L 190 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion. (Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.).

Rettelse i § 7, stk. 6

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2002

Forslag

til

Lov om ændring af lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas-
og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om
afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion

(Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.)

 

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 380 af 2. juni 1994, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999 og senest ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 1, ændres tre steder »gas- og dieselolie« til: »gas- og dieselolie samt petroleum«.

2. § 4 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 8, jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf der er betalt afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas- eller dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som motorbrændstof.«

3. I § 4 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Selvstændige transportører, som på tankvogne transporterer gas- og dieselolie eller petroleum på vegne af registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder, der har opnået tilladelse til farvning efter bestemmelser fastsat i medfør af § 24, stk. 1, ved brug af farvningsudstyr, som er godkendt efter bestemmelser om godkendelse m.v. af farvningsudstyr på tankvogne fastsat i medfør af § 24, stk. 1, kan foretage farvning og mærkning af gas- og dieselolie på vegne af den registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed ved overgangen til forbrug. Den registrerede oplagshaver eller den registrerede farvningsvirksomhed hæfter for krav, som omfattes af §§ 28 og 29, og som opstår i forbindelse med transporten eller varens overgang til forbrug i umiddelbar tilslutning til transportens afslutning. Lovens bestemmelser om regnskab og kontrol finder tillige med regnskabs- og kontrolbestemmelser, der fastsættes i medfør af lovens § 24, stk. 1, anvendelse på den selvstændige transportør.«

4. § 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraft-varme-værker gælder dog følgende:

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal der tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør:

 

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

   

MJ = megajoule

 

GJ = gigajoule.«

 

5. I § 11, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme.«

6. § 22 affattes således:

»§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

Stk. 7. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke, når køretøjerne ikke befinder sig på en privat bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof, der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.«

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, lov nr. 1028 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 945 af 20. december 1999 og senest ved § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraft-varme-værker gælder dog følgende:

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal der tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.«

2. I § 10, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme.«

3. § 31, stk. 5, ophæves.

§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 390 af 2. juni 1999 og senest ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraft-varme-værker gælder dog følgende:

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal der tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør:

 

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

   

MJ = megajoule

 

GJ = gigajoule«

 

2. I § 8, stk. 7, indsættes efter 1. pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg, nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme.«

§ 4

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 4, indsættes som nr. 4:

4) afgiftspligtige varer, som anvendes til eget forbrug af el anvendt direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5, stk. 2.«

2. I § 9, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule varme.«

3. I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som 3. pkt.:

»Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld samt de under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale.«

4. I bilaget til loven affattes nr. 12 således:

»12) Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton.«

5. I bilaget til loven indsættes i nr. 13 som 3. pkt.:

»Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. t færdigt materiale.«

6. I bilaget til loven ændres i nr. 20 »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 5

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 14, affattes således:

»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.«

2. § 2, stk. 3, 2. pkt., og den efterfølgende opregning affattes således:

»Afgiften udgør for:

 

1)

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

2)

Halm

23 kr. pr. t

3)

Affald

9 kr. pr. t.«

3. § 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

4. § 6, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For registrerede virksomheder, der betaler afgift efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.«

5. § 9, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7, og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel som nævnt i § 1, nr. 14, der begrænser udledningen af svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen udgør for:

1)

Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

 

a)

20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,

 

b)

5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg.

2)

Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7:

 

a)

8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,

 

b)

8 kr. pr. t for halm.«

6. I § 33 indsættes efter stk. 6:

»Stk. 7. Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og efter stk. 3 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.«

§ 6

I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

Ȥ 1. Efter reglerne i denne lov ydes der statstilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved biogas- og naturgasbaseret decentral kraft-varme-produktion, naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller affaldsbaseret kraft-varme-produktion.

Stk. 2. Statstilskud ydes kun til den del af produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Ved et fjernvarmenet forstås i denne lov et fysisk selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet.

Stk. 2. Værker omfattet af denne lov skal bestå af et eller flere anlæg, der forsyner ét fjernvarmenet.

Stk. 3. Ved et barmarksværk forstås i denne lov et anlæg til produktion af varme eller kraftvarme, hvor varmen alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med etableringen af produktionsanlægget.«

3. § 2 a affattes således:

»§ 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion.

Stk. 2. Efter udløb af den periode, hvor der efter stk. 1 ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh, gives et tilskud på 2 øre pr. kWh ved udskiftning af eksisterende naturgas- eller affaldsbaserede industrielle kraft-varme-anlæg.

Stk. 3. Tilskud efter stk.1 og 2 er betinget af, at produktionsudstyret ved idriftsættelsen er nyt.

Stk. 4. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter stk. 1-3.«

4. Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b. Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder får tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen. Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh fordelt efter følgende maksimumssatser: 1. kvartal 3 mio. kWh, 2. kvartal 1,6 mio. kWh, 3. kvartal 1 mio. kWh og 4. kvartal op til 8 mio. kWh fratrukket elproduktionen af det tilskudsberettigede brændsel fra de foregående tre kvartaler. Grænsen på de 8 mio. kWh reduceres med de kvartalssatser, hvor værket ikke har været idriftsat.

Stk. 2. Decentrale kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der forsynes med både biogas og naturgas, og hvor der af det samlede brændselsforbrug regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000-2001 eller 2001 var mindst 10 procent naturgas, får tilskud på 8 øre pr. kWh. Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh fordelt efter de i stk. 1 angivne maksimumssatser.

Stk. 3. Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og naturgas eller kun biogas, får støtte efter de i stk. 1 angivne kriterier.

Stk. 4. Elektricitet, der er fremstillet på barmarksværker, er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i stk. 1.

Stk. 5. Tilskud efter stk. 1-4 gives kun til værker og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1-5.«

5. § 3 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For et industrielt kraft-varme-værk, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet til den del af det industrielle kraft-varme-værks elproduktion, der kan henføres til varmeproduktion til det kollektive varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b, stk. 1-5.«

6. I § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »som der er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1.« til: »som er fremstillet ved naturgasbaseret decentral kraft-varme-produktion.«

7. § 3 d affattes således:

»§ 3 d. Tilskud til elproducenter ydes til den producerede mængde elektricitet målt ved det kollektive elforsyningsnet. Hvis elektriciteten ikke måles ved det kollektive elforsyningsnet, ydes tilskuddet til den producerede mængde elektricitet fratrukket dels et beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet og dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen. Registreringen foretages af netvirksomheden.

Stk. 2. Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1 foretages i overensstemmelse med § 4.«

8. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 3-5, herunder at loven har virkning fra den 1. juli 2002.

Stk. 3. Lovens § 6, nr. 7, træder i kraft den 1. juli 2002. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 6, nr. 2-6 og 8. Ligeledes fastsætter økonomi- og erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af den under § 6, nr. 1, foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, i lov om tilskud til elproduktion. Ministeren kan fastsætte, at dele af § 6 træder i kraft før andre dele af § 6.

Stk. 4. Tilskud, der ydes efter lov om tilskud til elproduktion, til elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1. juli 2002 til ikrafttrædelsestidspunktet efter stk. 3, udbetales med forbehold for tilbagebetaling, hvis der udbetales større tilskud end efter denne lov. Såfremt der i samme periode ydes et mindre tilskud til elproduktionen end efter denne lov, udbetales manglende tilskud efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og udbetaling af tilskud som nævnt i stk. 4. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger lovens § 6. Det kan fastsættes, at tilskud, der skal tilbagebetales, kan modregnes i fremtidigt tilskud.

Stk. 6. Fra den 1. januar 2001 til den 1. juli 2002 kan der ydes tilskud til elproducenter omfattet af § 8 a, stk. 3 og 4, i elforsyningsloven for det tilskudsberettigede egetforbrug. Netvirksomhederne foretager opgørelsen af det tilskudsberettigede egetforbrug enten ved en måling ved det kollektive elforsyningsnet eller ved en beregning. Denne beregning foretages ved, at der fra egetforbruget fratrækkes dels et beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet og dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen. Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud foretages i overensstemmelse med § 4 i lov om tilskud til elproduktion.

Stk. 7. Loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 8. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

L 190

Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion. (Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.).

Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).

Dokument

Lov nr 393 af 6. juni 2002.

Ordførere: (1.beh) Freddy Dam (V), Erik Mortensen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Søren Søndergaard (EL) og Ole M. Nielsen (KRF).

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Resume:

Med loven foretages en række ændringer: - Afgiftsbelastningen pr. produceret varmeenhed for decentrale værker reduceres, og samtidig reduceres elproduktionstilskuddet. Afgiften for spildvarme i virksomheder med eget kraftvarmeværk reduceres. - Kuldioxidafgiftslovens procesliste udvides med fremstillingen af isoleringsmateriale, porebeton og moler/betonit. - Svovlafgiften justeres med hensyn til lempelser for biobrændsler m.v. og udvidet adgang til bundfradrag ved udnyttelse af spildvarme. - Reglerne i mineralolieafgiftsloven vedrørende farvningsordning justeres. Baggrund: Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at nedsættelsen af afgiften for decentral kraftvarmeproduktion fra 1. juli 2002 indgik i en bred energiaftale indgået i februar 2002 mellem regeringen, S, SF, RV og KRF. Denne del af aftalen havde DF tilsluttet sig.

Afstemning:

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL).

Søgning Bogmærke Forside Lovbutik Leksikon Systemhjælp Om FtWeb Arkiv Om Folketinget Nyheder og aktuel information Sager i folketingssamlingen