Forrige

(Kort bemærkning). Anders Samuelsen (RV):
Jeg er fuldstændig overbevist om, at den ordfører, der netop har været oppe på talerstolen, selv er i stand til at høre, at den argumentation, som her blev fremført, overhovedet ikke hænger sammen. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Der er masser af andre lovforslag, som vi får vedtaget, og som skal træde i kraft midt på året. Hvorfor det lige præcis skulle være ½ år, som skulle gøre den helt store forskel her, er mig komplet uforståeligt.
     Min konklusion vil stadig væk være, at når vi ser det endelige forslag fra regeringens side, vil det komme til at se en del anderledes ud end det, som vi behandler i dag.

Næste