Forrige

(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S):
Det er beklageligt, at hr. Ole M. Nielsen, som er forslagsstiller til det her forslag, ikke har dykket ned i forarbejderne til det, der blev lavet omkring fredspligten, hvor man jo klart og tydeligt kan læse også de højesteretsdomme, der er faldet, hvor man har haft det her forslag til behandling. Det, der er tale om, når man kan kræve en eksklusivaftale, er, at man på den måde kan holde en uorganiseret arbejdsgiver til en aftale og også få ham til at respektere denne aftale.
     Og det er den eneste måde, det eksisterer på, for Dansk Arbejdsgiverforening kan ikke gå ind med den lovgivning, som findes i dag, og sige: Vi boykotter den virksomhed, fordi den undergraver vores eksistensmulighed.
     Derfor var det her, da man lavede det arbejdsretlige system, det eneste værn, man kunne stille op. Det er derfor, at jeg spørger: Hvad er det for et værn, man vil stille i stedet?

Næste