Forrige

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF):
Det er måske mere for min egen forståelses skyld, men jeg kan ikke forstå hr. Bent Bøgsted, når der bliver sagt, at der ikke er tale om indgreb i overenskomsten.
     Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Jeg har den opfattelse, at man ikke kan lave en eksklusivbestemmelse i en overenskomst, medmindre to parter er enige. En eksklusivbestemmelse må altså bero på aftalefrihed, på at begge parter er enige. Hvis man derfor ensidigt fra Folketingets side ville gribe ind i en overenskomst, som indeholder en eksklusivbestemmelse, så bliver der tale om, at man griber ind i en overenskomst. Altså det modsatte af det, som hr. Bent Bøgsted siger.
     Når hr. Bent Bøgsted siger, at parterne, arbejdsmarkedets parter, skal inddrages i forhandlingerne, så har jeg meget respekt for det. Men indebærer det så, at Dansk Folkeparti ikke vil støtte forslaget, når vi kommer til vejs ende, hvis én af parterne ikke synes, det er en god idé, at man griber ind i overenskomsten?

Kl. 10.45

Næste