Bent Bøgsted (DF):
Dansk Folkeparti lægger stor vægt på den personlige frihed
til at vælge. Derfor mener vi også, at det er
uhensigtsmæssigt, at der på arbejdsmarkedet findes
eksklusivaftaler, der binder en arbejdstager eller en
arbejdsgiver til en bestemt forening. Det er derfor, vi i dag
er medfremsættere af B 47, et forslag, som for øvrigt
tidligere har været fremsat af Venstre op til flere gange.
Eksklusivaftalerne har været årsag til mange
stridigheder på arbejdsmarkedet, men vi må også erkende, at
de på nogle områder kan være til gavn for arbejderne. Derfor
er der selvfølgelig nogle, der er for at beholde dem, men der
er også mange modstandere, der ønsker dem afskaffet,
heriblandt Dansk Folkeparti.
Vi har i Danmark indført en organisationsfrihed, der dog
kun gælder for personer, som er ansat forud for indgåelse af
eksklusivaftalerne. Det betyder, at personer, der ønsker
ansættelse i et firma, tvinges til at melde sig ind i faglige
organisationer mod deres eget ønske. Det er ikke
hensigtsmæssigt, da det krænker den personlige frihed.
På samme måde kan en arbejdsgiver tvinges til at melde
sig ind i en bestemt arbejdsgiverorganisation. Det drejer sig
også om, at arbejdstager og arbejdsgiver betaler til
politiske partier, hvis ikke de husker at udfylde og indsende
en frameldelsesblanket. Det bør ændres, sådan at man kun
betaler, hvis man selv tilmelder sig. Kun ved at gennemføre
en reel foreningsfrihed kan man sikre medlemmer mod, at deres
kontingent bliver brugt til politisk arbejde mod deres vilje.
Eksklusivbestemmelser er i strid med menneskerettighederne.
I henhold til den europæiske
menneskerettighedskonvention, artikel 2 - eller 11 er det
vist - har enhver ret til frit at deltage i fredelige
forsamlinger og til foreningsfrihed. I denne forbindelse er
der faldet dom i spørgsmål om den negative foreningsfrihed,
og der henviser jeg til British Rail.
I den forbindelse er det klart, at Danmark har et
problem i forhold til Europarådets socialpagt, da der er
indledt en klageprocedure mod Danmark for overtrædelse af
pagten. Ekspertkomiteen konkluderer, at socialpagtens artikel
5 er overtrådt, så længe eksklusivaftaler er tilladt i den
private sektor.
Danmark var i 1989 sammen med 10 andre EU-lande med til
at vedtage en fællesskabspagt om arbejdstagerens
grundliggende arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. Der står, at
enhver arbejdstager og enhver arbejdsgiver har frihed til at
melde sig ind i henholdsvis arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer eller at undlade at gøre det.
Hvordan problemet løses bliver op til regeringen at
finde ud af, og derfor glæder det mig, at
beskæftigelsesministeren har nedsat et embedsmandsudvalg til
at finde en løsning.
Jeg vil så gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt,
at arbejdsmarkedets parter inddrages i undersøgelserne om,
hvordan problemet løses, da vi ellers ikke vil opnå en
løsning, der er tilfredsstillende for alle parter. Ligeledes
vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er noget,
der kan ske her og nu, men sandsynligvis når en overenskomst
udløber for at afbøde virkningerne mest muligt. Der bliver
heller ikke indgået nye eksklusivaftaler.
Derfor mener Dansk Folkeparti, at de bør kunne afskaffes
uden de store problemer, når vel at mærke arbejdsmarkedets
parter er inddraget i arbejdet.
