(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Jeg beklager, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg fik fat
i det sidste spørgsmål. Men jeg vil sige det på den måde, at
man kan altid referere til andre lande, det var også det, hr.
Ole M. Nielsen gjorde, hvor der er flere faglige
organisationer, altså flere retninger: en kristen, en
socialdemokratisk, en kommunistisk - primært i de
østeuropæiske lande - og det er deres historie.
I Danmark har vi haft tradition for at have en
enhedsfagbevægelse, og det er vores historie. Den kan man så
lide eller ej, men det er jo det fundament, det danske
samfund bygger på, og modparten har så været Dansk
Arbejdsgiverforening.
Det er sådan set det system, jeg mener, vi skal
respektere. Det er klart, at organisationerne har et behov
for at forny sig, men det helt afgørende er, at vi fra
Folketingets side holder tungen lige i munden og ikke griber
ind i aftalefriheden og dermed griber ind i overenskomsterne.
For jeg er fuldstændig enig med hr. Lars Barfoed i, at
gør man det, griber man fat i et lille bitte hjørne, så
tilter det, og det giver ubalance, og det giver måske også
stridigheder i samfundet, som vi ikke ønsker. Derfor kan jeg
ikke anbefale forslaget.
