L 92 (som fremsat): Forslag til lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven).

Fremsat den 6. februar 2002 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

til

(Tonnageskatteloven)

� 1. Selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens � 1, stk. 1, nr. 1-2, eller stk. 6, og som ud�ver rederivirksomhed som omhandlet i � 6, kan v�lge at opg�re deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter bestemmelserne i denne lov (tonnagebeskatning). Det samme g�lder for selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens � 2, stk. 1, litra a), og som driver rederivirksomhed, n�r disse er hjemmeh�rende i en EU-medlemsstat.

� 2. Rederier, som opfylder betingelserne i � 1, og som anvender skibe, som efter �� 6-8 kan omfattes af loven, kan v�lge tonnagebeskatning fra og med det f�rste indkomst�r, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Valget skal tr�ffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomst�r, hvor tonnagebeskatning f�rste gang vil kunne v�lges.

Stk. 2. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning efter stk. 1 er bindende for rederiet i en periode p� 10 �r regnet fra p�begyndelsen af det indkomst�r, hvor tonnagebeskatning f�rste gang kan v�lges. Ved udl�bet af denne periode kan tonnagebeskatning tilsvarende v�lges for en ny 10-�rsperiode. Efter udtr�den af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen v�lges efter 10 indkomst�r med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3. N�r tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige skibe og andre aktiver, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indg� i tonnageskatteordningen.

� 3. N�r et rederi kontrollerer eller kontrolleres af et andet rederi, eller n�r samme fysiske eller juridiske personer kontrollerer flere rederier, skal samtlige s�ledes koncernforbundne rederier - herunder udenlandske sambeskattede rederier, jf. selskabsskattelovens � 31 og � 32 - tr�ffe samme valg for s� vidt ang�r anvendelse af tonnageskatteordningen. Dog kan rederier, som ikke er sambeskattede, undlade at tr�ffe samme valg, n�r de ikke har f�lles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for besl�gtede forretningsomr�der. Ved kontrol forst�s ejerskab eller r�dighed over stemmerettigheder som omhandlet i ligningslovens � 2, stk. 2.

Stk. 2. Hvis rederier, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., ikke l�ngere opfylder betingelserne for ikke at tr�ffe samme valg vedr. anvendelse af tonnageskatteordningen, skal samtlige rederier uanset bestemmelserne i � 2, stk. 2, v�lge beskatning efter tonnageskatteordningen fra og med det indkomst�r, hvor betingelserne ikke l�ngere er opfyldt.

Stk. 3. N�r skibe m.v., som kan omfattes af denne lov, ejes eller lejes af flere rederier, kan de enkelte rederiers andele af s�danne skibe m.v. indg� i tonnageskatteordningen for de p�g�ldende rederier.

� 4. Hvis rederier bliver koncernforbundne, anses bindingsperioden efter � 2 for den samme som bindingsperioden for det rederi, der senest blev omfattet af tonnageskatteordningen. Hvis ikke alle rederier er omfattet af tonnageskatteordningen, er bindingsperioden 10 �r fra og med det indkomst�r, hvor rederierne bliver koncernforbundne. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fusion og tilf�rsel af aktiver. Ved spaltning af selskaber anses bindingsperioden for den samme som for det selskab, der spaltes.

Stk. 2. Bliver et rederi omfattet af tonnageskatteordningen i medf�r af � 3, stk. 2, eller begynder et koncernforbundet selskab, der ikke hidtil har drevet rederivirksomhed, at drive s�dan virksomhed uden at bestemmelserne i � 3, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse, anses bindingsperioden efter � 2 for at v�re den samme som for det eller de koncernforbundne selskaber.

� 5. Et rederi, som omdannes efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, kan omfattes af tonnageskatteordningen, n�r de skibe, som bliver omfattet af tonnagebeskatningen, fra og med indkomst�ret 2003 af den personlige ejer h�jst har v�ret afskrevet med et bel�b samlet svarende til den afskrivning, der kunne have v�ret foretaget ved anvendelse af den afskrivningssats, der g�lder for selskaber p� tidspunktet for virksomhedsomdannelsen. Hvis omdannelsen omfatter flere ejere, foretages beregningen efter 1. pkt. for hver enkelt ejer.

Stk. 2. Er der forud for virksomhedsomdannelsen foretaget afskrivninger i videre omfang end n�vnt i stk. 1, kan tonnagebeskatning v�lges, hvis de overskydende afskrivninger medregnes i den skattepligtige indkomst for den p�g�ldende person som indkomst ved selvst�ndig erhvervsvirksomhed for indkomst�ret forud for det indkomst�r, hvor virksomhedsomdannelsen f�r virkning.

Stk. 3. En ideel ejerandel i en personligt ejet virksomhed, som ud�ver rederivirksomhed som omhandlet i � 6, kan anses som en selvst�ndig virksomhed, der kan omdannes efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, n�r den omdannede virksomhed omfattes af tonnageskatteordningen.

� 6. Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsm�ssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

opg�res efter reglerne i �� 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage p� 20 tons eller derover, og at skibene strategisk og forretningsm�ssigt drives fra Danmark.

Stk. 2. Skibe, som ejes af rederiet, og som udlejes, kan kun omfattes af denne lov, n�r lejeren anvender skibet til form�l, som ville kunne omfattes af denne lov, hvis skibet blev anvendt til samme form�l af udlejeren selv. Endvidere kan skibe, som ejes af rederiet, og som udlejes uden bes�tning (bareboat-charter), kun omfattes af denne lov, n�r rederiet i tilf�lde af forbig�ende overskudskapacitet udlejer skibet i en periode p� h�jst tre �r. Samme skib kan kun omfattes af denne bestemmelse én gang, n�r skibet ejes af samme rederi eller dermed koncernforbundet rederi.

� 7. Hvis den bruttotonnage, som et rederi i gennemsnit over et indkomst�r har til r�dighed fra lejede skibe, er st�rre end tre gange den bruttotonnage, som ejes af rederiet selv, beskattes indt�gt fra den overskydende del af den lejede tonnage efter skattelovgivningens almindelige regler. Den overskydende indt�gt beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening f�r afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem p� den ene side den del af den lejede tonnage, der overstiger tre gange egentonnagen, og p� den anden side den samlede tonnage til r�dighed.

Stk. 2. For koncernforbundne rederier, som ikke er omfattet af � 3, stk. 1, 2. pkt., kan forholdet mellem egen og lejet tonnage opg�res for rederierne under et.

Stk. 3. Skibe, som lejes uden bes�tning, sidestilles ved anvendelsen af stk. 1 med skibe ejet af rederiet. Det samme g�lder skibe, som lejes med bes�tning, n�r skibene lejes for en periode p� mindst et �r og h�jst fem �r, og n�r der samtidig med indg�else af lejem�let aftales en k�beret, hvorefter lejer senest ved lejem�lets udl�b kan erhverve skibet til h�jst markedsprisen ved k�berettens erhvervelse.

� 8. Indkomst af f�lgende former for virksomhed kan ikke omfattes af � 6:

Stk. 2. Uddybningsmaskiner, flydekraner, flydedokke, kabeltromler, boreplatforme, flydende beholdere og lignende materiel anses ikke for skibe efter denne lov. Det samme g�lder pramme og l�gtere, medmindre de er lastb�rende og har en bruttotonnage p� 2.000 tons eller derover.

Opg�relse af indkomst under tonnageskatteordningen

� 9. Rederier, som oppeb�rer indkomst omfattet af tonnageskatteordningen, og som samtidig oppeb�rer anden indkomst, skal opg�re tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst hver for sig.

� 10. Indkomst omfattes af tonnageskatteordningen, n�r den kan henf�res til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som n�vnt i � 6, eller ydelser i n�r tilknytning hertil, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ud over levering af transportydelser som n�vnt i stk. 1 henf�res indkomst vedr�rende f�lgende former for virksomhed til beskatning under tonnageskatteordningen, n�r s�dan virksomhed foreg�r i n�r tilknytning til levering af transportydelser omfattet af tonnageskatteordningen:

Stk. 3. Selskabets �vrige indkomst opg�res efter skattelovgivningens almindelige regler og udg�r sammen med indkomsten efter stk. 1 og 2 selskabets samlede skattepligtige indkomst.

� 11. Omfatter vederlag for en samlet transportydelse s�vel transport som omhandlet i � 10, stk. 1 og 2, som andre transportydelser, beskattes det samlede vederlag efter denne lov, n�r det tonnagebeskattede selskab har indg�et aftale om udf�relse af disse andre transportydelser med en anden transportvirksomhed. Udf�rer det tonnagebeskattede rederi selv disse andre transportydelser, beskattes den del af vederlaget, som vedr�rer disse andre ydelser, efter skattelovgivningens almindelige regler.

� 12. Nettofinansudgifter (renter samt gevinst og tab opgjort efter kursgevinstlovens regler, bortset fra valutakursgevinst og �tab) fordeles forholdsm�ssigt efter den regnskabsm�ssige v�rdi af egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed og den regnskabsm�ssige v�rdi af �vrige egne aktiver, jf. dog stk. 2. Valutakursgevinst og �tab fordeles efter samme regler. Nettofinansindt�gter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opg�relsen af nettofinansudgifter eller -indt�gter frag�r rentekorrektion efter � 14.

Stk. 2. Gevinst og tab p� kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindt�gter og driftsudgifter omfattet af � 10, henf�res til den indkomst, som er sikret.

� 13. Uanset bestemmelserne om opg�relse af skattepligtig indkomst efter denne lov skal den skattepligtige anvende priser og vilk�r for handelsm�ssige eller �konomiske transaktioner som omhandlet i ligningslovens � 2, stk. 1, med fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne v�re opn�et, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafh�ngige parter. Ligningslovens � 2, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved opg�relsen af indkomst, som efter �� 11-12 eller p� anden m�de skal henf�res til tonnagebeskatning eller til beskatning efter de almindelige regler, anvendes de priser og de vilk�r, der kunne v�re opn�et, hvis aftale om transportydelser eller andre ydelser eller om anvendelse af faciliteter m.v. var indg�et mellem uafh�ngige parter, jf. ligningslovens � 2, stk. 1. Skattekontrollovens � 3 B finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved manglende overholdelse af bestemmelserne i stk. 1-2 reguleres den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med bestemmelserne i ligningslovens � 2, uanset bestemmelserne i denne lov.

� 14. Hvis selskabets g�ld er mindre end halvdelen af selskabets egenkapital opgjort ved indkomst�rets udl�b, forh�jes den skattepligtige indkomst med forskellen ganget med den afkastsats, der er n�vnt i virksomhedsskattelovens � 9. G�ld og egenkapital opg�res efter de regnskabsm�ssige v�rdier. Denne rentekorrektion frag�r ved beregningen af nettofinansudgifter eller -indt�gter efter � 12, stk. 1.

� 15. For skibe m.v. omfattet af denne lov opg�res den skattepligtige indkomst p� grundlag af nettotonnagen. Den skattepligtige indkomst udg�r for hvert skib f�lgende grundbel�b pr. 100 nettoton (NT) pr. p�begyndt d�gn, uanset om skibet er i drift eller ej:

Stk. 2. Der kan ikke ved indkomstopg�relsen efter stk. 1 foretages fradrag for skattem�ssige afskrivninger p� skibe eller driftsmidler, som helt eller delvis er omfattet af tonnageskatteordningen.

Stk. 3. Der kan ikke ved indkomstopg�relsen efter stk. 1 foretages fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for udgifter, der vedr�rer den tonnagebeskattede indkomst. Vedr�rer en udgift s�vel indkomst, der kan beskattes efter denne lov, som anden indkomst, fordeles udgiften forholdsm�ssigt efter den samlede bruttoindtjening f�r afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler.

Beskatning af avancer og genvundne afskrivninger

� 16. Ved overgang fra beskatning efter de almindelige regler til tonnagebeskatning foretages en forholdsm�ssig fordeling af de eksisterende saldi efter afskrivningsloven efter den regnskabsm�ssige v�rdi af de aktiver, der helt eller delvis omfattes af tonnageskatteordningen, og den regnskabsm�ssige v�rdi af �vrige aktiver. Den del, der vedr�rer aktiver helt eller delvis omfattet af tonnagebeskatningen, indg�r p� s�rlige overgangssaldi. Endvidere indg�r bel�b, som er beskattet efter � 5, stk. 2. Senere udgifter til forbedringer p� de p�g�ldende aktiver tilg�r disse saldi.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for henholdsvis skibe og driftsmidler, som erhverves efter overgang til tonnagebeskatning, og som helt eller delvis anvendes under tonnageskatteordningen, indg�r p� s�rlige udligningssaldi. Senere udgifter til forbedringer p� de p�g�ldende aktiver tilg�r disse saldi. Rederier, som fra etableringstidspunktet anvender tonnageskatteordningen, skal ikke f�re udligningssaldi, medmindre rederiet er omfattet af � 5, eller � 17, stk. 1, finder anvendelse.

Stk. 3. Hvis et skib eller et driftsmiddel afh�ndes, frag�r salgssummen den saldo, som det p�g�ldende aktiv er omfattet af. For skibes vedkommende finder 1. pkt. ikke anvendelse p� bel�b, der overstiger skibets faktiske anskaffelsessum tillagt udgifter til forbedringer. Overgangssaldi og udligningssaldi nedskrives �rligt med det maksimale bel�b efter afskrivningslovens regler. Modsvares negative overgangssaldi af positive udligningssaldi, nedskrives udligningssaldi p� grundlag af nettobel�bet. Nedskrivningerne kan ikke f�res til fradrag.

Stk. 4. Bliver rederiets overgangssaldi negative, finder afskrivningslovens � 8 anvendelse, medmindre de negative saldi helt eller delvis modsvares af tilsvarende positive udligningssaldi. Modsvares kun en del af negative overgangssaldi af positive udligningssaldi, finder afskrivningslovens � 8 anvendelse p� forskelsbel�bet.

Stk. 5. Ved anvendelsen af stk. 4 sidestilles indg�else af bindende kontrakt om levering af nybygget tonnage inden for h�jst tre �r med erhvervelse af skib. Det er en betingelse, at kontrakt indg�s senest ved udgangen af det f�lgende indkomst�r, og at den p�g�ldende tonnage anvendes i tonnageskatteordningen.

� 17. Hvis et skib eller driftsmiddel overg�r fra anden anvendelse til hel eller delvis anvendelse under tonnageskatteordningen, efter at rederiet er indtr�dt i ordningen, finder � 16, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Anvender rederiet tonnageskatteordningen fra etableringstidspunktet, opg�res der udligningssaldi for skibe og driftsmidler, som erhverves efter at de i 1. pkt. n�vnte skibe og driftsmidler er overg�et til anvendelse under tonnageskatteordningen, og som helt eller delvis anvendes under ordningen.

Stk. 2. Overg�r skibe eller driftsmidler fra hel eller delvis anvendelse under tonnageskatteordningen til anden anvendelse, anses aktiverne for maksimalt afskrevet efter afskrivningslovens bestemmelser. Bel�bet frag�r overgangssaldi eller udligningssaldi, hvis aktiverne er omfattet af s�danne. Bel�bet tilg�r rederiets saldi efter afskrivningsloven. � 20, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

� 18. Avancer ved afh�ndelse af skibe, der helt eller delvis omfattes af tonnageskatteordningen, medregnes i rederiets skattepligtige indkomst. Avancen opg�res for hvert enkelt skib som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Ved opg�relsen af den samlede avance, som kommer til beskatning i et indkomst�r, frag�r tab p� skibe, der s�vel erhverves som afh�ndes inden for det samme indkomst�r.

� 19. Der foretages ikke afskrivninger p� bygninger og installationer, som helt eller delvis omfattes af tonnageskatteordningen. Ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser finder i �vrigt anvendelse.

Stk. 2. Overg�r bygninger og installationer fra hel eller delvis anvendelse under tonnageskatteordningen til anden anvendelse, anses aktiverne for maksimalt afskrevet efter afskrivningslovens bestemmelser i den periode, de har v�ret omfattet af tonnageskatteordningen.

� 20. Ved rederiets overgang fra tonnagebeskatning til beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler udg�r afskrivningsgrundlaget for aktiver omfattet af overgangssaldi og udligningssaldi summen af de p�g�ldende saldi. Andre aktiver omfattet af tonnageskatteordningen anses for maksimalt afskrevet efter afskrivningslovens bestemmelser i de �r, rederiet har v�ret omfattet af tonnageskatteordningen.

Stk. 2. Hvis et rederi er blevet skattepligtigt efter selskabsskattelovens � 1, fordi ledelsens s�de er flyttet her til landet, eller fordi rederiet er blevet hjemmeh�rende her i landet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og rederiet fra dette tidspunkt har anvendt tonnageskatteordningen, fasts�ttes grundlaget for de afskrivninger, der er n�vnt i stk. 1, 2. pkt., efter bestemmelserne i selskabsskattelovens � 4 A, stk. 2.

Lempelse for udenlandske fragtskatter

� 21. Har et rederi betalt fragtskatter i udlandet, fordeles disse p� tonnagebeskattet rederivirksomhed og evt. anden rederivirksomhed i forhold til den anvendte tonnage. De fragtskatter, der falder p� den tonnagebeskattede del af rederivirksomheden, kan for hvert enkelt land fradrages i den del af tonnageskatten, beregnet efter � 15, der falder p� fragtindt�gter fra det p�g�ldende land. Eventuel overskydende fragtskat kan ikke fradrages i eller fremf�res til modregning i skat af anden indkomst.

Stk. 2. De fragtskatter, der falder p� den ikke-tonnagebeskattede del af rederivirksomheden, kan fradrages eller fremf�res til modregning i skat af anden ikke-tonnagebeskattet indkomst efter bestemmelserne i ligningslovens � 33.

Kontrolbestemmelser

� 22. Et rederi, som anvender tonnageskatteordningen, skal hvert �r i sit skattem�ssige �rsregnskab, jf. skattekontrollovens � 3, vedl�gge en skriftlig erkl�ring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i � 3, stk. 1 og 2 samt i � 6, stk. 2, 2. pkt., er opfyldt.

Stk. 2. Ved udlejning af skibe, jf. � 6, stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for skattemyndighederne betinger sig en �rlig erkl�ring fra lejeren om, at betingelserne i � 6, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt.

Overgangs- og ikrafttr�delsesbestemmelser

� 23. Loven tr�der i kraft efter skatteministerens bestemmelse og har virkning fra og med indkomst�ret 2001.

Stk. 2. Rederier, som vil kunne v�lge tonnageskatteordningen fra det tidspunkt, hvor loven har virkning, kan tr�ffe valg om anvendelse af ordningen senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det andet indkomst�r, hvor ordningen vil kunne anvendes. Er tonnagebeskatning ikke valgt senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det andet indkomst�r, hvor ordningen vil kunne anvendes, regnes 10-�rsperioden efter � 2, stk. 2, fra og med det indkomst�r, hvor loven f�r virkning.

� 24. Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland.

Med henblik p� at sikre danske rederiers internationale konkurrenceevne foresl�s det, at der indf�res en s�rlig beskatningsordning for rederivirksomhed, en s�kaldt tonnageskatteordning. Det foresl�s samtidig, at der foretages en tilpasning af afskrivningsreglerne for skibe, jf. det forslag til lov om �ndring af afskrivningsloven, som frems�ttes samtidig hermed. Disse forslag skal ses som en helhed.

Dansk skibsfart st�r over for en stadigt st�rkere konkurrence p� et globalt marked, der er pr�get af en h�j grad af mobilitet. For at kunne bevare den danske skibsfarts position og internationale konkurrencedygtighed er det n�dvendigt til stadighed at tilpasse skibsfartens vilk�r p� en s�dan m�de, at denne konkurrencedygtighed ikke undergraves.

Rederivirksomhed indeb�rer nogle meget h�je kapitalomkostninger. Disse omkostninger er ved erhvervelse af et skib nogenlunde ens verden over, og rederierne har herefter et incitament til at placere sig dér, hvor de variable omkostninger - herunder l�nomkostninger og skatteomkostninger - er lavest.

Denne udvikling er for l�ngst erkendt s�vel i Danmark som i andre lande. EU-Kommissionen anf�rer s�ledes i de g�ldende retningslinier for statsst�tte til s�transportsektoren (EFT 97/C 205/05), at 32 pct. af verdens tonnage i 1970 sejlede under EF-flag, og at denne andel i 1995 var faldet til 14 pct. Lande med store �bne skibsregistre �gede i samme periode deres andel af verdenstonnagen fra 19 pct. til 38 pct. Mens EF/EU-landenes andel af verdenstonnagen er mere end halveret, er andelen af verdenstonnagen under formodet bekvemmelighedsflag fordoblet.

I Danmark fandt der en s�dan n�dvendig tilpasning af vilk�rene for rederierhvervet sted i1988 med oprettelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Dengang oplevede man en betydelig udflagning af skibe fra Danmark, men med oprettelsen af DIS kom man atter ind i en positiv udvikling. Senest er DIS-reglerne blevet �ndret, s�ledes at nu ogs� f�rger mellem dansk og udenlandsk havn kan blive omfattet, hvilket ikke tidligere var tilf�ldet. Denne �ndring skyldtes, at man i Tyskland �ndrede skattereglerne for rederier, s�ledes at de danske f�rgerederier p� �sters�-ruterne ikke ville v�re konkurrencedygtige. For at sikre de danske f�rgerederiers position - og dermed dansk besk�ftigelse - m�tte der ske en n�dvendig tilpasning af rederiernes vilk�r.

En r�kke lande har fors�gt at im�deg� de negative tendenser for rederisektoren ved at indf�re tonnageskatteordninger. Det drejer sig i Europa indtil videre om Norge, Holland, Storbritannien og Tyskland. I Gr�kenland og i en r�kke lande uden for Europa eksisterer ordninger af en lignende karakter. Senest er der fremkommet et forslag til en tonnageskatteordning i Finland, ligesom der efter det foreliggende arbejdes p� at indf�re tonnageskatteordninger i Spanien, Belgien og Italien.

Under en tonnageskatteordning erstattes den almindelige selskabsbeskatning for rederiers vedkommende med en s�rlig tonnageskat. Den skattepligtige indkomst ved rederivirksomhed opg�res under en tonnageskatteordning ikke som forskellen mellem skattepligtige indt�gter og fradragsberettigede udgifter, som det er tilf�ldet efter de almindelige regler. Under en tonnageskatteordning sker beskatningen enten ved, at der opg�res en fiktiv skattepligtig indkomst p� grundlag af den tonnage, som det p�g�ldende rederi anvender, eller ved at der opkr�ves en skat af en given st�rrelse pr. anvendt ton - en form for v�gtafgift. Tonnageskatten opkr�ves uafh�ngigt af rederiets faktiske driftsresultat og s�ledes ogs� i de �r, hvor rederidriften m�tte give underskud.

Tonnageskatteordninger er endvidere karakteriseret ved, at der ikke kan foretages fradrag. Der kan ikke foretages skattem�ssige afskrivninger p� skibe og andre driftsmidler under en s�dan ordning. Rederierne fritages under en tonnageskatteordning s�ledes for den relativt h�jere selskabsbeskatning og p�l�gges i stedet en relativt lavere tonnagebeskatning. Men samtidig mister rederierne muligheden for at foretage skattem�ssige afskrivninger p� skibe og andre driftsmidler.

Indf�relse af en tonnageskatteordning vil ikke n�dvendigvis i sig selv indeb�re en v�sentligt lavere faktisk skattebetaling for rederierne. Fordelen for rederierne ved en tonnageskatteordning ligger i stedet i, at skattem�ssige overvejelser ikke i samme omfang som under de almindelige skatteregler vil spille en rolle for de investeringsbeslutninger, der tr�ffes. Investeringer vil i h�jere grad end nu kunne foretages ud fra rene driftsm�ssige betragtninger.

I en periode med h�je fragtrater og deraf f�lgende h�j indtjening vil rederiet alt andet lige skulle svare en h�jere skat. Hermed vil der v�re et incitament til at foretage nyinvesteringer, s�ledes at skattebyrden nedbringes via afskrivningerne. Da formentlig mange rederier vil v�re i samme situation, vil v�rfternes priser p� nybygninger stige, hvilket ud fra et driftsm�ssigt synspunkt burde tilsige, at nybygninger kontraheres p� et andet tidspunkt. De investeringer, det ud fra et skattem�ssigt synspunkt synes hensigtsm�ssigt at foretage, er s�ledes ikke n�dvendigvis identiske med de investeringer, det ud fra et rent driftsm�ssigt synspunkt b�r foretages. Denne konflikt mellem det driftsm�ssigt optimale og det skattem�ssigt optimale g�res mindre under en tonnageskatteordning.

Det er regeringens opfattelse, at den internationale udvikling n�dvendigg�r, at der i Danmark indf�res en tonnageskatteordning i lighed med de ordninger, der er etableret i andre europ�iske lande. Sker dette ikke, vil det blive stadigt vanskeligere for danske rederier at fastholde deres position p� verdensmarkedet.

Den tonnageskatteordning, som her foresl�s indf�rt, vil rent lovteknisk best� af to elementer. Det ene element er dette lovforslag, mens det andet element er det forslag til �ndring af afskrivningsloven, som frems�ttes samtidig hermed. De to lovforslag er led i en helhed og skal betragtes i sammenh�ng.

Indholdet i den foresl�ede tonnageskatteordning er i hovedtr�k som f�lger:

1. G�ldende regler

Som gennemsnit for �rene 1989 � 1999 har rederiernes skattebetaling efter nedslag m.v. ligget p� ca. 125 mill. kr. �rligt, heraf ca. 100 mill. kr. ved godsfragtfart, og resten i det store og hele ved f�rge- og passagerfart, jf. tabel 1. De seneste 3 �r har gennemsnittet v�ret ca. 100 mill. kr. om �ret, heraf ca. 90 mill. kr. fra godsfragtfart. 40 pct. af selskaberne havde positiv indkomst og var s�ledes i skatteposition. 60 pct. havde enten negativ indkomst eller nulindkomst. Branchens bruttoindtjening har i gennemsnit de seneste 3 �r v�ret p� ca. 6� - 7 mia. kr. �rligt, jf. bilag.

Nyeste oplysninger viser, at rederiernes fragtindt�gter udviklede sig gunstigt i 2000 bl.a. som f�lge af stigende dollarkurs og h�jere fragtrater.

Lovforslaget har v�ret til h�ring hos f�lgende organisationer m.v.:

Danmarks Rederiforening, Bilf�rgernes Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Advokatr�det, Arbejderbev�gelsens Erhvervsr�d, Erhvervenes Skattesekretariat, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes Landsforening, K�benhavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsr�dsforeningen, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

De modtagne bem�rkninger og regeringens kommentarer hertil kan sammenfattes som f�lger:

Virksomhed i forbindelse med forunders�gelse, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster kan ikke omfattes af tonnageskatteordningen. Dog vil egentlig transportvirksomhed kunne omfattes. Dette vil s�ledes g�lde for forsyningssejlads med personer eller materiel fra havn til installationer p� kontinentalsoklen eller omvendt, ligesom det ogs� vil g�lde for transport af olieprodukter m.v. fra kontinentalsoklen til installationer p� land. Det vil ogs� g�lde opgaver i forbindelse med ankerh�ndtering m.v. samt redningsopgaver.

Fiskerisektoren kan ikke omfattes af tonnageskatteordningen. Det samme g�lder forarbejdningsvirksomhed, uanset om denne har forbindelse med fiskerisektoren eller ej.

Entrepren�rm�ssig virksomhed m.v., der foreg�r fra skib, vil v�re udelukket fra at kunne anvende tonnageskatteordningen.

Bestemmelsen tager sigte p� lokal bugsering og lodsning i havne og fjorde m.v. Bugsering mellem forskellige havne vil derimod kunne inddrages under tonnageskatteordningen.

Bestemmelsen omfatter sejlads, som ikke kan begrundes med et egentligt trafikbehov, uanset om sejladsen foreg�r efter faste sejlplaner. Bestemmelsen omfatter ogs� sejlads med repr�sentative form�l m.v.

4. Opg�relse og beskatning af indkomst under tonnageskatteordningen. (Lovforslagets � 9 og �� 11-15.)

Rederier, som �nsker at anvende tonnageskatteordningen, skal opg�re tonnagebeskattet indkomst og almindeligt beskattet indkomst hver for sig (lovforslagets � 9). Den del af et rederiselskabs indkomst, der ikke kan henf�res til tonnagebeskatning, beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. For den del af indkomsten, der kan tonnagebeskattes, erstattes den almindelige beskatning af den beskatning, der redeg�res for i det f�lgende.

Grundlaget for beskatning af den del af indkomsten i et rederi, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, er ikke indt�gt minus udgift, men derimod st�rrelsen af den tonnage, som er omfattet af ordningen. Det foresl�s, at den skattepligtige indkomst beregnes efter nedenst�ende skala pr. 100 nettoton (NT) pr. p�begyndt d�gn, uanset om de enkelte skibe er i drift eller ej. Skalaen svarer til niveau�et i andre landes tonnageskatteordninger.

Det bel�b, der herved fremkommer ved anvendelsen af denne skala, udg�r rederiets skattepligtige indkomst af den del af rederiets virksomhed, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Denne indkomst beskattes med den til enhver tid g�ldende selskabsskattesats.

Der kan ikke gives fradrag for driftsudgifter eller afskrivninger i den indkomst, der opg�res p� grundlag af anvendt tonnage. Er der tale om udgifter, der b�de vedr�rer den virksomhed, der beskattes efter denne lov, og anden virksomhed, fordeles udgifterne forholdsm�ssigt efter den samlede bruttoindtjening f�r afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette g�lder eksempelvis udgifter til ledelse og administration.

For sp�rgsm�let om beskatning af avancer og genvundne afskrivninger ved afh�ndelse af skibe eller andre aktiver omfattet af tonnageskatteordningen henvises til bem�rkningerne til lovforslagets � 16, jf. pkt. 5 nedenfor.

Ved opg�relsen af den skattepligtige indkomst skal rederier, som �nsker at anvende tonnageskatteordningen, opfylde en r�kke krav vedr. afgr�nsningen af den indkomst, der kan tonnagebeskattes, jf. de f�lgende punkter.

Det er et krav, at rederierne i enhver henseende ved opg�relse af den indkomst, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, anvender det s�kaldte �arms l�ngde�-princip, s�ledes som dette er omhandlet i ligningslovens � 2, stk. 1.

Rederiselskaber er som alle andre selskaber omfattet af bestemmelserne om anvendelse af �arms l�ngde�-princippet i ligningslovens � 2. De s�rlige forhold omkring indkomstopg�relsen for tonnagebeskattede rederier g�r det imidlertid n�dvendigt at supplere disse regler p� to omr�der.

Efter de generelle �arms l�ngde�-regler (ogs� kendt som �transfer pricing�-reglerne) skal koncernforbundne foretagender ved opg�relsen af den skattepligtige indkomst anvende de priser og vilk�r for handelsm�ssige eller �konomiske transaktioner, som kunne have v�ret opn�et, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafh�ngige parter. Overholdes �arms l�ngde�-princippet ikke, kan skattemyndighederne �ndre indkomstans�ttelserne til det, de ville have v�ret, hvis de koncernforbundne selskaber havde handlet indbyrdes p� markedsvilk�r.

�Arms l�ngde�-reglerne har til form�l at hindre, at koncernforbundne selskaber ved at fasts�tte priser p� andre vilk�r end de markedsm�ssige ved indbyrdes transaktioner vilk�rligt kan placere overskud der, hvor man m�tte finde dette mest fordelagtigt. Eksempelvis kunne en koncern best�ende af et tonnagebeskattet rederi og selskaber uden for rederisektoren have en interesse i at arrangere sig s�dan via interne prisfasts�ttelser, at en stor del af koncernens overskud placeres i det tonnagebeskattede selskab, hvor skatten er den samme uanset overskuddets st�rrelse. �Arms l�ngde�-reglerne hindrer noget s�dant.

Bestemmelserne er suppleret med s�rlige oplysningsforpligtelser over for skattemyndighederne, jf. skattekontrollovens � 3 B, s�ledes at den forn�dne gennemsigtighed kan opn�s. Da tonnagebeskattet indkomst ikke skal opg�res p� grundlag af faktiske transaktioner, men p� grundlag af et tonnagem�l, vil der ikke n�dvendigvis v�re det tilstr�kkelige grundlag for, at skattemyndighederne vil kunne kontrollere, om �arms l�ngde�-kriteriet er opfyldt. Det er derfor fastsat i lovforslaget, at �arms l�ngde�-princippet g�lder uanset de s�rlige bestemmelser om opg�relse af indkomst under tonnageskatteordningen.

Det er endvidere fastsat i lovforslaget, at �arms l�ngde�-princippet ligeledes g�lder internt i et rederi, som beskattes efter tonnageskatteordningen. Som ovenfor n�vnt skal et rederi, som �nsker at anvende tonnageskatteordningen, opg�re tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst s�rskilt. Der vil i praksis forekomme tilf�lde, hvor eksempelvis en samlet transportydelse omfatter s�vel en land- eller luftransportdel som en s�transportdel, og hvor kun den del af transporten, der foreg�r med skib, vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, jf. pkt. 2.1. ovenfor. I et s�dant tilf�lde skal rederiet ved fordelingen af indkomsten mellem tonnagedelen og den almindeligt beskattede del anvende samme �arms l�ngde�-princip, som g�lder ved transaktioner mellem koncernforbundne selskaber, og som er beskrevet ovenfor.

Finansielle indt�gter kan ikke omfattes af tonnagebeskatningen, og finansielle udgifter kan ikke fradrages. Hvis et tonnagebeskattet rederiselskab har finansielle nettoindkomster, kommer disse altid til beskatning efter de almindelige regler.

Hvis selskabet har finansielle nettoudgifter, m� disse fordeles p� den tonnagebeskattede del og den almindeligt beskattede del af virksomheden, idet kun den del af de finansielle udgifter, som kan henf�res til den almindeligt beskattede virksomhed, vil kunne f�res til fradrag. Det foresl�s, at nettofinansudgifter fordeles forholdsm�ssigt efter den regnskabsm�ssige v�rdi af de aktiver, der er knyttet til den tonnagebeskattede virksomhed, og de aktiver, der er knyttet til den almindeligt beskattede virksomhed.

Valutakursgevinster og -tab foresl�s holdt uden for beregningen af nettofinansudgifter. I stedet foresl�s valutakursgevinster og -tab fordelt og beskattet efter samme regler som for nettofinansudgifter. Hvis s�ledes et selskab, som driver s�vel tonnagebeskattet virksomhed og anden virksomhed, eksempelvis har nettofinansudgifter (excl. valutakursgevinster og �tab) p� 100 og en nettovalutakursgevinst p� 150, vil begge poster skulle fordeles mellem den tonnagebeskattede virksomhed og den virksomhed, som beskattes efter de almindelige regler. Antages det i eksemplet, at halvdelen af nettofinansudgifterne og nettovalutakursgevinsterne vedr�rer den almindeligt beskattede virksomhed, vil nettoresultatet v�re, at en nettoindkomst p� 25 komme til beskatning i den almindeligt beskattede virksomhed, mens de resterende 25 henf�res til den tonnagebeskattede virksomhed. Uden en s�rlig regel for fordeling valutakursgevinster og �tab ville samtlige 50 komme til beskatning efter de almindelige regler.

Baggrunden for denne s�rlige regel er, at rederierhvervet er meget f�lsomt over for udsving i valutakurserne, ikke mindst i dollarkursen. Rederiernes g�ld er ofte optaget i dollars, og et fald i dollarkursen i �r 1 vil betyde en valutakursgevinst, mens en tilsvarende stigning i �r 2 vil betyde et valutakurstab. Indregnes disse gevinster og tab generelt i nettofinansudgifter og nettofinansindt�gter kunne det indeb�re, at en gevinst som f�lge af valutaudsving i �r 1 blev beskattet efter de almindelige regler, mens et tilsvarende tab i �r 2 ikke ville kunne f�res til fradrag.

Ved opg�relsen af nettofinansudgifter eller -indt�gter medg�r renter, gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven samt eventuel rentekorrektion for overkapitalisering, jf. pkt. 4.4. nedenfor.

Det foresl�s samtidig, at gevinst og tab p� kontrakter (terminskontrakter m.v.), som har til form�l at sikre driftsindt�gter og driftsudgifter omfattet af tonnageskatteordningen, henf�res til den indkomst, som kontrakterne skal sikre. Hvis et rederi s�ledes eksempelvis indg�r en kontrakt, hvorefter man mod en pr�miebetaling sikrer sig mod faldende fragtrater i en given situation, vil det bel�b, der vil komme til udbetaling til rederiet i tilf�lde af faldende fragtrater, skulle henf�res til den tonnagebeskattede del af virksomheden.

Det er alene kontrakter vedr�rende driftsindt�gter og driftsudgifter, der omfattes af bestemmelsen. Kontrakter vedr�rende anl�gsaktiver � eksempelvis kontrakter p� levering af skibe � er ikke omfattet. Tab og gevinst p� s�danne kontrakter beskattes efter kursgevinstlovens regler.

Som n�vnt i det foreg�ende kan der ikke foretages fradrag for udgifter ved indkomstopg�relsen efter tonnageskatteordningen. Dette g�lder ogs� renteudgifter. Der vil s�ledes v�re et incitament til at have s� stor en egenkapital som muligt i et selskab, der driver rederivirksomhed, og til at placere finansieringsudgifter andre steder, hvor s�danne udgifter kan f�res til fradrag. Der er derfor behov for en v�rnsregel mod overkapitalisering af selskaber, der anvender tonnageskatteordningen.

Det foresl�s, at der fasts�ttes et mindsteforhold p� 2:1 mellem egenkapital og fremmedkapital i tonnagebeskattede rederier. Der er intet til hinder for, at et rederi har en egenkapital, som er st�rre i forhold til fremmedkapitalen end det her n�vnte forhold, men i s� fald vil der skulle beregnes en rente af den overskydende egenkapital, og denne rente vil skulle beskattes. Rentesatsen vil v�re den afkastsats, der er n�vnt i virksomhedsskattelovens � 9. Denne afkastsats opg�res �rligt og er for indkomst�ret 2001 opgjort til 6 pct.

Det er samtidig n�dvendigt, at denne rentekorrektion frag�r ved opg�relsen af rederiets nettofinansudgifter eller nettofinansindt�gter, jf. pkt. 4.3. Baggrunden herfor kan illustreres med f�lgende forenklede eksempler:

1) Et rederi, som udelukkende driver tonnagebeskattet virksomhed, opfylder lige netop kravet om et forhold p� 2:1 mellem egenkapital og fremmedkapital. Rederiets aktion�rer v�lger at indskyde en egenkapital p� yderligere 100, som placeres i renteb�rende v�rdipapirer. Rederiet opfylder herefter ikke l�ngere kravet om et forhold p� 2:1 mellem egenkapital og fremmedkapital. Rederiet er nu overkapitaliseret, og der skal foretages en rentekorrektion.

Rentekorrektionen, som er beregnet p� grundlag af de f�rn�vnte 100, vil altid komme til beskatning i rederiet. Hvis rederiet har nettofinansindt�gter, vil det faktiske renteafkast af de 100 imidlertid ogs� komme til beskatning. Der sker s�ledes en form for dobbeltbeskatning, som undg�s ved at fratr�kke den fiktive og beskattede rentekorrektion fra den reelle og ligeledes beskattede nettofinansindkomst.

Hvis rederiet har nettofinansudgifter, kommer rentekorrektionen stadig til beskatning. Rentekorrektionen fratr�kkes ved opg�relsen af nettofinansudgifterne, men da et tonnagebeskattet rederi ikke kan f� fradrag for nettofinansudgifter ved indkomstopg�relsen, har dette ingen praktisk betydning. Rederiet vil stadig blive beskattet af rentekorrektionen.

2) Et rederi driver s�vel tonnagebeskattet virksomhed som anden virksomhed. Selskabet som helhed opfylder lige netop kravet om et forhold p� 2:1 mellem egenkapital og fremmedkapital, og der indskydes en egenkapital p� 100 som i det f�rste eksempel. Selskabet er hermed overkapitaliseret, og der skal foretages en rentekorrektion. Imidlertid skal rentekorrektionen kun vedr�re den del af selskabet, der driver tonnagebeskattet virksomhed, da der ikke er noget krav om en bestemt overgr�nse for egenkapitalen i forhold til fremmedkapitalen for almindeligt beskattede selskaber.

Dette opn�s ogs� ved at lade rentekorrektionen frag� ved opg�relsen af nettofinansindt�gter eller nettofinansudgifter, idet disse skal fordeles mellem den tonnagebeskattede del og den almindeligt beskattede del af selskabet. Hele rentekorrektionen kommer til beskatning hos rederiet, men ved at lade bel�bet frag� ved opg�relsen og fordelingen af nettofinansindt�gter eller -udgifter sikres det, at rentekorrektion en reelt kun kommer til at omfatte den tonnagebeskattede del af selskabet.

Som n�vnt under pkt. 4.1. kan der ikke foretages fradrag for afskrivninger p� aktiver under tonnageskatteordningen. De aktiver, der indg�r i tonnageskatteordningen, skal derfor i afskrivningsm�ssig forstand udskilles fra de af selskabets aktiver, der indg�r i anden virksomhed, og som fortsat kan afskrives efter de almindelige regler.

Det er endvidere n�dvendigt at opstille regler for at sikre, at de skibe og andre driftsmidler, som f�r overgang til tonnagebeskatning har v�ret afskrevet efter de almindelige afskrivningsregler, ikke vil kunne afh�ndes uden beskatning af eventuelle avancer og genvundne afskrivninger (de udskudte skatter), medmindre de erstattes af andre tilsvarende aktiver. Reglerne skal samtidig sikre, at de udskudte skatter kun kommer til betaling, hvis rederivirksomheden reduceres i forhold til niveau�et p� det tidspunkt, rederiet blev omfattet af tonnageskatteordningen.

Endelig skal der opstilles regler for beskatning af avancer p� skibe, der erhverves efter overgang til tonnagebeskatning.

Det foresl�s, at der ved overgang til tonnagebeskatning skal opg�res s�rlige overgangssaldi for de skibe og de driftsmidler, der helt eller delvis bliver omfattet af tonnageskatteordningen. Som eksempel p� et driftsmiddel, der �delvis� omfattes af tonnageskatteordningen, kan n�vnes en container, som udover at blive anvendt til s�transport ogs� lejlighedsvis anvendes til transport ad landevej. Der kan s�ledes ikke afskrives p� en s�dan container, uanset at den i et vist omfang benyttes til virksomhed, der beskattes efter de almindelige regler.

De s�rlige overgangssaldi opg�res ved at foretage en forholdsm�ssig fordeling af de eksisterende saldi efter afskrivningsloven efter den regnskabsm�ssige v�rdi af de aktiver, der helt eller delvis omfattes af tonnageskatteordningen, og de �vrige aktiver. Hvis eksempelvis 75 pct. af den samlede aktivmasse f�res ind i tonnageskatteordningen, f�lger en tilsvarende andel af de eksisterende afskrivningssaldi med som s�rlige overgangssaldi. Disse saldi frag�r i de tilsvarende saldi efter afskrivningsloven, og selskabets muligheder for at foretage skattem�ssige afskrivninger efter de almindelige regler reduceres s�ledes tilsvarende.

Bel�b, som m�tte v�re kommet til beskatning i forbindelse med, at et rederi efter omdannelse fra personligt ejet virksomhed til virksomhed i selskabsform tr�der ind i tonnageskatteordningen, indg�r ogs� p� overgangssaldoen. Eventuelle senere udgifter til forbedring af aktiver omfattet af de s�rlige overgangssaldi, tilg�r disse saldi.

N�r et rederi efter overgang til tonnagebeskatning erhverver skibe eller andre driftsmidler, skal anskaffelsessummen for disse opf�res p� s�rlige udligningssaldi. Form�let med de s�rlige udligningssaldi er, at der skal kunne foretages en opdeling af de aktiver, som omfattet af tonnageskatteordningen, s�ledes at de aktiver, der er erhvervet f�r overgang til tonnagebeskatning, kan holdes adskilt fra de aktiver, der erhverves efter dette tidspunkt. Baggrunden for dette er, at der kun har kunnet foretages skattem�ssige afskrivninger p� den del af aktiverne, der er erhvervet f�r overgang til tonnagebeskatning. De genvundne afskrivninger, der vil kunne blive tale om at beskatte - de s�kaldt udskudte skatter - vil s�ledes udelukkende vedr�re denne del af aktivmassen.

Nyetablerede rederier, som fra etableringstidspunktet anvender tonnageskatteordningen, skal som udgangspunkt ikke f�re udligningssaldi. Dog skal der f�res s�vel overgangs- som udligningssaldi, hvis skibe eller andre driftsmidler senere overf�res fra anden anvendelse til hel eller delvis anvendelse under tonnageskatteordningen, jf. nedenfor.

Hvis et skib eller et driftsmiddel afh�ndes, frag�r salgssummen i den saldo, som det p�g�ldende aktiv er omfattet af. For skibes vedkommende kan det bel�b, der frag�r overgangssaldo eller udligningssaldo, dog h�jst udg�re det p�g�ldende skibs anskaffelsessum tillagt udgifter til forbedringer. Begrundelsen for dette er, at hvis salgssummen p� et skib overstiger anskaffelsessummen, og der s�ledes opst�r en avance p� skibet, vil denne avance komme til beskatning efter de almindelige regler, jf. nedenfor. Hvis avancen samtidig skulle frag� rederiets overgangs- eller udligningssaldi, ville dette reducere rederiets muligheder for at udligne negative overgangssaldi og s�ledes kunne f�re til en h�jere beskatning end tilsigtet.

De s�rlige overgangssaldi og de s�rlige udligningssaldi nedskrives �rligt med de maksimale bel�b efter afskrivningsloven. Afskrivningssatsen for skibe er foresl�et fastsat til 12 pct., jf. det fremsatte forslag til �ndring af afskrivningsloven, mens afskrivningssatsen for andre driftsmidler i �jeblikket er 25 pct. Hvis en negative overgangssaldi modsvares af positive udligningssaldi, nedskrives udligningssaldi p� grundlag af forskelsbel�bet.

Nedskrivningerne kan ikke f�res til fradrag, hverken i indkomst opgjort efter tonnageskattereglerne eller i anden indkomst.

Hvis foretagne nedskrivninger, afh�ndelse af aktiver eller aktivers overgang til anden anvendelse bevirker, at de s�rlige overgangssaldi bliver negative, vil dette bel�b komme til beskatning hos rederiet, medmindre de negative overgangssaldi modsvares af positive udligningssaldi. Modsvares negative overgangssaldi kun delvis af positive udligningssaldi, kommer forskelsbel�bet til beskatning.

Bestemmelserne kan illustreres med f�lgende eksempel:

Et rederi, som er omfattet af tonnageskatteordningen, afh�nder den tonnage, som har v�ret afskrevet efter de almindelige regler f�r overgang til tonnagebeskatning, og som derfor er omfattet af en overgangssaldo. Rederiet f�r herefter en negativ overgangssaldo for skibe p� 1000. Hvis rederiet ikke har erhvervet ny tonnage til erstatning for den afh�ndede, vil den negative overgangssaldo komme til beskatning (udskudte skatter p� de afh�ndede skibe). Under de almindelige skatteregler ville en tilsvarende negativ afskrivningssaldo p� samme m�de udl�se beskatning af genvundne afskrivninger (udskudte skatter).

Imidlertid har rederiet i eksemplet erhvervet ny tonnage efter overgang til tonnagebeskatning og har herefter en positiv udligningssaldo p� 1.100. Den negative overgangssaldo p� 1.000 udlignes fuldt ud af den positive udligningssaldo, og der sker ingen beskatning.

I det f�lgende �r hverken afh�nder eller erhverver rederiet tonnage, og rederiet skal ogs� i dette �r foretage en nedskrivning af sine saldi. Overgangssaldoen kan ikke nedskrives, da den allerede er negativ. Udligningssaldoen skal i princippet nedskrives med 12 pct. af 1.100 = 132, hvorefter den bliver 968. En s�dan nedskrivning ville dog bevirke, at negativ overgangssaldo ikke l�ngere kunne modsvares af positiv udligningssaldo. Forskellen p� 32 ville komme til beskatning, selv om rederivirksomheden i det p�g�ldende �r ikke er blevet reduceret.

Form�let med regels�ttet er som tidligere n�vnt at sikre, at udskudte skatter kun kommer til betaling i det omfang, at der sker en reduktion i rederivirksomheden. Det foresl�s derfor, at der i de tilf�lde, hvor en negativ overgangssaldo modsvares af en positiv udligningssaldo, alene foretages en nedskrivning af udligningssaldoen p� grundlag af nettobel�bet.

I eksemplet vil dette bevirke, at udligningssaldoen kun skal nedskrives med 12 (12 pct. af forskellen mellem en positiv udligningssaldo p� 1.100 og en negativ overgangssaldo p� 1.000). Udligningssaldoen vil efter nedskrivningen v�re 1.088, og der kommer ikke noget til beskatning.

Ved anvendelsen af de bestemmelser, der her er beskrevet, sidestilles indg�else af bindende kontrakt om nybygget tonnage med erhvervelse af skib, n�r kontrakten indg�s senest ved udgangen af det f�lgende indkomst�r, og skibene efter kontrakten skal leveres inden for en periode p� tre �r. Udgangen af det f�lgende indkomst�r er valgt som sk�ringstidspunkt, fordi det f�rst i l�bet af dette �r i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse vil kunne konstateres, at der er en negativ nettosaldo, som vil kunne komme til beskatning. Det er samtidig en betingelse, at den nybyggede tonnage anvendes under tonnageskatteordningen, s�ledes at der ikke vil kunne afskrives p� den efter de almindelige regler.

Det er s�ledes muligt for rederierne at undg� beskatning af genvundne afskrivninger p� afh�ndede skibe, hvis der erhverves ny tonnage i stedet for den afh�ndede. Reglerne sikrer derimod beskatning af genvundne afskrivninger p� aktiver, som har v�ret omfattet af de almindelige afskrivningsregler, hvis rederiet reducerer eller m�ske helt afvikler sin virksomhed.

Den l�bende teknisk-�konomiske forringelse af de skibe og andre driftsmidler, som har v�ret genstand for skattem�ssige afskrivninger f�r overgang til tonnagebeskatning, vil medf�re, at den latente skattebyrde p� disse aktiver gradvis vil blive reduceret til nul, hvis aktiverne ikke afh�ndes. Hvis aktiverne er nedslidte og dermed �konomisk v�rdil�se, vil der heller ikke kunne v�re en genvunden afskrivning at beskatte. Dette vil v�re afspejlet i den l�bende nedskrivning af de s�rlige overgangssaldi.

Det foresl�s ikke, at de s�rlige overgangssaldi skal bortfalde efter et bestemt �rem�l. Afh�ndes de omfattede aktiver ikke, vil de �rlige nedskrivninger gradvis bringe saldiene ned til nul. Opst�r der derimod negative overgangssaldi, som kan modsvares af positive udligningssaldi, vil disse negative overgangssaldi blive st�ende og komme til beskatning p� det tidspunkt, hvor de ikke l�ngere kan modsvares af positive udligningssaldi.

Hvis rederiet efter overgang til tonnagebeskatning overf�rer skibe eller andre driftsmidler fra anden anvendelse til hel eller delvis anvendelse under tonnageskatteordningen, foretages samme opdeling af de eksisterende saldi efter afskrivningsloven som ved overgang fra almindelig beskatning til tonnagebeskatning.

Hvis skibe eller andre driftsmidler overf�res fra hel eller delvis anvendelse under tonnageskatteordningen til anden anvendelse, anses aktiverne for maksimalt afskrevet efter afskrivningslovens bestemmelser. Bel�bet frag�r overgangssaldi eller udligningssaldi, hvis aktiverne er omfattet af s�danne saldi, og tilg�r rederiets saldi efter afskrivningsloven. Se endvidere under punkt 5.3. nedenfor om grundlaget for afskrivningerne i tilf�lde, hvor et tonnagebeskattet rederi er blevet fuldt skattepligtigt til Danmark, fordi ledelsens s�de er flyttet hertil, eller fordi det er blevet hjemmeh�rende i Danmark i medf�r af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hvis et nyt rederi etableres, og rederiet fra begyndelsen bliver omfattet af tonnageskatteordningen, vil der i sagens natur ikke have v�ret foretaget afskrivninger p� skibe og andre driftsmidler af rederiet, og der er ikke grundlag for at opg�re overgangssaldi. Et s�dant rederi skal derfor som udgangspunkt heller ikke opg�re udligningssaldi.

Det kan forekomme, at et s�dant nyetableret rederi foruden den tonnagebeskattede rederivirksomhed ogs� driver virksomhed, som ikke kan omfattes af tonnagebeskatningen. De skibe og andre driftsmidler, som ikke omfattes af tonnagebeskatningen, vil s�ledes kunne afskrives efter de almindelige regler. Overg�r s�danne skibe eller andre driftsmidler fra anden anvendelse til hel eller delvis anvendelse under tonnageskatteordningen, vil situationen v�re den samme, som hvis et eksisterende rederi overg�r fra beskatning efter de almindelige regler til tonnagebeskatning. Der vil i begge tilf�lde v�re tale om, at skibe og driftsmidler, hvorp� der hviler en latent skattebyrde, f�res ind i tonnageskatteordningen.

Et s�dant rederi skal derfor forholde sig p� samme m�de, som hvis et eksisterende rederi g�r ind i tonnageskatteordningen. Der skal s�ledes opg�res overgangssaldi for de aktiver, der f�res ind i tonnageskatteordningen. Der skal ogs� opg�res udligningssaldi, men kun for de aktiver, der erhverves efter at de f�rn�vnte aktiver er overf�rt fra anden anvendelse til anvendelse under tonnageskatteordningen. Dette skyldes, at aktiver, der har v�ret afskrevet p�, i tonnageskatteordningen kun skal kunne �modregnes� mod nyerhvervede aktiver og ikke mod allerede erhvervede aktiver.

Endelig foresl�s det, at avancer ved afh�ndelse af skibe, som anvendes i tonnageskatteordningen, medregnes i rederiets skattepligtige indkomst og dermed beskattes efter de almindelige regler. Avancen opg�res for hvert enkelt skib som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedring. Ved opg�relsen af den avance, der i et indkomst�r kommer til beskatning efter disse bestemmelser, kan der fradrages tab p� skibe, der b�de erhverves og afh�ndes inden for det samme indkomst�r.

Reglen om, at der ikke kan gives fradrag for afskrivninger p� aktiver omfattet af tonnageskatteordningen, g�lder ogs� for afskrivningsberettigede bygninger og installationer. Bygninger og installationer afskrives efter afskrivningslovens bestemmelser ikke p� en f�lles saldo, men individuelt. Afskrivningssatsen er 5 pct. af anskaffelsessummen �rligt. Der er ikke behov for at indf�re et s�rligt system med overgangssaldi og udligningssaldi for afskrivningsberettigede bygninger og installationer under tonnageskatteordningen.

I stedet foresl�s det, at der ikke foretages afskrivninger p� bygninger, der helt eller delvis omfattes af tonnageskatteordningen. Resultatet heraf vil v�re, at afh�ndelse af bygninger vil medf�re beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger for perioden forud for rederiets overgang til tonnagebeskatning. Ejendomsavancebeskatningslovens regler vil i �vrigt finde anvendelse.

Hvis bygninger og installationer overg�r fra hel eller delvis anvendelse under tonnageskatteordningen til anden anvendelse, anses disse for maksimalt afskrevet efter afskrivningslovens bestemmelser i den periode, de har v�ret omfattet af tonnageskatteordningen.

Det foresl�s, at det fremtidige afskrivningsgrundlag ved rederiets overgang fra beskatning under tonnageskatteordningen til beskatning efter de almindelige regler skal udg�re summen af eksisterende overgangssaldi og udligningssaldi. Herved sikres, at en negativ overgangssaldo og dermed en udskudt skat ikke kan forsvinde ved overgang fra tonnagebeskatning til beskatning efter de almindelige regler.

Aktiver, som er omfattet af tonnageskatteordningen, men som ikke er omfattet af overgangs- eller udligningssaldi, herunder bygninger og installationer, skal anses for maksimalt nedskrevet efter afskrivningslovens bestemmelser i de �r, rederiet har v�ret omfattet af tonnageskatteordningen.

Der g�lder s�rlige regler for fasts�ttelsen af afskrivningsgrundlaget (�indgangsv�rdien�) p� aktiver, der bliver inddraget under dansk beskatning, n�r et selskab bliver fuldt skattepligtigt til Danmark, fordi ledelsens s�de flyttes hertil, eller fordi de bliver hjemmeh�rende i Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Reglerne findes i selskabsskattelovens � 4 A, stk. 2, og g�r ud p�, at afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet p� det faktiske anskaffelsestidspunkt og afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet (afskrevet efter de regler, der g�lder p� tilflytningstidspunktet). Dog anses aktiverne for erhvervet til handelsv�rdien p� tilflytningstidspunktet, hvis denne er lavere end den beregnede nedskrevne v�rdi.

Hvis et rederi p� denne m�de bliver fuldt skattepligtigt til Danmark og v�lger ikke at anvende tonnageskatteordningen, vil det fremover kunne foretage skattem�ssige afskrivninger p� dette grundlag. Tilsvarende vil indgangsv�rdien v�re det grundlag, de maksimale nedskrivninger vil skulle foretages p� ved udtr�den af tonnageskatteordningen, hvis et s�dant rederi har valgt tonnagebeskatning fra det tidspunkt, hvor det blev fuldt skattepligtigt til Danmark.

Hvis et rederi f�r udl�bet af den 10-�rige bindingsperiode oph�rer med at drive virksomhed, som kan omfattes af tonnageskatteloven, og i stedet begynder at drive anden virksomhed, vil der v�re tale om overgang fra tonnagebeskatning til almindelig beskatning. De regler, der er beskrevet i det foreg�ende, vil s�ledes v�re g�ldende.

Oph�r af rederivirksomhed omfattet af tonnageskatteordningen vil ogs� kunne skyldes, at rederiet ikke l�ngere er skattepligtigt til Danmark. Dette vil v�re tilf�ldet, hvis ledelsens s�de flyttes til udlandet, eller hvis rederiet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmeh�rende i udlandet, og det vil v�re tilf�ldet, uanset om skattepligten oph�rer ved bindingsperiodens udl�b eller ej. I s� fald g�lder de almindelige bestemmelser for fraflytningsbeskatning.

Hovedreglen er her, at de aktiver, der udg�r af dansk beskatning, anses for afh�ndet til handelsv�rdien p� fraflytningstidspunktet. Det vil for alle skibes vedkommende g�lde, at egentlige avancer p� skibene vil komme til beskatning efter de almindelige regler, jf. � 18. For aktiver omfattet af overgangs- og udligningssaldi � d.v.s. tonnage, som for f�rstn�vnte dels vedkommende har v�ret afskrevet under de almindelige regler � vil der kun kunne blive tale om beskatning af genvundne afskrivninger i det omfang, at nedskrivningssatsen p� 12 pct. om �ret ikke afspejler skibenes reelle v�rdiforringelse.

En r�kke udviklingslande og nyindustrialiserede lande opkr�ver skatter af last, som med skib fragtes fra havne i det p�g�ldende land, de s�kaldte fragtskatter. Fragtskatter beregnes som en vis procentdel af v�rdien af den udg�ende fragt eller af bruttofragtindt�gten. Der er s�ledes ingen direkte sammenh�ng mellem rederiets nettofortjeneste ved den p�g�ldende fragt og den fragtskat, der skal betales.

Efter s�vel de interne lempelsesregler i ligningsloven som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan der gives lempelse for udenlandske fragtskatter i den skat, som rederiet skal betale i Danmark. Anvendelse af tonnageskatteordningen b�r ikke �ndre p� dette princip.

Efter de eksisterende regler beregnes lempelsen p� f�lgende m�de: F�rst opg�res den samlede nettoindkomst for hele rederivirksomheden, hvorefter denne nettoindkomst fordeles p� de enkelte lande i forholdet mellem bruttofragtindt�gterne fra de enkelte lande og de samlede bruttofragtindt�gter. Lempelsen findes for hvert enkelt land ved at sammenligne den danske skat, der falder p� nettoindkomsten fra det enkelte land, med de fragtskatter, der er betalt i det p�g�ldende land. Lempelsen udg�r de betalte fragtskatter, dog h�jst den danske skat beregnet som ovenfor anf�rt. Det er muligt at fremf�re uudnyttede udenlandske fragtskatter i indtil fem �r.

Det foresl�s, at betalte udenlandske fragtskatter under en tonnageskatteordning f�rst fordeles forholdsm�ssigt p� den tonnagebeskattede del af rederivirksomheden og p� den �vrige del af rederivirksomheden efter den anvendte tonnage, hvis noget s�dant er aktuelt. Den del af de udenlandske fragtskatter, der falder p� den almindeligt beskattede del af rederivirksomheden, behandles ved beregningen af dansk skattelempelse som hidtil.

For den del af de udenlandske fragtskatter, der falder p� den tonnagebeskattede indkomst, f�lges samme fremgangsm�de, men uden mulighed for at fremf�re uudnyttede fragtskatter og uden mulighed for at fradrage s�danne i anden indkomst. Baggrunden herfor er tonnageskatteordningens karakter af en form for bruttoskat, hvor skatten betales med et fast bel�b pr. enhed uden mulighed for fradrag.

Det foresl�s, at rederierne �rligt i det skattem�ssige �rsregnskab skal afgive en skriftlig erkl�ring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at visse af lovens betingelser er opfyldt. Det drejer sig om den mulighed, der er efter � 3 stk. 1 og 2, for at koncernforbundne rederier kan undlade at tr�ffe samme valg om tonnagebeskatning, n�r de ikke har f�lles ledelse og driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for besl�gtede forretningsomr�der. Det drejer sig endvidere om betingelsen i � 6, stk. 2, 2. pkt. om, at bareboat-udlejede skibe kun kan omfattes af tonnageskatteordningen, n�r rederiet i forbindelse med forbig�ende overskudskapacitet udlejer skibe i h�jst tre �r.

Det foresl�s videre, at det g�res det g�res til en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen p� udlejede skibe, at udlejeren i lejeaftalen betinger sig en �rlig erkl�ring til brug for skattemyndighederne om, at de udlejede skibe anvendes til form�l, som ville kunne omfattes af tonnagebeskatningen, hvis de blev anvendt til samme form�l af rederiet selv, er opfyldt, jf. lovforslagets � 6, stk. 2, 1. pkt.

Det bem�rkes, at skatteministeren efter bestemmelserne i skattekontrollovens � 3, stk. 3, efter indstilling fra Ligningsr�det kan fasts�tte regler om det regnskabsm�ssige grundlag for udarbejdelsen af skattem�ssige �rsregnskaber og om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysninger skal afgives. Disse regler er fastsat i den s�kaldte mindstekravsbekendtg�relse (bekendtg�relse nr. 1068 af 17. december 1999). Der vil i det forn�dne omfang blive fastsat s�rlige regnskabskrav for rederier, der v�lger beskatning efter tonnageskatteordningen.

Det foresl�s, at loven tr�der i kraft efter skatteministerens bestemmelse, og at den f�r virkning fra og med indkomst�ret 2001. Det er regeringens hensigt at s�tte loven i kraft, n�r EU-Kommissionens godkendelse foreligger.

Der foresl�s en overgangsordning for rederier, der vil kunne v�lge tonnageskatteordningen fra det tidspunkt, hvor loven f�r virkning, s�ledes at disse rederier kan v�lge tonnagebeskatning fra og med det andet indkomst�r og ikke, som det er hovedreglen efter lovforslagets � 2, allerede for det f�rste �r.

Rederier, der kan v�lge tonnagebeskatning fra det tidspunkt, hvor loven f�r virkning, kan s�ledes g�re det ved rettidig indgivelse for selvangivelse for indkomst�ret 2001. I s� fald har valget bindende virkning i 10 �r fra og med indkomst�ret 2001. Efter overgangsbestemmelsen kan valget ogs� tr�ffes ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det andet indkomst�r, ordningen vil kunne anvendes, d.v.s fra og med indkomst�ret 2002, med bindende virkning for 10 �r. (Det foruds�ttes i denne forbindelse, at loven tr�der i kraft i 2002.) Frav�lges tonnagebeskatning i s�vel 2001 som 2002, regnes den 10-�rige bindingsperiode fra og med indkomst�ret 2001.

Loven skal ikke g�lde for F�r�erne og Gr�nland, da skatteforhold for begge vedkommende er et hjemmestyreanliggende.