L 55 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Hjemme-pc-ordning samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation).

til

(Hjemme-pc-ordning samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation)

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, § 13« til: »§ 9 C, § 9 D, § 13 og § 16, stk. 12,«.

2. I § 16, stk. 1, ændres »stk. 3-12« til: »stk. 3-13«.

3. § 16, stk. 3, nr. 3, affattes således:

4. § 16, stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren kan i denne forbindelse anses som tilbehør. I det omfang arbejdstageren betaler arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr. årligt, i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag efter 3. pkt., er betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af udgifterne, kan medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af hard- og software, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren, samt arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte arbejdstager, som får computer med tilbehør stillet til rådighed. Skattefriheden efter 1. pkt. og adgang til fradrag efter 3. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 6. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.«.

5. I § 16 indsættes som stk. 13:

»Stk. 13. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer beskattes ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3 og nr. 5, har virkning fra den 1. januar 2002.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning for skattepligtige, der får leveret computer med tilbehør den 1. januar 2002 eller senere.

Formålet med lovforslaget er at udvide mulighederne for etablering af hjemme-pc-ordninger samt sikre skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation, når arbejdstageren via dataforbindelsen har adgang til arbejdsstedets netværk. Begge elementer foreslås gennemført med henblik på at fremme anvendelsen af IT og dermed det generelle IT-kompetenceniveau, samt at fremme etableringen af egentlige hjemmearbejdspladser.

Det er regeringens politik, at anvendelsen af IT bør fremmes, og at der skal sikres gode rammer for borgernes IT-kundskaber med henblik på at bevare og fremme udviklingen af det danske samfund til et netværkssamfund, hvilket må anses for at være en forudsætning for at opretholde og forbedre konkurrenceevnen og dermed for fortsat vækst og velfærd. IT kan bl.a. via de forbedrede muligheder for hjemmearbejdspladser fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, og en arbejdsstyrke med generelt gode IT-kompetencer må anses for et vigtigt i led i bestræbelserne på at bevare og tiltrække virksomheder til Danmark. Regeringen ser derfor meget positivt på, at virksomheder og offentlige myndigheder giver medarbejderne mulighed for uddannelse i pc-brug og støtter udbredelsen af pc´ere i hjemmene.

Regeringen ser tilsvarende positivt på udbredelsen af internetopkobling, gerne via højhastigheds- og bredbåndsforbindelser, som må anses for en forudsætning for etablering af egentlige hjemmearbejdspladser. Som led i ønsket om et fleksibelt arbejdsmarked er det et krav, at virksomheder og medarbejdere selv kan bestemme, hvor og hvornår man er på arbejde. Men denne fleksibilitet er kun mulig, hvis den ansatte kan tage sin arbejdsstation med hjem. Det betyder, at medarbejderne skal have adgang til Internettet og virksomhedens interne netværk.

Forslaget er en videreudvikling af beslutningsforslag om indførelse af en moderniseret hjemme-pc-ordning, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kim Behnke tidligere har fremsat (beslutningsforslag nr. B 80 fremsat den 1. november 2001), og beslutningsforslag om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk, som Venstre og Det Konservative Folkeparti tidligere har fremsat (senest beslutningsforslag nr. B 18 af 3. oktober 2001).

Med lovforslaget foreslås det for det første, at den gældende hjemme-pc-ordning udvides. Arbejdstageren kan efter forslaget foretage et ligningsmæssigt fradrag for de udgifter, arbejdstageren selv afholder til hjemme-pc-ordningen, dog højst 3.500 kr. årligt. Det er blot en betingelse for arbejdstagerens fradrag, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgiften ved at stille en computer med tilbehør til rådighed. Ved opgørelsen af, hvorvidt arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne til ordningen kan efter forslaget medtages arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af det hard- og software, der er stillet til rådighed for den enkelte medarbejder, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang for medarbejderen, samt de udgifter arbejdsgiveren afholder til pc-uddannelse mv. for den enkelte medarbejder, der deltager i ordningen.

Med lovforslaget foreslås det for det andet, at der ikke sker beskatning af værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Forslaget har til formål at understøtte etableringen af egentlige hjemmearbejdspladser, og det er således en forudsætning for skattefriheden, at arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hermed skal forstås, at arbejdstageren hjemmefra har adgang til de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen.

Efter ligningslovens § 16, stk. 12, sker der ikke beskatning af medarbejderen af værdi af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet. I overensstemmelse med intentionerne ved reglens indførelse stilles der efter retspraksis relativt begrænsede krav til, hvornår kriteriet om "til brug ved arbejdet", kan anses for opfyldt. Udgifterne til ordningen er fradragsberettigede for arbejdsgiveren.

Computeren med tilbehør skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Overdrages det til eje er den ansatte skattepligtig af udstyrets handelsværdi.

Ligningslovens § 16, stk. 12, indeholder endvidere en værnsregel, der blev indført ved lov nr. 1301 af 20. december 2000. Bestemmelsen blev indført for at dæmme op for den virksomhedspraksis, der havde udviklet sig, hvorefter udgifterne til hjemme-pc til medarbejderne ikke blev betalt af arbejdsgiveren, men reelt blev betalt af medarbejderne selv med et skattefinansieret tilskud, ved at medarbejderne gik ned i skattepligtig løn mod at få stillet skattefri computer med tilbehør til rådighed, de såkaldte bruttotræksordninger. Værnsreglen består i en bestemmelse om, at skattefriheden for computer med tilbehør stillet til rådighed ikke gælder, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Hvis den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren ved at gå ned i bruttoløn, medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Værnsreglen er ikke til hinder for, at arbejdstageren betaler en del af udgifterne ved at få stillet en hjemme-pc til rådighed, når dette sker ved træk i lønnen efter skat. Værnsreglen fjernede dog det skattemæssige incitament for arbejdstageren til økonomisk at bidrage til en hjemme-pc-ordning.

Efter de gældende regler er der ikke nogen kobling mellem skattefriheden for den private anvendelse af computer med tilbehør og medarbejderens deltagelse i pc-kurser eller lignende.

Efter de gældende regler anses udgiften til etablering af højhastigheds- eller bredbåndsforbindelser samt de løbende kommunikationsudgifter ikke som tilbehør, jf. forarbejderne til L 437 af 10. juni 1997 (L 180, Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, s. 3842-3850).

I det omfang arbejdsgiveren m.v. afholder udgifter til datakommunikation for den ansatte m.v., beskattes denne heraf i overensstemmelse med reglerne for beskatning af fri telefon. Reglerne for beskatning af fri telefon er reguleret i ligningslovens § 16, stk. 1 og 3. Den skattemæssige værdi af fri telefon og dermed altså også af arbejdsgiverbetalt datakommunikation fastsættes af Ligningsrådet og udgør p.t. 3.000 kr. årligt, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Ligningsrådets sats dækker den private del af samtaleudgifterne og abonnementsudgiften.

Ligningsrådets sats gælder, uanset hvor mange telefoner og datakommunikationsforbindelser arbejdsgiveren afholder udgifter til. Hvis den ansattes ægtefælle eller samlever også har fri telefon, skal der kun ske beskatning af én fri telefon i husstanden.

Ligningsrådets sats anvendes, uanset om den ansatte i øvrigt har en privat telefon, men den ansatte kan over selvangivelsen modregne udgifterne til den private telefon i det skattepligtige beløb af den fri telefon. Der kan maksimalt modregnes 3.000 kr. eller et beløb, der svarer til arbejdsgiverens faktiske udgift, hvis den er mindre end 3.000 kr. Det er husstandens udgifter til telefon og datakommunikation, der kan modregnes i det skattepligtige beløb. Det er således uden betydning, om den private telefon er oprettet i den ansattes navn, eller om den tilhører en anden i husstanden. Modregningsadgangen betyder, at hvis arbejdsgiverens faktiske udgift er 3.000 kr. eller derover, og hvis husstanden har udgifter på 3.000 kr. til telefon og datakommunikation, er der intet at beskatte.

Efter de nugældende regler sondres der altså ikke mellem fri telefon og fri datakommunikation.

Det foreslås, at arbejdstageren i sin skattepligtige indkomst kan fradrage de udgifter, som arbejdstageren eventuelt betaler til arbejdsgiveren i forbindelse med, at arbejdstageren får en computer med tilbehør stillet til rådighed, dog højst med 3.500 kr. pr. år. Fradraget er blot betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgiften ved at stille en hjemme-pc til rådighed.

Det foreslås således at udvide hjemme-pc-ordningen ved at indføre en ordning med adgang til et ligningsmæssigt fradrag i stedet for de tidligere benyttede bruttotræksordninger. På denne måde genetableres incitamentet for arbejdstagerne til at deltage i finansieringen af hjemme-pc-ordninger, samtidig med at de problemer i forhold til lovgivning og overenskomster, som visse lønmodtagergrupper havde med bruttotræksordningerne undgås. Problemerne med bruttotræksordningerne viste sig bl.a. i forhold til tjenestemænd og ansatte med tjenestemandslignende vilkår.

Arbejdstagerens ligningsmæssige fradrag skal ikke være begrænset af reglen i ligningsloven § 9, stk. 1, om, at fradrag for lønmodtagerudgifter kun kan ske i det omfang, den pågældendes samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et reguleret beløb på p.t. 4.600 kr. (2002-niveau).

Den foreslåede moderniserede hjemme-pc-ordning sigter primært på udbredelsen af pc-basisudstyr af rimelig kapacitet og kvalitet. Efter forslaget fastsættes der dog ikke et egentligt maksimumbeløb for, hvor meget den computer med tilbehør, der stilles til rådighed for arbejdstageren, må koste. Målsætningen om pc-basisudstyr af rimelig kapacitet og kvalitet søges i stedet nået ved den foreslåede maksimering af arbejdstagerens ligningsmæssige fradrag til 3.500 kr. pr. år., idet det herefter overlades til arbejdsgiveren og arbejdstageren, bl.a. under hensyn til maksimeringen, at træffe aftale om, hvilket og hvor meget pc-udstyr, der skal indgå i ordningen. Det er dog en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede ordning, at der er tale om en computer med tilbehør. Arbejdstageren kan således f.eks. ikke deltage i en ordning, hvorefter arbejdstageren blot får computertilbehør stillet til rådighed.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere som en nyskabelse i forhold til den eksisterende retstilstand, at arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren kan anses for tilbehør og dermed kan indgå i hjemme-pc-ordningen. Formålet hermed er at skabe yderligere incitament til, at større dele af befolkningen får etableret sådanne adgange med henblik på fremme af netværkssamfundet til glæde for den enkelte, for arbejdsgiveren og for samfundet. Det er kun højhastigheds- og bredbåndsforbindelser, der er omfattet af forslaget. Og det er samtidig kun deciderede engangsudgifter til etablering af forbindelsen, der er omfattet af forslaget. Omfatter ordningen således etablering af andet end en højhastigheds- og bredbåndsforbindelse, f.eks. en almindelig telefonforbindelse, eller omfatter ordningen også andre ting, som f.eks. datakommunikationsudgifter, er værdien heraf ikke omfattet af arbejdstagerens skattefrihed eller af arbejdstagerens ligningsmæssige fradrag.

Efter forslaget stilles der ikke krav om deltagelse i pc-uddannelse m.v. Dette skyldes, at opstilling af et sådant krav som forudsætning for deltagelse i den moderniserede hjemme-pc-ordning må anses for uhensigtsmæssigt i forhold til de grupper af arbejdstagere, der allerede er i besiddelse af gode pc-kompetencer, ligesom der vil være store vanskeligheder forbundet med afgrænsning og kontrol af et udtrykkeligt kravs efterlevelse. Regeringen foreslår derfor i stedet, at der foretages en kobling mellem udvidelsen af mulighederne for etablering af hjemme-pc-ordninger og hensynet til opkvalificering af det generelle pc-kompetenceniveau ved, at der indføres adgang til, at de udgifter til pc-kurser m.v., som arbejdsgiveren afholder for den enkelte medarbejder, der deltager i ordningen, kan indgå i beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren opfylder betingelsen om finansiering med minimum 25 pct. Hvorvidt denne mulighed helt eller delvist skal udnyttes må bero på aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Denne fremgangsmåde må anses for at give den størst mulige grad af fleksibilitet.

Det foreslås, at arbejdsgiveren ved beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren opfylder kravet om at afholde minimum 25 pct. af udgifterne forbundet med ordningen, kan medregne de direkte medgåede udgifter til erhvervelse eller leje af hard- og software, de udgifter, som arbejdsgiveren afholder til pc-uddannelse m.v. for den enkelte medarbejder, samt arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren. For så vidt angår udgifterne til pc-uddannelse m.v. og til engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang henvises der til det tidligere herom anførte. For så vidt angår udgifterne til erhvervelse eller leje af hard- og software omfatter forslaget kun arbejdsgiverens direkte medgåede udgifter hertil. Arbejdsgiverens eventuelle generelle udgifter til administration af ordningen, skønnet andel af generalomkostninger m.v., kan således ikke indgå i beregningen af, hvorvidt forudsætningen om, at arbejdsgiverens økonomiske engagement i ordningen minimum skal udgøre 25 pct., er opfyldt.

Det bemærkes, at kriteriet om, at computer med tilbehør skal være stillet til rådighed for arbejdstageren af arbejdsgiveren til brug ved arbejdet, opretholdes i overensstemmelse med de nugældende regler og praksis.

Forslaget indebærer ingen ændring i forhold til de nugældende regler, hvorefter der er skattefrihed for arbejdstageren af den private brug vedkommende gør af en computer med tilbehør, der i sin helhed er finansieret og stillet til rådighed af arbejdsgiveren til brug ved arbejdet.

Det er hensigten at etablere indberetningspligt for arbejdsgiveren for så vidt angår arbejdstagerens egenbetaling, således at der ved skatteansættelsen automatisk kan tages højde for arbejdstagerens fradrag. Herved undgås det, at arbejdstageren skal rette i den fortrykte selvangivelse for at få fradrag for sine udgifter til hjemme-pc-ordningen.

Der foreslås ikke ændringer i forhold til arbejdsgiverens adgang til fradrag for de udgifter, der er forbundet med at stille computer til rådighed for medarbejderne. Arbejdsgiveren vil som modstykke hertil være skattepligtig af de leasingydelser og lignende som arbejdsgiveren modtager fra arbejdstagerne.

Forslaget om hjemme-pc-ordningen er underkastet særlig lovovervågning. Skatteministeren vil derfor inden udgangen af 2005 give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse for anvendelsen af ordningen i indkomstårene 2002 – 2004.

Det foreslås, at der indføres skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet en ansats computer i hjemmet, når denne har adgang til arbejdsstedets netværk.

Det er uden betydning, hvem der ejer den computer, der anvendes i den ansattes hjem, når blot computeren fra den ansattes hjem har adgang til arbejdsstedets netværk.

Ved adgang til arbejdsstedets netværk forstås, at arbejdstageren hjemmefra har adgang til de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. Dette er i overensstemmelse med hensigten om at støtte egentlige hjemmearbejdspladser.

Er betingelsen for skattefrihed om tilslutning til arbejdsstedets netværk opfyldt, omfatter skattefriheden såvel abonnementsudgiften som løbende datakommunikationsudgifter. Hvis dataforbindelsen anvendes til telefoni, vil arbejdsgiverens betaling heraf også være omfattet af skattefritagelsen, da dette er en integreret del af kommunikationsforbindelsen.

Beskatningen af fri almindelig fastnet- eller mobiltelefon opretholdes. Beskatningen af dataforbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk efter reglerne for fri telefon opretholdes ligeledes.

Arbejdsgiverens adgang til fradrag for udgifterne til betalt datakommunikation for medarbejderne ændres ikke.

Provenuskønnene for lovforslagets elementer er forbundet med stor usikkerhed, idet der ikke foreligger tilgængelige statistiske oplysninger, der muliggør udarbejdelse af underbyggede skøn over de økonomiske konsekvenser.

For så vidt angår forslaget om hjemme-pc-ordninger er provenuskønnet baseret på, at en oprettelse af 100.000 ordninger vil medføre et årligt provenutab på ca. 150 mill. kr. I 2002 vil provenutabet dog være lavere som følge af indfasning af ordningerne. Såfremt oprettelsen af ordningerne sker jævnt hen over året skønnes provenutabet i indkomståret 2002 at udgøre ca. 75 mill. kr. Stort set hele provenutabet vedrører de kommunale indkomstskatter.

Finansårsvirkningen for 2002 for denne del af lovforslaget skønnes til ca. 25 mill. kr., mens det resterende provenutab vil fremkomme i finansåret 2003 i forbindelse med årsopgørelsen for 2002.

Hvis det med hensyn til forslaget om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt datakommunikation antages, at der i 2002 vil være 25.000 personer, der alene får stillet en dataforbindelse til rådighed med adgang til arbejdsgiverens netværk og har egne udgifter til telefoni på gennemsnitligt 2.000 kr., kan det umiddelbare årlige provenutab ved den foreslåede ordning skønnes til i størrelsesordenen ca. 10-15 mill. kr., hvoraf ca. 5-10 mill. kr. vedrører de kommunale indkomstskatter.

Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til ca. 10 mill. kr., mens det resterende provenutab udløses i 2003 i forbindelse med årsopgørelsen for 2002.

Hertil kan komme et afledt tab som følge af, at almindelige telefonforbindelser ændres til dataforbindelser med adgang til arbejdsgiverens netværk. Denne effekt skønnes på sigt at kunne medføre, at dele af eller hele det resterende provenu fra fri telefon på skønnet ca. 235-240 mill. kr. årligt bortfalder.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsomkostninger hos Told*Skat til edb-udvikling og information til arbejdsgiverne på ca. 3,3 mill. kr. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Lovforslaget skønnes at understøtte regeringens mål om at gøre Danmark til en IT-nation, idet hjemme-pc-ordningen vil være med til at udbrede IT-teknologien til en bredere del af befolkningen.

Skattefriheden for arbejdsgiverbetalt datakommunikation vil tillige være med til at udbrede tidssvarende og hurtige internetforbindelser, og sammen med forslaget om hjemme-pc-ordningerne forbedres mulighederne for hjemmearbejde, hvilket fremmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet til gavn for både virksomhederne og de ansatte.

For de arbejdsgivere og arbejdstagere, der vælger at etablere hjemme-pc-ordninger, vil der være en vis begrænset administration hermed. Det er hensigten, at der etableres indberetningspligt for arbejdsgiveren for så vidt angår arbejdstagerens egenbetaling til arbejdsgiveren for hjemme-pc-ordningen. Arbejdstageren skal herefter ikke foretage sig noget i forhold til selvangivelsen, medmindre den pågældende er uenig i det fortrykte beløb.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere. Det foreslås således ikke, at arbejdsgiveren skal foretage særskilt indberetning af de arbejdstagere, der får betalt datakommunikation. Der skal alene i overensstemmelse med de allerede eksisterende regler ske indberetning af de arbejdstagere, der har fri telefon, herunder betalt datakommunikation, når dette sker via en dataforbindelse uden adgang til arbejdsstedets netværk.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til Økonomi- og Erhvervsministeriets testpanel med henblik på at få erhvervslivets vurdering af lovforslagets administrative konsekvenser.

Det skønnes ikke, at gennemførelsen af forslaget vil have miljømæssige konsekvenser.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Samtidig med fremsættelsen er lovforslaget sendt til høring i:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Dataforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Til nr. 1 og 2

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af forslaget om indførelse af ligningslovens § 16, stk. 13, om arbejdsgiverbetalt datakommunikation, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er primært en konsekvens af forslaget om indførelse af ligningslovens § 16, stk. 13, om arbejdsgiverbetalt datakommunikation, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Samtidig indeholder den ændrede formulering en kodificering af praksis vedrørende arbejdsgiverens betaling af arbejdstagerens udgifter til telefon. Efter den nugældende formulering af lovbestemmelsen omfatter fri telefon de tilfælde, hvor en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter. Formuleringen har i praksis været forstået således, at arbejdsgiveren, hvor telefonen var oprettet i arbejdstagerens navn, ikke blot kunne refundere arbejdstagerens telefonudgifter, men også kunne betale arbejdstagerens telefonudgifter ved direkte betaling til teleselskabet. Efter forslaget kodificeres denne praksis således, at det præciseres i lovteksten, at fri telefon også omfatter de tilfælde, hvor en telefon er oprettet i arbejdstagerens navn, men hvor regningen fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betales af arbejdsgiveren direkte til teleselskabet.

Til nr. 4

Lovforslaget indebærer en udvidelse af mulighederne for etablering af hjemme-pc-ordninger, således at arbejdstageren i de situationer, hvor arbejdsgiveren betaler minimum 25 pct. af udgiften ved at stille en hjemme-pc til rådighed, kan foretage et ligningsmæssigt fradrag for de udgifter vedkommende selv afholder til hjemme-pc-ordningen, dog maksimalt 3.500 kr. årligt. Arbejdsgiverens andel af udgiften er skattefri for arbejdstageren.

Ved opgørelsen af, hvorvidt arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne til ordningen, kan der medtages arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af det hard- og software, der er stillet til rådighed for den enkelte medarbejder, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang for medarbejderen, samt de udgifter, arbejdsgiveren afholder til pc-uddannelse mv. for den enkelte medarbejder, der deltager i ordningen.

Arbejdstagerens fradrag skal ikke være begrænset af reglen om, at fradrag for lønmodtagerudgifter kun kan ske i det omfang, den pågældendes samlede fradragsberettigede udgifter overstiger 4.600 kr. (2002-niveau).

Forslaget indebærer, at engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos medarbejderen, i modsætning til tidligere, kan anses som tilbehør til en computer.

Til nr. 5

Lovforslaget indebærer, at der sikres skattefrihed for helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, når arbejdstageren fra sin computer i hjemmet har adgang til arbejdsstedets netværk.

Skattefritagelsen omfatter de løbende abonnements- og transmissionsudgifter. Skattefritagelsen omfatter således ikke engangsudgiften til etablering af en kommunikationsforbindelse.

Ved adgang til arbejdsstedets netværk forstås, at arbejdstageren hjemmefra har adgang til de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen.

Skattefritagelsen skal gælde, uanset at dataforbindelsen også giver den ansatte generel netadgang, og uanset hvilken teknisk betegnelse dataforbindelsen har. Skattefritagelsen skal endvidere gælde, uanset hvem der ejer den computer, som tilslutningen sker til. Skattefritagelsen for datakommunikation vil også omfatte almindelig telefoni, når dette sker via dataforbindelsen, da dette er en integreret del af kommunikationsforbindelsen. Beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikation, via dataforbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk, opretholdes.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3 og 5, der alle vedrører skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation, har virkning fra og med den 1. januar 2002.

Det foreslås, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, vedrørende hjemme-pc-ordninger, har virkning for skattepligtige, der får leveret en computer med tilbehør den 1. januar 2002 eller senere.