(Kort bemærkning).
Ole M. Nielsen (KRF):
Hr. Ole til hr. Ole burde jo kunne gå, men det kan det nok
heller ikke ifølge reglerne.
Jeg synes sådan set, hr. Ole Sohn skal have lov til at
gøre sin argumentation færdig, for det er jo interessant,
det, vi er inde ved her. Det er helt korrekt, at man skal
have lov til det faglige arbejde, som vedrører ens
arbejdsplads og til nød det fagområde, det handler om, osv.,
hvis bare man kunne adskille det fra den ideologiske
bevægelse.
Det kan man i andre lande. Det er andre lande, hvor
fagforeningerne udspringer af en kirkelig baggrund eller
noget andet, også lande som vi velfærdsmæssigt kan
sammenligne os med: Holland og Tyskland og andre lande, hvor
man har velfungerende fagbevægelser, som ikke nær har den
organisationsprocent, vi har i Danmark, men som har en anden
ideologisk baggrund, og som også fungerer godt til gavn for
deres medlemmer.
Jeg ville ønske, at vi kunne nå noget lignende i
Danmark, for det er bestemt ikke, fordi vi ikke ønsker, at
arbejderne - lønmodtagerne hedder det nu om dage - skal have
lov til at slutte sig sammen for at stå stærkt i forhold til
arbejdsgivere. Selv om arbejdsgivere ikke er lige så slemme,
som de var i 1899, så er de ikke, ligesom de burde være alle
sammen. Det er lønmodtagerne jo heller ikke.
