Forrige

(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S):
Til hr. Ole M. Nielsen: Nej, jeg sagde ikke forkert, når jeg sagde 1905, vil jeg gerne slå fast. Det kan godt være, at jeg ikke talte tydeligt nok, men det skal jeg så prøve.

Kl. 10.30

     I 1905 vedtog man et arbejdsretligt system, som virker den dag i dag med hensyn til fredspligten. Og jeg vil gerne spørge, om hr. Ole M. Nielsen mener, at fredspligten for arbejdsmarkedet er ude af trit med den tid, vi lever i. Rundtomkring har man nogle andre våben, man kan tage i brug, men der er nogle, der mener - det gør f.eks. forhenværende Venstrefolk, som var med til at strikke Septemberforliget sammen - at det faktisk er en fornuftig model, man her har fået op at stå. Og så må jeg sige, at vi ikke er i konflikt med EU på det her område. Det, EU sagde i sit sociale charter, var helt klart, at det her er landenes egne problemer, og det må landene selv håndtere. Det er ikke noget, man kan gå ind og regulere med nogle overretslige regler, og det passer jo også fint. Når vi ved, at hr. Ole M. Nielsen er modstander af EU, og at EU skal overtage en hel del af rettighederne i vort samfund, så er det jo en fornuftig ting, at man netop her har det her subsidiaritetsprincip, når det drejer sig om arbejdsmarkedet. Så må jeg sige, at jeg er helt enig i de betragtninger, som hr. Ole Sohn gjorde, nemlig at der er ikke nogen, der kan påtvinge nogen en eksklusivaftale. Det er en aftale, som indgås, og arbejdstagerorganisationen har pligt til, hvis ikke den skal undergrave det organiserede arbejdsmarked, at stille krav om, at den vil have en aftale, og så er det selvfølgelig sådan, at man så også har mulighed for at kunne se, at de, der ansættes i fremtiden, så også er medlemmer af den pågældende organisation, som har forhandlingsretten. Sådan er det arbejdsretlige system.

Næste