brugte personbiler, der som nye ville være omfattet af stk. 2, nr. 1. Nedsættelsen sker ved, at afgiftssatserne i nr. 1 eller 2, nedsættes med samme brøkdele, som afgiften af tilsvarende nye biler på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen nedsættes med efter stk. 2, nr. 1.«.

9. I § 5, stk. 3, ændres »30.000« til: »34.100 kr.« og »50.000 kr.« til: »56.800 kr.«.

»Stk. 5. For brugte biler af den i stk. 1, 3 og 10 omhandlede karakter beregnes afgiften af bilens afgiftspligtige værdi efter dens alder med følgende satser:

11. I § 5, stk. 12, ændres »stk. 1, 3 og 5« til: »stk. 1 og stk. 5, nr. 1« og »1999« til: »2003«.

§ 7 b. Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a eller 6, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet.

Stk. 3. I de afgiftsbeløb, der er fastsat efter stk. 2, fratrækkes 15 pct. af beløbet. Der godtgøres ikke beløb på under 4.000 kr. for motorcykler, varebiler, hyrevogne og sygetransportkøretøjer og under 7.500 kr. for personbiler, herunder autocampere og busser.

Stk. 5. Afgiftsgodtgørelsen efter stk. 2 kan ikke overstige den afgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 pct.

Stk. 6. Ved fornyet tilmelding til motorregisteret af et køretøj for hvilket, der er godtgjort afgift, beregnes afgiftsbeløbet på samme måde som godtgørelsesbeløbet efter § 7 b, stk. 2, men uden nedslag i afgiftsbeløbet.

§ 7 c. Afgiften godtgøres af de statslige told- og skattemyndigheder, når køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 10, er fastslået, og de statslige told- og skattemyndigheder har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorregisteret og udførsel her fra landet.

Stk. 2. Afgiften udbetales senest 3 uger efter modtagelsen af dokumentation i henhold til stk. 1. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder ikke kan godkende dokumentationen, eller på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage den nødvendige kontrol af køretøjets værdi på udførselstidspunktet, afbrydes fristen indtil den nødvendige dokumentation foreligger, eller kontrollen kan foretages.

Stk. 3. Hvis det konstateres, at en person eller virksomhed har fået for meget i godtgørelse, afkræves den pågældende det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Bestemmelserne i §§ 6-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter finder tilsvarende anvendelse. Ubetalte beløb kan inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse efter § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler for dokumentation af køretøjers værdi, jf. stk. 1, samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer.

Stk. 5. Til dækning af myndighedernes udgifter i forbindelse med vurdering af køretøjer, der ønskes udført med afgiftsgodtgørelse, betales et gebyr på 150 kr. pr. køretøj. Gebyret skal være betalt senest ved fremstillingen af køretøjet for myndighederne.

Stk. 6. Det i stk. 5 fastsatte gebyr reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med én decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter første punktum foretages første gang med virkning for 2003.«.

13. I § 8, stk. 4, ændres »invalideudstyr« til: »udstyr til hjælp for personer med varigt nedsat funktionsevne«.

»Stk. 3. Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang skal forinden værdifastsættelsen forevises Statens Bilinspektion, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, km-stand, udstyr og stand generelt. Bilinspektionens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske uden at køretøjet forevises for de i § 13 nævnte vurderingsmænd. De i § 13 nævnte vurderingsmænd kan efter anmodning besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt, eller hvis den, der frembyder køretøjet, ønsker det.«.

15. I § 13, stk. 1, indsættes efter »afgiftsberigtigelse«: »eller godtgørelse i forbindelse med udførsel, jf. § 7 b og c,«.

»§ 24. Chassisnummer eller stelmærkningen på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.

Stk. 2. Ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under Statens Bilinspektions kontrol.

Stk. 3. For motorkøretøjer omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., kontrolleres ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant.«.

17. I § 25, stk. 4, ændres: »køretøj,« til: »køretøj eller på anden måde helt eller delvist har finansieret dette,«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændring:

»For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1. –9. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.«.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3 og § 2, nr. 1, har virkning for det enkelte køretøj fra den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2003 eller senere.

Stk. 3. Det ved lovens § 1, nr. 2 indsatte § 4, stk. 3 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., har virkning for motorcykler registreret 1. gang her eller i udlandet fra og med det virkningstidspunkt der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 5. Lovens § 3, nr. 14, har virkning for brugte biler og motorcykler, der synes med henblik på registrering her i landet fra og med den 1. juni 2002. For brugte biler og motorcykler, der er anmeldt til syn efter lovens ikrafttræden og som synes med henblik på registrering her i landet før 1. juni 2002, anvendes de hidtil gældende regler i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Stk. 6. § 4 træder i kraft og har virkning fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning – formålet med lovforslaget

Lovforslaget går ud på at fjerne de årlige reguleringer af satserne for ejerafgifterne på biler og motorcykler. Dernæst søges udviklingen i retning af renere teknologi tilskyndet, når det gælder motorcykler. Med hensyn til registreringsafgiften er formålet at gennemføre forenklinger, mere forudsigelighed og dermed også mindre administration. Endvidere indeholder lovforslaget forslag til ændring af beskatning af fri bil i relation til firmabiler på gule plader, som ifølge vægtafgiftsloven og momsloven udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt. Ændringen tager sigte på at nedbringe behovet for førelse af kørebøger i relation til sådanne firmabiler.

2. Gældende regler

2.1. Skattestop

Vægtafgiften for personbiler og motorcykler, vægtafgiften og tillægget for privat anvendelse af varebiler og brændstofforbrugsafgiften af nyere personbiler reguleres med den reguleringsprocent, der anvendes for andre regulerede afgifter og beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, dog tillægges der for personbiler og motorcykler 1,5 procent point pr. år. Reguleringen har i de seneste år sammenlagt været i størrelsesordenen 4,5 procent pr. år. Pr. 1. januar 2002 steg vægtafgiften og brændstofforbrugsafgiften ligeledes med 4,5 pct.

Efter registreringsafgiftsloven reguleres det afgiftsfri beløb og grænserne mellem den del af den afgiftspligtig værdi, hvoraf der skal betales henholdsvis 105 og 180 pct. registreringsafgift for nye og brugte motorcykler. Det samme gælder grænserne mellem den del af den afgiftspligtig værdi, hvoraf der skal betales henholdsvis 105 og 180 pct. registreringsafgift for nye og brugte personbiler. Reguleringen sker med reguleringsprocenten tillagt 1 pct. pr. finansår. Når det gælder de afgiftsfri bundgrænser for nye og brugte varebiler og overgrænsen for registreringsafgiften af varebiler over 3 ton, reguleres med reguleringsprocenten uden tillæg. Disse reguleringer betyder lavere registreringsafgift end ellers. Således blev registreringsafgiften af en almindelig personbil med en afgiftspligtig værdi på f.eks. 65.000 kr. nedsat hen ved 1.600 kr. pr. 1. januar 2002

2.2. Motorcykler.

Efter de gældende regler udgør den regulerede vægtafgift af motorcykler 580 kr. i 2002. Når det gælder registreringsafgiften har afgiftsskalaen for motorcykler 3 satser. Værdien indtil 7.200 kr. beskattes ikke, den del af værdien der er over 7.200 kr., men under 13.200 kr. beskattes med 105 pct., mens den del af værdien, der er over 13.200 kr. beskattes med 180 pct.

2.3. Køreskolebussser.

Efter nugældende regler skal der for busser, der anvendes til undervisningsbrug betales registreringsafgift med 60 pct. af den del af værdien, der overstiger 12.100 kr. Reglen har medført, at der stort set kun anvendes ældre og mere eller mindre nedslidte busser til dette formål.

2.4. Godtgørelse.

I forbindelse med anskaffelse af såvel nye som brugte biler og motorcykler betales registreringsafgift, med mindre dette er sket på et tidligere tidspunkt. Det betyder, at værdien af alle biler og motorcykler, der er på det danske marked indeholder et element af registreringsafgift. Ved udførsel af biler og motorcykler til udlandet, f.eks. i forbindelse med, at ejeren rejser til udlandet, kan man i dag ikke få nogen del af registreringsafgiften retur, med mindre bilen eller motorcyklen afhændes her i landet. Blandt andet derfor er det sjældent, at brugte biler og motorcykler udføres eller medbringes fra Danmark til udlandet. Omvendt har Danmark en betydelig indførsel af brugte biler og motorcykler.

2.5. Vurderingsproceduren.

Betaling af registreringsafgift for brugte biler og motorcykler sker med udgangspunkt i en vurdering af den konkrete bil eller motorcykels værdi. For den der indfører en brugt bil eller motorcykel vil forløbet som hovedregel starte med et besøg i synshallen, hvor det konstateres om køretøjet er i en stand, hvori det kan registreres. Herefter skal der rettes henvendelse til de lokale told- og skattemyndigheder, der med udgangspunkt i oplysningerne om køretøjets mærke, model, type, årgang mv. fastsætter et depositum for registreringsafgiften. Deposita beregnes på grundlag af værdilister udarbejdet af vurderingsmyndigheden og oplysninger om depositumangivelser for tilsvarende køretøjer.

Når depositummet for køretøjet er betalt, vil bilen eller motorcyklen kunne registreres her i landet – dvs. få danske nummerplader på.

Herefter er det vurderingsmyndighedens opgave at finde markedsprisen på det konkrete køretøj, f.eks. ved hjælp af brugtbilkataloger, annoncer, internettet, oplysninger om konkrete handler og tidligere vurderinger af tilsvarende køretøjer mv. Dernæst ser vurderingsmyndigheden på om det enkelte køretøj afviger med hensyn til stand, tilbagelagte kilometer, tidligere anvendelse, trafikskader, ekstraudstyr mv.

Vurderingsmyndigheden fastsætter den afgiftspligtige værdi for køretøjet. I den forbindelse kan vurderingsmyndigheden foretage en besigtigelse af bilen eller motorcyklen ligesom borgeren kan ønske at fremvise den for vurderingsmyndigheden. Vurderingsmyndigheden består af 3 medlemmer. Det ene medlem er udpeget efter indstilling fra told- og skattemyndighederne, mens de to øvrige (en teknisk kyndig og en handelskyndig) er udpeget efter indstilling fra hovedorganisationen af bilejere (FDM).

2.6. Registreringsafgift af nyere brugte biler mv.

Registreringsafgiften af nyere brugte biler beregnes som udgangspunkt på samme måde som for andre brugte biler mv., jf. punkt 2.5. I praksis er der ikke noget egentligt marked for meget nye brugte biler, hvorfor vurderingsmyndigheden fortager en mere skematisk nedskrivning af bilernes værdi og dermed af registreringsafgiften.

2.7. Stelmærkning.

Efter de gældende regler skal chassis- eller stelnummer findes tydeligt og ubeskadiget. Stelnumre mv., der ikke længere kan aflæses skal genihugges under kontrol af de statslige told- og skattemyndigheder.

Told- og skatteregionerne har ca. 2.000 ekspeditioner årligt vedrørende ændring eller fornyelse af stelnumre.

2.8. Beskatning af fri bil.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, fastsættes den skattepligtige værdi af fri bil til: 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.

Der er således tale om en objektiv og skematisk bestemmelse. Bestemmelsen indebærer, at ansatte, der bruger firmabilen privat, ikke skal føre kørebøger. Det er således ikke afgørende ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil, hvor stort omfanget af den individuelle private kørsel er. I stedet er der ved udformningen af bestemmelsen taget udgangspunkt i, at den ansatte beskattes svarende til, hvad det »normalt« koster selv at holde en bil.

De tilfælde, hvor førelse af kørebøger alligevel kan komme på tale, er situationer, hvor en skatteyder ikke ønsker at blive beskattet af fri bil, da den alene skal anvendes erhvervsmæssigt, men hvor skatteyderen råder over en firmabil på en sådan måde, at der efter praksis er en formodning for, at firmabilen også anvendes privat. Som typisk eksempel kan nævnes, at bilen står ved bopælen efter arbejdstid, eller at virksomhed og bopæl er på samme adresse. I et sådant tilfælde er det skatteyderen, der må dokumentere, at bilen på trods af dette ikke anvendes privat - eksempelvis via en kørebog.

Dokumentationskravet gælder, uanset om arbejdsgiveren efter vægtafgiftsloven ikke har betalt tillæg for privat anvendelse og efter momsreglerne ikke har fradraget moms af anskaffelsessummen på en firmabil på gule plader, fordi den udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, og uanset om der ved privat kørsel i en sådan bil vil være tale om overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

3. Forslagets indhold

Forslaget består af 8 elementer:

1. Der indføres skattestop for vægtafgiften og brændstofforbrugsafgiften, herunder stop for overløbet til registreringsafgiften,

2. Der gennemføres vægtafgiftslempelse for motorcykler, der opfylder skærpede EU-normer til udstødning,

3. Busser til undervisning (køreskolebusser) fritages for registreringsafgift,

4. Den del af en brugt bil eller motorcykels værdi, der skyldes at der er registreringsafgift foreslås godtgjort ved udførsel,

5. Procedurerne i forbindelse med afgiftsberigtigelse af brugte indførte biler og motorcykler foreslås forenklet, således at de brugte indførte biler og motorcykler fremover i de fleste tilfælde kun skal fremvises for en offentlig myndighed - nemlig Statens Bilinspektion.

6. Afgiftsberegningen for de nyeste brugte biler gøres mere forudsigelig,

7. Procedurerne i forbindelse med genihugning af stelnumre mv. forenkles således, at kontrollen med genihugningen fremover skal foretages af Statens Bilinspektion.

8. Nedbringelse af behovet for at føre kørebøger ved ændret beskatning af firmabiler på gule nummerplader.

Herudover sker der enkelte mindre justeringer af mere teknisk karakter i registreringsafgiftsloven.

3.1. Skattestop

Regeringen har indført skattestop. Det betyder som udgangspunkt, at ingen skat eller afgift må stige.

Som led i regeringens skattestop forslås det derfor, at de regulerede satser og beløbsgrænser for motorafgifterne fastholdes på 2002-niveau. Det betyder at de beløb, der i 2002 har været opkrævet løbende af personbiler, varebiler mv. bliver de samme i 2003 og fremover.

For registreringsafgiften ophæves tillægget i reguleringsmekanismen når det gælder beløbsgrænserne for den afgiftsfri del af motorcykler og 105 procentdelen når det gælder motorcykler og personbiler mv., mens den del af reguleringen, der anvendes for andre regulerede afgifter og beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, bibeholdes. For større varebiler (2 – 4 ton tilladt totalvægt) ophæves både reguleringsmekanismen for den afgiftsfri bundgrænse og maksimum for afgiften.

3.2. Miljøvenlige motorcykler

Denne del af lovforslaget går ud på at fremskynde en udvikling, hvor en større andel af motorcyklerne opfylder fremtidige miljønormer. Dette sker ved en nedsættelse af vægtafgiften, således at dem der først anskaffer en renere motorcykel vil få mest glæde af afgiftsnedsættelsen.

Det foreslås, at der indføres et nedslag i vægtafgiften for nye motorcykler, der opfylder de vejledende skærpede udstødningsnormer, der forventes gennemført i 2006. Nedslaget gives i vægtafgiften i perioden 2002 – 2006 hvorefter udstødningsnormerne eller tilsvarende ventes at blive obligatoriske.

Motorcykler skal i lighed med personbiler overholde EU’s udstødningsnormer. Europa-Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om skærpede udstødningsnormer for motorcykler i år 2003. Da der allerede i dag eksisterer teknologi, som kan opfylde væsentlig lavere grænseværdier, foreslår Europa-Kommissionen endvidere, at der indføres et sæt vejledende grænseværdier, som vil kunne anvendes af medlemsstater, som gerne vil fremme en mere miljøvenlig teknologi ved hjælp af økonomiske incitamenter. De vejledende værdier foreslås opdelt i to klasser, henholdsvis over og under 150 cm³. Det er disse vejledende normer, der efter lovforslaget gives nedslag i vægtafgiften for.

For motorcykler over 150 cm³ kan anvendelse af regulerede 3-vejskatalysatorer efter Europa-Kommissionens opfattelse føre til yderligere reduktioner i størrelsesorden 60-75% i forhold til de obligatoriske 2003-værdier for alle tre komponenter kulilte (CO), kulbrinte (HC) og kvælstofilter (NO_X). For motorcykler under 150 cm³ skønner Europa-Kommissionen, at anvendelse af oxidationskatalysatorer kombineret med sekundær lufttilførsel for 4-taktsmotorer og avanceret direkte indsprøjtning med oxidationskatalysator for 2-taktsmotorer vil kunne give reduktioner af CO og HC på ca. 30% i forhold til 2003-værdierne.

Man foreslår på den baggrund følgende sæt vejledende værdier som basis for afgiftslettelser:

Kommissionens forslag for 2003 og de vejledende normer for forurening fra motorcykler i 2006	Kulilte (CO)	Kulbrinte (HC)	Kvælstofilte (NO_X)
2003-normer	Gram/km
Alle motorstørrelser	5,5	1,2	0,3
Vejledende værdier – 2006 -Basis for afgiftslettelser -
< 150 cc (typisk 2-taktere)	2	0,8	0,15
>150 cc (typisk 4-taktere)	2	0,3	0,15

Note: Fælles holdning, dokument nr. 7598/01 (ENT 53; ENV 159;CODEC 313)

Udbredelsen af motorcykler, der opfylder de foreslåede vejledende normer tidligere end 2006, kan fremmes ved anvendelse af økonomiske incitamenter. Når de foreslåede normer er gjort obligatoriske, vil der efter direktivforslaget ikke længere kunne gives økonomiske incitamenter.

Der er stor spredning i omkostningerne ved miljøforbedringer for motorcykler. For 2-taktere er de gennemsnitlige omkostninger ifølge Europa-Kommissionen fra ca. 1.000 kr. til hen ved 1.500 kr., mens der for 4-taktere angives fra 600 kr. (sekundær lufttilførsel) over hen ved 1.700 kr. (2-vejs katalysator) til godt 3.600 kr.(3-vejs katalysator).

Motorcykel- Kategori	Emissionsbegrænsende Teknologi	Omkostningsforøgelse pr. køretøj (ca. kr.)
		Min.	Maks.	Gennemsnit
2-takts	Oxidationskatalysator	420	2415	1030
	Direkte indsprøjtning	945	2100	1470
4-takts	Sekundær lufttilførsel (SAI)	375	860	600
	Oxidationskatalysator + sekundær lufttilførsel	570	2970	1650
	Reguleret trevejskatalysator	2790	4350	3630

Efter lovforslaget bliver motorcykler, der opfylder de vejledende normer for 2006 og har en motorvolumen over 150 cm³ - typisk 4-taktere - fritaget fra vægtafgift i perioden 2002 - 2006, mens motorcykler indtil 150 cm³- typisk 2-taktere, der opfylder de vejledende normer for 2006 - opnås en halvering af vægtafgiften.

Anskaffelsesår	2002	2003	2004	2005	2006
Motorstørrelse	Akkumuleret afgiftslempelse 2002-2006, kr.
Indtil 150 cm³	1450	1160	870	580	290
Over 150 cm³	2900	2320	1740	1160	580

Som det fremgår af tabellen vil den samlede foreslåede afgiftslempelse for motorcykler anskaffet i 2002 blive 1.450 kr. for 2-taktere og 2.900 kr. for 4-taktere. Begge beløb forudsætter, at motorcyklerne anskaffes i 2002. Anskaffes motorcykler, der opfylder de vejledende normer senere end 2002, vil den samlede lempelse blive mindre.

3.3. Køreskolebusser

Det foreslås, at busser, der alene anvendes til brug ved undervisning af køreskoleelever, fritages for registreringsafgift. Busser til dette brug skal efter de gældende regler afgiftsberigtiges med 60 pct. af den del af værdien, der overstiger 12.100 kr.

Formålet med 60 pct.-afgiften er at begrænse privates brug af busser i stedet for personbiler, og dermed værne statskassens provenu fra de almindelige personbiler. Registreringsafgiften af køreskolebusser udgør som oftest et langt højere beløb end afgiften af en almindelig personbil og er ikke nødvendig for at opretholde statskassens værn henset til provenuet af registreringsafgiften, men overvæltes i stedet på prisen for at erhverve kørekort til bus og dermed indirekte på busvognmændenes omkostninger.

Efter forslaget er det endvidere en betingelse, at de fritagne køreskolebusser ikke må anvendes til privat personbefordring. Det sikrer bl.a., at de afgiftsfri busser ikke kan anvendes eller udlejes uden fører til formål, hvortil der ellers skal anvendes en bus, hvoraf der er betalt registreringsafgift med 60 pct. Som eksempel her på kan nævnes udlejning til sportsklubber o.lign.

3.4. Godtgørelsesordningen

Med forslaget indføres en godtgørelsesordning for registreringsafgift af brugte person- og varebiler samt motorcykler, når køretøjerne udføres fra Danmark. Der indrømmes godtgørelse af den registreringsafgift, i det følgende benævnt restafgiften, der er indeholdt i værdien af brugte biler og motorcykler på det danske marked. Dvs. den del af et brugt køretøjs værdi, der kan henføres til den registreringsafgift, der tidligere er betalt ved køretøjets registrering her i landet.

Ved udførsel af biler og motorcykler til udlandet, f.eks. i forbindelse med, at ejeren rejser til udlandet, kan man i dag ikke få nogen del af registreringsafgiften retur. Blandt andet derfor sker det meget sjældent, at der eksporteres eller medbringes brugte biler og motorcykler fra Danmark til udlandet. Derimod har Danmark en betydelig indførsel af brugte biler og motorcykler.

Europa-Kommissionen har ved flere lejligheder, senest i meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg KOM (2001) 260 »Skattepolitik i EU - prioriteringer i de kommende år«, tilkendegivet, at registreringsafgift udgør et problem i det indre marked, fordi der i mange tilfælde sker dobbeltbeskatning. Problemet ligger i, at der for et køretøj, der indregistreres i ét land med fuld betaling af registreringsafgift, og som senere overføres til et andet land, igen betales fuld registreringsafgift dér samtidig med, at der ikke er refunderet nogen del af den oprindeligt betalte afgift.

Denne dobbeltbeskatning kan afskaffes ved, at der ved udførsel af brugte køretøjer godtgøres den del af den oprindeligt betalte afgift, der fortsat udgør en del af køretøjets værdi på hjemmemarkedet.

Der er efter det foreliggende endnu ingen andre lande, der har indført regler om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af brugte køretøjer.

Med lov nr. 361 af 6. juni 1991 blev der indført særlige skalaer til beregning af registreringsafgiften af brugte personbiler og motorcykler. Ved lov nr. 361 af 2. juni 1997 indførtes årlig regulering af skalaerne for brugte personbiler og motorcykler og ved lov nr. 837 af 17. november 1999 indførtes tilsvarende skalaer for brugte varebiler. De regulerede skalaer blev pr. 1. januar 2002:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 6.200-11.200 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 5.300-9.600 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 4.400-7.900 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 3.500-6.300 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.600-4.700 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.700-3.000 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 800-1.400 kr. og 180 pct. af resten.

2) Personbiler m.v.:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 48.800 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 41.700 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 34.500 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 27.300 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 20.100 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 13.000 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 5.800 kr. og 180 pct. af resten.

3) Varebiler, hvoraf der betales 95 pct. værdiafgift:

Ikke over 1 år: 0 kr. af 11.700 kr. og 95 pct. af resten.

1-2 år: 0 kr. af 10.000 kr. og 95 pct. af resten.

2-3 år: 0 kr. af 8.300 kr. og 95 pct. af resten.

3-4 år: 0 kr. af 6.500 kr. og 95 pct. af resten.

4-5 år: 0 kr. af 4.800 kr. og 95 pct. af resten.

5-6 år: 0 kr. af 3.100 kr. og 95 pct. af resten.

Over 6 år: 0 kr. af 1.400 kr. og 95 pct. af resten.

4) Varebiler, hvoraf der betales 30 pct. værdiafgift:

Ikke over 1 år: 0 kr. af 29.000 kr. og 30 pct. af resten.

1-2 år: 0 kr. af 24.800 kr. og 30 pct. af resten.

2-3 år: 0 kr. af 20.500 kr. og 30 pct. af resten.

3-4 år: 0 kr. af 16.300 kr. og 30 pct. af resten.

4-5 år: 0 kr. af 12.000 kr. og 30 pct. af resten.

5-6 år: 0 kr. af 7.800 kr. og 30 pct. af resten.

Over 6 år: 0 kr. af 3.500 kr. og 30 pct. af resten.

Skalaerne har hidtil kun været anvendt for brugte biler og motorcykler, der ikke tidligere er betalt afgift for. Det vurderingsgrundlag og den ordning, der er etableret i forbindelse med indførsel, kan imidlertid som udgangspunkt ligeledes anvendes med de tilpasninger, der følger af den ændrede situation, for køretøjer, der skal udføres.

Oplysninger om køretøjet og dets udstyr findes allerede i Centralregisteret, og for køretøjer, der er 4 år eller mere, vil der være rapporter fra periodisk syn. Dette skulle sikre et tilstrækkeligt grundlag for værdifastsættelsen. Køretøjet vil dog skulle fremvises for myndighederne med henblik på bl. a. konstatering af kilometerstand og stand generelt. Det skal herved bl.a. forhindres, at eksempelvis totalskadede eller andre stort set værdiløse køretøjer uretmæssigt kan opnå godtgørelse.

Indførelse af en godtgørelsesordning af registreringsafgift ved udførsel vil i første omgang medføre et provenutab. Hvis bilen eller motorcyklen ikke var taget med til udlandet var bilen eller motorcyklen i de fleste tilfælde blevet solgt som brugt bil her i landet. Ved udførsel vil der derfor blive et mindre udbud af brugte biler og motorcykler i Danmark. Ved en given efterspørgsel efter biler og motorcykler vil udførsel af en bil ekstra, alt andet lige betyde, at der ved vil komme en anden bil ekstra til Danmark. Det kan være en tilsvarende brugt fra udlandet eller en hel ny bil.

Godtgørelsen tager udgangspunkt i værdien for en brugt bil solgt fra en forhandler. Heraf kan udregnes registreringsafgiften. Det er denne afgift, der betales ved indførsel af brugte biler og motorcykler. Ved udførsel vil afgiftsgodtgørelsen være lig importafgiften fratrukket 15 pct. De 15 pct. antages at svare til den normale forhandleravance ved salg af brugte køretøjer – der bliver således ikke godtgjort registreringsafgift af den brugtbilforhandleravance, der ville være indeholdt i salgsprisen, hvis køretøjet var solgt her i landet.

Fradraget har desuden en anden funktion. Det skal sikre, at der ikke bliver udbetalt eksportstøtte i forbindelsen med udførslen. Det ville være tilfældet, hvis godtgørelsen overstiger restafgiften i køretøjet. De 15 pct. skønnes at udgøre en passende margin i denne sammenhæng.

Der vil ikke blive udbetalt beløb under 7.500 kr. for biler og 4.000 kr. for motorcykler. Derved sikres, at den ældste og typisk mindst miljøvenlige del af bilparken ikke udføres til andre lande via godtgørelsesordningen. En stor del af disse køretøjer må i øvrigt forventes at være på vej mod skrotning.

Den bilpark, som kan tilfredsstille et givent behov for bilkørsel her i landet, kan have forskellig aldersfordeling. Med de nuværende regler påvirkes aldersfordelingen næsten udelukkende af, i hvilke år der har været et særligt stort bilsalg eller et særligt lavt bilsalg. Aldersfordelingen kan i mindre omfang også påvirkes af indførsel af brugte biler og motorcykler med forskellige aldre.

Med den foreslåede godtgørelsesordning åbnes tillige en reel mulighed for, at aldersfordelingen for den danske bilpark kan ændres, som følge af udførsel af biler og motorcykler.

3.5. Revision af vurderingsproceduren
3.5.1 Besigtigelse ved Statens Bilinspektion

Forslaget går ud på, at vurderingsmyndigheden for den overvejende del af de brugte indførte biler og motorcykler, fremover kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et køretøj på baggrund af oplysninger fra Statens Bilinspektion. Statens Bilinspektion skal i forvejen syne ethvert køretøj, der første gang skal registreres her i landet.

Konkret udmøntes dette ved, at den nuværende »synsblanket« udvides med faktuelle oplysninger om køretøjet - model, type og udstyr mv. Statens Bilinspektion har større ekspertise på dette område end de statslige told- og skattemyndigheder, hvilket betyder, at vurderingsmyndigheden får et bedre grundlag for at foretage en vurdering/værdifastsættelse uden at besigtige køretøjet.

Forslaget betyder samtidig en væsentlig serviceforbedring for borgerne og virksomhederne, når køretøjet kun skal fremvises én gang for myndighederne.

Enkelte særlige køretøjer, f.eks. meget sjældne eller meget dyre køretøjer og køretøjer med meget ekstraudstyr skal fortsat kunne indkaldes til forevisning for vurderingsmyndigheden. Det er vurderingsmyndigheden, der afgør dette.

Besigtigelse af et køretøj skal også ske, når den der indfører/frembyder køretøjet, ønsker det.

3.5.2 Offentliggørelse af endelige vurderinger

Parallelt med forenklingen af vurderingsproceduren arbejder de statslige told- og skattemyndigheder på at gøre det muligt via internettet at få konkrete vurderinger vedrørende enkelte bilmodeller mv., offentliggjort. En sådan offentliggørelse vil medføre en bedre service for brugerne og virksomhederne, og vil formentlig også medføre et fald i det meget store antal forespørgsler til told- og skatteregionerne om deposita for registreringsafgiften, jf. at der opnås en højere grad af forudsigelighed, når man kan se, hvad et tilsvarende/sammenlignelige køretøjer er blevet vurderet til.

3.6. Registreringsafgift af nyere brugte biler

Denne del af lovforslaget går ud på at gennemføre en mere skematisk afgiftsberigtigelse af de mange nyere brugte personbiler, der årligt præsenteres for vurderingsmyndigheden. Disse næsten nye personbiler har, med mindre de har været udsat for særligt belastende brug, en meget ensartet afskrivningsprofil. Når afskrivningsprofilen for bilerne er ensartet vil også registreringsafgiften have en ensartet faldende værdi. Det er derfor muligt at skematisere den afgift, der skal opkræves af disse næsten nye biler og motorcykler.

Konkret går lovforslaget ud på, at den registreringsafgift, der skulle have været opkrævet såfremt køretøjerne var blevet registreret til almindeligt brug her landet på det tidspunkt hvor de blev taget i brug her eller i udlandet, nedskrives med 1 procentpoint pr. 1.000 km som bilen eller motorcyklen har kørt, dog således af afgiftsnedskrivningen højst kan blive 2 pct. pr. afsluttet måned i de første 3 måneder og 1 pct. pr. afsluttet måned i de efterfølgende 8 måneder, jf. at der kun er 11 afsluttede måneder for under ét år gamle biler. Den højere reduktion af afgiften for de nyeste af de 0 - 1-årige køretøjer skal ses i sammenhæng med at værditabet erfaringsmæssigt er størst i køretøjernes første levetid.

Visse anvendelser af almindelige køretøjer giver erfaringsmæssigt et større værditab end almindeligt brug. Det kan f.eks. være anvendelse til demonstrationsbrug, hos politiet, som udlejningsbil, på køreteknisk anlæg mv. For sådanne særlige anvendelser gives yderligere et fradrag i registreringsafgiften på 5.000 kr. forudsat at køretøjerne har kørt mindst 5000 km og har været i brug i mindst 2 måneder.

Systematikken ligner i store træk det system, der i dag praktiseres af vurderingsmyndigheden.

Efter forslaget indarbejdes systematikken i registreringsafgiftsloven.

Ud over den særlige brug, kan der være andre faktorer, der øger værdiforringelsen ud over den skematiske værdiforringelse. I disse situationer skal det være muligt for vurderingsmyndigheden at fortage en egentlig vurdering, således at der er sikkerhed for at der ikke forekommer tilfælde, hvor der opkræves for høj registreringsafgift. Der er derfor i lovforslaget indarbejdet en bestemmelse, der svarer til de nugældende regler.

3.7. Stelmærkning

Af hensyn til afgiftskontrollen er det ikke tilladt at ændre eller fjerne et køretøjs chassis- eller stelnummer uden anmeldelse for de statslige told- og skattemyndigheder. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 24.

Det foreslås, at kontrollen med genihugning af stelnumre overflyttes fra de statslige told- og skattemyndigheder til den myndighed, der har den tekniske ekspertise på området, nemlig Statens Bilinspektion. Samtidig omformuleres bestemmelsen, således at det tydeligt fremgår, at stelnummeret ikke må ændres, men dog gerne må genihugges, hvis det er nødvendigt.

Told- og skatteregionerne har ca. 2.000 ekspeditioner årligt vedrørende ændring af stelnumre. Af disse ekspeditioner skønnes det, at ca. 75 pct. stammer fra henvisninger fra Statens Bilinspektion i forbindelse med syn. Når Statens Bilinspektion tillige er den myndighed, der besidder de tekniske forudsætninger for at bedømme de faktiske forhold, vil det være mest hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelser på området overføres til denne myndighed.

Statens Bilinspektion vil rent praktisk foretage kontrollen i forbindelse med, at køretøjer fremstilles til syn. Såfremt der skal foretages en ihugning eller genihugning, skal denne efterfølgende godkendes ved en fornyet fremstilling til syn. Der skal betales sædvanlig pris for disse synsforretninger. Dette betyder, såfremt der ikke er andet, der skal godkendes ved en fornyet fremstilling, at bilejeren vil få en ekstra udgift i forhold til i dag, svarende til prisen på et fornyet syn. De statslige told- og skattemyndigheder udfører i dag kontrollen uden beregning.

Ved forsikringsskadereparationer, hvor der anvendes nyt karrosseri, stel eller chassis, eller når den karrosseridel, hvor mærkningen findes, udskiftes med ny del, har det hidtil været skadeselskabet (taksator), der har været ansvarlig for, at stelmærkningen blev ihugget korrekt. Denne praksis indføjes efter lovforslaget i loven.

3.8. Firmabiler på gule plader

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, beskattes den private rådighed over en firmabil, og ikke blot den private anvendelse. Rådighed er som begreb bredere i sit anvendelsesområde end faktisk anvendelse. I praksis er der som følge heraf udviklet såkaldte formodningsregler for, hvornår en firmabil må anses at være til rådighed for privat anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted. I disse situationer er det nærliggende, at bilen også anvendes privat, og det er således den ansatte (eller den, der råder over firmabilen), der må godtgøre, at bilen ikke desto mindre udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af privat rådighed over en firmabil finder anvendelse uanset, om der er tale om en firmabil på gule plader, hvor der er ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse og fradraget moms af anskaffelsessummen i overensstemmelse med, at firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt. Det kan således forekomme, at en ansat eller en selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, som har rådighed over en sådan firmabil på gule plader, er nødt til at føre kørebøger, der dokumenterer, at firmabilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt for at sikre sig mod beskatning af privat rådighed over firmabilen. Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i denne situation – navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Det foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget

Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger – der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil. Det vil sige, at den skattepligtige værdi af firmabilen fastsættes til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.

Der kan endvidere være tale om overtrædelse af skattekontrollovens regler. Ifølge skattekontrolloven straffes skattesvig med bøde eller fængsel indtil 2 år. Skatteunddragelse straffes med bøde. Tilsvarende gælder for så vidt angår vægtafgiftsloven og momsloven.

4. Provenumæssige konsekvenser
4.1. Skattestop

Ca. 1,85 mio. personbiler og 360.000 varebiler betaler vægtafgift eller brændstofforbrugsafgift, der efter gældende regler reguleres årligt. De 2,2 mio. køretøjer ville efter gældende regler skulle betale ca. 7,1 mia. kr. i vægtafgift i 2003. En afskaffelse af den automatiske satsregulering vil medføre et årligt provenutab på 305 mio. kr. for hvert år fra 2003.

En afskaffelse af tillægsreguleringen af skalaknækket i registreringsafgiftsberegningen vil føre til et merprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt for hvert år fra 2003.

Samlet medfører denne del af forslaget en afgiftslettelse på køretøjer på 265 mio. kr. årligt for hvert år. I finansåret 2003 vil provenutabet være ca. 240 mio. kr.

4.2. Miljøvenlige motorcykler

Motorcykler, der opfylder de vejledende miljønormer vil få en lettelse i vægtafgiftssatserne. Imidlertid vil de miljøvenlige motorcykler som udgangspunkt være dyrere end tilsvarende motorcykler, der ikke opfylder miljønormerne, hvorved der vil være et større provenu fra registreringsafgiften. De to effekter skønnes med nogen usikkerhed at opveje hinanden, hvorved forslaget vurderes at have begrænset provenueffekt.

4.3. Køreskolebusser

Der er på landsplan 15-20 køreskolebusser, og det skønnes at der årligt nyregistreres 1 køreskolebus. Forslaget vurderes på den baggrund at medføre et provenutab for staten på ca. 100.000 kr. årligt. I den første periode efter forslagets vedtagelse vil der formentlig blive nyregistreret flere og dyrere køreskolebusser end sædvanligt, men det vil være udtryk for en hurtigere udskiftning af busserne ved en fritagelse for registreringsafgift end tilfældet er ved det nuværende afgiftsniveau og kan ikke betragtes som et provenutab.

4.4. Godtgørelsesordningen

Virkningen på det statslige provenu afhænger af, i hvilket omfang biler vil blive udført fra Danmark. For privatpersoner gælder, at mange, der under de nuværende regler afhænder bilen i Danmark før udrejsen, fortsat vil gøre det, f.eks. for at anskaffe en større og billigere bil i udlandet. Andre vil dog formentlig medtage den danske bil, eventuelt for at bruge den som bil nr. 2.

Derudover vil der være en række brugtbilgrossister, der vil sende et større antal brugte biler og motorcykler til udlandet, fordi brugtbilmarkederne udvikler sig forskelligt fra land til land, især for specielle bilmærker.

I nogle tilfælde vil de udførte biler blive erstattet af indførte brugte biler med samme alder og værdi. I disse situationer vil den beregnede registreringsafgift være den samme, og staten får en indtægt på 15 pct. af denne eller mindst 7.500 kr. pr. bil. I andre tilfælde vil de udførte biler direkte eller indirekte blive erstattet af nyere, eventuelt helt nye, biler. I disse situationer er restafgiften i de udførte biler lavere end afgiften for de biler, der indføres, og staten får en merindtægt, der er højere end 15 pct. (eller mindst 7.500 kr.) af afgiften af de udførte biler. Det omvendte kan også forekomme, men det skønnes med betydelig usikkerhed, at staten får en gennemsnitlig merindtægt på 25.000 kr. pr. bil eller motorcykel, der udføres med godtgørelse.

Det skønnes, ligeledes med stor usikkerhed, at ca. 1.000 biler og motorcykler årligt vil blive udført med godtgørelse. Det vil medføre godtgørelser på samlet 35 mio. kr., afledte indtægter på 60 mio. kr., hvorved staten får et årligt merprovenu på 25 mio. kr.

4.5. Registreringsafgift af nyere brugte biler

Systematikken i lovforslaget ligner i store træk det system, der i dag praktiseres af vurderingsmyndigheden. Det forventes derfor ikke, at denne del af lovforslaget vil påvirke statens indtægter fra registreringsafgiften.

4.6. Firmabiler på gule plader

Forslaget om at afskaffe dokumentationskravet for varebiler på gule plader skønnes ikke at have nogle adfærdsmæssige konsekvenser, hvorved der ikke vil være nogen effekter på det offentlige provenu.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Skattestop

Denne del af lovforslaget skønnes ikke at medføre udgifter, jf. at satser og beløbsgrænser hidtil har været fastsat årligt.

Miljøvenlige motorcykler

Denne del af lovforslaget skønnes at medføre udgifter til EDB mv. for Centralregisteret for motorkøretøjer på ca. 30.000 kr.

Godtgørelsesordningen

Gennemførelse af godtgørelsesordningen skønnes at medføre engangsudgifter for de statslige told- og skattemyndigheder på ca. 350.000 kr., hvoraf ca. 300.000 kr. vedrører annoncering.

Ved ydelse af godtgørelse til ca.1000 biler skønnes de administrative konsekvenser for told- og skatteregionerne til et merforbrug på 1-2 årsværk, samt årlige driftsudgifter på godt 200.000 kr.

Revision af vurderingsproceduren

Dette forslag skønnes at medføre engangsudgifter for de statslige told- og skattemyndigheder på ca. 950.000 kr. til udvikling af programmer mv. til offentliggørelse af de endelige vurderinger på internettet og til information om den nye vurderingsprocedure (bl.a. udarbejdelse af en pjece sammen med Statens Bilinspektion). Det forudsættes, at der ikke er behov for annoncering.

Endvidere skønnes forslaget at medføre engangsudgifter på 650.000 kr. til tilretning af administrative systemer samt uddannelse af medarbejdere i Statens Bilinspektion.

Endelig skønnes forslaget at medføre et årligt mindreforbrug på ca. 2 årsværk for de statslige told- og skattemyndigheder og et tilsvarende merforbrug i Statens Bilinspektion.

Firmabiler på gule plader

6. Erhvervsøkønomiske konsekvenser
6.1. Skattestop

Lægges det til grund, at ca. 15 pct. af personbilerne og ca. 85 pct. af varebilerne anvendes erhvervsmæssigt vil forslaget om afskaffelse af reguleringen af vægtafgiften samt tillægsreguleringen af registreringsafgiften føre til en afgiftslettelse for erhvervslivet på ca. 75 mio. kr. i 2003.

Køreskolebusser

Forslaget vil for køreskolerne være en lettelse i samme størrelsesorden som det offentliges provenutab på ca. 100.000 kr. årligt.

6.2. Godtgørelsesordningen

Forslaget skønnes at få positive konsekvenser for erhvervslivet - især bilforhandlerne. Hvor brugte motorkøretøjer hidtil primært har været omsat på det danske marked, vil køretøjerne fremover i princippet kunne omsættes på alle markeder.

6.3. Registreringsafgift af nyere brugte biler og motorcykler

Forslaget om skematisk afgiftsberigtigelse af biler og motorcykler vil især være til fordel for automobilforhandlere og automobiludlejere, som efter lovforslaget med større sikkerhed vil kende den registreringsafgift, der vil påhvile de biler og motorcykler, der har været anvendt til demonstrationsbrug eller fungeret som udlejningsbiler for valutaudlændinge. Pengeværdien af den øgede sikkerhed i planlægningen er det imidlertid ikke muligt at kvantificere.

6.4 Stelmærkning

Der skal betales almindeligt synsgebyr for køretøjer, der skal til fornyet syn efter ihugning eller genihugning af stelnummer. Er der tale om erhvervsmæssig genopbygning er det dog typisk en taksator, der gebyrfrit forestår kontrollen.

6.5. Firmabiler på gule plader

Forslaget om at ændre dokumentationskravet for varebiler på gule plader, der ikke benyttes til privat brug, er en administrativ lettelse for erhvervene, der ikke forventes at have nogen effekt på det offentlige provenu.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Den foreslåede ændring af vurderings-proceduren vil være en administrativ forenkling for de virksomheder og borgere, der indfører en brugte biler og motorcykler. Forslaget skønnes ikke i øvrigt at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser
8.1. Skattestop

Skattestoppet vil gøre det billigere at holde bil end ellers. Når det bliver billigere at holde bil vil flere vælge denne trafikform end ellers hvilket vil give en forøget udledning af CO₂

8.2. Miljøvenlige motorcykler

Tilskyndelsen til at købe motorcykler, der opfylder de nye skærpede udstødningsnormer før disse gøres obligatoriske vil medføre en betydelig reduktion af kvælstofilter (NO_X), kulbrinte (HC) og kulilte (CO) fra motorcykler. Da det fortsat er muligt at registrere motorcykler, der ikke opfylder de skærpede krav er det dog usikkert i hvor høj grad dette vil slå igennem på luft-kvaliteten.

8.3. Godtgørelsesordningen

Det skønnes, at de miljømæssige konsekvenser vil være beskedne. Det skyldes, at ordningen forventes, næsten udelukkende, at blive interessant, når det gælder biler, der opfylder miljønormer, der kræver en reguleret katalysator, både når det gælder udførslen og de biler, der vil erstatte de udførte biler. For de øvrige forslag skønnes der ikke at være nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

8.4. Firmabiler på gule plader

Forslaget om at afskaffe dokumentationskravet for varebiler på gule plader skønnes ikke at have nogle adfærdsmæssige konsekvenser, hvorved der ikke vil være nogen effekter miljøet.

9. EU-retlige konsekvenser
9.1. Miljøvenlige motorcykler

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Efter Europa-Kommissionens forslag til direktiv kan der gives afgiftslempelser til motorcykler der opfylder de vejledende normer tidligere end 2006.

9.2. Godtgørelsesordningen

En gennemførelse af den del af forslaget, der vedrører godtgørelse ved udførsel skønnes at bringe den danske registreringsafgift bedre i overensstemmelse med principperne for det indre marked, jf. de almindelige bemærkninger. Det er efter konsultationer med Kommissionen Skatteministeriets opfattelse, at ordningen ikke vil kunne anses for at indebære elementer af statsstøtte, idet den restafgift, der godtgøres ved udførsel, er lavere end den afgift, der ville være pålagt ved indførsel.

Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

10. Høring

Forslaget sendes i høring parallelt med fremsættelsen

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner	Den foreslåede godtgørelsesordning skønnes på lidt længere sigt at give provenugevinst på ca. 25 mio. kr.	Skattestoppet for motorafgifterne skønnes at medføre et årligt provenutab på 265 mio. kr. I 2003 bliver provenutabet ca. 240 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner	Ingen nævneværdige	Ingen nævneværdige
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Den foreslåede godtgørelsesordning vil gøre det muligt at finde afsætningsmuligheder i udlandet for brugte køretøjer, der måske er vanskelige at afsætte her i landet. Forslaget om fritagelse for køreskolebusser giver køreskolerne en gevinst på ca. 0,1 mio. kr.	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Den foreslåede ændring af vurderingsproceduren vil udgøre en administrativ forenkling for de forhandlere, der indfører brugte biler og motorcykler.	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Den foreslåede ændring af vurderingsproceduren vil være en administrativ forenkling for de borgere, der selv indfører en brugt bil eller motorcykler.	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen nævneværdige	Ingen nævneværdige
Forholdet til EU-retten	Den foreslåede godtgørelsesordning skønnes at bringe den danske registreringsafgift bedre i overensstemmelse med principperne for det indre marked, jf. de almindelige bemærkninger. Efter Europa-Kommissionens forslag til direktiv kan der gives afgiftslempelser til motorcykler der opfylder de vejledende normer tidligere end 2006. Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede affattelse indebærer, at de regulerede satser for vægtafgiften pr. 1 januar 2002, der efter forslaget skal være gældende fremover, kommer til at fremgå direkte af loven. Det samme gælder de satser for udligningsafgiften, der indsattes i vægtafgiftsloven ved lov nr. 1297 af 20. december 2000.

Til nr. 2

Ændringen ophæver reguleringsordningen, jf. bemærkningen til § 1, nr. 1 og indsætter samtidigt den bestemmelse, hvorefter der i perioden 2002 – 2006 gives fradrag for motorcykler, der opfylder de miljønormer, der forventes at blive obligatoriske fra 2006. Motorcykler forslås opdelt i to kategorier efter motorstørrelse henholdsvis over og indtil 150 cm3. Motorcykler over 150 cm³ foreslås helt fritaget for vægtafgift, mens der for motorcykler indtil 150 cm³ opkræves vægtafgift med ½ sats.

Til nr. 3

Den foreslåede affattelse indebærer, at de regulerede satser for vægtafgift og tillæg for privat anvendelse af varebiler og mindre lastbiler pr. 1 januar 2002, der efter forslaget skal være gældende fremover, kommer til at fremgå direkte af loven. Det samme gælder udligningsafgiften og satserne for vægt- og udligningsafgift af større køretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, som allerede fremgår af vægtafgiftsloven.

Til nr. 4

Ved denne ændring ophæves reguleringsordningen for vægtafgift og afgift for privat anvendelse af varebiler og mindre lastbiler. Det betyder, at det fremover er 2002-satserne, der vil være gældende, jf. bemærkningerne til nr. 1 og 3.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede affattelse indebærer, at de regulerede satser for brændstofforbrugsafgiften pr. 1 januar 2002, der efter forslaget skal være gældende fremover, kommer til at fremgå direkte af loven. Det samme gælder de satser for udligningsafgiften, der indsattes ved lov 1297 af 20. december 2000.

Til nr. 2

Ved denne ændring ophæves reguleringsordningen for brændstofforbrugsafgiften. Det betyder, at det fremover er 2002-satserne, der vil være gældende, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at busser, der alene anvendes til brug ved undervisning af køreskoleelever, fritages for registreringsafgift. Efter forslaget er det endvidere en betingelse, at de fritagne køreskolebusser ikke må anvendes til privat personbefordring. Det sikrer bl.a., at de afgiftsfri busser ikke kan udlejes uden fører til formål, der ellers kunne dækkes af en bus, hvoraf der er betalt registreringsafgift eller af en turistvognmand. Efter forslaget er det endvidere en betingelse, at de fritagne køreskolebusser ikke må anvendes til privat personbefordring. Det sikrer bl.a., at de afgiftsfri busser ikke kan udlejes uden fører til formål, der ellers kunne dækkes af en 60 pct. bus eller af en turistvognmand. Det kunne f.eks. være udlejning til sportsklubber o.lign.

Busser, der ikke anvendes til rute- eller turistkørsel, skal som hovedregel afgiftsberigtiges med 60 pct. af den del af bussens værdi, der overstiger 12.100 kr. Formålet med 60 pct.-afgiften er at begrænse privates brug af busser i stedet for personbiler, og dermed værne statskassens provenu fra de almindelige personbiler. Registreringsafgiften af køreskolebusser udgør som oftest et langt højere beløb og er ikke nødvendig for at opretholde statskassens værn henset til provenuet af registreringsafgiften, men overvæltes i stedet på prisen for at erhverve kørekort til bus og dermed indirekte på busvognmændenes omkostninger.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af indsættelsen af et nyt stykke i nr. 7.

Til nr. 3

Ændringen betyder, at de regulerede afgiftsskalaer for personbiler og motorcykler for 2002 kommer til at fremgå direkte af registreringsafgiftsloven, jf. tillige nr. 6.

Til nr. 4

Ved vedtagelsen af lov nr. 964 af 20. december 1999 (lovforslag L74 ) opstod den fejl, at der i det indsatte stk. 2, i § 4, i nr. 2 henvises til stk. 3, men der skulle rettelig have været henvist til stk. 4.

Til nr. 5

Ændringen betyder, at de regulerede afgiftsskalaer for brugte personbiler og motorcykler for 2002 kommer til at fremgå direkte af registreringsafgiftsloven. Brugte biler og motorcykler, der er under 1 år gamle foreslås dog berigtiget efter en skematisk model, jf. bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 6

Det forslås, at reguleringsbestemmelsen for den afgiftsfri andel af motorcyklernes værdi og afgiftsskalaens andel af værdien hvoraf der betales registreringsafgift med 105 pct. i registreringsafgift af motorcykler og personbiler ændres således, at der fremover ikke tillægges 1 procentpoint til den årlige regulering. Samtidig forslås, at første regulering efter det nye princip sker første gang med virkning fra 2003.

Til nr. 7

Forslaget går ud på at gennemføre en mere skematisk afgiftsberigtigelse af de mange nyere brugte biler, der årligt præsenteres for vurderingsmyndigheden. Disse næsten nye personbiler har, med mindre de har været udsat for særligt belastende brug, en meget ensartet afskrivningsprofil. Når afskrivningsprofilen for bilerne er ensartet vil også registreringsafgiften have en ensartet faldende værdi. Det er derfor muligt at skematisere den afgift, der skal opkræves af disse næsten nye biler og motorcykler. Herved opnås også, at de forholdsvis komplicerede regler om fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, ikke skal finde anvendelse i langt de fleste tilfælde, jf. også bemærkningerne til nr. 5.

På trods af den meget ensartede afskrivningsprofil for de 0 - 1-årige køretøjer, skal der være sikkerhed for, at der ikke forekommer tilfælde, hvor der opkræves for høj registreringsafgift. Det kan f.eks. være køretøjer, der er så sjældne eller har kørt så få kilometer, at værdiforringelsen i køretøjets første levetid er større end sædvanlig. I disse situationer skal det være muligt for vurderingsmyndigheden, at fortage en egentlig vurdering. Der er derfor i lovforslaget indarbejdet en bestemmelse, der svarer til de nugældende regler.

Til nr. 8

Ændringen betyder, at den regulerede afgiftsfri bundgrænse for registreringsafgiften af nye varebiler, der afgiftsberigtiges med 95 pct. af den del af værdien, der overstiger bundgrænsen, kommer til at fremgå direkte af registreringsafgiftsloven.

Til nr. 9

Ændringen betyder, at den regulerede afgiftsfri bundgrænse for registreringsafgiften af nye varebiler, der afgiftsberigtiges med 30 pct. af den del af værdien der overstiger bundgrænsen og det maksimale afgiftsbeløb for nye varebiler med en tilladt totalvægt på over 3 ton kommer til at fremgå direkte af registreringsafgiftsloven med de beløbsgrænser der gælder i 2002.

Til nr. 10

Ændringen betyder, at de regulerede afgiftsskalaer for brugte varebiler for 2002 kommer til at fremgå direkte af registreringsafgiftsloven. For de små varebiler vil beløbsgrænserne samtidigt være grundbeløb for den nye reguleringsmekanisme, jf. bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 11

Det forslås, at reguleringsbestemmelsen for den afgiftsfri del af små nye og små brugte varebiler ændres således, at den årlige regulering sker første gang med virkning fra 2003, jf. at skalaerne efter forslagets nr. 10 fremover tager udgangspunkt i beløbsgrænserne for 2002. For store varebiler fastlåses den afgiftsfri bundgrænse afgiften på de nugældende 34.100 kr., mens maksimum for afgiften af varebiler med tilladt totalvægt over 3 ton fastlåses til det beløb på de nugældende regler 56.800 kr.

Til nr. 12

Godtgørelsesordningen, der indsættes i loven ved § 7 b, tager udgangspunkt i bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Dette er helt parallelt med de regler, der gælder ved indførsel af brugte biler og motorcykler eller omregistrering af biler og motorcykler, der ikke tidligere har været afgiftsberigtiget.

Forskellen ligger i, at der ved godtgørelsesordningen sker et fradrag i det afgiftsbeløb, der kan beregnes ud fra bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Fradraget skyldes, at afgiften af et brugt køretøj også indeholder et element af afgift af den sædvanlige forhandleravance, der indgår i den almindelige pris ved salg til bruger for et konkret køretøj. Det forekommer ikke rimeligt at give godtgørelse af registreringsafgift af et beløb, der måske kunne have været tjent ved at sælge bilen eller motorcyklen her i landet.

Dertil kommer, at det ellers meget vel kunne blive en overordentlig god forretning at opkøbe nyere brugte biler og motorcykler til engrospris og herefter eksportere disse med en godtgørelse, der var beregnet ud fra detailprisen. Det ville få karakter af direkte eksportstøtte.

Dette kan illustreres med et eksempel. En almindelig personbil, der for ét år siden havde en nypris på ca. 215.000 kr. vil i juni 2002 have en almindelige pris ved salg til bruger her i landet på ca. 185.000 kr. Ved indførsel af en tilsvarende bil købt uden afgift i udlandet vil der i forbindelse med registrering udløses en registreringsafgift på ca. 108.000 kr., som er den afgift, der efter skalaen for 1 - 2 år gamle personbiler, skal betales af den almindelige pris ved salg til bruger her i landet – dvs. af de 185.000 kr. Forhandlerindkøbsprisen her i landet for en tilsvarende bil, der er allerede er registreret (og afgiftsberigtiget), vil typisk være 155.000 til 165.000 kr. afhængigt af om bilen indgår i købet af en anden bil, om denne anden bil ligeledes er brugt eller ny, om bilen købes en gros fra en anden forhandler, der har taget den i bytte eller om den er købt på auktion. Forskellen mellem forhandlerindkøbspriserne og den almindelige pris ved salg til bruger her i landet skal bl.a. ses i sammenhæng med, at indkøbstidspunktet kan ligge betydeligt før salgstidspunktet og at bilens indkøbspris skal forrentes i den mellemliggende periode.

Efter fradrag af 15 pct. bliver godtgørelsesbeløbet ca. 92.000 (ca. 108.000 kr. ÷ ca. 16.000 kr.), altså en netto indkøbspris i forbindelse med udførsel på 63 - 73.000 kr.(mellem 155.000 kr. og 165.000 kr.÷ 92.000 kr.), hvilket er på niveau med eller lidt i underkanten af forhandlerindkøbspriserne for tilsvarende biler på markeder uden registreringsafgift.

De i § 7 b, stk. 3, indsatte begrænsninger af godtgørelsesordningen er et værn mod at give godtgørelse til køretøjer, hvis indhold af registreringsafgift er gået tabt. Dette gælder biler og motorcykler, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet eller har været udsat for en færdselsskade, der er så omfattende, at de ikke kan genopbygges uden fornyet betaling af registreringsafgift.

Biler, der er mere end 35 år gamle, afgiftsberigtiges efter brugsværdien, hvorfor godtgørelse efter prisen ved salg til bruger kunne skabe et uheldigt incitament til, at biler og motorcykler med høj samlerværdi indføres med lav afgift og genudføres med høj godtgørelse.

Køretøjer, der ikke kan registreres eller ejerskiftes uden fornyet syn, kan være så udslidte, at de er værdiløse eller næsten værdiløse, hvorfor der naturligvis ikke er nogen restværdi af den oprindelige registreringsafgift. Det foreslås derfor, at der ikke kan gives godtgørelse til denne gruppe køretøjer. Reglen er dog ikke til hindring for udbetaling af godtgørelse til registreringsklare, tidligere afgiftsberigtigede biler og motorcykler, der ikke er registreret, men ville kunne registreres uden fornyet syn.

Det præciseres endelig, at der ikke kan udbetales afgiftsgodtgørelse for udstyr, der ikke er betalt registreringsafgift af.

§ 7 c indeholder bestemmelser om betingelser for udbetaling af godtgørelse, og en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte de nærmere regler om dokumentation for køretøjets udførsel samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel.

Betingelserne for udbetaling af godtgørelse er, at køretøjets værdi er fastslået, og der er afgivet dokumentation for, at køretøjet er udført.

Køretøjets værdi fastsættes som nævnt ved vurdering på samme måde som køretøjer, der vurderes med henblik på indførsel. Et udkast til lovforslag om revision af vurderingsproceduren for brugte køretøjer er tidligere sendt i høring og er nu indarbejdet i nærværende forslag. Efter forslaget vil værdifastsættelsen kunne ske på grundlag af påtegning fra Statens Bilinspektion af synspapirer. Køretøjet skal derfor ved indførsel forevises Statens Bilinspektion, men kun til egentlig vurdering ved vurderingsmænd, jf. § 13, hvis enten vurderingsmændene eller den, der frembyder køretøjet, ønsker det.

Ved vurdering i tilknytning til godtgørelse af afgiften skal der altid ske forevisning for vurderingsmyndigheden. Det skyldes, at en evt. senere besigtigelse af køretøjet i tilknytning til en klagebehandling vil vanskeliggøres, hvis køretøjet allerede er udført her fra landet.

Under hensyn til den fortsatte værdiforringelse, der sker efter vurderingen, er det hensigten at fastsætte en frist på 1 måned, hvorefter køretøjet skal være afmeldt fra Centralregisteret. Dokumentation for udførslen skal foreligge senest 3 måneder efter vurderingen.

Som dokumentation for udførslen skal der ud over afmeldelsen fra Centralregisteret foreligge dokumentation fra det land, køretøjet udføres til. Ved udførsel til lande uden for EU vil udførselsangivelsen kunne forelægges som dokumentation. Ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som told- og skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation. Køretøjets registreringsattest skal indsendes til Told- og Skattemyndighederne.

Med hensyn til udbetalingen er der foreslået en frist på 3 uger efter myndighedernes modtagelse af dokumentation. Fristen svarer til momslovens frist for udbetaling af overskydende moms. I lighed med momslovens bestemmelser er der indsat en bestemmelse om afbrydelse af fristen.

Til nr. 13

Forslagene er redaktionelle og foranlediget af en henvendelse fra De Samvirkende Invalideorganisationer, der har gjort opmærksom på, at ordet »invalid« og afledninger deraf er udtryk for en nedladende holdning til de berørte personer. Ordet »invaliditet« foreslås erstattet af udtrykket »varigt nedsat funktionsevne«. Dette udtryk er tillige anvendt i sociallovgivningen og andetsteds i skattelovgivningen.

Til nr. 14

Bestemmelsen indeholder en hjemmel til, at vurderingsmyndigheden (jf. § 13) vurderer biler og motorcykler med udgangspunkt i de tekniske oplysninger, som Statens Bilinspektion registrerer i forbindelse med det syn, der under alle omstændigheder skal foretages af hensyn til køretøjets første registrering her i landet. Vurderingsmyndigheden kan naturligvis have behov for at se køretøjet for at kunne fastslå værdien, ligesom den, der ønsker køretøjet registreret, kan have et ønske om, at vurderingsmyndigheden ser det.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at vurderingsmyndigheden efter lovforslaget fremover også skal vurdere biler med henblik på godtgørelse af registreringsafgift.

Til nr. 16

Bestemmelsen medfører, at kontrollen med ihugning eller genihugning af chassisnummer/stelmærkning overføres fra de statslige told- og skattemyndigheder til Statens Bilinspektion, hvorimod afgiftsspørgsmål fortsat henhører under de statslige told- og skattemyndigheder.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i registreringsafgiftslovens § 25, stk. 4, skal den, der har overtaget sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj, efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgiften af køretøjet.

Låneforholdene er imidlertid i dag ændret således, at finansieringsvirksomheder eller lignende sjældent overtager sælgers rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj . I dag optager køberen af køretøjet i langt de fleste tilfælde selv lån hos en finansieringsvirksomhed, en bank eller lignende.

Efter forslaget får disse virksomheder også pligt til at give de statslige told- og skattemyndigheder de nødvendige oplysninger for afgiftskontrollen. Forslaget vil derfor lette kontrolarbejdet for de statslige told- og skattemyndigheder.

Til nr. 18

Registreringsafgiftslovens straffebestemmelse udvides til også at omfatte forhold, hvor et køretøj, der er afmeldt af motorregisteret og udført med afgiftsgodtgørelse, anvendes her i landet af en herboende.

Til § 4

Det forhold, at det er privat rådighed og ikke kun den faktiske private anvendelse af en firmabil, der beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, medfører i praksis uhensigtsmæssige dokumentationskrav i visse situationer, hvor der rådes over firmabiler på gule nummerplader. Er der tale om en firmabil, hvor der ikke betales tillægsafgift for privat benyttelse, eller/og hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det ikke rimeligt, at det kan være nødvendigt at føre kørebøger for at sikre sig mod beskatning af fri bil.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen af en firmabil er fratrukket, er det en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. Viser det sig, at der alligevel køres privat i bilen, vil det være en overtrædelse af momsreglerne, hvilket vil indebære, at arbejdsgiveren m.v. skal tilbagebetale momsen af anskaffelsessummen på firmabilen. Endvidere vil bilen skulle omregistreres til delvis privat anvendelse, hvilket betyder at der skal betales ½ tillæg for privat anvendelse efter reglerne i vægtafgiftsloven. Hermed vil firmabilen blive omfattet af reglen om beskatning af den private rådighed i ligningslovens § 16, stk. 4. Det vil sige, at den skattepligtige værdi af firmabilen fastsættes til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at firmabiler på gule plader, hvor der er betalt tillægsafgift for privatanvendelse, og/eller hvor momsen ikke er fratrukket, fortsat vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Dette er i overensstemmelse med principperne i vægtafgifts- og momsloven, i og med der i et sådant tilfælde netop tilkendegives, at bilen skal anvendes både privat og erhvervsmæssigt.

I den foreslåede bestemmelse sondres der mellem firmabiler, der er registreret før og efter den 3. juni 1998. Baggrunden herfor er, at vægtafgiftslovens regler om tillægsafgift for privat anvendelse blev indført med virkning for biler, der første gang er registreret den 3. juni 1998 og fremefter. At der ikke blot foretages en afgrænsning efter momslovens regler om fradrag for moms af anskaffelsessummen, er begrundet i, at fradrag for moms på anskaffelsessummen er en engangsforeteelse, der kan være vanskeligt at dokumentere og kontrollere efter en årrække, i modsætning til tillægsafgift for privat anvendelse, hvor ejeren eller brugeren af en bil årligt anmelder, hvorvidt der skal betales en sådan tillægsafgift.

Firmabiler, der er registeret den 3. juni 1998 og fremefter, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis 2 betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen. Vægtafgiftslovens definition af privat anvendelse er stort set sammenfaldende med definitionen af privat anvendelse efter de gældende regler i ligningslovens § 16, stk. 4.

Firmabiler, der er registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvist er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Det vil sige varebiler med tilladt totalvægt på 3 ton eller mere, som en momsregistreret virksomhed anvender erhvervsmæssigt til både momsfradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden efter momslovens § 38, stk. 1, samt varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i forbindelse med virksomhedens momsfradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 41.

Betingelserne for hvilken type firmabil, der kan berettige til fradrag for moms af anskaffelsessummen, er sammenfaldende med hvilken type firmabil, der kan indregistreres på gule nummerplader (lavere registreringsafgift). Biler, der er omfattet af momsreglernes bestemmelser om vare- eller lastbiler, opfylder således altid registreringsafgiftslovens betingelser for lavere registreringsafgift. Der er nemlig tale om biler, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5. I praksis vil der typisk være tale om lukkede biler, der minder om stationcars, såkaldte kassevogne og mindre lastbiler (pick-upper).

Det skal bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke angår de såkaldte særlige køretøjer, det vil sige lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer. Køretøjer, som ikke anses for egnede som alternativ til en privat bil, er i forvejen ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Til § 5

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juni 2002, jf. dog bemærkningerne til stk. 2 - 7.

Til stk. 2.

Det forslås at skattestoppet får virkning fra 1. afgiftsperiode, der begyndes den 1. januar 2003 eller senere. Det betyder at bilisterne i 2003 og fremover vil skulle betale det samme som i år.

Til stk. 3.

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter virkningstidspunktet for nedsættelsen af vægtafgiften for motorcykler, der opfylder de vejledende normer for udstødning for 2006. Det skyldes dels at direktivet om de skærpede normer endnu ikke er vedtaget og dels, at de administrative systemer i Centralregisteret for motorkøretøjer og Færdselsstyrelsen skal tilpasses de ændrede regler.

Der er usikkerhed om udformningen af de endelige miljønormer for 2006. EU´s miljøministre har ved fastlæggelsen af den fælles holdning (nr. 30/2001 af 13. juli 2001, EFT. nr. C 301, 26. oktober 2001, s. 43) indført mindre justeringer i Kommissionens oprindelige forslag. Disse justeringer omfatter de af Kommissionen foreslåede vejledende normer for 2006. Europa-Parlamentet har ved sin anden læsning den 20. november 2001 vedtaget en række ændringsforslag, som blandt andet vil indebære, at de vejledende normer bliver gjort obligatoriske, samtidig med at der sker ændringer i selve testproceduren. Kommissionen og Rådet har ikke kunnet acceptere Parlamentets ændringsforslag. Der er derfor indledt en forligsprocedure, og en endelig afklaring skal ske inden for de kommende måneder.

De forslåede afgiftsnedsættelserne forventes at kunne få virkning i 2002.

Til stk. 4.

Fritagelsen for køreskolebusser og skematiseringen af registreringsafgiften af nyere brugte biler og motorcykler forslås at få virkning for køreskolebusser der registreres første gang 1. juni 2002 eller senere.

Til stk. 5.

Godtgørelsesordningen og forenklingen af proceduren i forbindelse med godkendelse af genihuggede stelnumre foreslås at få virkning fra og med den 1. juni 2002

Til stk. 6.

Revisionen af vurderingsproceduren, hvor Statens Bilinspektions bl.a. skal foretage den indledende identifikation af køretøjet foreslås at få virkning fra og med den 1. juni 2002.

Til stk. 7.

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse, der indebærer en lempelse af dokumentationskravene i relation til beskatning af fri bil for firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, eller hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, træder i kraft og har virkning fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 12. august 1999, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 1297 af 20. december 2000 og senest ved lov nr. 359 af 18. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, A-D, affattes således:

Se tabel 1 A

Se tabel 1

Stk. 2. - - -

2. § 3, stk. 3- 4, ophæves og i stedet indsættes:

Stk. 3. De i stk. 1 under A fastsatte beløb for vægtafgift reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1998. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.

»Stk. 3. Motorcykler med en motorvolumen over 150 cm³, der opfylder miljønormerne for 2006 er fritaget for vægtafgift til og med 2006. For motorcykler med en motorvolumen på 150 cm³eller mindre, der opfylder miljønormerne for 2006 betales vægtafgift med ½ af satserne i stk. 1 ind til og med 2006. De i 1. og 2. pkt. nævnte miljønormer er de ændrede tekniske krav og emissionsnormer for 2006, der vedtages ved ændring af direktiv 97/24/EF.«.

Stk. 4. Reguleringer efter stk. 3 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

3. § 4, stk. 1, I-II, affattes således:

Se tabel 2 A

Se tabel 2

Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb for vægtafgift og tillæg for privat anvendelse reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1998. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.

4. § 4, stk. 2- 3, ophæves.

Stk. 4 – 10 bliver herefter stk. 2 – 8.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4-10. - - -

§ 2

I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 12. august 1999, som ændret bl. a. ved § 4 i lov 960 af 20. december 1999 og senest ved § 4 i lov nr. 1297 af 20. december 2000:

1. § 3, stk. 1, A-B, affattes således:

Se tabel 3 A

Se tabel 3

Stk. 2. De i stk. 1 under A angivne beløb og de under B angivne beløb for forbrugsafgift reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1998. Procenten beregnes med én decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.

2. § 3, stk. 2 - 3, ophæves.

Stk. 4 – 5 bliver herefter stk. 2 – 3.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4-5. - - -

§ 3

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 24. august 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 39 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

§ 2. - - -

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt litra e):

Fritaget for afgift er:

1)-5) - - -

6) køretøjer som omhandlet i § 5 a, stk. 1, nr. 2, der

a)-d) - - -

»e) af køreskoler alene anvendes til undervisningsformål. Køretøjerne må ikke anvendes til privat personbefordring«.

7)-19) - - -

Stk. 2-4. - - -

§ 3 a. - - -

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5. Overgår et motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-12.

Stk. 6-9. - - -

2. I § 3a, stk. 5, ændres »stk. 3 - 12« til: »stk. 3 - 13«.

§ 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

3. I § 4, stk. 1, ændres »6.101-11.200 kr.« til: »7.201-13.200 kr.« og »48.800 kr.« til: »57.400 kr.«.

1) Motorcykler: 105 pct. af 6.400-11.700 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog stk. 2 og 5 og §§ 5, 5 a og 6: 105 pct. af 50.800 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. - - -

1) - - -

2) I årene 2006 til 2010 gives et nedslag i registreringsafgiften efter stk. 3 på:

4. I § 4, stk. 2, nr. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

3) 3/5 for dieseldrevne personbiler, der har et brændstofforbrug på mindst 45 km pr. l, og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug på over 40 km pr. l,

4) 2/5 for dieseldrevne personbiler, der har et brændstofforbrug på under 45 km pr. l, men ikke under 37,5 km pr. l, og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug på under 40 km pr. l, men ikke under 33,3 km pr. l, og

5) på 1/5 for dieseldrevne personbiler, der har et brændstofforbrug på under 37,5 km pr. l, men ikke under 32,1 km pr. l, og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug på under 33,3 km pr. l, men ikke under 28,6 km pr. l.

Stk. 3-5. - - -

5. § 4, stk.6, affattes således:

Stk. 6. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

»Stk. 6. Afgiften for brugte køretøjer beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser, jf. dog stk. 12 og §§ 5, 5 a og 6:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 5.400-9.900 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 4.700-8.500 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 3.900-7.000 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 3.100-5.600 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.300-4.100 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.500-2.700 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 700-1.200 kr. og 180 pct. af resten.

1) Motorcykler:

1-2 år: 105 pct. af 5.300-9.600 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 4.400-7.900 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 3.500-6.300 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.600-4.700 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.700-3.000 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 800-1.400 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 43.200 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 36.800 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 30.500 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 24.200 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 17.800 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 11.500 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 5.100 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer:

1-2 år: 105 pct. af 41.700 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 34.500 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 27.300 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 20.100 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 13.000 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 5.800 kr. og 180 pct. af resten.«.

Stk. 7-10. - - -

6. § 4, stk. 11, affattes således:

Stk. 11. De i stk. 1 og 6 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,0 procentpoint for hvert finansår. Procenten beregnes med én decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.

»Stk. 11. De i stk. 1, 6 og 13 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2003.«.

7. § 4, stk. 12, ophæves og i stedet indsættes:

Stk. 12. For brugte køretøjer med en alder indtil 1 år, jf. stk. 6 og 10, nedsættes den afgiftspligtige værdi efter stk. 6 med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 2, og med 30 pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi efter § 8, stk. 7, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt. I perioden indtil år 2005 nedsættes afgiftssatserne for brugte personbiler, der som nye ville være omfattet af stk. 2, nr. 1. Nedsættelsen sker ved, at afgiftssatserne i stk. 6, nr. 2, nedsættes med samme brøkdele, som afgiften af tilsvarende nye biler på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen nedsættes med efter stk. 2, nr. 1.

»Stk. 12. For brugte personbiler og motorcykler med en alder under 1 år, jf. stk. 10, fastsættes afgiften til den afgift, der ville have været gældende ved bilens eller motorcyklens afgiftsberigtigelse som ny, jf. § 9, stk. 2, med fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter registreringen eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan dog højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de første 3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet for de efterfølgende måneder. For biler og motorcykler, der her eller i udlandet har været anvendt til formål omfattet af § 2, stk. 1, eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i udlandet medfører registreringspligt, fradrages yderligere 5.000 kr. såfremt bilen eller motorcyklen har været registreret eller taget i anvendelse i mindst 2 måneder og kørt mindst 5.000 km. Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9, stk. 2, fastsættes den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt skønsmæssigt af vurderingsmyndigheden, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 13. Brugte personbiler og motorcykler med en alder indtil 1 år, der er i åbenbart væsentligt dårligere stand end sædvanligt for alderen, eller af andre grunde må antages at have en væsentligt hurtigere værdiforringelse end sædvanligt for alderen afgiftsberigtiges efter vurdering af bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Afgiftsberigtigelse efter første punktum sker på følgende måde:

1) Motorcykler:

105 pct. af 6.200-11.200 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5, 5 a og 6:

105 pct. af 48.800 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 14. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 13 nedsættes med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 2, og med 30 pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi, der efter § 8, stk. 7, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt. I perioden indtil år 2005 nedsættes afgiftssatserne for brugte personbiler, der som nye ville være omfattet af stk. 2, nr. 1. Nedsættelsen sker ved, at afgiftssatserne i nr. 1 eller 2, nedsættes med samme brøkdele, som afgiften af tilsvarende nye biler på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen nedsættes med efter stk. 2, nr. 1.«.

§ 5. For følgende nye samt for biler, der har mistet deres identitet, og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.500 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:

8. I § 5, stk. 1, ændres »12.100 kr.« til: »13.800 kr.«.

1. Biler med tilladt totalvægt ikke over 2 t.

2. Biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.).

Stk. 2. - - -

Stk. 3. For andre nye samt for biler, der har mistet deres identitet, med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.900 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For biler over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 51.500 kr. De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

9. I § 5, stk. 3, ændres »30.000« til: »34.100 kr.« og »50.000 kr.« til: »56.800 kr.«.

Stk. 4. - - -

10. § 5, stk.5, affattes således:

Stk. 5. For brugte biler af den i stk. 1, 3 og 10 omhandlede karakter beregnes afgiften af bilens afgiftspligtige værdi efter dens alder med følgende satser:

»Stk. 5. For brugte biler af den i stk. 1, 3 og 10 omhandlede karakter beregnes afgiften af bilens afgiftspligtige værdi efter dens alder med følgende satser:

1) Køretøjer omfattet af stk. 1 og 10:

Ikke over 1 år: 0 kr. af 10.300 kr. og 95 pct. af resten.

1-2 år: 0 kr. af 8.800 kr. og 95 pct. af resten.

2-3 år: 0 kr. af 7.300 kr. og 95 pct. af resten.

3-4 år: 0 kr. af 5.700 kr. og 95 pct. af resten.

4-5 år: 0 kr. af 4.200 kr. og 95 pct. af resten.

5-6 år: 0 kr. af 2.700 kr. og 95 pct. af resten.

Over 6 år: 0 kr. af 1.200 kr. og 95 pct. af resten.

1) Køretøjer omfattet af stk. 1 og 10:

Ikke over 1 år: 0 kr. af 11.700 kr. og 95 pct. af resten.

1-2 år: 0 kr. af 10.000 kr. og 95 pct. af resten.

2-3 år: 0 kr. af 8.300 kr. og 95 pct. af resten.

3-4 år: 0 kr. af 6.500 kr. og 95 pct. af resten.

4-5 år: 0 kr. af 4.800 kr. og 95 pct. af resten.

5-6 år: 0 kr. af 3.100 kr. og 95 pct. af resten.

Over 6 år: 0 kr. af 1.400 kr. og 95 pct. af resten.

2) Køretøjer omfattet af stk. 3 og 10:

Ikke over 1 år: 0 kr. af 25.500 kr. og 30 pct. af resten.

1-2 år: 0 kr. af 21.800 kr. og 30 pct. af resten.

2-3 år: 0 kr. af 18.000 kr. og 30 pct. af resten.

3-4 år: 0 kr. af 14.300 kr. og 30 pct. af resten.

4-5 år: 0 kr. af 10.500 kr. og 30 pct. af resten.

5-6 år: 0 kr. af 6.800 kr. og 30 pct. af resten.

Over 6 år: 0 kr. af 3.000 kr. og 30 pct. af resten.

For biler over 3 t, jf. stk. 3, kan afgiften dog højst udgøre 50.000 kr.

2) Køretøjer omfattet af stk. 3 og 10:

Ikke over 1 år 0 kr. af 29.000 kr. og 30 pct. af resten

1-2 år: 0 kr. af 24.800 kr. og 30 pct. af resten.

2-3 år: 0 kr. af 20.500 kr. og 30 pct. af resten.

3-4 år: 0 kr. af 16.300 kr. og 30 pct. af resten.

4-5 år: 0 kr. af 12.000 kr. og 30 pct. af resten.

5-6 år: 0 kr. af 7.800 kr. og 30 pct. af resten.

Over 6 år: 0 kr. af 3.500 kr. og 30 pct. af resten.

For biler over 3 t, jf. stk. 3, kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr.«.

Stk. 6-11. - - -

Stk. 12. De i stk. 1, 3 og 5 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.

11. I § 5, stk. 12, ændres »stk. 1, 3 og 5« til: »stk. 1, stk. 3, 1. – 2 pkt. og stk. 5« og »1999« til:»2003«.

12. Efter § 7 a indsættes:

»Godtgørelse af afgift

§ 7 b. Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a eller 6, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet.

Stk. 2. Godtgørelsesbeløbet fastsættes i medfør af § 10 således:

1) For motorcykler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, eller § 4, stk. 6, nr. 1, som afgiften efter § 4, stk. 6, nr. 1, 12 eller 13.

2) For personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 6, nr. 2, som afgiften efter § 4, stk. 6, nr. 2, 12 eller 13.

3) For varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, eller § 5, stk. 5, nr. 1, som afgiften efter § 5, stk. 5, nr. 1.

4) For varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 3 og 10, eller § 5, stk. 5, nr. 2, som afgiften efter § 5, stk. 5, nr. 2.

5) For autocampere og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, som afgiften efter § 5 a, stk. 1.

6) For hyrevogne og sygetransportkøretøjer afgiftsberigtiget efter § 6, stk. 1, som afgiften efter § 6, stk. 1.

Stk. 3.I de afgiftsbeløb, der er fastsat efter nr. 1 – 6, fratrækkes 15 pct. af beløbet. Der godtgøres ikke beløb på under 4.000 kr. for motorcykler, varebiler, hyrevogne og sygetransportkøretøjer og under 7.500 kr. for personbiler, herunder autocampere og busser.

Stk. 4. Der kan ikke godtgøres afgift for:

1) Køretøjer, der efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, har mistet deres afgiftsmæssige identitet,

2) Køretøjer, der er afgiftspligtige efter § 7 eller ikke kan fritages for afgift efter § 7 a,

3) Køretøjer, der er mere end 35 år gamle regnet fra første registreringsdato,

4) Køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand,

5) Udstyr m.v., som der ikke er betalt registreringsafgift af.

Stk. 5. Afgiftsgodtgørelsen efter stk. 2 kan ikke overstige den afgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 pct.

Stk. 6. Ved fornyet tilmelding til motorregisteret af et køretøj for hvilket, der er godtgjort afgift, beregnes afgiftsbeløbet på samme måde som godtgørelsesbeløbet efter § 7 b, stk. 2, men uden nedslag i afgiftsbeløbet.

§ 7 c. Afgiften godtgøres af de statslige told- og skattemyndigheder, når køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 10, er fastslået, og de statslige told- og skattemyndigheder har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorregisteret og udførsel her fra landet.

Stk. 2. Afgiften udbetales senest 3 uger efter modtagelsen af dokumentation i henhold til stk. 1. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder ikke kan godkende dokumentationen, eller på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage den nødvendige kontrol af køretøjets værdi på udførselstidspunktet, afbrydes fristen indtil den nødvendige dokumentation foreligger, eller kontrollen kan foretages.

Stk. 3. Hvis det konstateres, at en person eller virksomhed har fået for meget i godtgørelse, afkræves den pågældende det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Bestemmelserne i §§ 6-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter finder tilsvarende anvendelse. Ubetalte beløb kan inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse efter § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler for dokumentation af køretøjers værdi, jf. stk. 1, samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer.

Stk. 5. Til dækning af myndighedernes udgifter i forbindelse med vurdering af køretøjer, der ønskes udført med afgiftsgodtgørelse, betales et gebyr på 150 kr. pr. køretøj. Gebyret skal være betalt senest ved fremstillingen af køretøjet for myndighederne.

Stk. 6. Det i stk. 5 fastsatte gebyr reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med én decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter første punktum foretages første gang med virkning for 2003.«.

§ 8. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Udgiften til særligt invalideudstyr kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 5-8. - - -

13. I § 8, stk. 4, ændres »invalideudstyr« til: »udstyr til hjælp for personer med varigt nedsat funktionsevne«.

§ 10. - - -

Stk. 2-4. - - -

14. I § 10,indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang skal forinden værdifastsættelsen forevises Statens Bilinspektion, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, km-stand, udstyr og stand generelt. Bilinspektionens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske uden at køretøjet forevises for de i § 13 nævnte vurderingsmænd. De i § 13 nævnte vurderingsmænd kan efter anmodning besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt, eller hvis den, der frembyder køretøjet, ønsker det.«.

Stk. 3 - 4 bliver herefter stk. 4 - 5.

§ 13. Vurdering af et køretøj til afgiftsberigtigelse foretages af vurderingsmænd, der beskikkes af skatteministeren for et tidsrum af 3 år. Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Skatteministeren fastsætter antallet af vurderingsdistrikter og reglerne for vurderingsmændenes virksomhed.

15. I § 13, stk. 1, indsættes efter »afgiftsberigtigelse«: »eller godtgørelse i forbindelse med udførsel, jf. § 7 b og c,«.

Stk. 2. - - -

16. § 24 affattes således:

§ 24. Chassisnummeret på et køretøj må ikke ændres eller fjernes uden anmeldelse for de statslige told- og skattemyndigheder.

»§ 24. Chassisnummer eller stelmærkningen på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.

Stk. 2. Ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under Statens Bilinspektions kontrol.

Stk. 3. For motorkøretøjer omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., kontrolleres ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant.«.

§ 25. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Den, der har overtaget sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj, skal efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgiften af køretøjet.Stk. 5. - - -

17. I § 25, stk. 4, ændres: »køretøj,« til: »køretøj eller på anden måde helt eller delvist har finansieret dette,«.

18. § 27, stk. 1, affattes således:

§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

»§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 9, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 16, stk. 1 og stk. 2, § 19, stk. 1, § 20, § 21, stk. 1 og stk. 2, § 23, stk. 1, § 24, § 25, stk. 1 og stk. 3 og 5,

2) overtræder § 9, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 16, stk. 1 og stk. 2, § 19, stk. 1, § 20, § 21, stk. 1 og stk. 2, § 23, stk. 1, § 24, § 25, stk. 1 og stk. 3 og 5,

3) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 7 og 8,

3) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 7 og 8,

4) anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 10 og 12, § 5 a, stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse,

4) anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 10 og 12, § 5 a, stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse,

5) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt i medfør af § 18, stk. 1, om angivelse for kortere perioder end en måned.

5) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt i medfør af § 18, stk. 1, om angivelse for kortere perioder end en måned,

6) anvender et køretøj, der er afmeldt af motorregisteret efter reglerne om tilbagebetaling af afgift for ældre køretøjer i tidligere lovgivning.

6) anvender et køretøj, der er afmeldt af motorregisteret efter reglerne om tilbagebetaling af afgift for ældre køretøjer i tidligere lovgivning,

7) her i landet anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er afmeldt af motorregisteret, og for hvilket der er godtgjort afgift efter reglerne om godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel, jf. § 7 b og c.«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændring:

§ 16. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.

Stk. 5-12. - - -

1. I § 16, stk. 4, indsættes som 10. pkt.:

»For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1. –9. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.«.

Tabel 1

	Vægt- afgift kr.	Udligningsafgift
		Motor- køretøj kr.	Påhængs- vogn kr.
A. Personmotorkøretøjer, bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.
I. Egenvægt indtil 600 kg Motorcykler. Afgift pr. køretøj: 12 måneder	580	330	-
Andre personmotorkøretøjer. Afgift pr. køretøj: 6 måneder	850	480	-
II. Egenvægt 601-800 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	1.040	600	-
III. Egenvægt 801-1.100 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	1.420	790	-
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	1.880	1.000	-
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	2.460	-	-
3 måneder	1.190	640	-
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	3.390	-	-
3 måneder	1.700	860	-
VII. Egenvægt over 2.000 kg Afgift pr. 100 kg egenvægt: 3 måneder	96	48	19
B. Busser, turistbiler og lign., med højst 2 aksler. (Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr.6)
I. Egenvægt indtil 1.300 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	450	1.130	-
II. Egenvægt 1.301-1.500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	585	1.160	-
III. Egenvægt 1.501-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	810	1.230	-
IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	900	1.230	-
V. Egenvægt 3.001-4.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	1.440	1.230	-
VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	1.920	1.230	-
VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.400	1.230	-
VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.120	1.230	-
IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.640	1.230	-
X. Egenvægt 8.001-9.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	4.160	1.230	-
XI. Egenvægt over 9.000 kg Afgift pr. 100 kg egenvægt: 12 måneder	50	14	-
C. Busser, turistbiler og lign. med flere end 2 aksler. Afgift pr. 100 kg egenvægt: 12 måneder	36	10	-
		Udligningsafgift kr.
D. Hyrevogne og sygetransportbiler. (Ambulancer, se § 15, stk. 1, nr. 5) I. Egenvægt indtil 800 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		1.530
II. Egenvægt 801-1.100 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		1.890
III. Egenvægt 1.101-1.300 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		2.240
IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		2.450
V. Egenvægt 1.501-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		2.710
VI. Egenvægt over 2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		3.250
		«.

Tabel 1 A

	Vægtafgift kr.	Udligningsafgift
		Motor- køretøj kr.	Påhængs- vogn kr.
A. Personmotorkøretøjer, bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.
I. Egenvægt indtil 600 kg Motorcykler. Afgift pr. køretøj: 12 måneder	480	380	-
Andre personmotorkøretøjer. Afgift pr. køretøj: 6 måneder	710	560	-
II. Egenvægt 601-800 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	870	710	-
III. Egenvægt 801-1.100 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	1.180	920	-
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	1.570	1.140	-
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	2.050	-	-
3 måneder	1.030	710	-
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 6 måneder	2.830	-	-
3 måneder	1.420	940	-
VII. Egenvægt over 2.000 kg Afgift pr. 100 kg egenvægt: 3 måneder	80	52	19
B. Busser, turistbiler og lign., med højst 2 aksler. (Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr.6)
I. Egenvægt indtil 1.300 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	450	1.400	-
II. Egenvægt 1.301-1.500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	585	1.470	-
III. Egenvægt 1.501-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	810	1.590	-
IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	900	1.590	-
V. Egenvægt 3.001-4.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	1.440	1.590	-
VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	1.920	1.590	-
VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.440	1.590	-
VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.120	1.590	-
IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.640	1.590	-
X. Egenvægt 8.001-9.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	4.160	1.590	-
XI. Egenvægt over 9.000 kg Afgift pr. 100 kg egenvægt: 12 måneder	50	18	-
C. Busser, turistbiler og lign. med flere end 2 aksler. Afgift pr. 100 kg egenvægt: 12 måneder	36	13	-
		Udligningsafgift kr.
D. Hyrevogne og sygetransportbiler. (Ambulancer, se § 15, stk. 1, nr. 5) I. Egenvægt indtil 800 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		920
II. Egenvægt 801-1.100 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		2.360
III. Egenvægt 1.101-1.300 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		2.790
IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		3.060
V. Egenvægt 1.501-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		3.430
VI. Egenvægt over 2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder		4.200

Tabel 2

		Vægtafgift		Udligningsafgift		Tillæg for privat an- vendelse
		Motor- køretøj kr.	Påhængs- køretøj kr.	Motor- køretøj kr.	Påhængs- køretøj kr.	Motor- køretøj kr.
I.	Motorcykler med varesidevogn
	Afgift pr. køretøj: 12 måneder	290,25	-	76	-	-
II	Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, samt visse påhængskøretøjer.
A.	Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt.
	Totalvægt indtil 500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	850	-	360	-	900
	Totalvægt 501 – 1.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	1.090	110	520	-	900
	Totalvægt 1.001 - 2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	1.810	220	710	-	900
	Totalvægt 2.001 - 2.500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.140	290	890	-	5.040
	Totalvægt 2.501- 3.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.760	360	1.010	-	5.040
	Totalvægt 3.001- 4.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.760	440	1.150	160	5.040
B.	Motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt. a) Med højst 2 aksler.
	Totalvægt 4.001-5.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	552	1.150	200
	Totalvægt 5.001-6.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	672	1.150	250
	Totalvægt 6.001-7.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	825	1.150	300
	Totalvægt 7.001-8.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	988	1.150	400
	Totalvægt 8.001-9.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	1.161	1.150	450
	Totalvægt 9.001-10.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	1.344	1.150	550
	Totalvægt 10.001-11.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.279	1.537	1.150	650
	Totalvægt 11.001-12.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.610	1.740	1.150	750
	Totalvægt 12.001-13.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.087	1.953	1.150	850
	Totalvægt 13.001-14.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.604	2.176	1.150	1.000
	Totalvægt 14.001-15.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	4.161	2.628	1.150	1.100
	Totalvægt over 15.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder	60	40	16	16
	b) Med flere end 2 aksler. Totalvægt indtil 18.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder	32	20	11	12
	Totalvægt 18.001-19.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.069	1.953	1.150	1.100
	Totalvægt 19.001-20.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.332	2.156	1.150	1.200
	Totalvægt over 20.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder	36	24	13	13
						«.

Tabel 2A

		Vægtafgift		Udligningsafgift		Tillæg for privat an- Vendelse
		Motor- køretøj kr.	Påhængs- køretøj kr.	Motor- køretøj kr.	Påhængs- køretøj Kr.	Motor- køretøj kr.
I.	Motorcykler med varesidevogn
	Afgift pr. køretøj: 12 måneder	290,25	-	76	-	-
II	Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, samt visse påhængskøretøjer.
A.	Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt.
	Totalvægt indtil 500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	710	-	500	-	750
	Totalvægt 501 – 1.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	910	110	710	-	750
	Totalvægt 1.001 - 2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	1.510	220	920	-	750
	Totalvægt 2.001 - 2.500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.620	290	1.110	-	4.210
	Totalvægt 2.501- 3.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.140	360	1.250	-	4.210
	Totalvægt 3.001- 4.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.140	440	1.420	160	4.210
B.	Motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt. a) Med højst 2 aksler.
	Totalvægt 4.001-5.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	552	1.420	200
	Totalvægt 5.001-6.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	672	1.420	250
	Totalvægt 6.001-7.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	825	1.420	300
	Totalvægt 7.001-8.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	988	1.420	400
	Totalvægt 8.001-9.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	1.161	1.420	450
	Totalvægt 9.001-10.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.052	1.344	1.420	550
	Totalvægt 10.001-11.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.279	1.537	1.420	650
	Totalvægt 11.001-12.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	2.610	1.740	1.420	750
	Totalvægt 12.001-13.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.087	1.953	1.420	850
	Totalvægt 13.001-14.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.604	2.176	1.420	1.000
	Totalvægt 14.001-15.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	4.161	2.628	1.420	1.100
	Totalvægt over 15.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder	60	40	20	16
	b) Med flere end 2 aksler. Totalvægt indtil 18.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder	32	20	14	12
	Totalvægt 18.001-19.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.069	1.953	1.420	1.100
	Totalvægt 19.001-20.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder	3.332	2.156	1.420	1.200
	Totalvægt over 20.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder	36	24	15	13

Tabel 3:

»A. Benzindrevne personbiler m.v.

Afgift pr.
halvår,
kr.
pr. personbil

Kilometer pr. liter mindst

20,0

260

Under

20,0

men ikke under

18,2

510

Under

18,2

men ikke under

16,7

760

Under

16,7

men ikke under

15,4

1.010

Under

15,4

men ikke under

14,3

1.260

Under

14,3

men ikke under

13,3

1.510

Under

13,3

men ikke under

12,5

1.750

Under

12,5

men ikke under

11,8

2.000

Under

11,8

men ikke under

11,1

2.250

Under

11,1

men ikke under

10,5

2.500

Under

10,5

men ikke under

10,0

2.750

Under

10,0

men ikke under

9,1

3.240

Under

9,1

men ikke under

8,3

3.750

Under

8,3

men ikke under

7,7

4.250

Under

7,7

men ikke under

7,1

4.740

Under

7,1

men ikke under

6,7

5.240

Under

6,7

men ikke under

6,3

5.740

Under

6,3

men ikke under

5,9

6.230

Under

5,9

men ikke under

5,6

6.730

Under

5,6

men ikke under

5,3

7.240

Under

5,3

men ikke under

5,0

7.740

Under

5,0

men ikke under

4,8

8.230

Under

4,8

men ikke under

4,5

8.730

Under

4,5

9.230

B. Dieseldrevne personbiler m.v.				Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil
				Forbrug	Udligning
Kilometer pr. liter mindst			32,1	-	80
Under	32,1	men ikke under	28,1	-	370
Under	28,1	men ikke under	25,0	-	660
Under	25,0	men ikke under	22,5	260	720
Under	22,5	men ikke under	20,5	510	790
Under	20,5	men ikke under	18,8	760	850
Under	18,8	men ikke under	17,3	1.010	920
Under	17,3	men ikke under	16,1	1.260	990
Under	16,1	men ikke under	15,0	1.510	1.060
Under	15,0	men ikke under	14,1	1.750	1.140
Under	14,1	men ikke under	13,2	2.000	1.210
Under	13,2	men ikke under	12,5	2.250	1.290
Under	12,5	men ikke under	11,9	2.500	1.360
Under	11,9	men ikke under	11,3	2.750	1.420
Under	11,3	men ikke under	10,2	3.240	1.570
Under	10,2	men ikke under	9,4	3.750	1.710
Under	9,4	men ikke under	8,7	4.250	1.840
Under	8,7	men ikke under	8,1	4.740	2.000
Under	8,1	men ikke under	7,5	5.240	2.110
Under	7,5	men ikke under	7,0	5.740	2.250
Under	7,0	men ikke under	6,6	6.230	2.410
Under	6,6	men ikke under	6,2	6.730	2.540
Under	6,2	men ikke under	5,9	7.240	2.670
Under	5,9	men ikke under	5,6	7.740	2.830
Under	5,6	men ikke under	5,4	8.230	2.970
Under	5,4	men ikke under	5,1	8.730	3.160
Under	5,1			9.230	3.300 «.

Tabel 3A

A. Benzindrevne personbiler m.v.				Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil
Kilometer pr. liter mindst			20,0	220
Under	20,0	men ikke under	18,2	440
Under	18,2	men ikke under	16,7	660
Under	16,7	men ikke under	15,4	880
Under	15,4	men ikke under	14,3	1.100
Under	14,3	men ikke under	13,3	1.320
Under	13,3	men ikke under	12,5	1.530
Under	12,5	men ikke under	11,8	1.750
Under	11,8	men ikke under	11,1	1.970
Under	11,1	men ikke under	10,5	2.190
Under	10,5	men ikke under	10,0	2.410
Under	10,0	men ikke under	9,1	2.830
Under	9,1	men ikke under	8,3	3.270
Under	8,3	men ikke under	7,7	3.710
Under	7,7	men ikke under	7,1	4.140
Under	7,1	men ikke under	6,7	4.580
Under	6,7	men ikke under	6,3	5.020
Under	6,3	men ikke under	5,9	5.440
Under	5,9	men ikke under	5,6	5.880
Under	5,6	men ikke under	5,3	6.320
Under	5,3	men ikke under	5,0	6.760
Under	5,0	men ikke under	4,8	7.190
Under	4,8	men ikke under	4,5	7.630
Under	4,5			8.060

B. Dieseldrevne personbiler m.v.				Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil
				For- brug	Udlig- ning
Kilometer pr. liter mindst			32,1	-	80
Under	32,1	men ikke under	28,1	-	370
Under	28,1	men ikke under	25,0	-	660
Under	25,0	men ikke under	22,5	210	720
Under	22,5	men ikke under	20,5	420	790
Under	20,5	men ikke under	18,8	630	850
Under	18,8	men ikke under	17,3	840	920
Under	17,3	men ikke under	16,1	1.050	990
Under	16,1	men ikke under	15,0	1.260	1.060
Under	15,0	men ikke under	14,1	1.460	1.140
Under	14,1	men ikke under	13,2	1.670	1.210
Under	13,2	men ikke under	12,5	1.880	1.290
Under	12,5	men ikke under	11,9	2.090	1.360
Under	11,9	men ikke under	11,3	2.300	1.420
Under	11,3	men ikke under	10,2	2.710	1.570
Under	10,2	men ikke under	9,4	3.130	1.710
Under	9,4	men ikke under	8,7	3.550	1.840
Under	8,7	men ikke under	8,1	3.960	2.000
Under	8,1	men ikke under	7,5	4.380	2.110
Under	7,5	men ikke under	7,0	4.800	2.250
Under	7,0	men ikke under	6,6	5.210	2.410
Under	6,6	men ikke under	6,2	5.630	2.540
Under	6,2	men ikke under	5,9	6.050	2.670
Under	5,9	men ikke under	5,6	6.470	2.830
Under	5,6	men ikke under	5,4	6.880	2.970
Under	5,4	men ikke under	5,1	7.300	3.160
Under	5,1			7.720	3.300

L 181

Forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. samt ændring af ligningsloven. (Skattestop, afgiftsnedsættelse for miljøvenlige motorcykler, afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af biler og motorcykler, ændrede regler for brugte biler m.v. samt ændret firmabilbeskatning af varebiler).

Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).

Dokument

Lov nr 342 af 27. maj 2002.

Ordførere: (1.beh) Peter Christensen (V), Jacob Buksti (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Ole M. Nielsen (KRF).

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Resume:

Med loven foretages følgende ændringer: - De regulerede satser og beløbsgrænser for motorafgifterne fastholdes på 2002-niveau. For registreringsafgiften ophæves tillægget i reguleringsmekanismen, når det gælder beløbsgrænserne for den afgiftsfrie del af motorcykler, og 105 pct.-delen, når det gælder motorcykler og personbiler m.v., mens den del af reguleringen, der anvendes for andre regulerede afgifter og beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, bibeholdes. For store varebiler ophæves både reguleringsmekanismen for den afgiftsfrie bundgrænse og maksimum for afgiften. - Der indføres et midlertidigt nedslag i vægtafgiften for nye motorcykler, der opfylder de vejledende skærpede udledningsnormer, der forventes gennemført i 2006. - Busser, der alene anvendes til brug ved undervisning af køreskoleelever, fritages for registreringsafgift. - Der indføres en godtgørelsesordning for registreringsafgift af brugte køretøjer, som udføres fra Danmark. - Vurderingsproceduren ændres således, at vurderingsmyndigheden kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et køretøj på baggrund af oplysninger fra Statens Bilinspektion for den overvejende del af de brugte indførte biler og motorcykler. - Der gennemføres en mere skematisk afgiftsberigtigelse af nyere brugte biler. - Kontrollen med genihugning af stelnumre flyttes fra de statslige told- og skattemyndigheder til Statens Bilinspektion. - Firmabiler på gule plader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, omfattes ikke længere af ligningslovens bestemmelser om beskatning af rådighed over fri bil. Baggrund: Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget bl.a. var at gennemføre forenklinger, mere forudsigelighed og mindre administration samt at fremme udviklingen i retning af renere teknologi og nedbringe behovet for førelse af kørebøger for firmabiler.

Afstemning:

Lovforslaget vedtaget med 55 stemmer (V, DF og KF) mod 45 (S, SF, RV, EL og KRF).