Forrige

(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S):
Hvem er det mon, som har svage argumenter?
     Jeg synes, det meget klart fremgik, at hr. Jens Vibjerg ikke svarede på spørgsmålet, om det virkelig kan være i Venstres interesse at gå de uorganiserede arbejdsgiveres ærinde. Alle andre har jo sådan set forholdene på plads, og her eksisterer ikke nogen eksklusivaftaler eller nogen krav om indgåelse af eksklusivaftaler.
     Derfor er jeg da også godt tilfreds med, at det udvalg, som beskæftigelsesministeren har nedsat, skal se på både de internationale forpligtelser og baggrunden for retstilstanden på området og vurdere konsekvenserne af at ændre den. Det betyder jo, at man lige pludselig ikke er så kontant og så fast i mælet, som man har været tidligere, når man godt kan se, at det er nødvendigt at få disse forhold undersøgt, og jeg tror godt, jeg kender svarene. Vi har jo både højesteretsdomme og alt muligt andet, også menneskeretsafgørelser og socialt charter.

Næste