Ole Sohn (SF):
På en eller anden måde kan man betegne sådan en debat som en
gentagelse, og det er måske også derfor, vi er i stand til at
få nogle gode lange debatter, fordi vi kan vores roller, og
dem er der jo ikke ændret så meget ved.
Derfor vil jeg sige, som jeg vistnok også har sagt
tidligere, at for os at se er der én ting, der i hvert fald
er helt afgørende at få slået fast, og det er, at det danske
overenskomstsystem, herunder også mulighederne for at to
parter frivilligt kan aftale et sæt bestemmelser, er helt i
overensstemmelse med ILO-konventionerne. Det er fastslået
flere gange.
Jeg mener også, at det er afgørende at få slået fast, at
det enkelte menneskes frihed til at organisere sig og for den
sags skyld også til at lade være, skal respekteres i enhver
sammenhæng. Det indebærer, at mennesker har ret til at indgå
i et fællesskab, og dette fællesskab har ret til at træffe
aftaler. Det kan være aftaler om en overenskomst, og det kan
være aftaler om en overenskomst indeholdende eksempelvis en
eksklusivbestemmelse. Men en sådan mulighed, en sådan ret kan
en gruppe personer i fællesskab kun aftale, hvis man har en
modpart, som er enig i det. Det forudsætter altså, at man
respekterer aftalefriheden, og at to parter er enige om,
hvordan aftalesættet for den pågældende virksomhed skal være.
Hvis det ikke er tilfældet, vil der ikke kunne eksistere
eksklusivbestemmelser i en overenskomst, så derfor er
fundamentet for, at man overhovedet kan drøfte spørgsmålet om
eksklusivbestemmelser, at det beror på aftalefrihed og en
overenskomst mellem to selvstændige parter.
Hvis en person ønsker at søge job på en arbejdsplads og
ikke ønsker at være organiseret i en bestemt organisation,
som måske har en eksklusivbestemmelse på et
overenskomstområde, så står det jo den enkelte frit for at
vælge en hvilken som helst anden arbejdsplads. Men det
med friheden indebærer jo også, at man respekterer, at en
gruppe personer har aftalt et sæt spilleregler som fundament
for de løn- og ansættelsesvilkår, der nu er på det pågældende
sted, og ønsker man at få glæde af de goder, som en gruppe
personer via en frivillig aftale har indgået med en modpart,
er det da også naturligt, at man siger, at så skulle det også
være en del af fællesskabet.
Det er jo det, der hedder respekt både for de
individuelle rettigheder og - det har måske ikke være så
meget fremme i debatten - det, der hedder de kollektive
rettigheder, som er fundamentet for den danske
arbejdsmarkedsmodel, som har været gældende siden forrige
århundredes slutning.
Derfor mener vi, at det er helt afgørende, at vi
respekterer aftalefriheden, og eftersom vi gør det, så er
vores konklusion, at vi for ottende gang, tror jeg, det er,
må sige til forslagsstillerne, at vi ikke mener, at det er
rimeligt at foretage et sådant indgreb i aftalefriheden,
hvorfor vi ikke kan støtte det pågældende beslutningsforslag.