2001-02, 2. samling - L 99 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove. (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og un

L 99 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love. (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler).

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændring:

»Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.«.

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

»Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.«.

4. I § 2 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, ændres »jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2,« til: »jf. stk. 9,«.

»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når den skattepligtige uafbrudt siden aktiernes erhvervelse har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt aktierne har været ejet i en sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud for afståelsen og den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.«.

»Stk. 9. Et selskabs virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.«.

7. I § 2 f ændres »pengeinstitutter« til: »pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber«.

»Den skattepligtige, der anvender realisationsprincippet ved afståelse af aktier, kan en gang for alle vælge at anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«.

»Skattepligtige, som skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.«.

11. I § 13, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., udgår: »på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor«.

13. I § 13, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: »Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt.«.

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 18. september 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 5, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

»Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.«.

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1278 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, 4. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.«.

»§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-13, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«.

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår: »på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi«.

»Ved fusion mellem et sambeskattet moder- og datterselskab kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag. Ved fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.«.

»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.«.

»Stk. 4. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for en brugsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, hvis det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 3 a.«.

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 910 af 16. december 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«.

3. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«.

5. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«.

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

»Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.«.

»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.«.

3. I § 31, stk. 3, 1. pkt., og § 32, stk. 3, 1. pkt., ændres »følgende 5« til: »følgende«.

»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »nærmest efterfølgende fem« til: »følgende«.

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«.

4. I § 16 C, stk. 6, 1. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

»§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis:

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 3. Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, sidste pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 4. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Stk. 5. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.«.

6. I § 33, stk. 8, 1. pkt., ændres »nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

»Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for.«.

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1282 af 20. december 2000, og senest ved § 5 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a ophæves »stk. 4 og stk. 4« og i stedet indsættes: »stk. 4 og stk. 5«.

2. I § 8 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

»Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a og 7, samt § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.«.

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.«.

»Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet.«.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret bl.a. ved § 35 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 1284 af 20. december 2000, § 6 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, lov nr. 282 af 25. april 2001 og senest ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af investeringsbeviserne. Det er en betingelse, at investeringsforeningen, pengeinstitutterne og fondsmæglerselskaberne alene sælger investeringsbeviser til den i 3. pkt. nævnte medlemskreds, og at udtrykket »PAL« indgår i navnet på investeringsforeningsafdelingen,«.

»Stk. 7. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren tillade, at en akkumulerende investeringsforening beskattes efter stk. 1, nr. 6, uanset at investeringsbeviser i foreningen er solgt til andre end den i stk.1, nr. 5 a, 3. pkt., nævnte medlemskreds.«.

»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, om elforsyning, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«.

9. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 2 e-f,«.

10. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres »25 pct.« til: »20 pct.«.

11. I § 13, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 2 e-f,«.

12. I § 17, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, stk. 4 og 5«.

14. I § 30, stk. 2, 3. pkt., ændres »indtil betalingsdagen, dog ikke længere end indtil udgangen af den måned, hvori beløbet forfalder.« til: »til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.«.

»§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i §1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne positive beløb, hvis:

Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Ligningsrådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.

Stk. 3. Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31, stk. 6. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse uanset, om der efter danske regler er adgang her til. Såfremt datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 4. Ved opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1 i det omfang, datterselskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.

Stk. 6. Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens §16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC- indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4.

Stk. 8. Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet.

Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 10. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som der efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 11. Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne periode.

Stk. 12. Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De tre indkomstår, der ligger forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele perioden har kontrol eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6.

Stk. 13. Moderselskabet fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 14. Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 15. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.«.

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændringer:

»Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.«.

»Stk. 3. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person. Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet, afståelsestidspunktet samt afståelsessummen for aktien.«.

»Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit personnummer (CPR-nummer).«.

5. I § 10, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »for hvem deponeringen er foretaget« til: »hvorom indberetning skal foretages«.

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

2. I § 12 A, 1. pkt., indsættes efter »indkomst«: »og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører,«.

I lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 4. maj 1998, som ændret ved § 8, nr. 6, i lov nr. 398 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 14, 1. pkt., ændres » følgende 15 indkomstår« til: »følgende indkomstår«.

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, foretages følgende ændring:

»Efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, kan den skattepligtige ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke, i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordning, og betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34-35 er opfyldt.«.

»Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34-35 er opfyldt, kan den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen.«.

4. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.

5. I § 22 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2, 1.-3. pkt.« til: »§ 2, stk. 2, 1.-4. pkt.«.

6. I § 22 b, stk. 6, 2. pkt., ændres»5 efterfølgende« til: »følgende«.

I lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 11, 1. pkt., ændres »følgende 15 indkomstår« til: »følgende indkomstår«.

I lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. - elreformen) foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 8, 4. pkt., ændres »senest 1 måned« til: »senest den 1. juli 2002«.

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal, eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller en selvejende elforsyningsvirksomhed.«.

»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser i 2001 eller 2002, såfremt overdragelsen har virkning fra den 1. januar i det indkomstår, hvori overdragelsen sker, og den modtagende virksomhed indtræder i overdragerens skattemæssige indgangsværdier fastsat efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, reduceret med de afskrivninger, der er foretaget siden overgangen til skattepligt. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en direkte eller indirekte forbrugerejet forening, der driver den i 1. pkt. nævnte elforsyningsvirksomhed via helejede datterselskaber«.

Stk. 2. § 1 har virkning for erhvervelse af rettigheder, der er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, og som er erhvervet den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 1-3, § 3, § 4, nr. 1-2, § 5, nr. 2, § 6, § 7, nr. 2-5, § 8, nr. 1-4 og 6-7, § 9, nr. 2, § 10, nr. 2-12, § 12, nr. 1, § 13, § 14, § 15, nr. 4 og 6, og § 16, har virkning for underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 1. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 32, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 4, fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter.

Stk. 5. § 2, nr. 4-6, § 4, nr. 3, § 8, nr. 5, § 11, nr. 16, og § 15, nr. 1, 2, 5, 7 og 8, har virkning for indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

Stk. 6. § 2, nr. 7-10, § 9, nr. 1, og § 11, nr. 4-5, har virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår.

Stk. 7. § 2, nr. 11-12, og § 5, nr. 1 og 3, har virkning for aktieombytning, fusion og spaltning, der foretages med henholdsvis aktieombytningsdato, fusionsdato eller spaltningsdato den 1. juli 2002 eller senere.

Stk. 8. § 2, nr. 13, har virkning for aktieombytninger, når den første ombytningsdag er den 1. juli 2002 eller senere.

Stk. 9. § 5, nr. 4, og § 11, nr. 1, 3 og 8, har virkning fra den 1. januar 2002.

Stk. 10. § 7, nr. 1, har virkning for gæld, der konverteres til aktier eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller senere som led i en akkord.

Stk. 11. § 11, nr. 2, har virkning fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 2, har dog også virkning for tiden før tidspunktet for lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på dette tidspunkt var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i selskaber, der ikke kan beskattes efter nr. 3.

Stk. 12. § 11, nr. 6 og 9-11, har virkning for udbytter, der vedtages udloddet eller udbetalt den 1. januar 2002 eller senere.

Stk. 13. § 11, nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2003. Havne og lufthavne, der den 1. januar 2002 var skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, er ikke skattepligtige for tiden før den 1. januar 2003.

Stk. 14. § 11, nr. 13, har virkning for tilbagebetaling af overskydende skat for indkomståret 2001 eller senere indkomstår.

Stk. 15. § 11, nr. 14 og 15, har virkning for renter vedrørende restskatter, der forfalder til betaling den 1. august 2002 eller senere.

Stk. 16. § 15, nr. 3, og § 17, har virkning for indkomståret 2000 eller senere indkomstår.

Stk. 17. Indberetning vedrørende afståelse af børsnoterede aktier efter skattekontrollovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 12, nr. 3, skal foretages første gang for kalenderåret 2002.

Det er regeringens målsætning, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Regeringen vil derfor føre en politik, der forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og skaber grundlag for øget vækst og beskæftigelse.

Som en del af Finanslovforslaget for 2002 har regeringen afsat en halv milliard kroner til 32 konkrete forslag, der forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne. Denne konkurrenceevnepakke indeholder forslag, der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet.

Nærværende lovforslag indeholder 6 af de konkrete forslag i konkurrenceevnepakken, der skal forbedre de skattemæssige vilkår for erhvervslivet. Det drejer sig om:

Derudover indeholder lovforslaget en række andre forslag, der også vil modernisere de skattemæssige vilkår for erhvervslivet. Det drejer sig bl.a. om udvidede muligheder for omstruktureringer af brugsforeninger og elselskaber, mere hensigtsmæssige tillægs- og renteregler for selskabsskatter, mulighed for at lufthavne, havne og kooperationsbeskattede andelsselskaber kan drive »sideordnede aktiviteter« uden at miste deres skattemæssige status vedrørende deres »hovedaktivitet« samt udvidet adgang for selvstændigt erhvervsdrivende til at ændre valg af beskatningsordning og disponering af overskud i virksomhedsordningen.

Forslaget indebærer også en lettelse af rekonstruktioner af nødlidende selskaber gennem en sikring af, at der ikke indtræder kursgevinstbeskatning ved rekonstruktion i form af gældskonvertering, samt ændringer der vil lette omsætningen af investeringsbeviser i de såkaldte »PAL-investeringsforeninger«.

Fælles for alle de foreslåede ændringer i lovforslaget er, at forslagenes gennemførelse vil bidrage til et smidigt og velfungerende erhvervsliv med mere tidssvarende og fleksible skatteregler.

Forslaget går ud på at ophæve den tidsmæssige begrænsning for skattemæssig fremførsel af underskud, således at selskaber såvel som personer herefter kan udnytte skattemæssige underskud i en tidsmæssig ubegrænset periode.

Forslaget vil bl.a. få betydning for nyetablerede virksomheder, der under etableringen foretager store investeringer. Forslaget vil derfor være medvirkende til, at det vil være mere fordelagtigt at etablere nye virksomheder.

De gældende regler på området giver selskaber og personer adgang til at fremføre et uudnyttet skattemæssigt underskud i 5 år. Der er dog en række begrænsninger i forbindelse med konkurs, akkord, gældssanering eller ejerskifte i selskaber.

Endvidere gælder der i dag særlige regler for kulbrinteskattepligtige virksomheder. Disse virksomheder kan fremføre underskud i op til 15 år. Der gælder desuden særregler efter lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt og lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund, hvorefter underskud kan fradrages i de følgende 15 indkomstår.

Endelig kan skattemæssige tab efter avancebeskatningslovene efter nærmere regler fremføres i 5 år.

Der har jævnligt været overvejelser om at forlænge eller helt at ophæve 5 års-begrænsningen for underskud enten generelt for alle virksomheder, eller mere snævert f.eks. kun for virksomheder ved generationsskifte eller for forskningstunge vækstvirksomheder som f.eks. bioteknologivirksomheder og lignende. Regelændringer skulle blandt andet foretages for at sikre, at de virksomheder, der har store underskud i de første par år, som forskningstunge innovative virksomheder og iværksættere, kan udnytte underskuddene i flere år end i dag.

Det foreslås derfor at ophæve den tidsmæssige begrænsning, der ligger i, at et overskydende underskud eller tab, med de nuværende regler, kun kan fremføres til fradrag i op til 5 år for både personer og selskaber. For personer indebærer dette, at de generelle regler i personskatteloven bliver ændret. For selskaber drejer det sig primært om bestemmelserne i ligningsloven. Foruden ændringerne i disse generelle love vil der også ske konsekvensændringer i flere andre love.

Kulbrintevirksomheder har en mulighed for at fremføre underskud i op til 15 år. Det skyldes, at denne type virksomheder ofte vil have store udgifter i starten af en produktion, der måske først bliver tjent ind senere end 5 år efter, at udgifterne blev afholdt. Ved ændringerne af de almindelige regler fra 5 år til ubegrænset fremførselstid, foreslås det derfor som en naturlig konsekvens, at der også sker en ændring for virksomheder på kulbrinteområdet således, at underskudsfremførslen for virksomheder på kulbrinteområdet også bliver tidsmæssigt ubegrænset.

Der foreslås endvidere ophævelse af tidsbegrænsningen for fremførsel af tab efter avancebeskatningslovene, dvs. aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Efter gældende regler kan tab efter disse love fremføres eller overføres til en samlevende ægtefælle inden for 5 år.

Adgangen til at fremføre underskud og tab er i vidt omfang kildeartsbegrænset. Det vil sige, at underskud og tab kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

Det foreslås, at samtlige underskud og tab, der kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, selvangives. For at lette gennemførelsen af en sådan selvangivelse af disse underskud og tab, er det tanken, at der på selvangivelsen laves felter, hvor den skattepligtige selvangiver en saldo pr. kildeartsbegrænset underskud eller tab. Der skal alene ske selvangivelse i de indkomstår, hvor der er ændringer til saldoen, således at de skatteydere, der ikke ellers har rettelser til printselvangivelsen ikke skal foretage sig noget i de år, hvor der ikke er ændringer til saldoen.

Det foreslås, at den skatteansættende myndighed foretager en ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet opstår. Det vil skabe en retssikkerhed om, hvad der er eller ikke er ret til på det senere tidspunkt, hvor tabet eller underskuddet udnyttes. Det vil således skabe en mere gennemskuelig retstilstand både for den skattepligtige og for skattemyndighederne.

Det foreslås desuden, at ansættelsen af disse underskud og tab skal kunne påklages i det ligningsmæssige klagesystem, således at der allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet opstår, tages ligningsmæssig stilling til omfanget af et tab eller et underskud.

Forslaget vil omfatte underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

Efter gældende regler er udbytte skattefrit for moderselskaber, der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, når denne ejerandel har været opretholdt i en sammenhængende periode på 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen har fundet sted. Denne regel gælder ikke for udbytte vedrørende finansielle aktier i selskaber beliggende i lavskattelande.

Det foreslås, at den ejerandel, som moderselskabet skal besidde for at få udbytte skattefrit, nedsættes fra 25 pct. til 20 pct. for udbytte, der vedtages udloddet eller udbetalt den 1. januar 2002 eller senere.

Nedsættelse af den ejerandel et moderselskab skal besidde for at kunne modtage udbytte skattefrit, foreslås ligeledes gennemført i relation til udenlandske moderselskaber således, at også udenlandske moderselskaber, der ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i et dansk selskab, kan få udbetalt udbytte skattefrit.

Betingelsen om 25 pct. ejerskab for at opnå en lempelig beskatning af udbytter fra andre selskaber har været gældende siden selskabsskattelovens indførelse. Endvidere er de 25 pct. det maksimale krav til ejerandel, som kan stilles i henhold til EU's moder-/datterselskabsdirektiv (90/435/EØF). Direktivet er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører lempeligere regler, hvilket mange andre EU-lande også har gjort.

Forslaget forbedrer mulighederne for danske selskaber for at indgå i samarbejder og strategiske alliancer med andre selskaber. I disse tilfælde udveksles ofte mindre aktieposter. Med den forbedrede mulighed for at modtage skattefri udbytter, vil skattereglerne i færre tilfælde virke som en hæmsko for indgåelsen af sådanne samarbejder. Først og fremmest vil det være lettere for eksisterende hovedaktionærer, der afgiver indflydelse i et selskab, at beholde skattefriheden af udbytter. Endvidere vil nye samarbejdspartnere kunne opnå skattefrihed for udbytter, hvis de erhverver 20 pct. af aktierne i selskabet.

Den foreslåede nedsættelse af ejerandelen er en lempelse af den kædebeskatning af udbytter, der kan opstå, når et selskab ejer aktier i andre selskaber. Kædebeskatningen opstår ved at indkomst optjent i et selskab, som følge af selskabsbeskatningen af udbytte beskattes i flere selskaber, før den udloddes til den endelige aktionær. Nedsættelsen af ejerkravet til 20 pct. vil medføre, at flere selskaber vil være skattefri af udbytter, hvilket indebærer, at den nævnte kædebeskatning vil opstå i færre tilfælde end i dag.

Der foreslås visse ændringer af reglerne om skattefri fusion, spaltning og aktieombytning. Forslagene har til formål at lette omstrukturering af selskaber og give en større grad af fleksibilitet ved omdannelse af eksisterende selskaber.

Reglerne om skattefri fusion, spaltning og aktieombytning hviler på et successionsprincip. På aktionærniveau indebærer successionen, at selve transaktionen ikke udløser beskatning, da aktierne i det modtagende selskab anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Beskatningen af aktierne udskydes til det tidspunkt, hvor der sker en aktieoverdragelse uden succession. For så vidt angår aktiver og passiver, der erhverves af det modtagende selskab, anses disse ligeledes for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som af det indskydende selskab, og beskatning sker, når det modtagende selskab afstår aktiverne.

Adgangen til at anvende reglerne om skattefri fusion, spaltning og aktieombytning er betinget af, at mindst 90 pct. af vederlaget er aktier. Det vil sige, at der kan ske en kontantvederlæggelse på maksimalt 10 pct. I det omfang vederlæggelsen sker kontant, anses aktierne for afstået, og der indtræder beskatning efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Ved en spaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører, beskattes et kontantvederlag som udbytte, hvilket er i overensstemmelse med reglerne om udbyttebeskatning ved en nedskrivning af aktiekapitalen.

Ved fusion og aktieombytning kan der ske en skævdeling mellem aktionærerne af kontantvederlaget på de maksimalt 10 pct., således at enkelte aktionærer udelukkende vederlægges med kontanter. Ved spaltning gælder den udtrykkelige betingelse, at aktionærerne i selskabet skal modtage aktier i de modtagende selskaber i forhold til deres indbyrdes ejerforhold i det indskydende selskab, det såkaldte pro rata-krav.

Der er ikke nogen reel begrundelse for at opretholde maksimalgrænsen for kontantvederlæggelse. En ophævelse af maksimalgrænsen vil medføre væsentlig mere fleksible regler for selskaber, der ønsker at foretage omstruktureringer. Samtidig findes det ubegrundet, at der kun er mulighed for at vælge enten fuld skattepligtig transaktion eller ren succession (dog med mulighed for 10 pct. kontantvederlæggelse), mens transaktioner der sker med delvis beskatning og delvis succession ikke kan lade sig gøre.

Det foreslås derfor, at ophæve kravet om, at der maksimalt må ske en kontantvederlæggelse på 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne aktier, for at en fusion, spaltning eller aktieombytning kan ske skattefrit. Det foreslås endvidere at ophæve pro rata-kravet, der gælder ved spaltninger.

En afskaffelse af 10 pct.-kravet medfører, at der er valgfrihed med hensyn til, hvor stor en del, der vederlægges i aktier, og hvor stor en del der vederlægges kontant. Definitionen af de enkelte dispositioner medfører dog naturligt, at der er et mindstekrav til, hvor stor en del der skal vederlægges i aktier. Mindstekravet er forskelligt ved de enkelte dispositioner.

Formålet med forslaget er at indbygge en større grad af fleksibilitet i reglerne. Det bliver op til selskaberne selv at vælge, hvordan de vil indrette sig, og selskaberne kan i højere grad selv styre i hvilket omfang, en transaktion skal udløse beskatning. Der bliver således ikke kun 2 valgmuligheder, skattefri eller skattepligtig transaktion, idet en mellemløsning bliver mulig. I det omfang en aktionær vederlægges kontant anses dette for en afståelse af aktierne, og der vil indtræde beskatning efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler eller udbyttebeskatning.

Forholdet mellem aktievederlæggelse og kontantvederlæggelse afgør forholdet mellem størrelsen af den skat, der udløses ved selve transaktionen og størrelsen af den skat, der kan udskydes til senere betaling i kraft af successionsadgangen. Forslaget indebærer ingen risiko for, at dele af beskatningen fortabes, idet kontantvederlæggelsen betyder, at aktierne anses for afstået, og dermed indtræder der afståelsesbeskatning.

Reglerne om skattefri fusion, spaltning og aktieombytning er udformet på grundlag af fusionsskattedirektivet (90/434/EØF). Betingelsen om en kontantvederlæggelse på maksimalt 10 pct. af den pålydende værdi af de nye aktier, indgår i fusionsskattedirektivets definition af fusion, spaltning og aktieombytning. Fusionsskattedirektivet er et minimumsdirektiv, og der er derfor ikke noget til hinder for, at medlemsstaterne indfører lempeligere regler, end direktivet kræver.

Ved lov nr. 1281 af 20. december 2000 blev der indført en særlig kapitalafkastordning for aktier og anparter. Formålet med ordningen er at sidestille køb af virksomhed i selskabsform med køb af personligt ejet virksomhed drevet under virksomhedsordningen. Kapitalafkastordningen indebærer, at erhververen af aktier eller anparter som led i en virksomhedsoverdragelse på skematisk vis opnår fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifterne, hvis købet eksempelvis er lånefinansieret.

For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser er der fastsat en række krav, som skal være opfyldt for, at ordningen kan anvendes. Det er således bl.a. en betingelse, at den skattepligtige yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats i det selskab, hvori aktionæren erhverver aktier eller anparter.

Ved etablering af virksomhed i selskabsform kan dette ske ved etablering af en koncernstruktur, hvor driften placeres i et datterselskab. Den nuværende formulering af ovennævnte betingelse gør det ikke muligt at etablere virksomheden i en koncernstruktur med et holdingselskab og et datterselskab, hvori driften placeres, idet arbejdskravet ikke gør det muligt at bruge ordningen på renteudgifterne ved købet af aktierne i holdingselskab, mens arbejdsindsatsen ydes i driftsselskabet.

For at undgå skattemæssig forskelsbehandling begrundet i at en virksomhed er valgt drevet i koncernstruktur i stedet for i et enkelt selskab, foreslås det at lempe betingelserne for at anvende kapitalafkastordningen. Efter forslaget ophæves betingelsen om, at skatteyderen skal yde en personlig arbejdsindsats i selskabet.

Selskabsskattelovens § 32 indeholder en værnsregel, som skal fjerne de skattemæssige fordele ved, at mobile indkomster, som f.eks. renter og udbytter, placeres i datterselskaber i lavskattelande. Et udenlandsk finansielt datterselskabs finansielle indkomst skal derfor medregnes ved det danske moderselskabs indkomstopgørelse, hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatningen i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler. Beskatningen kaldes normalt CFC-beskatningen (Controlled Foreign Company-beskatningen).

Det er en ligningsmæssig afgørelse, om der sker en væsentlig lavere beskatning eller en væsentlig udskydelse af skatten. Dette kan give anledning til tvivl i de enkelte tilfælde, selvom der er udstukket retningslinier for det ligningsmæssige skøn. Formålet med dette forslag er at indføre nye CFC-regler, der virker objektivt med hensyn til, hvornår skatten i udlandet er væsentligt lavere end her i landet (eller i væsentlig grad udskudt).

For bedømmelsen af om der er tale om et CFC-selskab, vil det efter forslaget ikke være nødvendigt med værdiansættelser af aktiver, hvilket er en væsentlig administrativ lettelse for alle parter. Fremover vil det alene være afgørende, om 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler er af finansiel (mobil) karakter. Er dette tilfældet udløses CFC-skat, såfremt datterselskabets faktiske udenlandske skat er mindre end ¾ af den danske skat af samme indkomst. Der er tale om en år-for-år vurdering, der kan foretages på grundlag af årets resultat uafhængig af både tidligere år og forventningerne til den fremtidige udenlandske beskatning i senere år. Herved opnås en betydelig større sikkerhed i bedømmelsen af, hvornår der skal betales CFC-skat. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 16.

Der foreslås ændringer af tilsvarende karakter i ligningslovens § 16 H (CFC-selskaber ejet af fysiske personer) og fondsbeskatningslovens §12 (CFC-selskaber ejet af fonde).

Det er ikke hensigten med CFC-reglerne, at datterselskaber, som i et andet land driver forsikrings- eller bankvirksomhed med koncession og er underlagt offentligt tilsyn, skal omfattes af bestemmelserne, når datterselskabet hovedsageligt driver virksomhed med uafhængige parter i sit eget hjemland. Det foreslås derfor, at der indføres en dispensationsadgang for disse datterselskaber.

Aktieavancebeskatningsloven indeholder en frist på 6 måneder for skattefri aktieombytninger. I visse tilfælde har det vist sig praktisk vanskeligt for selskaberne at overholde fristen.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til i konkrete tilfælde at forlænge den gældende 6 måneders frist for skattefri aktieombytninger, når den i visse tilfælde ikke kan overholdes. Det kan være tilfældet for en nystartet virksomhed, eller når det ikke er muligt at få inddraget alle aktier.

Lovforslaget har tillige til formål at lette omstrukturering af brugsforeninger. Brugsforeninger er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, og er dermed selskabsbeskattede. Foreningerne kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår, jf. selskabsskattelovens § 9, stk. 2.

En forening er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, hvis formålet er at fremme medlemmernes fælles interesser, og foreningens leverancer anvendes helt eller delvist til medlemmernes private interesser. Det er endvidere en betingelse, at foreningens udlodninger til medlemmer - bortset fra normal forrentning af den indbetalte medlemskapital - sker på grundlag af omsætningen med medlemmerne, og at foreningen ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 (kooperationsbeskattede andelsselskaber).

Efter den gældende skattepligtsbestemmelse er det en betingelse, at brugsforeningens formål om fremme af medlemmernes fælles interesser opfyldes ved brugsforeningens direkte levering af indkøbte, fremskaffede eller fremstillede varer, tjenesteydelser eller ordreindsamling til medlemmerne. Betingelsen er således ikke opfyldt, hvis brugsforeningen indirekte gennem et helt eller delvist ejet selskab fremmer medlemmernes fælles interesser som aftagere.

Da brugsforeninger på lige fod med aktieselskaber og anpartsselskaber kan have et driftsmæssigt eller organisatorisk behov for at kunne organisere sig med underliggende selskaber, foreslås det at ændre skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, således at brugsforeninger får mulighed for direkte eller indirekte gennem et helt eller delvist ejet selskab at fremme medlemmernes fælles interesser.

Det foreslås som konsekvens heraf at ændre betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, om fordeling af udlodning, således at eventuel udlodning skal finde sted på grundlag af hele eller dele af brugsforeningens og dennes underliggende selskabers omsætning med medlemmerne.

Foreningerne har endvidere efter de gældende regler ikke - som aktieselskaber og anpartsselskaber - mulighed for at foretage skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskatteloven. Foreningerne kan efter de gældende regler anvende lovens regler om skattefri fusion og omdannelse til aktieselskab. Hvis brugsforeninger ønsker at anvende reglerne om tilførsel af aktiver, skal de således først lade sig omdanne til et aktieselskab. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Udviklingen har vist, at brugsforeninger som aktieselskaber og anpartsselskaber kan have behov for at foretage en opdeling af dens aktiviteter ved en tilførsel af aktiver, hvor det modtagende selskab bliver datterselskab.

Lovforslaget sikrer, at brugsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, kan anvende reglerne om tilførsel af aktiver i fusionsskatteloven på lige fod med aktieselskaber og anpartsselskaber.

Forslaget har til formål at justere afskrivningslovens § 40, stk. 2, om afskrivning af anskaffelsessummen for en række immaterielle aktiver. De foreslåede ændringer er foranlediget af reaktioner på den revision af afskrivningsloven, der blev gennemført i 1998, jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998.Ved overførslen af reglerne fra ligningslovens § 16 F, stk. 2, blev afskrivningsmulighederne for rettigheder, som er erhvervet for en tidsbegrænset periode under 7 år, og som samtidig ikke er de sidste år af beskyttelsesperioden, utilsigtet skærpet.

Af den gældende formulering af afskrivningslovens § 40, stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at hvis en rettighed erhverves på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode er mindre end 7 år, er erhververen berettiget til at erstatte afskrivningssatsen på 1/7, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Den situation, som bestemmelsen har sigte på, går ud på, at hvis f.eks. en ophavsret erhverves, hvor der er 4 år tilbage af beskyttelsesperioden efter lov om ophavsret (70 år), er erhververen berettiget til at afskrive med lige store årlige beløb de efterfølgende 4 år, det vil sige med indtil 25 pct.

Denne utilsigtede skærpelse har vist sig ikke at være hensigtsmæssig. Derfor foreslås en ændring af afskrivningslovens § 40, stk. 2, 3. pkt., således at afskrivningssatsen er den samme ved erhvervelse af tidsbegrænsede rettigheder under 7 år, uanset om rettigheden erhverves midt i beskyttelsesperioden eller op til beskyttelsesperiodens udløb.

Det foreslås at justere reglerne om tillægs- og renteberegning i forbindelse med acontoskatteordningen. De foreslåede ændringer er af teknisk karakter.

Det foreslås, at loftet over hvor store beløb, der kan betales godtgørelse af ved udbetaling af overskydende skat ophæves. Godtgørelsesprocenten i § 29 B, stk. 5, 3. pkt., er nedsat ad flere gange fra 9 pct. ved acontoskatteordningens indførelse i 1992 til 4 pct. i dag. Bortfaldet af loftet over godtgørelsen er en forenkling, der bevirker, at der fuldt ud betales godtgørelse af overskydende skat.

Nystiftede selskaber betaler ikke ordinær acontoskat, men kan indbetale frivillig acontoskat. Er den frivillige acontoskat indbetalt i perioden mellem den 20. marts og den 20. november vil der ske et fradrag med 1 pct. Viser det sig senere, at selskabet ikke skal betale skat i indkomståret, bevirker maksimeringsreglen, at der ikke kan udbetales godtgørelse af den overskydende skat. Da det indbetalte acontoskattebeløb reduceres med 1 pct., og der ikke ydes godtgørelse, får selskabet mindre tilbagebetalt, end selskabet har indbetalt. Ved en ophævelse af loftet over godtgørelsen sikres, at eksempelvis nystiftede selskaber, der har indbetalt frivillig acontoskat kan få godtgørelse af det indbetalte beløb, også hvis det senere viser sig, at selskabets indkomstskat i året er 0 kr.

Endvidere foreslås en ændring af renteberegningsreglerne i forbindelse med ansættelsesændringer, således at der, hvor skatten betales rettidigt, alene sker en forrentning af det skyldige beløb frem til og med udskrivningsmåneden. I dag beregnes der rente af det skyldige beløb helt frem til udgangen af forfaldsmåneden, uanset om beløbet betales inden sidste rettidige indbetalingsdag i forfaldsmåneden. Efter forslaget gives der selskaberne et incitament til at indbetale beløbet inden fristen for sidste rettidige indbetaling, idet rentebetaling i selve forfaldsmåneden herved undgås. Forslaget indebærer, at forrentningen for selskaber bliver i overensstemmelse med de regler, der gælder for personers restskat.

Endvidere indeholder lovforslaget visse ændringer af reglerne om elselskabers skattepligt, der blev indført ved lov nr. 452 af 31. maj 2000. Skattepligten indtrådte for elselskaberne i 2000, og der har nu vist sig behov for enkelte justeringer og ændringer.

Det foreslås, at skattepligtsbestemmelserne for kommuners indtægt ved elnæringsvirksomhed justeres, således at en kommunes skattepligt efter selskabsskatteloven ikke afhænger af, om en given el-aktivitet er undtaget fra elforsyningsloven. Herved sikres, at skattepligten som udgangspunkt omfatter kommuners indtægt ved al el-aktivitet, uanset om el-aktiviteten er omfattet af eller undtaget fra elforsyningsloven.

Herudover foreslås det at foretage en udvidelse af anvendelsesområdet for overgangsreglerne i lov nr. 452 af 31. maj 2000. Formålet med overgangsreglerne er - i overensstemmelse med intentionerne bag elreformaftalen af 3. marts 1999 -, at overdragelser, der sker i henhold til eller som følge af elforsyningslovens bestemmelser, kan ske uden skattemæssige konsekvenser for overdrager og modtager.

Overdragelse af elvirksomhed til handelsværdien i 2000, der sker som led i gennemførelsen af lov om elforsyning, kan efter § 10, stk. 8, i lov nr. 452 af 31. maj 2000, på visse betingelser ske skattefrit. Det er bl.a. en betingelse, at selskabet senest en måned efter overdragelsen indsender visse dokumenter til den skatteansættende myndighed. Det har vist sig, at flere elselskaber ikke har indsendt dokumenterne til tiden, hvilket efter de gældende regler medfører, at overdragelsen bliver skattepligtig. Dette står ikke mål med bestemmelsens formål, og det foreslås derfor, at fristen udstrækkes til og med den 1. juli 2002.

Efter de gældende regler i § 10, stk. 12, i lov nr. 452 af 31. maj 2000, kan kommuner og selvejende institutioner i 2000 overføre deres elforsyningsvirksomhed vederlagsfrit til en forbrugerejet elforsyningsvirksomhed eller selv få tilført en forbrugerejet elforsyningsvirksomhed uden skattemæssige konsekvenser. Det har vist, at der er behov for, at sådanne overførsler også kan foretages i 2001 og 2002. Det har tillige vist sig, at der er behov for, at én direkte eller indirekte forbrugerejet elforsyningsvirksomhed kan overdrages til en anden direkte eller indirekte forbrugerejet elforsyningsvirksomhed, at én selvejende institution kan overdrages til en anden selvejende institution, og at der kan overdrages fra en selvejende institution til en kommune. Det foreslås, at sådanne overførsler kan ske skattefrit i 2000-2002, således at overdragelser, der allerede har fundet sted, ikke har skattemæssige konsekvenser. Endelig foreslås det, at der kan ske overdragelse til en forbrugerejet forening, der driver elvirksomhed i et helejet datterselskab.

Forslaget har til formål at fjerne en uhensigtsmæssighed, idet de gældende regler for valg af virksomhedsordningen, som skal ske inden ligningsfristens udløb, er for restriktive i forhold til situationen, hvor den skattepligtige først efter udløbet af denne frist opnår sikkerhed for, om det er fordelagtigt at anvende ordningen.

Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med en konkret sag peget på, at de gældende regler forekom mindre rimelige i forhold til situationen, hvor den skattepligtige først efter udløbet af fristen for valg af virksomhedsordning har reel mulighed for at tage stilling til, om det er fordelagtigt at anvende ordningen.

Derfor indeholder lovforslaget en mulighed for skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, for at ændre dette valg efter ligningsfristens udløb, såfremt betingelserne for ændring af den skattepligtiges skatteansættelse efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er opfyldt, og i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordningen. En tilsvarende mulighed foreslås indført i relation til kapitalafkastordningen. Det foreslås, at den udvidede valgmulighed skal have virkning fra og med indkomståret 2002.

Endelig indeholder lovforslaget en lovfæstelse af en tidligere praksis, der gav adgang til at ændre disponering af overskud i virksomhedsordningen, såfremt den skattepligtige efter selvangivelsesfristens udløb får ændret sin skatteansættelse. Det foreslås, at lovfæstelsen af praksis skal have virkning fra og med indkomståret 2000. Effekten heraf er, at skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed og anvender virksomhedsordningen, får en kontinuerlig retstilstand, idet praksis blev ophævet med virkning fra og med indkomståret 2000.

Det foreslås at ændre kursgevinstlovens regler om selskabers beskatning af gevinst og tab på gæld, således at en konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer skattemæssigt behandles på samme måde som en nedsættelse af gælden.

Gældsnedsættelse og gældskonvertering repræsenterer forskellige redskaber til opnåelse af samme mål, nemlig en rekonstruktion af et nødlidende selskab, hvor valg af redskab afhænger af de konkrete omstændigheder. Skattereglerne bør være indrettet således, at de er neutrale i forhold til valg af redskab. Det vil sige, at de skattemæssige konsekvenser bør være de samme, uanset om rekonstruktionen sker gennem en gældsnedsættelse eller en gældskonvertering. En ligestilling mellem gældskonvertering og gældsnedsættelse svarer endvidere til tidligere praksis – en praksis, der blev ændret i 2000, som følge af manglende lovgrundlag.

For selskaber er hovedreglen, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Som en undtagelse herfra gælder, at gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab og gevinst på gæld som følge af en akkord ikke skal medregnes. Kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst på gæld er knyttet sammen med reglerne i ligningslovens § 15 om begrænsning af underskud som følge af akkord m.m. Samspillet mellem de to regelsæt indebærer, at et eventuelt fremførselsberettiget underskud kun nedsættes i de situationer, hvor gevinsten er skattefri efter kursgevinstloven. Ved gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber er det dog udtrykkeligt fastsat, at der ikke skal ske nedsættelse af underskuddet, selv om gevinsten er skattefri efter kursgevinstloven.

Reglerne om underskudsbegrænsning omfatter ud over gældsnedsættelser også gældskonverteringer, idet det udtrykkeligt er fastsat, at en gældsnedsættelse sidestilles med hele eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Ved en gældsnedsættelse som led i en akkord vil resultatet blive skattefrihed af gevinsten og nedsættelse af et eventuelt underskud. En gældskonvertering, der gennemføres som led i en akkord er imidlertid ikke omfattet af undtagelsen om skattefrihed af gevinsten, men af hovedreglen. Konsekvensen ved en gældskonvertering er dermed den omvendte, nemlig at en gevinst altid er skattepligtig, og at der ikke sker begrænsning af et eventuelt underskud.

En underskudsbegrænsning har principielt samme virkning som en direkte beskatning. Alligevel kan en underskudsbegrænsning ofte være at foretrække frem for en kursgevinstbeskatning. Hvorvidt og i hvilket omfang en underskudsbegrænsning får betydning vil bl.a. afhænge af, om selskabet har underskud, hvor stort underskuddet er, og om der opnås skattepligtige indkomster, der kunne være nedsat med underskuddet. Det skal dog bemærkes, at forskellen mellem en kursgevinstbeskatning og en underskudsbegrænsning vil blive kraftigt reduceret som følge af forslaget om at ophæve 5 års grænsen for fremførsel af underskud, jf. lovforslagets § 8, nr. 1-3.

Ophævelsen af 5 års grænsen har virkning for underskud, der opstår i indkomståret 2002 eller senere. Der vil således fortsat i en del år fremover kunne opstå situationer, hvor en underskudsbegrænsning vil være mere fordelagtig end en kursgevinstbeskatning. På denne baggrund foreslås det, at gældskonverteringer behandles efter de samme regler som gældsnedsættelser. Det vil sige, at en gevinst der opnås ved en gældskonvertering, der er led i en akkord bliver skattefri, mens der indtræder begrænsning af et eventuelt underskud. Hermed opnås samtidig en harmonisering i forhold til reglerne om underskudsbegræsning, hvor der er en udtrykkelig sidestillelse mellem gældsnedsættelser og gældskonverteringer.

Havne og lufthavne er betinget skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Hvis en havn eller lufthavn udøver såkaldt sideordnet aktivitet, dvs. aktiviteter, der ikke medgår til det formål, der betinger skattefriheden, fortabes skattefriheden, og alle havnens eller lufthavnens aktiviteter bliver undergivet skattepligt. Der er ikke i praksis taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt havne og lufthavne kan bevare deres skattefrihed, såfremt der udøves sideordnet aktivitet i et selvstændigt, skattepligtigt datterselskab. For at undgå fremtidig tvivl om skattefritagelsens rækkevidde, foreslås det at præcisere, at havne og lufthavne kan drive sideordnet aktivitet i skattepligtige datterselskaber, uden selv at miste skattefriheden. Herved sikres, at havne og lufthavne har mulighed for at udøve aktiviteter, som er naturligt og tæt knyttet til havne- og lufthavnstrafik, og som mest hensigtsmæssigt drives af havnen eller lufthavnen, men ikke direkte vedrører havne- og lufthavnstrafikken.

Tilsvarende foreslås det at afklare en usikkerhed om rækkevidden af betingelserne for den særlige kooperationsbeskatning af andelsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Forslaget vil sikre, at de kooperationsbeskattede selskaber – gennem selskabsbeskattede (datter)selskaber - har mulighed for at drive forretning, der ikke opfylder det kooperative formål.

Efter de gældende regler skal andelsforeninger for at være kooperationsbeskattede have til formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Hvis omsætningen med ikke-medlemmer væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, vil selskabet ikke kunne være omfattet af bestemmelsen. Hvis der er aktiviteter i et selskab, der falder uden for det kooperative formål, og som befinder sig i selve andelsselskabet, vil det ligeledes medføre, at hele andelsforeningen ikke længere kan opretholde kooperationsbeskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, medmindre der er tale om, at denne ikke-kooperative aktivitet er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed i selskabet.

Med forslaget sikres det, at kooperationsbeskattede andelsforeninger generelt kan eje aktier/anparter i selskaber, der ikke opfylder det kooperative formål.

Ifølge de gældende regler kan indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A (pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende) fratrækkes i det indkomstår, hvori virksomheden eller en del af denne er afstået, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår, hvori afståelsen har fundet sted. Sker indbetalingen senere, er der fradragsret i indbetalingsåret.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1282 af 20. december 2000, hvorved § 15 A blev indsat i pensionsbeskatningsloven, skulle bestemmelsen om indbetaling senest den 1. juli muliggøre, at regnskabsførelsen vedrørende ophørsåret kan være tilendebragt og den skattepligtige fortjeneste opgjort, før indbetalingen foretages.

Hvis den skattepligtige har bagudforskudt indkomstår, kan der dog være nogle tilfælde, hvor der bliver meget kort tid til opgørelse af fortjenesten m.v., eksempelvis hvis indkomståret udløber den 31. maj. Indbetalingen skal med den gældende bestemmelse ske senest den 1. juli, dvs. kun en måned efter, selv om der først skal indgives selvangivelse den 1. juli i det efterfølgende kalenderår.

Med henblik på, at der kan blive bedre tid til opgørelse af fortjenesten m.v. inden indbetalingen, foreslås det, at indbetalingsfristen ændres for personer med (bagud) forskudt indkomstår, således at den i stedet bliver den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår, hvori afståelsen er sket, træder i stedet for. Ændringen vil samtidig medføre, at fristen i praksis kommer til at falde sammen med selvangivelsesfristen for de pågældende personer.

Der foreslås en justering af indberetningspligten for børsnoterede aktier, således at depotførerens pligt til at indberette udtagelse af aktier fra depotet erstattes med en pligt for værdipapirhandlere til at indberette formidlede afståelser af børsnoterede aktier.

Ved lov nr. 484 af 7. juni 2001, jf. § 1, nr. 1, blev depotførerens indberetningspligt vedrørende børsnoterede aktier i henhold til skattekontrolloven udvidet. Loven indebærer blandt andet, at depotføreren skal indberette, hvorvidt der er udtaget aktier fra depotet.

På baggrund af de indberettede oplysninger anføres det på selvangivelsen, at skattemyndighederne har modtaget oplysninger om, at der er udtaget aktier fra depotet. Indberetningspligten giver således den skattepligtige et bedre grundlag ved beregning af fortjeneste og tab, ligesom skattemyndighedernes kontrolmuligheder forbedres.

Der vil ikke i alle tilfælde være knyttet skattemæssige konsekvenser til de oplysninger, depotføreren indberetter om udtagelse af aktier fra depotet. Således vil f.eks. overflytning af aktier fra et depot til et andet være omfattet af depotførerens indberetningspligt, hvorimod dispositionen ikke vil udløse avancebeskatning.

Angivelsen på selvangivelsen af samtlige udtagelser af aktier fra depotet kan medføre usikkerhed hos investorerne og som følge heraf et unødigt stort antal henvendelser til skattemyndighederne og rådgivere. På denne baggrund foreslås det, at der i stedet for den eksisterende indberetningspligt vedrørende udtagelse af aktier fra depotet pålægges værdipapirhandlere pligt til at foretage indberetning om formidlede afståelser af børsnoterede aktier. En sådan ændring er i overensstemmelse med et forslag fra Finansrådet.

Forslaget indebærer, at værdipapirhandleren skal foretage indberetning om salg af børsnoterede aktier med oplysning om aktiens identitet, afståelsestidspunktet samt afståelsessummen. Depotførerens indberetningspligt vedrørende børsnoterede aktier opretholdes i øvrigt således, at depotføreren fortsat skal foretage indberetning om kursværdien ultimo året samt udbytte af de deponerede aktier.

På baggrund af oplysningerne fra værdipapirhandleren kan det på selvangivelsen anføres, at skattemyndighederne har modtaget oplysninger om, at der er sket afståelse af børsnoterede aktier.

Told- og Skattestyrelsen vil endvidere give skatteyderen adgang til de oplysninger, der indberettes af værdipapirhandleren, via internettet. Oplysningerne kan således, sammen med oplysningerne fra depotføreren, der ligeledes vil være tilgængelige på internettet, understøtte skatteyders beregning af gevinst og tab.

Akkumulerende investeringsforeninger fik ved lov nr. 1294 af 17. december 2000 mulighed for under visse betingelser at være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Sådanne foreninger er reelt ikke selskabsskattepligtige af indtægterne, og der sker således alene beskatning af selve formueafkastet af investeringsbeviset.

En af betingelserne for den lempelige beskatning er, at investeringsforeningen udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller pengeinstitutter, der beskattes efter lagerprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.

Muligheden for, at lagerbeskattede pengeinstitutter kan ligge inde med en handelsbeholdning af investeringsforeningsbeviser, blev indført, fordi det ville vanskeliggøre omsætningen, hvis pengeinstitutterne udelukkende kunne optræde som formidlere.

Det foreslås, at fondsmæglerselskaber på samme betingelser som pengeinstitutter kan være medlemmer af sådanne »PAL-investeringsforeninger«. Fondsmæglerselskaber vil derved også få mulighed for at ligge inde med en handelsbeholdning af sådanne investeringsbeviser, hvis selskaberne er lagerbeskattede efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.

En række – især mindre – pengeinstitutter kan ikke være medlemmer af »PAL-investeringsforeninger«, fordi de er realisationsbeskattede og ikke lagerbeskattede. For også at give disse pengeinstitutter mulighed for at være medlemmer af »PAL-investeringsforeningen«, foreslås det, at næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven får mulighed for en isoleret lagerbeskatning af disse særlige investeringsbeviser og beskatning efter realisationsprincippet af øvrige aktier m.v.

Det er en betingelse for, at investeringsforeningen kan opnå den lempelige beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen, pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet ikke sælger investeringsbeviser til investorer, som ikke kan være medlemmer af foreningen – eksempelvis til en person, der ikke er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven af afkastet fra investeringsbeviset. Sker dette, overgår investeringsforeningen til almindelig skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Denne skattemæssige konsekvens for investeringsforeningen kan i visse tilfælde virke urimelig hård. Det foreslås derfor, at der indføres en dispensationsadgang, således at skatteministeren kan tillade at investeringsforeningen kan opretholde den lempelige beskatning, selv om der ved en hændelig fejl sælges et investeringsbevis til en investor uden for den tilladte medlemskreds.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 50 mill. kr. for indkomståret 2002 og ca. 70 mill. kr. for indkomståret 2003. Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til et provenutab på ca. 50 mill. kr. inkl. de elementer af lovforslaget, hvor det ikke har været muligt at kvantificere provenutabet, men hvor det formodes at være begrænset.

Forslaget om ophævelse af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab vil først have provenuvirkning fra og med indkomståret 2008.

Tidsbegrænsningen for fremføring af underskud foreslås ophævet med virkning for underskud og tab, der opstår fra og med indkomståret 2002. Provenuvirkningen af lovforslaget vil således tidligst vise sig fra og med indkomståret 2008.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over provenuvirkningen af forslaget.

For det første vil udnyttelsen af underskud afhænge af den generelle økonomiske udvikling i de kommende år, herunder hvor stor en del af underskuddene, der vil bortfalde som følge af konkurser og andet ophør. Hertil kommer for det andet manglen på statistiske oplysninger.

Der foreligger kun i begrænset omfang oplysninger om uudnyttede underskud fra tidligere år. Der er ingen tilgængelige oplysninger om størrelsen af uudnyttede underskud for selskaber. Uudnyttede underskud for personer registreres i et særskilt register i Told- og Skattestyrelsen. Der er dog hverken for personer eller selskaber oplysninger om, hvor stor en del af disse underskud, der bortfalder som følge af konkurs og lignende.

Det er formodningen, at størsteparten af underskud i de større selskaber udnyttes eller bortfalder som følge af konkurs eller lignende, inden de falder for tidsbegrænsningen. Underskud, der ikke har kunnet udnyttes, ligger antageligt i de mindre selskaber og hos selvstændigt erhvervsdrivende personer.

For de seneste 5 indkomstår har det gennemsnitlige årlige underskud for selskaber udgjort ca. 21,8 mia. kr., og det tilsvarende årlige underskud for personer ca. 1,1 mia. kr., jf. oversigten.

En del af de forslag, der er indeholdt i lovforslaget har været i ekstern høring i efteråret 2001. Det samlede lovforslag sendes på (fornyet) ekstern høring samtidig med fremsættelsen.

Afskrivningslovens § 40, stk. 2, omhandler afskrivning af anskaffelsessummen for en række immaterielle aktiver.

Som hovedregel kan anskaffelsessummen for disse aktiver afskrives fra og med aftaleåret med indtil 1/7 årligt. Hovedreglen finder dog ikke anvendelse for immaterielle aktiver (rettigheder), som er beskyttet efter f.eks. ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, og som erhverves på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode er mindre end 7 år.

For disse afskrivninger erstattes satsen på 1/7 med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store beløb over den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Ved erhvervelse af f.eks. en patentret på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode efter patentloven er 4 år, vil erhververen således være berettiget til at afskrive anskaffelsessummen med indtil 25 pct. årligt. Retten til at afskrive gælder alene så længe, aktivet (rettigheden) eksisterer.

Imidlertid omfatter denne formulering ikke erhvervelsen af en rettighed, som er erhvervet for en tidsbegrænset periode under 7 år, og som samtidig ikke er de sidste år af beskyttelsesperioden, jf. ordlyden »resterende beskyttelsesperiode«. Denne formulering refererer til rettighedens civilretlige beskyttelsesperiode, f.eks. lov om ophavsret, hvor beskyttelsesperioden er 70 år og ikke til den resterende periode af den »indkøbte periode«.

Konsekvensen heraf er, at anskaffelsessummen ved erhvervelse af denne form for tidsbegrænset rettighed skal afskrives efter hovedreglen i afskrivningslovens § 40, stk. 2, 1. pkt. Herefter kan rettighedens anskaffelsessum fra og med aftaleåret afskrives med indtil 1/7 årligt, idet afskrivningsperioden er 7 år. Afskrivningsretten bortfalder imidlertid ved beskyttelsesperiodens udløb, og der er ikke fradragsret for et eventuelt uafskrevet restbeløb, som måtte henstå på dette tidspunkt. I eksemplet med 4 års løbetid vil der herefter opstå et tab, bestående af forskellen på anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, som alene er foretaget med en sats på indtil 1/7 af anskaffelsessummen i 4 år. Denne skattemæssige forskelsbehandling er ikke hensigtsmæssig og har i øvrigt ikke været tilsigtet.

Situationen kan illustreres med et eksempel. En rettighed er beskyttet efter lov om ophavsret i 70 år. I år 20 erhverves retten for en rådighedsperiode på 3 år. Efter de nugældende regler har erhververen ret til at afskrive anskaffelsessummen med 1/7 i hvert af de 3 år. Efter 3 år har erhververen afskrevet 3/7 af anskaffelsessummen og har ikke ret til fradrag for restbeløbet. Med de foreslåede ændringer vil erhververen kunne afskrive med 1/3 pr år. Selvom et afskrivningsberettiget aktiv erhverves for en kortere periode end den civilretlige beskyttelsesperiode, vil erhververen således kunne fordele afskrivninger over rådighedsperioden.

Den skattemæssige forskelsbehandling er fremkommet ved en ændret formulering af bestemmelsen, da man ved revisionen af afskrivningsloven i 1998, jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998, overførte reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 2, til afskrivningsloven.

På den baggrund foreslås det at ændre afskrivningslovens § 40, stk. 2, 3. pkt., således at afskrivningssatsen er den samme ved erhvervelse af tidsbegrænsede rettigheder under 7 år, uanset om rettigheden erhverves midt i beskyttelsesperioden eller op til beskyttelsesperiodens udløb.

Tab ved afståelse af aktier, som har været ejet i mindre end 3 år, kan, når en eventuel fortjeneste ville blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, som afstås inden 3 år efter erhvervelsen, og som er skattepligtig efter § 2, stk. 1. Tab ved afståelse af sådanne aktier kan således ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst, heller ikke i skattepligtig indkomst fra afståelse af andre aktier end aktier, der beskattes efter § 2, stk. 1.

I det omfang tab ved afståelse af aktier efter mindre end 3 års ejertid overstiger fortjeneste ved anden tilsvarende aktieafståelse, kan det overskydende tab overføres til fradrag i en ægtefælles nettofortjeneste ved afståelse af aktier efter mindre end 3 års ejertid under forudsætning af, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets slutning. Kan et tab ved aktieafståelse, der kan modregnes, ikke rummes i fortjeneste ved afståelse af andre aktier efter mindre end 3 års ejertid eller i ægtefællens nettofortjeneste ved tilsvarende aktieafståelse, kan det overskydende beløb overføres til fradrag i den skattepligtiges eller ægtefællens nettofortjeneste ved afståelse i de 5 efterfølgende år af aktier, der er ejet i mindre end 3 år. Tabet kan kun fremføres til fradrag i fortjeneste i et efterfølgende indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i en nettofortjeneste hos den pågældende skatteyder eller dennes ægtefælle i det indeværende indkomstår. Tabet skal i første række fradrages i fortjeneste, der vedrører den pågældende skatteyders egen aktieafståelse.

Det foreslås at ophæve den tidsmæssige begrænsning af, at det overskydende beløb vedrørende aktietab kun kan overføres til fradrag i den skattepligtiges eller ægtefællens nettofortjeneste ved afståelse i de 5 efterfølgende år af aktier, der er ejet i mindre end 3 år. Ophævelsen indebærer, at et overskydende beløb vedrørende aktietab kan overføres til fradrag uden tidsbegrænsning.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, gælder, at tab ved afståelse af børsnoterede aktier i tilfælde, hvor fortjenesten ville være skattepligtig efter § 4, stk. 1, kan modregnes i tilsvarende gevinster ved afståelse af børsnoterede aktier, der har været ejet i 3 år eller mere. Modregningsreglerne følger efter § 4, stk. 3, 2. pkt., reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2. Tab kan dermed modregnes i fortjeneste på børsnoterede aktier, der afstås efter en ejertid på 3 år eller mere. Overskydende tab kan derefter modregnes i ægtefællens fortjenester på børsnoterede aktier, der ved afståelsen har været ejet i 3 år eller mere, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et uudnyttet tab herefter kan modregnes i de 5 efterfølgende indkomstår i den skattepligtiges eller ægtefællens fortjenester på børsnoterede aktier med en ejertid på mindst 3 år.

Forslaget indebærer, at denne modregningsadgang bliver tidsmæssigt ubegrænset.

Tab ved afståelse af ikke-børsnoterede aktier, som er ejet i 3 år eller mere, fradrages i aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten herved bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne skat modregnes i den skattepligtiges slutskat. Der foreslås ingen ændring heraf.

For selskaber m.v. gælder, at fortjenester og tab ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Tab kan dog kun modregnes i tilsvarende aktiegevinster i det pågældende indkomstår eller fremføres inden for 5 år. Forslaget om at afskaffe 5-årsgrænsen for fremførsel af uudnyttede skattemæssige tab i aktieavancebeskatningslovens § 2 vil således også gælde tilsvarende for selskaber.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 6, fortolkes således, at et dansk selskab altid er skattefrit af aktieavancer, såfremt det har ejet mindst 25 pct. af aktierne i selskabet i en sammenhængende periode på 3 år forud for tidspunktet for afståelsen eller siden aktiernes erhvervelse uafbrudt har ejet mindst 25 pct. Praksis medfører endvidere, at et dansk selskab altid er skattefrit af udbytte fra et udenlandsk selskab, såfremt det har ejet mindst 25 % af aktierne i selskabet i en sammenhængende periode på 3 år forud for tidspunktet for deklarering af udbyttet eller siden aktiernes erhvervelse uafbrudt har ejet mindst 25 pct.

Objektiveringen af CFC-beskatningen med år-for-år vurderingen medfører, at der vil kunne opstå tvivl om denne praksis blev ændret. Det foreslås derfor, at den hidtidige praksis fastsættes direkte i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 6 og 7.

Endvidere foreslås der i stk. 9, at definition på, om virksomheden i selskabet i væsentlig grad har været af finansiel karakter, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 9. Definitionen har hidtil stået i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 11, nr. 4, hvorefter også fondsmæglerselskaber får mulighed for at blive medlemmer i en akkumulerende investeringsforening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 4.

Det foreslås, at skattepligtige, der er næringsdrivende med aktier, og som er realisationsbeskattede efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 3, kan vælge at anvende lagerprincippet på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Valget foretages én gang for alle, således at den skattepligtige, der har valgt lagerprincippet for de pågældende investeringsbeviser, ikke efterfølgende kan ændre dette valg.

Med forslaget får pengeinstitutter, der som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet, mulighed for at blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår disse særlige investeringsbeviser og dermed for at blive medlem af sådanne investeringsforeninger. I så fald finder de almindelige betingelser for beskatning efter lagerprincippet anvendelse for investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 4.

Det foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, at skattepligtige, som skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.

Der foreslås en lettelse af betingelserne for at gennemføre en skattefri aktieombytning.

Reglerne om skattefri aktieombytning omfatter situationer, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et andet selskab. Reglerne omfatter dels den transaktion, hvor et selskab ved erhvervelsen opnår flertallet af stemmerne i det andet selskab, dels den transaktion, hvor et selskab erhverver hele kapitalen eller den resterende del af kapitalen i det andet selskab. I begge tilfælde er det en betingelse, at der i forbindelse med aktieombytningen samlet højst udbetales en kontant udligningssum på 10 pct. af den pålydende/bogførte værdi af de udleverede aktier.

Efter forslaget ophæves betingelsen om, at den kontante udligningssum højst må udgøre 10 pct. Der stilles således ikke længere krav til størrelsen af den kontante udbetaling ved ombytningen. Det er dog fortsat et krav, for at reglerne kan anvendes, at der er tale om, at selskabet ved transaktionen erhverver flertallet af stemmerne eller hele eller den resterende del af aktiekapitalen.

I det omfang der udbetales en kontant udligningssum, dvs. i det omfang aktionæren i det erhvervede selskab vederlægges kontant og dermed med andet end aktier i det erhvervende selskab, anses dette for en aktieafståelse omfattet af de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

I forhold til den transaktion, hvor selskabet erhverver den resterende del af aktiekapitalen, er adgangen til at anvende reglerne om skattefri aktieombytning som hovedregel tillige betinget af, at selskabet ikke har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvor resten af aktiekapitalen erhverves, eller i de 4 forudgående indkomstår. Betingelsen hænger sammen med reglen om, at den kontante udligningssum højst må udgøre 10 pct., idet dette krav kan omgås, hvis det accepteres, at der kan foretages opkøb i tilknytning til ombytningen.

Med ophævelsen af 10 pct.’s kravet er der ikke længere behov for stille krav om, at der ikke må være foretaget opkøb i indkomståret eller de 4 forudgående indkomstår.

Efter den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 4, er det en betingelse for skattefri aktieombytninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 3, at transaktionerne er gennemført inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Aktieombytninger i skattemæssig henseende kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Dette vil efter lovforslaget fortsat være udgangspunktet. Men det har imidlertid vist sig, at fristen af praktiske eller andre reelle årsager i visse tilfælde ikke kan overholdes.

Det foreslås derfor i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 4, fastsat, at skatteministeren bemyndiges til at forlænge fristen. Det er tanken, at fristen f.eks. kan forlænges, hvis der er tale om en nystartet virksomhed, hvor aktiernes faktiske værdi undtagelsesvis først kan fastlægges på et senere tidspunkt end 6 måneder fra første ombytningsdag. Et andet eksempel, som evt. kan komme på tale, er, at det ikke er muligt at få inddraget samtlige aktier inden for de 6 måneder.

Det er ikke muligt og ej heller hensigtsmæssigt at forsøge at foretage en udtømmende opremsning af de tilfælde, hvor en dispensation kan komme på tale, idet det netop ikke er muligt at forudse alle relevante situationer.

Det er tanken, at kompetencen til at give forlængelse udlægges til Told· Skat. Det vil sige, at kompetencen ikke automatisk skal udlægges til den myndighed, som behandler selskabets ansøgning om ombytningen eller som har givet selskabet tilladelse til ombytningen, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 948 af 30. oktober 2001 om myndighedsinddeling og sagsudlægning. Det skyldes, at der i starten kan være behov for at få fastsat centrale retningslinjer for, hvornår der skal indrømmes dispensation.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, kan tab på fast ejendom modregnes i indkomstårets fortjenester ved salg af fast ejendom. Hvis årets tab overstiger årets fortjeneste, kan det overskydende tab efter § 6, stk. 5, 2. pkt., fradrages i fortjeneste ved salg af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår. Inden for 5 års perioden kan tabet i henhold til § 6, stk. 5, 3. pkt., kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.

Det er i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, fastsat, at har en ægtefælle tab, der overstiger dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende tab i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan udnyttes i den skattepligtiges egne nettofortjenester ved afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

Det foreslås at ophæve den tidsmæssige begrænsning, hvorefter tab kun kan fremføres til modregning i andre ejendomsfortjenester inden for 5 år. Forslaget medfører, at i det omfang et tab i et indkomstår overstiger årets fortjenester, kan tabet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fremføres til fradrag i alle efterfølgende indkomstårs fortjenester uden tidsbegrænsning. Endvidere indebærer ophævelsen, at et tab kan overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i alle efterfølgende indkomstår.

Fondsbeskatningslovens § 3 indeholder reglerne om fremførsel af underskud for fonde og visse foreninger. Når indkomsten for et indkomstår udviser et underskud, kan underskuddet efter fondsbeskatningslovens § 3 fradrages i de nærmest følgende fem indkomstår. Inden for denne periode på fem år kan underskuddet alene fremføres i et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

Det foreslås at ophæve den tidsmæssige begrænsning på fem år, hvorefter underskud kun kan fremføres til modregning inden for fem år.

I det omfang indkomsten for et indkomstår udviser et underskud, kan underskuddet efter fondsbeskatningslovens § 3 fremføres til fradrag i alle efterfølgende indkomstår uden tidsbegrænsning. Dog vil det stadigvæk gælde, at et fradrag kun kan overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

Den foreslåede ændring i fondsbeskatningslovens § 12, er en følge af den foreslåede ændring under § 11, nr. 16. Der foreslås ændringer for fonde, som ejer CFC-selskaber, som svarer til de ændringer, der foreslås for danske moderselskaber, der ejer CFC-selskaber.

Der foreslås en lettelse af betingelserne for at gennemføre en skattefri fusion. Ved en fusion forstås den transaktion, hvor et indskydende selskab overdrager samtlige dets aktiver og passiver til et modtagende selskab, mod at aktionærerne i det indskydende selskab vederlægges med aktier og eventuelt en kontant udligningssum i det modtagende selskab.

Det er en betingelse, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab vederlægges med en kontant udligningssum på højst 10 pct. af værdipapirernes værdi. En eventuel kontant udligningssum beskattes på samme måde, som hvis aktierne var afhændet til tredjemand, hvilket vil sige beskatning af fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningsloven, jf. fusionsskattelovens § 9, stk. 1.

Det foreslås at ophæve den maksimale grænse på 10 pct. for kontantvederlæggelse, og at vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab skal bestå af aktier i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Sammensætningen af vederlaget for en skattefri fusion kan således frit vælges, dog således at der sker vederlæggelse af mindst én aktionær med én aktie.

Ved en skattefri fusion kan et kontantvederlag på 10 pct. efter de gældende regler skævdeles mellem aktionærerne, og forslaget medfører således væsentlig bedre muligheder for, at enkelte aktionærer udelukkende vederlægges med kontanter og derefter ikke længere er aktionærer.

Bestemmelsen i fusionsskatteloven § 8, stk. 6, 1. pkt., afskærer det modtagende selskab fra at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år og indebærer således en begrænsning af de almindelige fremførselsregler efter ligningsloven § 15. Dette gælder både underskud, der var opstået i det indskydende og det modtagende selskab.

Reglen er en værnsregel, der sikrer, at aktionærer i overskudsgivende selskaber ikke kan opnå skattemæssige fordele ved at fusionere med selskaber, der har oparbejdet betydelige skattemæssige underskud. Disse underskud ville ved fusionen kunne fradrages i det overskudsgivende selskabs indkomst, og udnyttelsen af denne fradragsmulighed ville være det væsentligste formål med fusionen.

2. pkt. er en undtagelse, hvorefter der dog kan ske underskudsfremførsel, hvis der er tale om en fusion mellem et moder- og et datterselskab, og moder- og datterselskabet har været sambeskattet i mindst 5 år. Tilsvarende gælder for underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, idet det dog er et krav, at selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 indkomstår forud herfor. Disse regler sikrer, at to selskaber, der i forvejen er sambeskattet og dermed har en mulighed for underskudsoverførsel, ikke bliver stillet dårligere, hvis de fusionerer. På den anden side skal selskaberne ikke stilles bedre ved fusionen end ved at opretholde sambeskatningen. Derfor er kravet til sambeskatningsperiodens længde for bevarelse af ret til underskudsfremførsel ved fusion sammenfaldende med selve perioden, hvori der kan ske underskudsfremførsel.

Den udvidede adgang til underskudsfremførsel gælder alene fusion mellem moder- og datterselskaber og kan ikke udstrækkes til andre koncernforhold, uanset en eksisterende sambeskatning.

Det foreslås, at værnsreglen i 1. pkt. bevares. Ligeledes foreslås undtagelsen i 2. pkt. bevaret, men da der nu er tale om en ubegrænset mulighed for underskudsfremførsel, må der, for at undgå misbrugssituationer, kræves, at der kun kan ske underskudsfremførsel for underskud, der er opstået, mens moder- og datterselskabet har været sambeskattet med hinanden. På denne måde undgås det, at selskaber, der har været sambeskattede, stilles hverken ringere eller bedre ved en fusion. Reglen vil kræve, at der sker en opgørelse af selskabernes underskud, når de bliver sambeskattet, således at der bliver vandtætte skotter mellem underskud, der opstod før sambeskatningen og underskud, der er opstået efter. Det vurderes, at dette ikke vil medføre nogen problemer, da dette krav i forvejen stilles til de selskaber, der skal sambeskattes.

Endelig indebærer ændringen, at underskud efter kulbrinteskatteloven vil blive behandlet på samme måde som »almindelige« underskud, jf. det foreslåede 3. pkt.

Der foreslås en lempelse af betingelserne for skattefri spaltning. Ved spaltning forstås enten, at et selskab ophører i forbindelse med, at dets aktiver overføres til to eller flere selskaber eller, at et selskab udskiller en eller flere grene af sin virksomhed til andre selskaber mod, at aktionærerne i selskabet modtager aktier i de modtagende selskaber.

Det er på samme måde som ved fusion fastsat, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab som vederlag for transaktionen skal vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og en kontant udligningssum på højst 10 pct. af værdipapirernes værdi. En eventuel kontant udligningssum beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, men ved en spaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører, beskattes kontantvederlaget som udbytte på samme måde som ved en nedskrivning af aktiekapitalen, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4.

Som ved aktieombytning og fusion er der ikke nogen reel begrundelse for at opretholde maksimalgrænsen for kontantvederlæggelse. Det foreslås derfor at ophæve den maksimale grænse på 10 pct. for kontantvederlæggelse, og at vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab skal bestå af aktier i det eller de modtagende selskab(er) og eventuelt en kontant udligningssum. Sammensætningen af vederlaget for en skattefri spaltning kan herved frit vælges, dog således at der skal ske vederlæggelse af mindst én aktionær med én aktie i det modtagende selskab eller med én aktie i hvert af de modtagende selskaber, hvis der er flere modtagende selskaber.

Ved en spaltning gælder det såkaldte pro rata-krav, hvilket vil sige, at aktionærerne skal modtage aktier i de modtagende selskaber i forhold til deres indbyrdes ejerforhold i det indskydende selskab. Dette gælder også i henseende til en eventuel kontant udligningssum. Efter de gældende regler kan der ikke som ved en fusion og aktieombytning ske skævdeling mellem aktionærerne, og der er således ikke mulighed for at dele et selskab mellem eksempelvis to eksisterende aktionærer. En tilladelse til skattefri spaltning vil som udgangspunkt blive givet med vilkår om 3 års ejertid af de modtagne aktier, hvis der er risiko for, at aktionærerne i det indskydende selskab efterfølgende vil foretage en opdeling af selskaberne, som vil forrykke det hidtidige indbyrdes ejerforhold. Vilkåret begrundes med, at fusionsskattedirektivets (90/434/EØF) krav om pro rata-fordeling i modsat fald vil blive omgået.

Formålet med pro rata-kravet synes ikke i alle tilfælde beskyttelsesværdigt. Bevæggrundene for to eller flere aktionærers ønske om at dele et selskab mellem sig, kan være mange og forskellige, eksempelvis generationsskifte, løsning på samarbejdsvanskeligheder og driftsmæssige årsager.

Samtidig medfører pro rata-kravets forbud mod skævdeling, at forslaget om ophævelse af maksimalgrænsen for kontantvederlag ved spaltninger ikke får samme effekt som ved fusion og aktieombytning. Formålet med ophævelsen af maksimalgrænsen for kontantvederlag er at indbygge en stor grad af fleksibilitet i reglerne, hvilket pro rata-kravet er til hinder for, idet der ikke kan ske skævdeling mellem aktionærerne.

Det foreslås derfor at ophæve pro rata-kravet, således at der er mulighed for, at to eller flere aktionærer ved en skattefri spaltning kan opdele et eksisterende selskab mellem sig. Det er herefter de hidtidige aktionærers eget valg, hvordan de vil vederlægges, og i hvilke selskaber de efter spaltningen ønsker at være aktionærer, forudsat at der gives tilladelse til de skattefri dispositioner. Det er efter forslaget en betingelse, at vederlæggelsen af aktionærerne sker i samme forhold som hidtil. To aktionærer, der ejer henholdsvis 40 og 60 pct. af et selskab, skal således vederlægges i forholdet 40:100 og 60:100, men vælger selv, om de begge ønsker at være aktionærer i det eller de modtagende selskab(er).

Anskaffelsessummen for aktierne i det eller de modtagende selskaber fastsættes til den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab skal derfor fordeles på aktierne i det eller de modtagende selskab(er), hvilket sker efter forholdet mellem handelsværdien af de modtagende selskaber, eller forholdet mellem handelsværdien af det modtagende selskab og det indskydende selskab, hvis dette ikke ophører.

Ved denne værdiansættelse indgår også underskud, der kan fremføres efter ligningslovens § 15. Det samme gælder fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven i det indskydende selskab, hvor det indskydende selskab ikke ophører. I de sjældne tilfælde, hvor der i det indskydende selskab foreligger et fremførselsberettiget underskud, der kan anvendes i et sambeskattet modtagende selskab efter reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, indgår underskuddet i værdiansættelsen af det selskab, hvortil det henføres.

En konsekvens af forslaget er, at den hidtidige praksis, hvorefter der stilles 3 års ejertidsvilkår, hvis der er formodning eller sikkerhed for, at det indbyrdes ejerforhold mellem aktionærerne efterfølgende vil blive forrykket, således at dispositionen vil være i strid med pro rata-kravet, ikke kan opretholdes.

Kontantvederlæggelsen ved en spaltning beskattes efter aktieavancebeskatningsloven på samme måde som, hvis der var solgt aktier til tredjemand. Ved en spaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører, beskattes kontantvederlaget som udbytte på samme måde som ved en nedskrivning af aktiekapitalen.

Der skal fortsat ansøges om tilladelse til en skattefri spaltning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1. Såfremt det skønnes, at et hovedformål eller et af hovedformålene bag dispositionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse, vil der fortsat blive givet afslag på en ansøgning eller stilles vilkår for en skattefri spaltning. Det beror på en konkret vurdering, om en ansøgning skal afvises, eller om det anses for tilstrækkeligt at fastsætte særlige vilkår. Vilkårene kan tilsigte at imødegå omgåelse af fusionsskatteloven og andre skattelove.

Der ændres ikke på de øvrige betingelser i fusionsskatteloven, herunder kravet om, at de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab, skal udgøre en gren af en virksomhed, såfremt det indskydende selskab ikke ophører, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3. Der vil således ikke blive givet tilladelse til en skattefri spaltning med kontantvederlæggelse, hvis det vurderes, at grenkravet herved omgås.

Det foreslås, at der i fusionsskattelovens § 15 c som stk. 4 indsættes en bestemmelse om, at reglerne i kapitel 5 om tilførsel af aktiver finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af en brugsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a. Det er dog en forudsætning, at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 3 a, dvs. er et indregistreret aktieselskab eller en selskabsbeskattet brugsforening.

Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, det vil sige en samlet enhed, som kan fungere ved hjælp af egne midler.

Kompetencen til at træffe afgørelser efter § 15 c er blevet udlagt til Told- og Skattestyrelsen.

Kulbrinteskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at hvis den skattepligtige indkomst udviser et underskud, kan dette underskud fradrages i tilsvarende skattepligtig indkomst for de nærmest efterfølgende 15 år.

Denne fremførselsperiode er væsentligt længere end den normale fremførselsperiode, der er på 5 år, og som følger af ligningsloven. Denne længere periode er begrundet i, at der i kulbrinteindustrien skal foretages meget store investeringer til efterforskning og indvinding. Perioden er 15 år for denne særlige form for virksomhed for i højere grad at sikre, at investeringerne i efterforskning og indvinding ikke går tabt i skattemæssig henseende.

Udviser den skattepligtige indkomst ved indvinding underskud, kan den skattepligtige vælge helt eller delvist at overføre underskuddet til fradrag i anden indkomst. Bestemmelsen i § 11, stk. 3, forhindrer, at underskud fra anden virksomhed kan overføres til fradrag i indkomst ved kulbrinteindvinding. Denne begrænsning (»ring-fence«-virkning) har til formål at sikre beskatningsgrundlaget for indvindingsvirksomheden i tilfælde, hvor den skattepligtige driver anden underskudsgivende virksomhed.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, nr. 1, 3 og 5.

Det følger af kulbrinteskattelovens § 18, at hvis den opgjorte indkomst for et felt udviser underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst for feltet for de nærmest efterfølgende 15 indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Underskud ved opgørelsen af indkomst fra ét felt kan ikke overføres til fradrag i indkomst fra et andet felt. Underskuddet kan ikke fradrages i anden indkomst. Underskud fra anden indkomst kan ikke overføres til fradrag i feltindkomsten. Disse regler har til formål at fastholde beskatningsgrundlaget for de felter, der udviser overskud.

Det foreslås ligeledes at ophæve den tidsmæssige begrænsning på 15 år således, at underskud fra det enkelte felt skal kunne fremføres ubegrænset. Denne fremførsel skal dog stadigvæk være feltbegrænset.

Efter kulbrinteskatteloven § 19, stk. 2, kan der ske fremførsel af underskud, der er opstået, når summen af indkomsterne fra de felter, der udviser overskud, er blevet opgjort. Underskuddet kan fremføres i op til 15 år. Begrundelsen for at have denne 15 års regel er den samme som for reglerne i §§ 11 og 18, nemlig at der er tale om meget store investeringer, der er forbundet med efterforskning og indvinding af kulbrinter i olieindvindingsindustrien.

Det foreslås ligeledes, at ophæve den tidsmæssige begrænsning på 15 år således, at underskudsfremførslen bliver gjort tidsmæssigt ubegrænset.

Det foreslås at ændre reglerne i kursgevinstlovens § 24 om gevinst på gæld som følge af en tvangsakkord eller en frivillig akkord, således at en konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer bliver omfattet af regelsættet på samme måde som en nedsættelse af gælden.

Ved en gældskonvertering til aktier konverterer kreditor sin fordring mod debitorselskabet til nyudstedte aktier, dvs. aktier tilvejebragt ved en kapitalforhøjelse. Kreditor modtager dermed aktier som betaling for fordringen, idet anskaffelsessummen for aktierne udgør et beløb svarende til fordringens kursværdi. Debitorselskabet får rekonstrueret sin kapital ved, at gælden ændres til egenkapital. Debitorselskabet opnår en gevinst på gælden, såfremt gældens kursværdi på konverteringstidspunktet er lavere end værdien ved påtagelsen.

Efter kursgevinstlovens § 6 er hovedreglen, at selskaber skal medregne gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen. Som en undtagelse herfra gælder for det første, at gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab ikke medregnes, jf. kursgevinstlovens § 8, og for det andet at gevinst som følge af en akkord ikke skal medregnes, jf. kursgevinstlovens § 24. For begge undtagelser gælder dog, at en gevinst skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det omfang, gælden ved eftergivelsen nedskrives til et lavere beløb end værdien på nedsættelsestidspunktet. Sidstnævnte, der vedrører området mellem fordringens kursværdi og 0 kr., har ingen selvstændig betydning i forhold til gældskonverteringer, idet debitorselskabet betaler et vederlag svarende til fordringens kursværdi, jf. at kreditorselskabets anskaffelsessum for aktierne udgør et beløb svarende til fordringens kursværdi. Eventuelt kan også indgå en skattefri overkurs efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Reglerne i kursgevinstlovens § 8, 1. pkt., om skattefrihed af gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab omfatter såvel gældsnedsættelser som gældskonverteringer. Undtagelsen i kursgevinstlovens § 8, 2. pkt., hvorefter der indtræder skattepligt i det omfang, gælden nedskrives til et beløb under værdien på nedsættelsestidspunktet omfatter imidlertid kun gældsnedsættelser. Den nære sammenhæng mellem reglerne i kursgevinstlovens § 8, 1. og 2. pkt., i og med at 2. pkt., udgør en specifik undtagelse til 1. pkt., kunne umiddelbart tilsige en fuldt gennemført sidestillelse, men som det fremgår af ovenstående vil en sidestillelse i form af en udtrykkelig inddragelse af gældskonverteringer under kursgevinstlovens § 8, 2. pkt. alene være en ren formel ændring, da den i givet fald ikke vil få nogen reel indholdsmæssig betydning.

Reglerne i kursgevinstlovens § 24 om akkord omfatter gældsnedsættelser, men ikke gældskonverteringer. Det vil sige, at gevinst ved nedsættelse af gælden er skattefri, medmindre gælden nedskrives under værdien. Dette modsvares af en underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15. Gældskonverteringer falder derimod tilbage til hovedreglen i kursgevinstlovens § 6, hvorfor en gevinst altid er skattepligtig, mens der ikke indtræder underskudsbegrænsning.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for kursgevinstlovens § 24 til også at omfatte gældskonverteringer indebærer, at gældsnedsættelser og gældskonverteringer behandles ens. Det vil sige, at gevinst ved en konvertering som led i en akkord ligeledes bliver skattefri, og at dette modsvares af en eventuel underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15.

Fradragskontoen skifter navn til beskatningskontoen. Der sker ingen materielle ændringer.

I medfør af skattekontrollovens § 1, stk. 1, skal enhver, der er skattepligtig her til landet, selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvangivelsespligten består uanset, om den skattepligtige indkomst er positiv, negativ eller nul. Den nærmere fastsættelse af hvilke typer af oplysninger, der skal selvangives, fastsættes administrativt.

Skattemyndighederne foretager en skatteansættelse, uanset om skatteansættelsen udløser et skattetilsvar.

På selvangivelsen angives blandt andet indkomster og fradrag. For personer opgøres resultatet af de selvangivne indkomster og fradrag i personskattesystemet. Hvis resultatet viser et underskud i den skattepligtige indkomst eller i den personlige indkomst, registreres det i Told- og Skattestyrelsens centrale underskudsregister. Det underskud, der kan fremføres, printes på årsopgørelsen.

For selskaber er der i dag ingen central registrering og fremførslen af underskud sker manuelt. I forlængelse af dette lovforslag er det tanken at etablere et centralt underskudsregister i Told- og Skattestyrelsen for selskaber.

En skattepligtig, der har et fremførselsberettiget tab omfattet af aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, vil som udgangspunkt ikke selvangive i tabsåret. Tabet kommer i dag først til den skatteansættende myndigheds kendskab på det tidspunkt, hvor den skattepligtige har en fortjeneste, hvori vedkommende ønsker at modregne det pågældende tab.

Det foreslås i skattekontrollovens § 1, at samtlige tab og underskud, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, selvangives i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet opstår.

Tab og underskud, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er f.eks. kildeartsbegrænsede tab efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Det forhold, at et kildeartsbegrænset tab eller underskud ikke er selvangivet udelukker ikke, at en skattepligtig kan anvende tabet til modregning i et efterfølgende indkomstårs fortjeneste. Det gælder også, selv om den indkomst, som tabet eller underskuddet kan modregnes i, først opstår på et tidspunkt, hvor skatteansættelsen for det indkomstår, hvori tabet eller underskuddet er opstået, ikke kan genoptages efter reglerne i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Den skattepligtige opnår imidlertid en større retssikkerhed ved at selvangive sine kildeartsbegrænsede tab eller underskud i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet opstår. For det første vil det selvangivne tab eller underskud blive en del af ansættelsen, således at der opnås sikkerhed for størrelsen af underskuddet eller tabet. Hvis tabet eller underskuddet er selvangivet, kan det således ikke anfægtes af den skatteansættende myndighed uden for fristerne i skattestyrelsesloven. For det andet vil det alt andet lige blive sværere for den skattepligtige at dokumentere et tab eller et underskud, jo længere tid der forløber fra det tidspunkt, hvor tabet eller underskuddet er konstateret. For det tredje indebærer selvangivelse af tab og underskud, at den skattepligtige ikke risikerer at glemme sit tab eller underskud, fordi det pågældende tab eller underskud er registreret hos skattemyndighederne.

For at lette gennemførelsen af selvangivelsen af alle kildeartsbegrænsede underskud og tab, er det tanken, at der på selvangivelsen laves felter, hvor den skattepligtige selvangiver en saldo pr. kildeartsbegrænset underskud eller tab. På saldoen fragår gevinst/fortjeneste i indkomståret. Det beløb, der skal angives på saldoen, er beløbet ultimo indkomståret, det vil sige efter at gevinster/fortjenester i årets løb er fratrukket. Derved bliver ligningsmyndigheden gjort opmærksom på, at der er modregnet gammelt tab eller underskud i en aktuel fortjeneste eller et aktuelt overskud. Der skal alene ske selvangivelse i de indkomstår, hvor der er ændringer til saldoen, således at de skatteydere, der ikke ellers har rettelser til selvangivelsen ikke skal foretage sig noget i de år, hvor der ikke er ændringer til saldoen.

Det bemærkes, at for så vidt angår bogførings- eller regnskabspligtige, skal disse som hidtil vedlægge selvangivelsen et skattemæssigt årsregnskab, der opfylder visse mindstekrav, som fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, jf. skattekontrollovens § 3 og bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999. Det er ikke tilsigtet at ændre på disse bestemmelser som følge af ophævelsen af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab.

Efter den gældende § 10 i skattekontrolloven skal depotføreren hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder foretage indberetning vedrørende børsnoterede aktier, såfremt aktierne er deponeret for en person. Indberetningen skal blandt andet indeholde oplysning om, hvorvidt der er udtaget aktier fra depotet.

Det foreslås, at depotførerens pligt til at foretage indberetning om udtagelse af aktier fra depotet erstattes af en pligt for værdipapirhandleren til at foretage indberetning om afståelse af børsnoterede aktier, såfremt afståelsen er formidlet for en person. Indberetningen skal indeholde oplysninger om aktiens identitet, afståelsestidspunktet, samt afståelsessummen for aktien.

Indberetningen skal som udgangspunkt ske efter de samme regler, som gælder for andre indberetninger efter skattekontrolloven. De nærmere regler vil i øvrigt blive fastsat af skatteministeren i samarbejde med den finansielle sektor.

I forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvor den skattepligtige benytter underskuddet eller tabet til at reducere en positiv indkomst eller en avance, kan skattemyndighederne være uenige og ændre skatteansættelsen efter reglerne i skattestyrelseslovens §§ 34-35.

De afgørelser, som den kommunale skattemyndighed træffer i medfør af skattestyrelseslovens § 2, kan efter skattestyrelseslovens § 5 påklages til skatteankenævnet. Skatteankenævnets afgørelser og de afgørelser, den skatteansættende myndighed træffer i henhold til § 12 A kan efter skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1, påklages til Landsskatteretten og endelig indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31.

Klager over ændringer i grundlaget for ældre skatteansættelser, der får en ugunstig virkning for den skattepligtige i et senere indkomstår, indgives i forbindelse med en klage over skatteansættelserne i det senere indkomstår.

Opgørelsen af underskuddet eller tabet kan have betydning i forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvor underskuddet eller tabet ønskes fremført til. Med tidsubegrænset fremførsel af alle underskud og kildeartsbegrænsede tab, kan der gå mange år inden et forhold, der kan være relevant for tabet, skal dokumenteres. En prøvelse i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet opstår, giver mulighed for at løse eventuelle konflikter på et tidligere tidspunkt. Med adgang til prøvelse og klage isoleret set for underskudsåret eller tabsåret, vil det både for skattemyndighederne og for den skattepligtige være lettere at dokumentere relevante forhold. Den skattepligtige selvangiver underskud og tab.

Det foreslås, at der etableres en hjemmel til, at den skatteansættende myndighed foretager en ansættelse af de kildeartsbegrænsede underskud og tab i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet opstår. En sådan ansættelse vil skabe en sikkerhed for, hvad der er ret på det tidspunkt, hvor tabet eller underskuddet opstår, og hvor der er lettere adgang til at dokumentere forholdene, herunder forudsætninger for tabet eller underskuddet.

Det foreslås, at ansættelsen af de kildeartsbegrænsede underskud og tab kan påklages i det ligningsmæssige klagesystem, således at der allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet opstår, tages ligningsmæssig stilling til tabet eller underskuddet.

Efter lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt og lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund kan underskud fradrages i de følgende 15 indkomstår. Underskud før ibrugtagning af disse anlæg, i hvilken periode der ikke er nogen indtægt, kan efter de gældende love fradrages i de følgende 30 indkomstår.

Denne fremførselsperiode er væsentligt længere end den normale fremførselsperiode, der er på 5 år, og som følger af ligningsloven. Reglen er indført, idet selskaberne A/S Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen ikke fuldt ud kunne udnytte de i anlægsfasen opståede underskud inden for den dagældende 5-års frist. Der skabtes derfor lovhjemmel til, at selskaberne kan fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst i længere tid.

Det foreslås at ophæve den tidsmæssige begrænsning, hvorefter underskud kun kan fremføres til modregning inden for 15 år. Da den generelle regel om tidsbegrænsning for underskudsfremførsel bliver ophævet, er det en konsekvensændring, at reglerne for underskudsfremførsel efter lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt og lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund også bliver lempet. Herefter bliver det muligt også for disse selskaber at fremføre underskud tidsubegrænset.

Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse som følge af ændringen under nr. 2 nedenfor.

Lovforslaget indeholder en mulighed for skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, til efter ligningsfristens udløb at ændre valget for, hvorvidt den skattepligtige ønsker at benytte virksomhedsordningen. Muligheden skal gælde, såfremt betingelserne for ændring af den skattepligtiges skatteansættelse efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35, er opfyldt, og i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordning. En tilsvarende mulighed foreslås indført for kapitalafkastordningen.

Ifølge den gældende regel i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt., skal den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelsen for et indkomstår tilkendegive, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Efter bestemmelsens 2. og 3. pkt., kan den skattepligtige ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af ligningsfristen, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1. Det vil med den gældende frist i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, sige senest den 30. juni i det andet kalenderår efter det indkomstår, som ansættelsesfristen vedrører.

Den gældende bestemmelses formål er at give den skattepligtige mulighed for efter modtagelsen af årsopgørelsen at ændre den beslutning, der blev truffet ved indgivelsen af selvangivelsen, idet konsekvenserne af en beslutning kan være vanskelige at overskue på dette tidspunkt. Bestemmelsen er en ubetinget ret for den skattepligtige til at ombestemme sig inden for den givne frist. Den korte frist skal derfor ses i lyset af, at der ikke stilles krav om, at den skattepligtige skal begrunde ændringen eller komme med nye oplysninger.

Ifølge den gældende bestemmelse er der således ikke mulighed for efter udløbet af ligningsfristen at ændre valget for, hvorvidt den skattepligtige ønsker at benytte virksomhedsordningen eller ikke. I situationer, hvor den skattepligtige først efter udløbet af denne frist opnår sikkerhed for, om det er fordelagtigt at anvende ordningen, anses disse regler for at være for restriktive.

Derfor foreslås det, at den skattepligtige skal have mulighed for omvalg, i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordningen, og når betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 eller 35 er opfyldt.

Bestemmelsen giver den skattepligtige mulighed for at ændre sit valg af ordning efter udløbet af ligningsfristen, i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordning. Herved undgås den situation, hvor skattemyndighederne efter udløbet af ligningsfristen foretager ændringer i skatteansættelsen eller i øvrigt foretager ligningsmæssige korrektioner, som betyder, at den skattepligtige ville have truffet et andet valg, hvis han havde kendt til ændringen, dengang han traf valget.

Med udtrykket »betydning for valg af virksomhedsordning« menes sådanne korrektioner eller ansættelsesændringer, der får konsekvenser i relation til anvendelsen af virksomhedsordningen, og hvor den skattepligtige kan godtgøre, at det er en økonomisk fordel at ændre valg af ordning.

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor den skattepligtige overvejer, om virksomhedsordningen overhovedet skal anvendes eller ej. Ændringer af valg, der træffes under virksomhedsordningen, f.eks. spørgsmålet om en blandet benyttet bil skal medtages i ordningen eller ej, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Det er en forudsætning for ændring af valg af ordning, at betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 eller 35 er opfyldt. Skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 indeholder betingelserne for adgangen til at ændre en skatteansættelse. Den almindelige frist for ændring af en skatteansættelse fremgår af § 34. Det er en betingelse for ændring af skatteansættelsen inden for den almindelige ansættelsesfrist i § 34, at den skattepligtige inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægger nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Skattestyrelseslovens § 35 indeholder en række objektiverede tilfælde, der kan begrunde ansættelsesændring for indkomstår uden for den almindelige ansættelsesfrist i § 34. Betingelserne for den skattepligtiges adgang til at få ændret skatteansættelser for indkomstår, der ligger mere end 3 år forud i tid, er således objektiveret, og det er en forudsætning for ændring af en skatteansættelse, at der foreligger en situation som nævnt i § 35, stk. 1, og at de øvrige betingelser i § 35 er opfyldt.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 1, finder ændringsadgangen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, tilsvarende anvendelse for skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed og anvender kapitalafkastsordningen, og forslaget får dermed også betydning for sådanne skattepligtige.

Den skatteansættende myndighed skal gøre den skattepligtige opmærksom på muligheden for at få ændret valget.

Lovforslaget indeholder en mulighed for skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed og anvender virksomhedsordningen, til at ændre disponering af overskud i virksomhedsordningen, såfremt den skattepligtige efter selvangivelsesfristens udløb får ændret sin skatteansættelse.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 10, stk. 1, kan overskud overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at lovfæste en praksis, som blev ophævet ved med virkning for indkomståret 2000, jf. TfS 1999, 932. Praksis gik ud på, at hvis virksomhedens overskud blev forøget som følge af ligningsmæssige ændringer, var der efterfølgende mulighed for at afsætte beløb til overførsel. Hvis den skattepligtige ikke anviste, hvorledes ændringen skulle effektueres, ville yderligere overskud blive anset for opsparet. Yderligere kapitalafkast, der skulle tvangshæves, ville blive anset for indskudt.

Praksis blev ophævet, fordi Told- og Skattestyrelsen konstaterede, at muligheden for efterfølgende afsætning af beløb til overførsel hverken fremgik af lovteksten eller forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Det har vist sig, at det er uhensigtsmæssigt ikke at have mulighed for, at den skattepligtige kan ændre overskudsdisponeringen i forbindelse med ansættelsesændringer, hvor virksomhedens overskud forhøjes eller nedsættes. Kendskab til årets overskud er ofte en afgørende forudsætning for at foretage en optimal overskudsdisponering.

Det foreslås derfor at lovfæste den dagældende praksis. Den skattepligtige har herefter mulighed for at få ændret hensættelserne til senere faktisk hævning. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen. Det foreslås, at den skattepligtige skal have denne mulighed, når betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens § 34 eller § 35 er opfyldt. Se bemærkningerne til nr. 2 om skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Hvis den skattepligtige ikke anviser, hvorledes ændringen skal effektueres, vil yderligere overskud blive anset for opsparet. Yderligere kapitalafkast, der skal tvangshæves, vil blive anset for indskudt.

Adgangen til at ændre overskudsdisponeringen gælder kun ændring af hensættelser til senere faktisk hævning. De beløb, som henstår på konto for hensættelser til senere faktisk hævning, er beløb i virksomhedsordningen, som den erhvervsdrivende kan hæve i det følgende år forud for visse andre hævninger. Kontoen er udtryk for virksomhedens »gæld« til den erhvervsdrivende. Beløb, der er overført til privat forbrug, kan ikke ændres efterfølgende, da beløbet ikke længere er omfattet af virksomhedsordningen.

Adgangen til at afsætte yderligere beløb til overførsel gælder fortsat ikke ved ansættelsesændringer som følge af fejl ved den selvangivne overskudsdisponering, men alene ved ændringer af virksomhedens overskud, jf. TfS 1998, 720 (LSR).

Den skatteansættende myndighed skal gøre den skattepligtige opmærksom på muligheden for at få ændret hensættelserne.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, kan virksomhedsskat fra hævet opsparing, som er overtaget ved succession, kun modregnes i slutskatten herunder i ægtefælles slutskat. Resterende virksomhedsskat kan fremføres til modregning i de kommende 5 års slutskatter.

Denne 5 års begrænsning foreslås ophævet på samme måde, som det blev foreslået vedrørende bestemmelsen i personskattelovens § 8 a, stk. 5, omhandlende uudnyttet skatteværdi af negativ aktieindkomst.

Efter virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 6, kan resterende virksomhedsskat fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. Denne 5 års-begrænsning foreslås ophævet.

Der er tale om en nyaffattelse af § 22 c, stk. 2, nr. 3a og 3b, der indeholder kravet om, at der skal ydes en ikke uvæsentlig arbejdsindsats i virksomheden, og at aktionæren enten alene eller sammen med andre ansatte skal eje mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Det foreslås at fjerne kravet om, at der skal ydes en arbejdsindsats i det selskab, hvori der erhverves aktier således, at det ikke længere en betingelse for anvendelse af kapitalafkastordningen for aktier og anparter, at skatteyderen deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet. Herved fjernes hindringen for, at skatteyderen kan anvende ordningen på køb af aktier i et holdingselskab til det selskab, hvori skatteyderen lægger sin arbejdsindsats.

Efter overgangsbestemmelsen § 10, stk. 8, i lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. - elreformen), kan overdragelse af elvirksomhed, der sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, ske uden skattemæssige konsekvenser, når visse betingelser er opfyldt.

Det er bl.a. en betingelse, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af virksomheden indsender genpart til Told- og Skattestyrelsen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted.

Det har vist sig, at mange elselskaber ikke har indsendt de foreskrevne dokumenter til Told- og Skattestyrelsen, hvilket medfører, at overdragelserne ikke kan ske skattefrit. Dette anses som en utilsigtet konsekvens, idet formålet med bestemmelsen er, at overdragelser, der sker som følge af elforsyningslovens bestemmelser, kan ske uden skattemæssige konsekvenser. Dette formål er i overensstemmelse med intentionerne bag elreformaftalen af 3. marts 1999.

Ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. - elreformen) blev indsat en overgangsbestemmelse i § 10, stk. 12. Efter denne bestemmelse kunne kommuner og selvejende institutioner i 2000 overføre elforsyningsvirksomhed vederlagsfrit til en forbrugerejet elforsyningsvirksomhed, eller omvendt få tilført en forbrugerejet elforsyningsvirksomhed uden skattemæssige konsekvenser. Herved blev den fortsættende virksomheds muligheder for videreførelse og udvikling styrket, hvilket var i overensstemmelse med intentionerne i elreformaftalen.

Det har nu vist sig, at der i praksis er behov for en udvidelse af denne omstruktureringsregel.

For det første er der brug for, at den eksisterende bestemmelse udvides til at omfatte overførsler fra en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal, eller selvejende elforsyningsvirksomhed til en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller en selvejende elforsyningsvirksomhed.

Det foreslås derfor at ændre 3. pkt. i § 10, stk. 12, således at § 10, stk. 12, 1. og 2. pkt., nu finder tilsvarende anvendelse, når en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal, eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller en selvejende elforsyningsvirksomhed. Henvisningen i det gældende 2. pkt. til bestemmelserne i § 10, stk. 8, medfører, at sådanne overdragelser ikke har skattemæssige konsekvenser for overdrager, og at den modtagende virksomhed indtræder i overdragerens skattemæssige indgangsværdier fastsat efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6. Indtægter og udgifter i overdragers virksomhed i 2000 medregnes ved den modtagende virksomheds indkomstopgørelse med virkning fra den 1. januar 2000.

En forbrugerejet virksomhed kan være organiseret som en koncern, således at den direkte forbrugerindflydelse udøves i forhold til et holdingselskab, der ejer datterselskaber, der udøver de i henhold til elforsyningsloven foreskrevne aktiviteter. § 10, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse på sådanne datterselskaber. Bestemmelsen regulerer derimod ikke de skattemæssige konsekvenser for de forbrugere, der direkte eller indirekte ejer elforsyningsvirksomhederne.

For det andet er der behov for, at den eksisterende bestemmelse udvides til at omfatte overførsler, der sker i 2001 og 2002. Dette gælder også den foreslåede udvidelse af, hvilke elselskaber der er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås derfor i 4. pkt., at § 10, stk. 12, 1.-2 og det foreslåede 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser i 2001 eller 2002. Det er en betingelse, at overdragelsen tillægges virkning fra den 1. januar i det indkomstår, hvor overdragelsen sker. Den modtagende virksomhed indtræder i overdragerens skattemæssige indgangsværdier fastsat efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, reduceret med de afskrivninger, der er foretaget siden overgangen til skattepligt. Indtægter og udgifter i overdragers virksomhed i det indkomstår, hvor overdragelsen finder sted, medregnes ved den modtagende virksomheds indkomstopgørelse med virkning fra den 1. januar i det pågældende indkomstår.

Det foreslås endvidere som 5. pkt., at der kan ske vederlagsfri overdragelse til en direkte eller indirekte forbrugerejet forening, der driver den i 1. pkt. nævnte elforsyningsvirksomhed via et helejet datterselskab. Efter den gældende bestemmelse kan der alene ske overdragelse til en direkte eller indirekte forbrugerejet elforsyningsvirksomhed, som selv udøver de i elforsyningsloven foreskrevne aktiviteter. Den direkte forbrugerindflydelse kan udøves i forhold til et holdingselskab, der ejer datterselskaber, der udøver de i elforsyningsloven foreskrevne aktiviteter. Den gældende overdragelsesbestemmelse finder anvendelse ved overdragelser til holdingselskabet og til datterselskabet, såfremt det pågældende selskab eller den pågældende forening driver el-virksomhed.

Den gældende bestemmelse finder derimod ikke anvendelse ved overdragelse til et holdingselskab, der kun indirekte gennem et datterselskab driver elforsyningsvirksomhed. Det foreslås, at der kan ske overdragelse til en forening, der ikke selv udøver de i elforsyningsloven foreskrevne aktiviteter, såfremt foreningen ejer et datterselskab, der driver elforsyningsvirksomhed.

Flere af ændringerne i lovforslaget foreslås tillagt virkning før såvel lovforslagets fremsættelse som lovens ikrafttrædelse, jf. også bemærkningerne til stk. 2-17 nedenfor. Da de pågældende ændringer er begunstigende, er det ikke betænkeligt, at de tillægges tilbagevirkende kraft.

Den foreslåede justering af reglerne om afskrivning på immaterielle rettigheder, jf. lovforslagets § 1, har virkning for erhvervelse af rettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, når erhvervelsen finder sted den 1. januar 1999 eller senere. På denne måde sikres det, at justeringen får virkning fra det tidspunkt, hvor den utilsigtede skærpelse af afskrivningslovens § 40, stk. 2, trådte i kraft.

Det foreslås, at ophævelsen af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab tillægges virkning for tab og underskud, der opstår fra indkomståret 2002, jf. dog bemærkningerne til stk. 4 nedenfor. For underskud og tab vedrørende indkomståret 2001 og tidligere indkomstår, anvendes de tidligere gældende tabs- og underskudsregler.

Det foreslås i 1. pkt., at for indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, dog fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 1. Denne regel svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 31, stk. 2. Reglen er en undtagelse fra reglen i kursgevinstlovens § 31, stk. 2, om, at tab kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på kontrakten tilbage til 2002.

Kan et tab for et indkomstår i perioden 2002-2007 ikke fradrages, fordi det overstiger skattepligtige nettogevinster på kontrakten for de 5 seneste indkomstår, og heller ikke fradrages i indkomstårets nettogevinster på alle aktiebaserede kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, kan det fremføres til fradrag i nettogevinster på alle aktiebaserede kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 i alle efterfølgende indkomstår uden tidsbegrænsning,

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 32, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 4, dog fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter. Denne regel svarer indholdsmæssigt til det gældende § 32, stk. 2. Reglen er en undtagelse fra reglen i kursgevinstlovens § 32, stk. 2, om, at tab kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på kontrakter tilbage til 2002.

Kan et tab for et indkomstår i perioden 2002-2007 ikke fradrages, fordi det overstiger skattepligtige nettogevinster for de 5 seneste indkomstår, og heller ikke fradrages i indkomstårets nettogevinster på kontrakter, kan det fremføres til fradrag i nettogevinster på kontrakter i alle efterfølgende indkomstår uden tidsbegrænsning.

Det foreslås, at objektiveringen af reglerne om CFC-beskatning og udvidelsen af muligheden for at ændre valg af beskatningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende tillægges virkning for indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

Tilsvarende foreslås udvidelsen af kapitalafkastordningen for aktier og anparter, jf. lovforslagets § 15, nr. 7 og 8, tillagt virkning fra og med indkomståret 2002. Det indebærer, at ordningen kan anvendes i indkomståret 2002 på aktier anskaffet fra og med kapitalafkastordningens indførelse. For aktieanskaffelser i 2001, hvor kravet til ydelse af arbejdsindsats ikke har været opfyldt i indkomståret 2001, kan skatteyderen således (først) i indkomståret 2002 anvende kapitalafkastordningen på renteudgifterne i forbindelse med købet.

Det foreslås, at muligheden for en isoleret lagerbeskatning af investeringsbeviser i »PAL-investeringsforeninger«, jf. særligt lovforslagets § 2, nr. 8, muligheden for at fondsmæglerselskaber kan ligge inde med handelsbeholdning af sådanne investeringsbeviser, jf. særligt lovforslagets § 11, nr. 4, og muligheden for dispensation, hvis investeringsbeviset sælges til medlemmer uden for den tilladte medlemskreds, jf. lovforslagets § 11, nr. 5, tillægges virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår.

Dermed får de foreslåede ændringer virkning for det første indkomstår, hvor der var mulighed for lempelig beskatning af »PAL-investeringsforeninger«.

Tilsvarende foreslås det, at udvidelsen af fristen for indbetalinger til pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende for personer med forskudt indkomstår, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, tillægges virkning fra og med indkomståret 2001. Ændringen får herved virkning fra samme tidspunkt som selve ordningen med pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at ophævelsen af kravet om, at den kontante betaling ved en skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning maksimalt kan udgøre 10 pct. af værdien af de modtagne aktier, tillægges virkning for aktieombytninger, fusioner og spaltninger, der foretages med ombytningsdato, fusionsdato eller spaltningsdato den 1. juli 2002 eller senere. Tilsvarende foreslås ophævelsen af pro rata-kravet ved spaltninger tillagt virkning for spaltninger med spaltningsdato den 1. juli 2002 eller senere.

Det foreslås, at adgangen til at dispensere fra 6 måneders fristen i relation til aktieavancebeskatningslovens regler om skattefri aktieombytning tillægges virkning for aktieombytninger, hvor den første ombytningsdag er den 1. juli 2002 eller senere.

Det foreslås, at de ændrede betingelser om fordeling af udlodninger, jf. lovforslagets § 11, nr. 3, og udvidelsen af muligheden for skattefrie omstruktureringer for brugsforeninger, jf. lovforslagets § 5, nr. 4, samt præciseringen af kommunale elselskabers skattepligt, jf. lovforslagets § 11, nr. 1 og 8, tillægges virkning fra og med den 1. januar 2002.

Det foreslås, at forslaget om ensartede skattemæssige regler for gældsnedsættelser og gældskonverteringer, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, tillægges virkning for gæld, der som led i en akkord konverteres til aktier eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller senere.

Det foreslås, at afklaringen af den skattemæssige behandling af andelsforeninger med aktiviteter, der ikke er omfattet af foreningens kooperative formål, jf. lovforslagets § 11, nr. 2, tillægges virkning fra og med ikrafttrædelsesdagen.

Det foreslås endvidere, at de andelsselskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er kooperationsbeskattet og ejer aktier/anparter i ikke-kooperative selskaber, kan fortsætte med disse aktiviteter, uden at skulle afhænde aktiviteterne eller få ændret deres beskatning bagud i tid.

Det foreslås, at nedsættelsen af ejerkravet for modtagelsen af skattefrie udbytter, jf. lovforslagets § 11, nr. 6 og 10, tillægges virkning for udbytter, der vedtages udloddet eller udbetalt den 1. januar 2002 eller senere. Det samme virkningstidspunkt foreslås i relation til muligheden for at modtage skattefrie udbytter fra elselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-f., jf. lovforslagets § 11, nr. 9 og 11.

Det foreslås, at den ændrede skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, tillægges virkning fra 1. januar 2003.

Den hidtil gældende skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, indebærer, at havne og lufthavne, der har sideordnede aktiviteter, bliver skattepligtige af alle indtægter. Da der i praksis har været en vis usikkerhed om, hvad begrebet sideordnet aktivitet omfatter, findes det mest hensigtsmæssigt at foreslå, at havne og lufthavne, der hidtil har anvendt skattefritagelsesbestemmelsen, ikke bliver skattepligtige for tiden før den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, har virkning. Derved gives havne og lufthavne – hvis de har behov herfor - en rimelig frist til at omorganisere deres aktiviteter.

Det foreslås, at ophævelsen af maksimeringsreglen vedrørende selskabers overskydende skat tillægges virkning for overskydende skat vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår. Virkningstidspunktet afstemmes således med ibrugtagningen af et nyt edb-system, hvorved tilretning af det gamle edb-system undgås.

Det foreslås, at ændringen af renteberegningsreglerne for selskabers restskat, jf. lovforslagets § 11, nr. 14 og 15, tillægges virkning for renter vedrørende restskat, der forfalder den 1. august 2002 eller senere. Herved sikres det, at administrationen har den fornødne tid til at indrette forretningsgangene vedrørende beregningen af renterne.

Det foreslås, at muligheden for skattepligtige, der driver selvstændig virksomhed og anvender virksomhedsordningen, til at ændre disponeringen af overskud efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse i forbindelse med ændringer af skatteansættelsen, jf. lovforslagets § 15, nr. 3, skal have virkning fra og med indkomståret 2000. Hermed stilles skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed og anvender virksomhedsordningen, overfor en kontinuerlig retstilstand.

Det foreslås endvidere, at udvidelsen af reglerne om omstrukturering af elselskaber, jf. lovforslagets § 17, tillægges virkning fra og med indkomståret 2000. Da ændringerne er af begunstigende karakter, findes det ikke betænkeligt, at ændringerne tillægges tilbagevirkende kraft.

Det foreslås, at pligten for en værdipapirhandler til at foretage indberetning om afståelse af børsnoterede aktier skal have virkning første gang for indberetninger vedrørende afståelse af aktier i kalenderåret 2002. Der skal således ske indberetning første gang senest den 20. januar 2003 vedrørende aktier afstået i kalenderåret 2002, jf. skattekontrollovens § 9 A.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændring:

§ 40. - - - Stk. 2. …		1. § 40, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den i 1. pkt. nævnte sats med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.		»Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.«.

		§ 2
		I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2. … Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.		1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«. 2. § 2, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.«. 3. I § 2, stk. 2, 5. pkt., ændres »5 efterfølgende« til: »følgende«.

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,		4. I § 2 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, ændres »jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2,« til: »jf. stk. 9,«.
1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og 2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.
Stk. 2.Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og 2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og 3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
...		5. § 2 a, stk. 6 og 7, affattes således:
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når indkomsten i det selskab, der har udstedt aktierne, uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud for afståelsen har været		»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når den skattepligtige uafbrudt siden aktiernes erhvervelse har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.
1) undergivet beskatning efter selskabskattelovens § 32, fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H eller 2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens § 1 eller 3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, eller 4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af nr. 1-3.
Stk. 7.Stk. 6, nr. 2-4, finder kun anvendelse, såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H.		Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt aktierne har været ejet i en sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud for afståelsen og den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.«.

		6. I § 2 a indsættes som stk. 9:
		»Stk. 9. Et selskabs virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.«.

§ 2 f. Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7, og som ikke er pengeinstitutter omfattet af denne lovs § 3, stk. 4, medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, (lagerprincippet). I øvrigt finder bestemmelserne i §§ 2-8 og 11 ikke anvendelse.		7. I § 2 f ændres »pengeinstitutter« til: »pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber«.

§ 3. …		8. I § 3, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelser efter 1. og 2. pkt.		»Den skattepligtige, der anvender realisationsprincippet ved afståelse af aktier, kan en gang for alle vælge at anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«. 9. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres »2. pkt.« til: »2. og 3. pkt.«.
Stk. 3…		10. I § 3, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:
Stk. 4. Såfremt den skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.		»Skattepligtige, som skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.«.

§ 13. … Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.		11. I § 13, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., udgår: »på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor«.
Stk. 3. Skatteministeren kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor. Tilladelse gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.		12. § 13, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
Stk. 4. Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Ombytning af aktier i skattemæssig henseende kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.		13. I § 13, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: »Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt.«.

		§ 3
		I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 18. september 2001, foretages følgende ændringer:

§ 6. … Stk. 5. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, 3 og 4, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 6. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1, 3 og 4 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.		1. I § 6, stk. 5, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«. 2. § 6, stk. 5, 3. pkt., affattes således: »Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.«.
Stk. 6. …
Stk. 7. Overstiger en ægtefælles tab dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår, og hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.		3. I § 6, stk. 7, 2. pkt., ændres »5 efterfølgende« til: »følgende«.

		§ 4
		I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1278 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 3. … Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6. Såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.		1. I § 3, stk. 2, 4. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«. 2. § 3, stk. 2, 5. pkt., affattes således: »Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.«.

		3. § 12 affattes således:
§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.		»§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-13, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«.

		§ 5
		I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.		1. I § 2, stk. 1, ophæves: »på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi«.

§ 8. …		2. § 8, stk. 6, 2.og 3. pkt., affattes således:
Stk. 6. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15 ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor. Ved fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, medens 2. pkt. alene finder anvendelse, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 indkomstår forud herfor. Skatteministeren kan dog tillade, at underskud fra et felt, jf. kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1, fra tidligere år i et af selskaberne kan bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse for feltet.		»Ved fusion mellem et sambeskattet moder- og datterselskab kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag. Ved fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.«.

§ 15 a. …		3. § 15 a, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.		»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.«.

		4. I § 15 c indsættes som stk. 4:
		»Stk. 4. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for en brugsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, hvis det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 3 a.«.

		§ 6
		I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 910 af 16. december 1998, foretages følgende ændringer:

§ 11. Såfremt den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i tilsvarende skattepligtig indkomst for de nærmest efterfølgende 15 år. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.		1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«. 2. § 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«.

§ 18. Udviser den for et felt opgjorte indkomst i indkomst for feltet for de nærmest efterfølgende 15 indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i tidligere års indkomst. Underskud ved opgørelsen af indkomst fra eet felt kan ikke overføres til fradrag i indkomst fra et andet felt. Underskud, som nævnt i 1. punktum, kan ikke fradrages i anden indkomst. Underskud fra anden indkomst kan ikke overføres til fradrag i indkomst fra et felt.		3. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«. 4. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«.

§ 19. … Stk. 2. Udviser den efter stk. 1 opgjorte skattepligtige indkomst underskud, kan dette underskud fradrages i tilsvarende indkomst for de nærmest efterfølgende 15 indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i tidligere års indkomst. Underskud som nævnt i 1. punktum kan ikke fradrages i anden indkomst. Underskud fra anden indkomst kan ikke overføres til fradrag i indkomst efter stk. 1.		5. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«. 6. § 19, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«.

		§ 7
		I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.		1. I § 24, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.«.

§ 31. …		2. § 31, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.		»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.«.
Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.		3. I § 31, stk. 3, 1. pkt., og § 32, stk. 3, 1. pkt., ændres »følgende 5« til: »følgende«.

§ 32. …		4. § 32, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Tab på en kontrakt omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.		»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.«.
Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.		5. I § 32, stk. 3, 5. pkt., ændres »efterfølgende 5« til: »følgende«.

		§ 8
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

§ 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.		1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »nærmest efterfølgende fem« til: »følgende«. 2. § 15, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«.
Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.		3. § 15, stk. 2, 5. pkt., ophæves.

§ 16 C. … Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.		4. I § 16 C, stk. 6, 1. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

		5. § 16 H affattes således:
§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, eller hvis beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.		»§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis: selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3-4, for det pågældende indkomstår, og selskabets CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.
Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.		Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.		Stk. 3. Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, sidste pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 4. I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 2, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 4, og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 2, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 4, for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk merskat udbetales kontant. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 3, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor merskatten tilbagebetales.		Stk. 4. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.
		Stk. 5. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.«.

§ 33. … Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.		6. I § 33, stk. 8, 1. pkt., ændres »nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«. 7. § 33, stk. 8, 3. og 4. pkt., ophæves.

		§ 9
		I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12, 13 og 15 A nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Det samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person.		1. I § 18, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.: »Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for.«.

§ 53 A. … Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af livsforsikrings- og pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det efter 3. pkt. opgjorte afkast efter forholdet mellem kapitalværdien af de pågældendes respektive dele af ordningen. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende 5 indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår.		2. I § 53 A, stk. 3, 5. pkt., udgår »5«.

		§ 10
		I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1282 af 20. december 2000, og senest ved § 5 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:


§ 4 a. … Stk. 3. En skattepligtig der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give den kommunale skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysning om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.		1. I § 4 a ophæves »stk. 4 og stk. 4« og i stedet indsættes: »stk. 4 og stk. 5«.
Stk. 4. Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster eller tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af denne bestemmelse.
Stk. 4. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 8 a. … Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.		2. I § 8 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, 2. pkt., nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5-års-perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.		3. I § 13, stk. 1, 2. pkt., udgår »5«. 4. § 13, stk. 1, 3. pkt., affattes således: »Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a og 7, samt § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.«.
Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.		5. I § 13, stk. 2, 4. pkt., udgår »de 5«. 6. § 13, stk. 2, 6. pkt., affattes således: »Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.«.
Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de næste 5 indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.		7. I § 13, stk. 3, 2. pkt., ændres »næste 5« til: »følgende«.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.		8. I § 13, stk. 4, 5. pkt., udgår »5«. 9. § 13, stk. 4, 8. pkt., affattes således: »Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.«.

§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 4, stk. 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1. og 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.		10. § 13 a, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
…
Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er uudnyttet fradragsberettiget underskud fra samme indkomstår, som en negativ skat af aktieindkomst stammer fra, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før den negative skat af aktieindkomsten, således at den negative skat kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Hvis der skal ske nedsættelse af flere forskellige års negative skat af aktieindkomst og underskud, nedsættes ældre år før yngre. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.		11. § 13 a, stk. 4, 4. pkt., affattes således: »Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet.«. 12. § 13 a, stk. 4, 5. pkt., ophæves.

		§ 11
		I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret bl.a. ved § 35 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 1284 af 20. december 2000, § 6 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, lov nr. 282 af 25. april 2001 og senest ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 1. …		1. § 1, stk. 1, nr. 2 f, affattes således:
2 f) kommuner, der driver netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed. For virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, omfatter skattepligten også indtægt ved virksomhed med varmeproduktion, hvis der sker samproduktion af elektricitet og varme. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed,«.		»2 f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,«.
		2. § 1, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse,		»3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som – bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital – anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,«.
		3. § 1, stk. 1, nr. 3 a, affattes således:
3 a) brugsforeninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, hvis leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes medlemmers private forbrug, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - ved udlodninger til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, anvender den stedfundne omsætning med de pågældende medlemmer som grundlag for udlodning til disse, eller som ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Ligningsrådet, og som ikke er omfattet af nr. 3,		»3 a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvist ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger – bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de pågældende medlemmer, eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Ligningsrådet,«.
---
5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, omfattes af nr. 6. Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Det er en betingelse, at investeringsforeningen eller pengeinstituttet alene sælger investeringsbeviser til den i 3. pkt. nævnte medlemskreds, og at udtrykket »PAL« indgår i navnet på investeringsforeningsafdelingen,		4. § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt., affattes således: »Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af investeringsbeviserne. Det er en betingelse, at investeringsforeningen, pengeinstitutterne og fondsmæglerselskaberne alene sælger investeringsbeviser til den i 3. pkt. nævnte medlemskreds, og at udtrykket »PAL« indgår i navnet på investeringsforeningsafdelingen,«.
		5. I § 1 indsættes som stk. 7:
		»Stk. 7. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren tillade, at en akkumulerende investeringsforening beskattes efter stk. 1, nr. 6, uanset at investeringsbeviser i foreningen er solgt til andre end den i stk.1, nr. 5 a, 3. pkt., nævnte medlemskreds.«.

§ 2. … c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.		6. I § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., ændres »25 pct.« til: »20 pct.«.

§ 3. …		7. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.		»4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter – bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital – ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selvom en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder udenfor formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.«.
		8. § 3, stk. 7, affattes således:
Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.		»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, om elforsyning, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.		9. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 2 e-f,«. 10. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres »25 pct.« til: »20 pct.«.
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.		11. I § 13, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 2 e-f,«.

§ 17. … Stk. 4. For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 5 og 6, i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.		12. I § 17, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, stk. 4 og 5«.

§ 29 B. … Stk. 5. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på 4 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 4 pct. af den højeste indkomstskat i indkomståret eller i et af de to seneste indkomstår forud for indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger 25.000 kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.		13. § 29 B, stk. 5, 4. og 5. pkt., ophæves.

§ 30. … Stk.2. Medfører en forhøjet skatteansættelse, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og indtil betalingsdagen, dog ikke længere end indtil udgangen af den måned, hvori beløbet forfalder. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.		14. I § 30, stk. 2, 3. pkt., ændres »indtil betalingsdagen, dog ikke længere end indtil udgangen af den måned, hvori beløbet forfalder.« til: »til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.«.
---
Stk. 4. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde forrentes beløbet ikke efter stk. 2, 3. pkt., i den måned, hvori beløbet forfaldt til betaling. Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.		15. § 30, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

		16. § 32 affattes således:
§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, eller hvis beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.		»§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne positive beløb, hvis: datterselskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4 for det pågældende indkomstår, og datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.
Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele		Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Ligningsrådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.
Stk. 3. Reglerne om tvungen sambeskatning finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.		Stk. 3. Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31, stk. 6. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse uanset, om der efter danske regler er adgang her til. Såfremt datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 4. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol eller væsentlig indflydelse. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, og som er anskaffet, før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse. § 31, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9.		Stk. 4. Ved opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1 i det omfang, datterselskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.
Stk. 5. Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 4 nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til fradrag i senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, optjent af samme selskab.		Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af:
		1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
		2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.
		3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 3.
		4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.
		5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.
		6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
		7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.
		8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.
		9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.
		10) Såfremt datterselskabets samlede indkomst efter fradrag af fremførte og overførte underskud er positiv og datterselskabets CFC-indkomst skal medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse: Den del af datterselskabets indkomst efter stk. 4, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 1, udgør af den samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den del af underskuddet, der falder på anden indkomst end CFC-indkomst, kan ikke fremføres.
Stk. 6. Medmindre andet er bestemt, finder bestemmelserne om opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning.		Stk. 6. Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens §16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 7. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.		Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC- indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4.
Stk. 8. Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er betingelserne for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der perioderegnskab for datterselskabets virksomhed i denne periode.		Stk. 8. Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet.
Stk. 9. I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 4 og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 4 for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk merskat som følge af denne bestemmelse modregnes i moderselskabets øvrige skatter. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant.		Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.
Stk. 10. Moderselskabet fører en fradragskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.		Stk. 10. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som der efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.
Stk. 11. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.		Stk. 11. Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne periode.
Stk. 12. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-8.		Stk. 12. Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De tre indkomstår, der ligger forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele perioden har kontrol eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6.
		Stk. 13. Moderselskabet fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.
		Stk. 14. Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.
		Stk. 15. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.«.

		§ 12
		I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændringer:

§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.		1. I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.«.

§ 10. … Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet:		2. § 10, stk. 2, nr. 2, ophæves. Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
1) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret. 2) Udtagelse af aktien fra depotet. 3) Udbytte af aktien udloddet i årets løb samt oplysning om, i hvilket land aktien er udstedt.
		3. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person. Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet, afståelsestidspunktet samt afståelsessummen for aktien.«.
Stk. 3. Den, for hvem deponeringen er foretaget, skal oplyse det kontoførende institut om sin identitet, herunder om sit personnummer (CPR- nummer).		Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.		4. § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit personnummer (CPR-nummer).«.
Stk. 5. Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, for hvem deponeringen er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til told- og skattemyndighederne om denne.		5. I § 10, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »for hvem deponeringen er foretaget« til: »hvorom indberetning skal foretages«.

		§ 13
		I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager:		1. I § 2 indsættes som nr. 5:
1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og dødsboer.
2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.
3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.
4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
		»5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.«.

§ 12 A. Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst for juridiske personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., og § 38 finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten		2. I § 12 A, 1. pkt., indsættes efter »indkomst«: »og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører,«.

§ 23. Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af:		3. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 8:
1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, 1. pkt.
6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C, stk. 1.
7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.
		»8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3 af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.«.

§ 24. En skatteansættelse af indkomst kan påklages, når den klageberettigede mener,
1) at det pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne om indkomstskat til staten,
2) at skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,
3) at indkomsten er ansat forkert,
4) at indkomstskatten er beregnet forkert,
5) at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens foretagelse.		4. I § 24, stk. 1, nr. 5, ændres »foretagelse.« til: »foretagelse,«.
		5. I § 24, stk. 1, indsættes som nr. 6: »6) at underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.«.

		§ 14
		I lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 4. maj 1998, som ændret ved § 8, nr. 6, i lov nr. 398 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

§ 14. Hvis selskabets skattepligtige indkomst, opgjort for 1 indkomstår, udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende 15 indkomstår. Underskud i indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, i hvilket jernbaneforbindelsen tages i brug, kan dog fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende 30 indkomstår. Inden for de nævnte perioder kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.		1. I § 14, 1. pkt., ændres »følgende 15 indkomstår« til: »følgende indkomstår«.

		§ 15
		I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, foretages følgende ændring:

§ 2. … Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.		1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »omgøre« til: »ændre«. 2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.: »Efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, kan den skattepligtige ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke, i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordning, og betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34-35 er opfyldt.«.

§ 10. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.		3. I § 10, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34-35 er opfyldt, kan den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen.«.
…
Stk. 4. Overtages virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.		4. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.

§ 22 a. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende virksomhedsordningen efter afsnit I vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i dette afsnit. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. § 2, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.		5. I § 22 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2, 1.-3. pkt.« til: »§ 2, stk. 2, 1.-4. pkt.«.

§ 22 b. … Stk. 6. Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.		6. I § 22 b, stk. 6, 2. pkt., ændres»5 efterfølgende« til: »følgende«.


§ 22 c. … Stk. 2. …		7. § 22 c, stk. 2, nr. 3 a), affattes således:
3 a) Den skattepligtige deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang og ejer efter aktie- eller anpartserhvervelsen i den periode, hvor ordningen anvendes, mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, eller		»3 a) Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, eller«.
		8. § 22 c, stk. 2, nr. 3 b), affattes således:
3 b) den skattepligtige deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang og sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.		»3 b) den skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.«.

		§ 16
		I lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring:

§ 11. Hvis den for et af selskaberne for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i selskabets skattepligtige indkomst for de følgende 15 indkomstår. Underskud i indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, i hvilket Øresundsforbindelsen eller de enkelte tilslutningsanlæg, jf. § 3, tages i brug, kan dog fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende 30 indkomstår. Inden for de nævnte perioder kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.		1. I § 11, 1. pkt., ændres »følgende 15 indkomstår« til: »følgende indkomstår«.

		§ 17
		I lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. - elreformen) foretages følgende ændringer:

§ 10. … Stk. 8. Overdragelse af elvirksomhed eller anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, i 2000 til handelsværdien, der sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, til et selskab med begrænset ansvar, kan ske uden skattemæssige konsekvenser for overdrager, når denne overgår til beskatning efter stk. 7, selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 e eller 2 f, § 2 eller § 3, stk. 7, fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, såfremt overdrager beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000 og selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Tillægges overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000, indtræder selskabet i overdragerens skattemæssige indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver, og indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2000, medregnes ved selskabets indkomstopgørelse. Såfremt overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er stiftet senest den 1. januar 2000, at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Herudover er det en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af virksomheden indsender genpart til selskabets skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar 2000.		1. I § 10, stk. 8, 4. pkt., ændres »senest 1 måned« til: »senest den 1. juli 2002«.
---
Stk. 12. Direkte eller indirekte forbrugerejede elforsyningsvirksomheder, der i 2000 overtager og viderefører elforsyningsvirksomhed, der hidtil har været drevet af en kommune eller en selvejende institution, med virkning fra 1. januar 2000, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne et beløb svarende til den ved overførslen teknisk opgjorte egenkapital, som virksomheden modtager vederlagsfrit i forbindelse med overførslen af virksomheden. Ved overførslen finder bestemmelserne i stk. 8, 1. og 2. pkt., i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en kommunal eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet elforsyningsvirksomhed.		2. I § 10, stk. 12, affattes 3. pkt. således: »1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal, eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller en selvejende elforsyningsvirksomhed.«. 3. I § 10, stk. 12, indsættes efter 3. pkt.: »1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser i 2001 eller 2002, såfremt overdragelsen har virkning fra den 1. januar i det indkomstår, hvori overdragelsen sker, og den modtagende virksomhed indtræder i overdragerens skattemæssige indgangsværdier fastsat efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, reduceret med de afskrivninger, der er foretaget siden overgangen til skattepligt. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en direkte eller indirekte forbrugerejet forening, der driver den i 1. pkt. nævnte elforsyningsvirksomhed via helejede datterselskaber«.

L 99

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love. (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler).

Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).

Dokument

Lov nr 313 af 21. maj 2002.

Ordførere: (1.beh) Peter Christensen (V), Jens Peter Vernersen (S), Mikkel Dencker (DF), Else Theill Sørensen (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Søren Søndergaard (EL) og Ole M. Nielsen (KRF).

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Resume:

Loven består af en række forskellige elementer: - Den tidsmæssige begrænsning, der ligger i, at overskydende underskud eller tab kun kan fremføres til fradrag i op til 5 år, ophæves. - Regler for, hvornår udbytte er skattefrit for et moderselskab, der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, når denne ejerandel har været opretholdt i en sammenhængende periode på 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen har fundet sted, ændres, således at ejerandelen nedsættes fra 25 pct. til 20 pct. - Kravet om, at der maksimalt må ske en kontantvederlæggelse på 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne aktier, for at en fusion, spaltning eller aktieombytning kan ske skattefrit, ophæves. Pro rata-kravet, der gælder ved spaltninger, ophæves. - Betingelserne for at anvende kapitalafkastordningen lempes. Betingelsen om, at skatteyderen skal yde en personlig arbejdsindsats i selskabet, ophæves. - Der indføres nye CFC-regler, der virker objektive med hensyn til, hvornår skatten er væsentlig lavere end her i landet (eller i væsentlig grad udskudt). Fremover vil det alene være afgørende, om en tredjedel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler er af finansiel (mobil) karakter. - Skatteministeren bemyndiges til i konkrete tilfælde at forlænge den gældende 6-måneders-frist for skattefri aktieombytninger, når den i visse tilfælde ikke kan overholdes. - Skattepligtsbestemmelsen i selskabsskatteloven ændres, således at brugsforeningerne får mulighed for direkte eller indirekte gennem et helt eller delvist ejet selskab at fremme medlemmernes fælles interesser. - Reglerne om afskrivning af anskaffelsessummen for en række immaterielle aktiver justeres. - Reglerne om tillægs- og renteberegning i forbindelse med acontoskatteordningen justeres. Loftet over, hvor store beløb der kan betales godtgørelse af ved udbetaling af overskydende skat, ophæves. - Skattepligtsbestemmelserne for kommunernes indtægt ved elnæringsvirksomhed justeres, således at en kommunes skattepligt efter selskabsskatteloven ikke afhænger af, om en given elaktivitet er undtaget fra elforsyningsloven. - En skattepligtig, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, får under visse betingelser mulighed for at ændre valg af virksomhedsordningen efter ligningsfristens udløb. - Kursgevinstlovens regler om selskabers beskatning af gevinst og tab på gæld ændres, således at en konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer skattemæssigt behandles på samme måde som en nedsættelse af gælden. - Det præciseres, at havne og lufthavne kan drive sideordnet aktivitet i skattepligtige datterselskaber uden selv at miste skattefriheden. Endvidere sikres, at kooperationsbeskattede selskaber gennem selskabsbeskattede (datter)selskaber har mulighed for at drive forretning, der ikke opfylder det kooperative formål. - Indbetalingsfristen for de særlige pensionsordninger for tidligere selvstændige erhvervsdrivende lempes for personer med bagud forskudt indkomstår. - Indberetningspligt vedrørende børsnoterede aktier overflyttes fra depotføreren til værdipapirhandleren. - Reglerne om akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, justeres, hvorefter også fondsmæglerselskaber og realisationsbeskattede pengeinstitutioner kan optages som medlem af sådanne foreninger og dermed tillades at eje en handelsbeholdning af beviser i disse. Baggrund: Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at formålet med de omfattende ændringer var at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Forslaget skulle ses som et middel til at opfylde regeringens målsætning om, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark.

Afstemning:

Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 44 (S, SF, RV og EL); 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.

År	Selskaber		Personer
	Antal	Mill. kr.		Antal	Mill. kr.

1996	18.300	16.800		17.700	590
1997	19.200	24.350		17.200	815
1998	21.100	18.470		18.100	1.275
1999	24.500	21.400		19.400	1.405
2000	28.500	28.200		21.500	1.385
Gennemsnit for perioden	22.300	21.800		18.100	1.100

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner		Indkomstårsvirkning: Provenutab på ca. 50 mill. kr. i 2002. Provenutab på ca. 70 mill. kr. i 2003. Finansårsvirkning: Provenutab på ca. 50 mill. kr. i 2002. Ophævelsen af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab har ikke provenumæssige konsekvenser før fra og med år 2008, hvor der udløses et årligt provenutab på skønsmæssigt 350 mill. kr. vedrørende underskud opstået fra og med år 2002.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner	Ændringen af tillægs- og rentereglerne indebærer en mindre administrativ lettelse for skattemyndighederne.	Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told- og Skattestyrelsen på 11,7 mio. kr. til edb-tilretninger og information. Dertil kommer 8 årsværk på selskabsskatteområdet og årsværk på personskatteområdet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Lovforslaget udmønter en række af skatteforslagene i Regeringens konkurrenceevnepakke. Skattelettelserne er målrettede og sættes ind på områder, hvor erhvervslivet har ønsket det. Lovforslaget vil gøre det lettere for erhvervslivet at foretage hensigtsmæssige omstruktureringer og moderniseringer af virksomheden, uden at det får negative skattemæssige konsekvenser for den enkelte virksomhed. Endvidere vil lovforslaget lette de administrative omkostninger for virksomhederne, idet nogle af elementerne i lovforslaget forenkler og tydeliggør reglerne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Underskud skal kun opgøres på én saldo, hvorved erhvervslivet ikke længere skal holde rede på i hvilket år, et givent underskud er opstået. Forslaget vedrørende indberetning om børsnoterede aktier indebærer, at depotførerens pligt til at indberette om udtagelse af aktier fra depotet erstattes med en pligt for værdipapirhandleren til at indberette formidlede afståelser af børsnoterede aktier. De administrative konsekvenser for værdipapirhandlerne ved indberetningen modsvares af administrative lettelser for depotførerne. Ændringen er i overensstemmelse med et forslag fra Finansrådet.	Selvangivelsespligt vedrørende kildeartsbegrænsede underskud og tab vil betyde en vis ekstra administration, idet denne forpligtelse ikke består i dag.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ophævelsen af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab indebærer, at underskud kun skal opgøres på én saldo, hvormed borgerne ikke længere skal holde rede på i hvilket år, et underskud er opstået. Ændringen af indberetningspligten vedrørende børsnoterede aktier medfører, at det på selvangivelsen kan anføres, at skattemyndighederne har modtaget oplysninger om, at der er sket afståelse af børsnoterede aktier.	Selvangivelsespligt vedrørende kildeartsbegrænsede underskud og tab vil betyde en vis ekstra administration, idet denne forpligtelse ikke består i dag.
Forholdet til EU-retten	Forslaget ændrer bestemmelser, der gennemfører dele af fusionsdirektivet (90/434/EØF) og moder-/datterselskabsdirektivet (90/434/EØF).

Eksempel:
1999: Underskud 200.000 kr.	2003: Skattepligtig indk. 0 kr.
2000: Underskud 50.000 kr.	2004: Skattepligtig indk. før modregning 20.000 kr.
2001: Underskud 100.000 kr.	2005: Skattepligtig indk. før modregning 50.000 kr.
2002: Underskud 150.000 kr. før gældskonvertering.

	1. Dansk skat af CFC-indkomst	2. Faktisk betalt udenlandsk skat af CFC-indkomst	3. Faktisk betalt dansk CFC-skat efter SEL § 32	4. Tilbagebetalings-pligtigt beløb (2+3-1) akkumuleret over alle år
År 1	300	100	200	0
År 2	600	200	400	0
År 3	300	280	0	0 (-20)
År 4	300	400	-80	80

	1. Dansk skat af CFC-indkomst	2. Udenlandsk skat af CFC-indkomst	3. Faktisk betalt dansk CFC-skat efter SEL § 32	4. Tilbagebetalingspligtigt beløb (2 + 3 - 1) akkumuleret over alle år
År –1	300	400	0	0 (100)
År 1	600	200	300	0