(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Tak for det, hr. formand, så kan jeg roligt kaste mig ud i en
længere redegørelse, kan jeg forstå.
Så vil jeg da tage det sidste først, så jeg er sikker på
at få svaret ordentligt på det i hvert fald.
Se, det er jo sådan med ferieoverenskomsterne, at der
er - og jeg glæder mig meget over, at hr. Ole Vagn
Christensen er fuldstændig enig med mig - tale om, at der er
en balance, når det gælder omkostningerne i sådan en
overenskomstaftale, hvor den likviditetsfordel,
arbejdsgiverne får, indgår blandt andre ting på den ene side,
og så er der nogle lønstigninger og nogle andre ting på
lønmodtagersiden, der indgår på den anden side. Der er altså
en eller anden form for balance i aftalen om de omkostninger,
som arbejdsgiverne påtager sig i den kommende
overenskomstperiode. Og der skal man altså være meget varsom
med at gribe ind over for det. Jeg kan egentlig ikke rigtig
forestille mig, at man kan gribe ind over for det, at man
altså flytter rundt på omkostningerne mellem de to parter i
en aftalt overenskomst. Jeg kan slet ikke se, at vi i den
sammenhæng taler om nogle principielle frihedsrettigheder for
nogle mennesker.
Når man så spørger, hvor grænsen går, kan man jo aldrig
nogen sinde definere fuldstændig i nogle få sætninger en
lovregel for, hvornår man kan gribe ind over for aftaler, og
hvornår man ikke kan gribe ind over for aftaler. Det, der er
mit hovedsynspunkt, er, at man skal være meget, meget varsom
med at gribe ind i aftalefriheden, ikke mindst aftalefriheden
på arbejdsmarkedet, men der er altså nogle særlige
situationer som denne her, nogle særlige forhold som det her,
hvor man kan gøre det.
Lad mig anskueliggøre det lidt ved at sige, at der jo
også kunne være andre ting, man kunne forestille sig, nogle
overenskomstparter ville indgå nogle aftaler om, som vi ville
føle her i Folketinget var så anstødeligt, at det måtte der
nødvendigvis gribes ind over for, eller det måtte forbydes,
at de gjorde det igen. Lad os tale om, at man udelukkede
andre minoriteter end nogle, der ikke var medlem af en
bestemt forening, fra at få et arbejde på den pågældende
virksomhed. Jeg kunne nævne alle mulige minoritetsgrupper,
hvor man kunne finde på - en virksomhed og nogle ansatte
imellem - at aftale: de må ikke få et arbejde her. Så ville
vi også gribe ind over for det.
