L 189 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Fritagelse for fri folkeoplysende virksomhed og undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse).

til

(Fritagelse for fri folkeoplysende virksomhed og undervisning i børnehaveklasse og 1. – 10. klasse)

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 15. september 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1299 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende:

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Formålet med lovforslaget er for det første at lønsumsafgiftsfritage den frie folkeoplysende virksomhed, således som denne er defineret i afsnit I i folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, for at skabe en ligestilling mellem alle folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, samt for det andet at fritage frie grundskoler og frie kostskoler, der udfører undervisning på folkeskoleniveau, nemlig undervisning indenfor børnehaveklasse og 1. - 10. klasse.

Herudover foreslås en præcisering af den indledende tekst der angiver, hvilken virksomhed der ikke omfattes af afgiftspligten.

Den gældende lovgivning fritager kun en del af den frie folkeoplysende virksomhed – nemlig amatørsport. Indtil for nylig har den resterende del af den frie folkeoplysende virksomhed heller ikke betalt lønsumsafgift, idet de offentlige tilskud hertil har ligget på over 50 procent af driftsomkostningerne. Den blev derfor betragtet som en del af den offentlige sektor, der er fritaget for lønsumsafgift. Der har således hidtil været en faktisk ligestilling af den frie folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningslovens afsnit I.

På grund af blandt andet faldende offentlige tilskud er det imidlertid blevet vanskeligt for nogle af de folkeoplysende foreninger at holde tilskudsprocenten over de 50. Det betyder, at foreningerne bliver lønsumsafgiftspligtige, fordi de herefter betragtes som en del af den private sektor.

For at genoprette ligestillingen af den frie folkeoplysende virksomhed foreslås det, at den frie folkeoplysende virksomhed fritages for at betale lønsumsafgift uanset størrelsen af de offentlige tilskud.

Langt hovedparten af de frie grundskoler og frie kostskoler, som har undervisning på et niveau svarende til folkeskolen (børnehaveklasse og 1. - 10. klasse), betaler i dag ikke lønsumsafgift, idet de får offentlige tilskud der udgør over 50 pct. af driftsomkostningerne.

Imidlertid har visse skoler – ligesom de folkeoplysende foreninger nævnt ovenfor – problemer med at opretholde en så høj tilskudsprocent. Der er derfor enkelte skoler, der nu betaler lønsumsafgift.

Forslaget sikrer, at skoler, hvis virksomhed består i undervisning svarende til folkeskolens, og som får statslige tilskud hertil i henhold til lovgivningen om frie grundskoler og frie kostskoler, ikke skal betale lønsumsafgift og således ligestilles med offentlige skoler på dette område.

Lovforslaget skønnes at medføre et provenutab for staten på ca. 5½ - 6 mio. kr. årligt, under forudsætning af uændret tilskudsstruktur m.v. Herunder forventes forslaget om fritagelse for betaling af lønsumsafgift for den frie folkeoplysende virksomhed at medføre et provenutab på ca. 5 mio. kr., og forslaget om fritagelse for undervisning i børnehaveklasse og 1. – 10. klasse ca. ½ - 1 mio. kr. For 2002 bliver provenutabet på ca. 1,5 mio. kr.

Det skal bemærkes, at falder tilskuddene til aftenskolerne væsentligt vil sådanne reducerede tilskud isoleret set, og med en uændret lønsumsafgiftslov, betyde et væsentligt merprovenu til staten som følge af, at alle aftenskolerne vil skulle betale lønsumsafgift. Det er generelt vanskeligt at skønne størrelsen af dette merprovenu, men det kan med betydelig usikkerhed vurderes at være i størrelsesordnen 35 mio. kr. Gennemførelse af nærværende lovforslag vil neutralisere et sådant merprovenu.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser hverken for staten eller for foreninger og skoler.

Forslaget berører ikke virksomheder, og det har derfor ikke været aktuelt at anvende test– eller fokuspanel.

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Lønsumsafgiften er ikke EU-reguleret.

Forslaget kan ses på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk. Forslaget vil blive sendt til ekstern høring efter fremsættelsen og alle høringssvar vil blive offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside.

Til nr. 1

Det foreslås for det første, at lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, ændres, således at den frie folkeoplysende virksomhed, der får offentlige tilskud m.v. efter folkeoplysningsloven, jf. folkeoplysningslovens afsnit I, fritages for betaling af lønsumsafgift uanset tilskuddets størrelse.

Den frie folkeoplysende virksomhed kan deles op i folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og folkeoplysende foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Fælles for foreningerne er, at de ikke må oprettes i kommercielt øjemed, og eventuelt overskud, skal tilfalde den folkeoplysende forening til anvendelse inden for folkeoplysningslovens område.

Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter ud over almindelig undervisning også studiekredse og foredragsvirksomhed, hvortil der er knyttet deltagerbetaling, samt debatskabende aktiviteter. Omfattet er ikke formelt kompetencegivende undervisning. Langt den overvejende del af foreningerne, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, er i dag omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 2 a, nr. 2, idet de offentlige tilskud overstiger 50 pct. af driftsomkostningerne.

Imidlertid er de offentlige tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning (typisk aftenskoler) faldet gennem de senere år, og nogle aftenskoler er kommet under de 50 procent i tilskud og skal dermed betale lønsumsafgift. Det må endvidere antages at – på grund af faldende offentlige tilskud - flere og flere aftenskoler er i fare for at komme under de 50 procent. De faldende tilskud betyder i sig selv, at egenbetalingen stiger. Når tilskudsprocenten falder til under 50, og der derfor skal betales lønsumsafgift, betyder dette en yderligere stigning i egenbetalingen. Denne udvikling kan i værste fald true overlevelsen af den folkeoplysende voksenundervisning i nogle af de kommuner, hvor tilskuddene falder mest.

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde omfatter idræt samt idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling.

Af de omkring 15.000 folkeoplysende foreninger inden for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde udgøres den overvejende gruppe af godt 8.000 idrætsforeninger. Endvidere er der tale om spejdergrupper, politiske og religiøse foreninger, fritids- og ungdomsklubber samt musik, teater m.v. Den største gruppe af disse foreninger, nemlig idrætsforeningerne, betaler i dag ikke lønsumsafgift, idet amatøridræt er fritaget for betaling af afgift efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1. Også religiøse foreninger er fritaget i henhold til lovens § 2 a, nr. 1. Af øvrige foreninger der omfattes af denne gruppe er spejdere og fritids- og ungdomsklubber m.fl., hvoraf kun meget få i dag betaler lønsumsafgift, idet de får offentlige tilskud på over 50 procent af driftsudgifterne, og derfor i henhold til lovens § 2 a, nr. 2, er afgiftsfritaget, som »virksomhed, der overvejende finansieres af offentlige midler«.

Det foreslås på denne baggrund, at fri folkeoplysende virksomhed, som gennemføres og modtager offentlig støtte m.v. i henhold til folkeoplysningslovens afsnit I, fritages for betaling af lønsumsafgift. Som nævnt opnås på denne måde en ligestilling af alle former for fri folkeoplysende virksomhed. Da amatørsport omfattes af den foreslåede formulering er det ikke nødvendigt længere at nævne denne aktivitet særskilt.

For det andet foreslås det, at skoler, der tilbyder undervisning svarende til folkeskoleundervisningen, dvs. i børnehaveklasse og 1. - 10. klasse, fritages for at betale lønsumsafgift, såfremt der ydes statslige tilskud til undervisningen.

Langt størstedelen af de skoler, der har folkeskoleundervisning, betaler i dag ikke lønsumsafgift, idet de er afgiftsfritaget efter lønsumsafgiftslovens § 2 a, nr. 2, fordi de modtager offentlige tilskud på over 50 procent af driftsomkostningerne.

Imidlertid betaler ganske enkelte skoler lønsumsafgift, idet de har under 50 procent offentlige tilskud. Det vil sige, at over 50 procent af driftsomkostningerne finansieres ved hjælp af brugerbetaling og private tilskud.

Forslaget sikrer, at skoler, hvis virksomhed består i undervisning svarende til folkeskolens, og som får statslige tilskud hertil, uanset tilskuddets størrelse ikke skal betale lønsumsafgift og således ligestilles med offentlige skoler på dette område.

Endelig foreslås det, at 1. pkt. i § 1, stk. 2, omformuleres. Bestemmelsen fritager virksomhederne for at betale lønsumsafgift for de aktiviteter, som nævnes i nr. 1 – 3. Virksomheder, som både har afgiftsfritagne aktiviteter og afgiftspligtige aktiviteter, skal fordele lønsummen på de pligtige og frie aktiviteter (foretage en sektoropdeling). Denne sektoropdeling fremgår ikke helt klart af den gældende lovtekst, som derfor foreslås ændret således, at det præciseres, at afgiftsfritagelsen alene gælde de i paragraffen nævnte afgiftsfri aktiviteter.

Forslagets stk. 2, nr. 3 og 4, svarer til gældende lovs stk. 2, nr. 2 og 3.