Forrige

(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S):
Jeg kunne forstå, at der intet svar var til hr. Ole Sohn fra hr. Bent Bøgsted, men det kan være, fordi der var mange andre ting, man skulle svare på angående det her med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, som hr. Ole Sohn stillede som spørgsmål.
     Så må jeg sige, at jeg også forstod på svaret fra hr. Bent Bøgsted, at hvis ikke eksklusivbestemmelser er i strid med menneskerettighederne, så ville hr. Bent Bøgsted acceptere dem. Har jeg misforstået svaret, så vil jeg selvfølgelig gerne have det at vide, men jeg forstod, at det var menneskerettighederne, man sådan ligesom kørte frem, og det er jo et spørgsmål om, hvilke menneskerettigheder det er, man ser på, om det er de uorganiserede arbejdsgiveres interesser, man varetager som det, der skulle være menneskerettigheder.
     Angående ekspertkomité, så var det hr. Bent Bøgsted, der drejede den frem som et forsvar for, hvorfor det var nødvendigt at tage EU ind i det her spørgsmål, hvorimod Ministerrådet jo netop har sagt det modsatte, og også de afgørelser, som er besluttet i det sociale charter, er anderledes end det, som ekspertkomiteen nu er kommet frem til.

Næste