L 188 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven. (Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser).

til

(Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser)

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44 B.«

2. § 44 A, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan afskrives fra og med anskaffelsesåret med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning. Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren eller af selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtsskabsforhold.«

3. § 44 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst, indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.«

4. § 44 A, stk. 5, 1. pkt., ophæves

5. I § 44 A, stk. 5, stk. 6 og stk. 10, ændres »en del af eller knytter sig til« til: »indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.«

6. Efter § 44 A indsættes:

»§ 44 B. Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra bygninger jf. § 14, stk. 2, nr. 4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe i §§ 11, 12 og 13 ikke anvendelse. Udgifterne skal endvidere afskrives på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 2. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.

Stk. 3. Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst, indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.

Stk. 4. Ophører bygningen, hvori den kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være solgt.«

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. § 7, litra v, affattes således:

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning og hæderspriser for kunstneriske fortjenester, når udsmykningen eller hædersprisen er erhvervet i indkomståret 2002 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget fremsættes som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget. Formålet med lovforslaget er at udvide afskrivningsretten for kunstnerisk udsmykning samt at fritage hæderspriser til kunstnere for beskatning. Hermed forbedres vilkårene for kunstnere og det gøres mere attraktivt for virksomheder at investere i kunst for herigennem at fremme trivsel og miljø på arbejdspladsen. Ifølge regeringsgrundlaget af 26. november 2001 vil regeringens kulturpolitik bygge på frisind, forskellighed og fællesskab. Det er vigtigt for regeringen at skabe gode rammer for kunsten og kulturen samtidig med, at befolkningen får adgang til et rigt, varieret og mangfoldigt kulturudbud. Kulturpolitikken skal hermed sikre, at alle har lige adgang til den danske kulturarv og til den nyeste kunst. Kunst på arbejdspladsen vil øge befolkningens adgang til den nyeste kunst, og kan fremme trivslen for medarbejderne via et godt miljø. Regeringen lægger ligeledes vægt på, at kunstnerne får gode vilkår til at udøve deres kunst. Forbedringen af kunstnernes vilkår skal ikke ske gennem større tilskud, men derimod ved at stimulere efterspørgslen efter kunst.

Efter de gældende regler kan kunstnerisk udsmykning ikke afskrives, idet skattemæssige afskrivninger forudsætter, at der sker en værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv som følge af den erhvervsmæssige benyttelse af aktivet. Dette vil som altovervejende hovedregel ikke være tilfældet ved indkøb af billedkunst. I tilfælde hvor den kunstneriske udsmykning bliver værdiforringet som følge af den erhvervsmæssige benyttelse, er der dog mulighed for at foretage afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler herunder efter reglerne om afskrivning af driftsmidler. Herudover er der i afskrivningslovens § 44 A indført en adgang til under visse nærmere betingelser at afskrive kunstnerisk udsmykning i forbindelse med opførelse, ombygning eller tilbygning af en bygning, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Afskrivningsgrundlaget kan efter disse regler højest udgøre 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelsen, ombygningen eller tilbygningen af bygningen, og det er en betingelse, at den samlede anskaffelsessum ved opførelsen, ombygningen eller tilbygningen af bygningen overstiger 1 mill. kr. Såfremt disse betingelser er opfyldt, og der er opnået forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de skønne kunster, Akademiraadet, kan udgifter til kunstnerisk udsmykning afskrives med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen. Ved senere salg af den kunstneriske udsmykning skal fortjeneste eller tab, medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret.

Udgangspunktet i statsskatteloven er, at hæderspriser og legater mv. er skattepligtige. Som en undtagelse herfor er nogle internationale hæderspriser dog blevet gjort skattefrie. Det drejer sig om Nobelprisen, samt priser fra internationale organisationer, som Danmark er medlem af, herunder Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris, jf. ligningslovens §7 v. Samtidig sker der i dag en lempelig beskatning af andre hæderslegater. Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, beskattes kun 85 pct. af den del af legatet, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 11.900 kr. (2002).

Lovforslaget udvider den gældende adgang for virksomheder til at afskrive de udgifter, der afholdes i forbindelse med kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger.

Ifølge forslaget skal kunstnerisk udsmykning, der er indføjet i erhvervsbygninger eller disses nære omgivelser, afskrives efter samme regler som afskrivning af bygninger, hvorimod kunstnerisk udsmykning der ophænges eller opstilles i erhvervsbygninger, afskrives efter reglerne om afskrivning af driftsmidler og skibe. Kunstnerisk udsmykning, der er indføjet i erhvervsbygninger eller disses nære omgivelser, kan herefter afskrives med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen. Derimod kan fritstående kunstværker, der ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, afskrives med 25 pct. årligt på linje med virksomhedens andre driftsmidler. Det foreslås, at afskrivningsretten alene består i de indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning anvendes erhvervsmæssigt, og den bygning hvori den kunstneriske udsmykning er ophængt, opstillet eller indføjet i, anvendes udelukkende erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning for afskrivningsretten, at kunstneren, der har skabt værket, ikke er nærtstående til den skattepligtige, der køber kunstværket. Herudover er det tillige en betingelse for afskrivningsretten, at der er tale om førstegangskøb af originale kunstværker. I tilfælde hvor der opstår uenighed mellem virksomheden og de skatteansættende myndigheder om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning er kunst eller ej, foretager Akademiraadet en vurdering af den kunstneriske udsmykning.

Ved senere salg af afskrivningsberettiget kunst foreslås det, at fortjeneste eller tab medregnes i den skattepligtiges indkomst i salgsåret efter reglerne i afskrivningsloven.

Endvidere foreslås hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v, videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen.

Hæderspriser, der ikke er omfattet af den forslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter ligningslovens § 7 O.

Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over provenutabet i forbindelse med denne del af lovforslaget. Dette skyldes blandt andet, at der ikke foreligger statistiske oplysninger, om virksomhedernes køb af kunstnerisk udsmykning, der omfattes af lovforslaget.

Det er rent skønsmæssigt lagt til grund, at de kunstindkøb, der omfattes af lovforslaget, vil udgøre i størrelsesordenen 125 mill. kr. årligt i de første år, fordelt med ca. 40 pct. der integreres i bygninger, ca. 60 pct. fritstående kunstværker. Det skønnes, at beløbet over tid vil falde til i størrelsesordenen 100 mill. kr. årligt. Denne profil skyldes, at ordningens indførelse må antages at medføre en vis fremskyndelse af indkøb af kunst.

På denne baggrund skønnes provenutabet ved lovforslaget de første år til 10-15 mill. kr. årligt stigende til ca. 30 mill. kr. årligt efter en længere årrække, hvorefter det reduceres.

Provenuprofilen skal ses i lyset af, at kunstindkøbene over årene akkumulerer afskrivningsgrundlaget, indtil dette efter nogle år stabiliseres, og at en del af den indkøbte kunst antageligt videresælges efter en årrække, hvilket medfører et mindre afskrivningsgrundlag m.v.

Det samlede provenu fra beskatning af hædersgaver m.v. skønnes at udgøre ca. 5 mill. kr. I dette beløb er medregnet skat af hædersgaver, der ikke er givet som anerkendelse af kunstneriske fortjenester, men eksempelvis dækker anerkendelse af videnskabelig indsats og lignende.

Der foreligger ingen statistiske oplysninger, der muliggør et underbygget skøn over virkningen af alene at fritage hæderspriser givet for kunstnerisk fortjenester, der er givet uansøgt og som engangsbeløb.

Hvis det eksempelvis antages, at hæderspriser givet for kunstneriske fortjenester udgør halvdelen af samtlige hædersgaver, skønnes provenutabet at udgøre 2 - 3 mill. kr. årligt.

Det skønnes, at den samlede virkning for indkomstår 2002 er et provenutab på ca. 15 mill. kr. Heraf er ca. 5 mill. kr. for kommunerne.

Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til ca. 10 mill. kr.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told•Skat.

Lovforslaget må antages at stimulere omsætningen i billedkunstsektoren og hermed kunstneres indtægter, idet efterspørgslen efter kunst vil stige, når det skattemæssigt bliver mere attraktivt for erhvervsdrivende at købe kunst til udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget vil samtidig med fremsættelsen blive sendt i høring og til Økonomi- og Erhvervsministeriets testpanel med henblik på erhvervslivets vurdering af lovforslagets administrative konsekvenser.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at princippet i afskrivningslovens § 2, stk. 3, om at aktiver der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse ved den erhvervsmæssige benyttelse, fraviges i de foreslåede § 44 A og § 44 B.

Til nr. 2

Det foreslås, at den hidtidige mulighed for at afskrive udgifter til kunstnerisk udsmykning, der placeres i eller ved bygninger, udvides, således at der i alle tilfælde, hvor der foretages en kunstnerisk udsmykning af en bygning, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives på udgifterne til udsmykningen. Det er således ikke længere et krav, at en kunstnerisk udsmykning udføres i tilknytning til en opførelse, ombygning eller tilbygning af en bygning. Beløbsgrænserne, der efter de gældende regler stilles til afskrivningsgrundlaget og anskaffelsessummen, ophæves ligeledes. Hermed kan kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, afskrives med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen.

For at imødegå sammenblanding mellem privat- og erhvervssfæren foreslås afskrivningsadgangen begrænset til kunstnerisk udsmykning af rent erhvervsmæssigt benyttede bygninger bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse, som fastsat i afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, jf. bemærkningerne under nr. 6.

Endvidere justeres den tidligere betingelse om, at et kunstværk skal placeres i eller ved den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af, eller knytter sig til jf. stk. 5 i den gældende bestemmelse. Det vil således efter forslaget være en betingelse, at den kunstneriske udsmykning er indføjet fysisk i bygningen herunder muret, fastnaglet, eller på anden vis fastgjort til bygningen, eller dens nære omgivelser. Kunstnerisk udsmykning, der ikke er indføjet i bygningen eller dens nære omgivelser, vil henhøre under bestemmelsen i § 44 B.

Afskrivningsretten efter denne bestemmelse kan ikke udnyttes i tilfælde, hvor den skattepligtige køber kunst af en kunstner, der er nærtstående til den skattepligtige. Såfremt der er tale om et selskab, kan afskrivningsretten ikke udnyttes, hvis det selskab, der køber kunsten, er kontrolleret af kunstnerens nærtstående. Herved sikres det, at afskrivningsadgangen rettes mod det formål, den er tiltænkt. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsforhold. Et selskab anses for kontrolleret, hvis kunstnerens nærstående direkte eller indirekte eller i fællesskab med andre nærtstående ejer, eller har rådighed over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne. Kontrolbegrebet skal fastlægges i overensstemmelse med ligningslovens § 2. Til dette kontrolbegreb medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, af personlige aktionærer og deres nærtstående, eller af en fond eller trust stiftet af et moderselskab eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Til nr. 3

Det er alene førstegangskøb af originale kunstværker, der kan afskrives efter forslaget. Dette krav indebærer, at kunstværker købt direkte af kunstneren umiddelbart kan afskrives. Herudover er det også muligt at afskrive kunst købt gennem gallerier og gennem andre formidlere af billedkunst, der har kunstværket i kommission fra kunstneren.

Det er endvidere et krav, at den kunstneriske udsmykning er et originalt billedkunstnerisk værk såsom maleri, skulptur, grafik, fotografisk kunst, installationskunst m.v. jf. lov om billedkunst nr. 400 af 21. maj 2001. Grafiske værker er omfattet af afskrivningsadgangen, idet det dog er en betingelse, at disse værker skal være nummererede. Det grafiske værk skal være fremstillet i et begrænset oplag og være signeret af kunstneren. I helt særlige tilfælde kan en individuel bedømmelse af, hvorvidt der er tale om et originalt kunstværk, foretages af Akademiraadet. Samme krav stilles til fotografiske kunstværker. Reproduktioner er derimod ikke omfattet af afskrivningsadgangen.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en kunstnerisk udsmykning er kunst eller ej, vurderer Akademiraadet den kunstneriske udsmykning. Denne vurdering foretages efter samme kriterier, som Akademiraadet almindeligvis lægger til grund. Akademiraadet kan tillige vurdere værdien af den kunstneriske udsmykning, når udsmykningen anses for afstået uden at der foreligger en afståelsessum. Virksomheder, der påtænker at investere i kunstnerisk udsmykning, har ligeledes mulighed for at spørge Akademiraadet om deres vurdering af kunstværket. Akademiraadets stillingtagen skyldes hensynet til at undgå uønsket anvendelse af den foreslåede ordning og hensynet til at opnå en højere grad af retssikkerhed gennem muligheden for en central stillingtagen.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at betingelsen i 1. pkt. er omfattet af det foreslåede stk.1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at bestemmelsens anvendelsesområde bliver ændret. Den foreslåede § 44 A omhandler alene kunstværker indføjet i erhvervsmæssigt benyttede bygninger eller disses nære omgivelser. De fritstående kunstværker, der hidtil har været omfattet af § 44 A, vil være omfattet af den foreslåede § 44 B.

Til nr. 6

Efter denne bestemmelse kan udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives efter reglerne om afskrivning af driftsmidler, jf. afskrivningslovens kapitel 2. Det er således et krav, at den bygning, hvori den kunstneriske udsmykning ophænges eller opstilles bliver anvendt erhvervsmæssigt. Dog omfatter afskrivningsadgangen ikke kunstnerisk udsmykning i bygninger anvendt til beboelse efter afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. Der kan således ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i bygninger, der dels anvendes til erhverv og dels til beboelse. Grunden hertil er, at det vil kunne være mere interessant at hænge en kunstnerisk udsmykning – f.eks. et maleri - op i privatboligen end at foretage noget tilsvarende for almindelige driftsmidler idet den kunstneriske udsmykning ofte nemt kan flyttes fra den erhvervsmæssigt benyttede del af bygningen til den private del af bygningen.

Efter det foreslåede stk. 1 afskrives den kunstneriske udsmykning efter reglerne i kapitel 2 i afskrivningsloven på linje med virksomhedens driftsmidler. Dog finder reglerne om delvis erhvervsmæssig benyttelse ikke anvendelse, jf. ovenstående bemærkninger. Den kunstneriske udsmykning afskrives på en særskilt saldo, således at der ikke sker sammenblanding med virksomhedens almindelige driftsmiddelsaldo. Dette betyder desuden, at negativ værdi på saldiene for driftsmidler og kunstnerisk udsmykning ikke kan udlignes ved overførsel mellem de to saldi. Den kunstneriske udsmykning indgår på saldoen med anskaffelsessummen. Afskrivningen kan højest udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter § 5, stk. 2. Ved salg fradrages salgssummen i saldoen efter § 5, stk. 2. Virksomheden skal endvidere efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1086 af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskabet kunne redegøre for afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger. Udgør den afskrivningsberettigede anskaffelsessum af den kunstneriske udsmykning et beløb på 10.100 kr. (i 2002- niveau) eller derunder, kan den skattepligtige vælge, at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen af den kunstneriske udsmykning i det indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning er anskaffet, jf. § 6 i afskrivningsloven.

Afskrivningsretten kan endvidere ikke udnyttes af nærtstående til kunstneren eller af selskaber, der er kontrolleret af kunstnerens nærtstående. Om afgrænsningen af hvilke personer, der anses som nærtstående og fastlæggelsen af kontrolbegrebet, henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Såfremt den kunstneriske udsmykning er indføjet i en bygning eller dens nære omgivelser, vil den kunstneriske udsmykning være afskrivningsberettiget efter § 44 A, men den kunstneriske udsmykning kan derimod ikke afskrives efter den foreslåede § 44 B. Er den kunstneriske udsmykning derimod umiddelbart flyttelig, vil den være afskrivningsberettiget efter denne bestemmelse. Såfremt udgiften til kunstnerisk udsmykning kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, f.eks. efter de almindelige regler om afskrivning af driftsmidler, fordi kunstværket udsættes for værdiforringelse som følge af den erhvervsmæssige benyttelse, kan udgiften ikke afskrives efter den foreslåede § 44 B. Hermed undgås det, at der kan foretages dobbelt afskrivning af kunstværket.

Efter det foreslåede stk. 3 er det alene førstegangskøb af original billedkunst, der kan afskrives. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt en kunstnerisk udsmykning kan karakteriseres som kunst, træffer Akademiraadet afgørelsen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet i en erhvervsmæssigt benyttet bygning, og at den kunstneriske udsmykning anvendes erhvervsmæssigt. Såfremt den kunstneriske udsmykning bortskaffes, eller den skattepligtige ændrer benyttelsen af kunstværket fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til blandet benyttelse, vil kunstværket efter det foreslåede stk. 4 blive anset som solgt. Som salgssum anvendes handelsværdien på tidspunktet for bortskaffelsen eller den ændrede benyttelse. Salgssummen fradrages i den samlede afskrivningsberettigede saldoværdi. I tilfælde hvor den kunstneriske udsmykning fjernes fra den erhvervsmæssigt benyttede bygning, anses kunstværket ligeledes ikke længere for udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt, og den kunstneriske udsmykning anses for solgt til handelsværdien på dette tidspunkt. På samme måde behandles de situationer, hvor den erhvervsmæssigt benyttede bygning ophører med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt.

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere fritages for beskatning. I dag er kun visse internationale priser fritaget. Forslaget omfatter såvel skabende som udøvende kunstnere. Det er imidlertid en betingelse, at prisen udelukkende ydes som en påskønnelse af den pågældendes kunstneriske virke, og at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb.

Det foreslås, at bestemmelserne får virkning for udgifter til kunstnerisk udsmykning og hæderspriser til kunstnere, når udsmykningen eller hædersprisen erhverves i indkomståret 2002 eller senere.