Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 131:
Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi.
(Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.).
Af miljøministeren (Hans Christian Schmidt).
(Fremsat 28/2 2002).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Helga Moos (V):
Siden juni 1999 har Danmark sammen med fem andre EU-lande
fastholdt et moratorium, så der i EU ikke er givet nye
tilladelser til udsætning eller markedsføring af
genmodificerede organismer.
Ønsket om en tænkepause kom, fordi man vurderede, at det
gældende direktiv fra 1990 til regulering af området ikke gav
den ønskede sikkerhed for miljø og sundhed. Moratoriet -
eller tænkepausen - bliver fastholdt, mens der bliver
arbejdet med at skabe de nye juridiske rammer på GMO-området.
Først når hele regelsættet, også med sporbarhed og
mærkning, er på plads, vil Danmark i EU stemme for nye
tilladelser til udsætning og markedsføring af GMO. Det her
lovforslag, der implementerer EU's direktiv for udsætning og
markedsføring af GMO, er med andre ord kun en del af et
større regelsæt.
Jeg synes, at lovforslaget ser fornuftigt ud. Det er
tydeligt, at man i EU har brugt tænkepausen til at tænke sig
om. De stramninger, der er kommet, og den imødekommelse af
befolkningens krav om åbenhed i processen klæder EU.
At vi så oven i købet går længere med borgerhøring både
ved markedsføringstilladelser og udsætningstilladelser, synes
jeg er positivt. Borgerne har nu en gang en mening, og det
kan vi lige så godt vænne os til at håndtere. Jeg foretrækker
et åbent forum for meningsudvekslinger frem for en mere
diffus proces, som vi har oplevet på området. Ligeledes er
det positivt, at det etiske aspekt drages ind i
beslutningsprocessen.
Når det gælder risikovurdering, sker der en opstramning,
så det ikke kun er de umiddelbare, altså de direkte og
indirekte risici, der tages i betragtning, men også de
eventuelle langsigtede risici både for miljø og sundhed.
Desuden skal alle tilladelser til markedsføring fornys
efter 10 år, og skulle der så mod forventning opstå problemer
med en GMO inden for 10-års-perioden, kan tilladelsen
naturligvis inddrages.
Lovforslaget indeholder desuden en anmodning fra
regeringen om, at Folketinget giver samtykke til, at Danmark
kan ratificere Cartagena-protokollen om biosikkerhed. Jeg
synes, at Cartagena-protokollen er udtryk for en ansvarlig
international politik på GMO-området. Den vil sikre, at
udviklingslandene og lande med overgangsøkonomi vil være i
stand til at få viden om de genmodificerede organismer, som
de måtte vælge at benytte.
Clearingscenter for biosikkerhed, der skal oprettes
ifølge protokollen, ser jeg som et udtryk for omfattende
åbenhed. Det betyder, at de rige lande ikke kan tilbageholde
relevant viden på GMO-området.
Hvis det spanske formandskab foreslår, at EU ratificerer
Cartagena-protokollen inden verdenstopmødet i Johannesburg,
synes jeg, det kunne været et fint signal at give.
Jeg finder, at lovforslaget med protokollen og de
bagvedliggende direktiver er udtryk for et gedigent arbejde.
Det sikrer, at vi, når de sidste direktiver er bragt på
plads, kan komme videre på GMO-området.
Jeg tror, vi har fundet en fornuftig balance mellem
udvikling og forsigtighed. I hvert fald frygter
Forskningsstyrelsen ikke, at det løber løbsk, tværtimod. I
deres høringssvar går bekymringen på, om administrationen af
regelsættet bliver for restriktiv. Den frygt deler jeg ikke.
Jeg tror, at vi finder en pragmatisk administrationsmodel,
der giver både fremdrift og sikkerhed på GMO-området. Så vi
mener, at det er et godt forslag.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Fru Helga Moos tror, at det her giver sikkerhed. Så vil jeg
godt spørge fru Helga Moos: Er det ikke korrekt, at den
mærkning, som man fra dansk side havde ønsket af kød og mælk,
hvor der har været brugt foder, som er gensplejset, kunne man
ikke komme igennem med?
Det vil sige, at hvis man slipper det her løs, så vil
forbrugerne altså ikke kunne se, om der har været brugt
gensplejset foder i forbindelse med produktionen af den mælk
og det kød. Det vil sige, at en gigantisk del af vores
fødevarer vil slippe igennem, uden at forbrugerne ved, om
det, de køber i butikkerne, er gensplejset eller ej.
Kl. 15.05
Det synes jeg er bare ét af de kæmpemæssige huller, der er i den her lovgivning, og man indrømmer jo selv, at der er en masse ting, der ikke er på plads. Hvorfor i alverden skal man så slippe det løs nu, når man ikke ved, om man er købt eller solgt? Det synes jeg er et underligt eksperiment, Venstre vil have os trukket os ud i.
(Kort bemærkning).
Helga Moos (V):
Nu er det sådan, at det direktiv, som vi i dag har til
implementering, jo ikke handler om sporbarhed og mærkning.
Det her er direktivet om udsætning og markedsføring. Lad os
nu behandle det lovforslag, som ligger her, og så vente med
at tage det andet. Når vi skal til at implementere og
færdigbehandle direktivet om sporbarhed og mærkning, jamen så
er det dér, den diskussion hører hjemme.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Det må jeg nok sige. Først skal vi vedtage, at vi sætter en
godkendelse i gang af gensplejsede planter, der kan komme ud
på markerne, og så finder vi ud af en anden gang, om
forbrugerne kan få en mærkning, så de kan vide, at disse
produkter, der er sluppet løs, er indgået i produktionen af
de varer, de køber. Det er sandelig flot. Er det ikke en
noget bagvendt vej at gå, at man først slipper det løs, og så
ser man bagefter, om man kan kontrollere det?
Hvad så med det økologiske landbrug i Danmark? Hvis det
bliver forurenet på grund af spredning, er der så indbygget
et erstatningsansvar til producenterne i den her lov? Nej,
det er der ikke. Dér slipper man det også bare løs. Vi ved
ikke, om det vil være muligt at videreføre økologisk dyrkning
her i Danmark på grund af spredning fra gensplejsede marker.
Det aner man intet om. Vi ved, at det er en stor risiko.
Er det ikke rigtigt, at ansvarsproblemet i forhold til
virksomhederne, der producerer gensplejsede organismer, ikke
er løst?
(Kort bemærkning).
Helga Moos (V):
Jeg er ikke bange for det der med sporbarhed og mærkning. Det
finder vi en løsning på, og jeg er sikker på, at vi finder en
løsning, som vi kan leve med. Jeg ved så ikke, om hr. Keld
Albrechtsen kan leve med den, men det må jo så blive hans
problem.
Med hensyn til den økologiske dyrkning er det altså
sådan, at vi er vant til at håndtere den slags situationer,
hvor der ikke må blive sammenblanding af gener, for det må
være det, at der kan blive bestøvning og alt sådan noget, der
er problemet. Altså jeg er gift med en landmand, som har
lavet fremavlskorn, og de gener må altså heller ikke blæse
rundt, sådan at det fremavlskorn, der kommer ud, er urent.
Der skal en vis renhed til. Man er i landbruget vant til at
håndtere det. Så det tager jeg helt roligt. Vi finder en
løsning.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Det synes jeg er et flot signal: Man slipper det løs, og så
tager man det helt roligt, og så siger man, at vi nok finder
en løsning.
Ved fru Helga Moos ikke, at undersøgelser i Frankrig og
i Mexico f.eks. viser, at der allerede er en meget betydelig
forurening på tværs af markerne? Vi har det heldigvis
formentlig endnu ikke her i Danmark, fordi vi ikke har
sluppet det løs, men alle erfaringer internationalt, også fra
Canada, tyder på, at det ikke kan styres, at det allerede er
ude af kontrol i de lande, der har sluppet det løs.
Det virker på mig, som om Venstres ordfører overhovedet
ikke aner noget om disse internationale erfaringer, når hun
kan finde på at sige, at vi bare skal gå i gang, og så ser vi
bagefter, om det, vi har gjort, har været forsvarligt eller
ej. Det går da ikke.
Første næstformand (Svend Auken):
Så er det fru Helga Moos for en kort bemærkning. Og så tror
jeg, vi fortsætter i ordførerrækken.
(Kort bemærkning).
Helga Moos (V):
Altså jeg synes, at det er så interessant i det her
materiale, at man lægger så meget vægt på, at man skal følge
tingene, at man har så meget sikkerhed. I det her materiale
står der, at det er vigtigt ikke at se bort fra en potentiel,
uønsket virkning, selv om den anses for usandsynlig. Jeg
mener, vi kan da ikke ønske os mere. Så jeg er helt tryg ved,
at det her skal vi nok få håndteret.
Men hvis man inderst inde har et ønske om, at der slet
ikke skal være GMO i verden, kan jeg da godt forstå hr. Keld
Albrechtsens bekymring.
Kl. 15.10
Pernille Blach Hansen (S):
Det her lovforslag handler jo lidt om fagre nye verden. Det
handler både om kimen til nye store landvindinger til gavn
for menneskeheden - måske - og store risici, der kan være til
stor skade for menneskeheden og naturen generelt. Vi deler
selvfølgelig bekymringerne, og det her er et sted, hvor vi
skal træde med stor varsomhed.
Det her lovforslag, og det synes vi er godt, viser jo
også konsekvenserne af netop den danske tænkepause i EU, hvor
vi sammen med Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og
Luxembourg har blokeret for, at man kunne godkende nye
genetisk modificerede organismer nu i knap 4 år. Og det har
vi gjort, indtil man havde nye, mere gældende og mere
dækkende regler på plads.
Vi er glade for, at vi nu får indført i dansk
lovgivning, at der skal være en forbedring af
miljørisikovurderingerne. De skal være mere omfattende og
også have langsigtede og samlede virkninger med, så vi har
alle virkningerne med.
Vi er også glade for, at man nu kan inddrage etiske
værdier og hensyn i diskussionen af, om man skal godkende nye
genetisk modificerede organismer.
Vi mener også, at den her diskussion er så vigtig og så
afgørende, at maksimal åbenhed er et gode. Derfor er vi glade
for den øgede inddragelse af offentligheden før afgørelser om
forsøgsudsætninger og markedsføring. Vi støtter også, at det
bliver lettere at få oplysninger, så den enkelte borger kan
ytre sin mening.
En ting til, vi tillægger ret stor vægt, er, at der nu
gives mulighed for at tidsbegrænse tilladelser, så man hele
tiden kan tage hensyn til, om der kommer ny viden, som man
skal tage med, når man giver tilladelser senere hen.
Der er da også nogle steder, hvor vi godt lige vil hejse
et lille flag og bede miljøministeren om at forholde sig lidt
mere konkret til tingene.
Som Venstres ordfører også nævnte, står der i
bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen indtil videre
står fast på tænkepausen i EU. Vi ville gerne bede om lidt
mere uddybning af, hvad indtil videre betyder. For os er det
vigtigt, at indtil videre betyder, at det gælder, indtil
anden del af øvelsen er på plads; det vil sige, indtil man
også har fået fælles regler for mærkning og sporbarhed.
Det andet, jeg gerne vil spørge ministeren om, er
forsigtighedsprincippet. Når man nu laver en revision af
loven og faktisk ændrer temmelig meget, hvorfor skriver man
så ikke direkte forsigtighedsprincippet ind i loven, hvorfor
får det ikke en mere fremtrædende placering? Det ville vi
synes var en god idé.
Og for det tredje: Vi har i Socialdemokratiet sympati
for det princip, som nævnes i flere af høringssvarene, nemlig
om man ikke kunne lave særlige beskyttelseszoner omkring
marker, der har genetisk modificerede organismer, så man
undgår den forurening af faunaen, som hr. Keld Albrechtsen
også er inde på.
I ministeriets opsummering af høringssvar og svar på de
høringssvar, der er indkommet, skriver man, at det her med
faunaforurening ikke er et miljømæssigt problem, men alene et
problem mellem forskellige landbrugstyper.
Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er et problem for
bl.a. den økologiske produktion, som hr. Keld Albrechtsen
også er inde på, men hvis man generelt får en forurening af
andre typer og spredning af genmodificerede organismer, er
det vel også et miljømæssigt problem, som vi vel også i
Folketinget bør kigge lidt på. For os er der i hvert fald
ikke tvivl om, at utilsigtet spredning af genetisk
modificerede organismer er et problem og et miljøproblem, og
det vil vi i hvert fald godt kigge lidt på undervejs i
udvalgsbehandlingen.
Til slut vil jeg bare sige som den tidligere ordfører,
at vi synes, det er utrolig godt, at Danmark nu ratificerer
Cartagena-protokollen, så det sikres, at man ikke som land
kan få udsat genetisk modificerede organismer, uden at de
nationale myndigheder er vidende herom. Det er selvfølgelig
ikke mindst til stor beskyttelse for ulandene, og det støtter
vi.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er glad for, at fru Pernille Blach Hansen i modsætning
til Venstres ordfører lægger vægt på, at der er et problem
omkring risikoen for spredning på markerne, og jeg vil godt
spørge, om Socialdemokratiet sammen med os andre vil være med
til at kræve i udvalget, at denne her lov ikke må slippes
fri, så længe det problem henlægger uløst.
Jeg tvivler på - meget faktisk - at det kan løses inden
for så lille et areal som Danmark. Det tror jeg rent teknisk
simpelt hen ikke kan lade sig gøre, men det kan vi jo få
undersøgt. Min påstand er, at Danmark simpelt hen er for
lille til gensplejset produktion, hvis der samtidig skal være
økologisk produktion.
Men lad os få en undersøgelse af det, bare vi kan få et
tilsagn fra Socialdemokratiets side om, at man ikke slipper
den her miljøbombe løs, før det er undersøgt til bunds.
Kl. 15.15
(Kort bemærkning).
Helga Moos (V):
Jeg vil bare sige, at vi skal huske på, at der faktisk står i
reglerne, at ved godkendelse må generne ikke kunne sprede sig
ind i og ødelægge biodiversiteten i omgivende miljøer. Så det
er jo altså lagt ind i godkendelsesproceduren, at det ikke må
ske.
(Kort bemærkning).
Pernille Blach Hansen (S):
Jeg tror desværre, jeg bliver nødt til at give hr. Keld
Albrechtsen en kurv i hvert fald i første omgang og sige: Vi
vil meget gerne under udvalgsbehandlingen være med til at
kigge på det her problem. Som fru Helga Moos har påpeget,
står det faktisk også nævnt i lovforslaget.
Det, jeg ligesom syntes var mystisk, var, at der i
svaret fra ministeriet stod, at dette ikke er et miljømæssigt
problem, for det er jeg faktisk ikke enig i; jeg mener, det
er et miljømæssigt problem.
Vi vil gerne være med til at kigge på det, men jeg vil
ikke her lade mig binde med en håndfæstning fra hr. Keld
Albrechtsen, som betyder, at vi så skal være tvunget til at
blokere, men vi vil gerne være med til at interessere os for
emnet og også stille spørgsmål ud fra det her princip under
udvalgsbehandlingen.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg går ud fra, at fru Pernille Blach Hansen er enig med mig
i, at selv om der skrives i lovforslagets bemærkninger, at
gensplejsede organismer ikke må sprede sig over markerne, kan
de jo altså godt finde på det alligevel. Det er jo ikke
sikkert, de tager hensyn til fru Helga Moos' besværgelser.
Derfor er jeg da glad for, at Socialdemokratiet giver et
tilsagn om, at man vil være med til at undersøge det her
grundigt i udvalget. Så meget opfattede jeg dog trods alt, at
det var et tilsagn.
For jeg går ud fra, at Socialdemokratiet også er
opmærksom på, at det var et socialdemokratisk krav under den
tidligere regering, at kød og mælk også skulle mærkes, hvis
der var indgået foder, der var gensplejset. Det ser det jo
desværre ikke ud til at vi kan få igennem, og hvis ikke vi
kan få det igennem, er det jo en ladeport for brug af
gensplejsning i produkterne, uden at forbrugerne kan vide
det. Det går jeg også ud fra at Socialdemokratiet ikke vil
finde sig i.
(Kort bemærkning).
Pernille Blach Hansen (S):
Ligesom hr. Keld Albrechtsen er vi selvfølgelig også optaget
af, at man får den mest dækkende mærkning overhovedet. Det er
jo også derfor, vi, når miljøministeren skriver i forslaget
her, at moratoriet opretholdes indtil videre, godt vil bede
om en præcisering af, at det gælder, indtil de nye, dækkende
regler er på plads. Og der vil vi selvfølgelig, som vi har
gjort hidtil - som hr. Keld Albrechtsen også siger - kæmpe
for, at de bliver så dækkende og inkluderer så bredt et
spektrum som overhovedet muligt.
På den anden side synes jeg, at vi, når vi nu har en
udvalgsbehandling, skal bruge den til at få grundigt belyst,
hvilke risici der er for spredning, men også: Hvor klart er
det præciseret i lovforslaget, og er håndfæstningen i
lovforslaget god nok?
Den diskussion vil vi meget gerne gå ind i, men vi vil
ikke give hr. Keld Albrechtsen et tilsagn om her og nu at
holde lovforslaget, indtil det hele er på plads.
Jørn Dohrmann (DF):
Overordnet er det Dansk Folkepartis holdning, at
problematikken og udviklingen omkring brugen af GMO'er i
fødevarer, planteavl og medicin bør følges meget nøje med
mere forskning, kontrol og mærkning.
Dansk Folkeparti ønsker at sikre, at forbrugeren selv
har mulighed for at vælge produkter ud fra en klar
information om, hvorvidt der indgår gensplejsede produkter
eller ej. Dette kan eksempelvis opnås ved at indføre en
autoriseret mærkning af gensplejsede fødevarer. Så i Dansk
Folkeparti går vi ind for en mærkning på dette område.
Til spørgsmålet om, hvor mange genmanipulerede fødevarer
man bør tillade, er det mit udgangspunkt, at ikke mindst
fordi usikkerheden er så stor, bør man være yderst forsigtig
med at tillade brugen af GMO'er i fødevarer. Man ved jo ikke,
hvad der sker med mennesker, dyr og planter på længere sigt,
når deres arveanlæg er blevet påvirket af genmanipuleret kød
eller grøntsager i flere generationer.
Vi bør overhovedet ikke tillade GMO'er, som indeholder
gener, som kan være resistente over for antibiotika eller
medicin. De skal derfor hurtigst muligt tages ud af foderet
og burde overhovedet ikke bruges.
Det er helt klart Dansk Folkepartis opfattelse, at der
bør oprettes et register med oplysninger om brugen af GMO'er,
ligesom der bør være miljørisikovurdering af GMO'er.
Kl. 15.20
Når det gælder førstehåndsgodkendelse til eksempelvis
markedsføring, skal det ligeledes være obligatorisk med
kontrol hele tiden og hele vejen igennem processen, men det
er positivt, at tilladelsen til markedsføring nu bliver
tidsbegrænset, så man derved tvinges til en genovervejelse af
tilladelsen.
Når det drejer sig om afgrøder og fødevarer, burde det
være sådan, at vi i Danmark kunne have vores egne regler,
regler, som vi mener er bedst for vores forbrugere og vores
befolkning. EU's regler skal kun være minimumsregler.
F.eks. bør det være et krav, at eksportlande skal afgive
alle relevante oplysninger om indholdet af GMO'er i
forbindelse med eksporten, således at importlandet kan være
sikker på at få alle relevante oplysninger om varen og
faktisk give en tilladelse til import af varen. Her mener vi
ligeledes, at der skal være sanktioner for overtrædelse af
disse regler.
Det er helt klart, at brugen af GMO-teknologien på
medicinområdet kan være værdifuld og kan forbedre
livskvaliteten for mange syge mennesker, der ikke kan hjælpes
med traditionel medicin. Produktionen af medicin foregår i
lukkede laboratorier og under meget kontrol, så der ikke er
den samme risiko ved den produktion som ude i den fri natur.
Det kræver derfor også, at vi får en større etisk
diskussion på området. Uanset hvad eksperter siger, er der en
risiko ved alt, også når det gælder GMO'er. Vi ved godt, at
det er naivt at tro, at man kan erklære Danmark for GMO-frit
område; det kan ikke lade sig gøre nogen steder i verden.
Derfor skal vi være med til at forske i langtidsvirkninger,
ikke kun når det gælder medicin til mennesker, men også ved
anvendelse af GMO i fødevareproduktionen.
Vi glæder os til den videre behandling af forslaget i
udvalget, så vi kan få taget de værste knaster af forslaget.
Helle Sjelle (KF):
Debatten om genetisk modificerede organismer, GMO'er, har
altid været og vil nok altid være temmelig kontroversiel.
Uanset hvordan man vælger at anskue det, er genteknologi jo
en indgriben i de biologiske egenskaber, der er
karakteristiske for mennesker, dyr og planter, og omfatter
ofte egenskabernes videreførelse fra en generation til den
næste. Desuden muliggør moderne genteknologi komplet
biologisk kopiering af individer.
Det er derfor ikke sært, at anvendelsen af genteknologi
ansporer nogle til tider ganske voldsomme etiske
diskussioner. Hos nogle skaber det frygt for, at vi
efterhånden mister kontrollen med det, genteknologien kan og
må bruges til. Andre har nogle mere grundlæggende anfægtelser
af religiøs eller moralsk karakter. Men det her er ingen
principiel debat om genmodificering og bør heller ikke være
det. Blot vil jeg sige, at forsøg på frembringelse af særlige
egenskaber, forædling hos f.eks. planter, ikke er noget nyt.
Det har faktisk fundet sted i århundreder, skønt også det er
en menneskeskabt forstyrrelse af den naturlige
udvælgelsesproces.
Det er vigtigt, at vi ikke mister fokus i forhold til
alle de positive egenskaber, genteknologien har. Den har vist
sig nyttig i mange sammenhænge, forskning i
behandlingsmetoder af alvorlige sygdomme eller udvikling af
mere robuste afgrøder i landbruget - for nu blot at nævne et
par eksempler. Vi bør således ikke på forhånd afskære os fra
f.eks. at bruge moderne forædlingsmetoder, særlig ikke når
det er til fordel for menneskers sundhed og miljø.
Det er imidlertid altafgørende, at genteknologien udøves
og udnyttes under velkontrollerede forhold og inden for
rammerne af en lovgivning, der tager højde for den aktuelle
teknologi på et område som dette, som udvikles med så stor
hast, og hvor der stilles store krav til sikkerhed for
borgerne. Det er netop hovedformålene med det nye EF-direktiv
om udsætning af genetisk modificerede organismer, som skal
erstatte det snart 12 år gamle direktiv på området.
I Det Konservative Folkeparti støtter vi helhjertet den
danske lovimplementering af den nye EU-retsakt. Vi mener
virkelig, der gøres fremskridt, som ikke mindst skyldes en
synlig dansk indflydelse på direktivets udformning. Vi er
således meget glade for, at der sker en offentliggørelse af
mulige fremtidige godkendelser på området, så borgerne på et
meget tidligt tidspunkt får en høj grad af indsigt og
indsigelsesmuligheder. Det sidste gælder jo ikke mindst på en
meget direkte måde for sager om forsøgsudsætning. Det er også
tilfredsstillende, at miljørisikovurderingerne styrkes, og at
markedsføringstilladelserne bliver tidsbegrænsede.
Kl. 15.25
Ved at ratificere Cartagena-protokollen sikrer vi også,
at der heller ikke nogetsteds i verden kan udsættes genetisk
modificerede organismer, uden at de lokale myndigheder er
klar over det.
Danmark har nok hele tiden været ganske god til at gå i
spidsen for stærk kontrol og stor forsigtighed med
GMO-anvendelse. Alligevel har området været genstand for
frygt og skepsis, men med den nye lovs meget mere
tidssvarende regler, der også tager højde for etiske værdier,
kan vi forhåbentlig være med til at bane vejen for en mere
nøgtern og fornuftspræget indstilling til anvendelse af
genteknologi i den offentlige debat.
Jørn Jespersen (SF):
Hele gensplejsningsområdet lider efter SF's opfattelse under
den meget store svaghed, at der ikke har været en forudgående
folkelig, demokratisk debat om, hvad teknologien dybest set
skal bruges til, hvad de samfundsmæssige behov, der kunne
dækkes, er. Vi har i stedet for set en udvikling, hvor
teknologien er blevet brugt på en måde, hvor det har været
det kommercielle, der har været drivkraften, ikke samfundets
behov. Det har selvfølgelig også været årsagen til, at der
har været en så stor skepsis, og at hele området er så
debatteret, som det er.
På den baggrund er det naturligvis positivt, at der nu
kommer øget og forbedret regulering i form af direktiver i EU
og også et svagt begyndende globalt samarbejde omkring
regulering af området.
Selve udsætningsdirektivet er jo ikke det, der er til
debat her, men blot en implementering af det, og derfor skal
jeg bare kort sige, at vi synes, at det udsætningsdirektiv,
der er baggrund for loven, er en klar forbedring af det gamle
direktiv. Jeg kan nævne to eksempler på forbedringerne:
Tilladelserne er nu tidsbegrænsede, og miljøvurderingerne er
markant udvidet.
Til gengæld synes vi, at der i forbindelse med
EU-arbejdet er nogle klare mangler: For det første er hele
mærkningsproblematikken ikke afklaret, og for det andet er
erstatningsansvaret det heller ikke.
Der havde vi gerne set, at man i forbindelse med
EU-arbejdet havde sikret en sammenhæng mellem
udsætningsdirektivet, sporings-/mærkningsdiskussionen og hele
erstatningsansvarsspørgsmålet. Det kan vi forhåbentlig rette
op på senere, men det havde formentlig været nemmere at klare
det i en sammenhæng med udsætningsdirektivet.
Og så til selve loven, som skal implementere direktivet.
Vi støtter naturligvis, at Danmark implementerer det - det er
banalt at sige det - men det er indtil videre vores
opfattelse, at selve implementeringen er noget uambitiøs i
forhold til de muligheder, som direktivet rent faktisk
rummer. Det ligger jo også meget godt i forlængelse af det,
som de nuværende regeringspartier tidligere, da de var i
opposition, har sagt, nemlig at der ikke var nogen grund til,
at Danmark skulle lave ambitiøse implementeringer af
EU-direktiver, man skulle nøjes med den mest simple og
uambitiøse implementering og ikke gå foran på nogen måder.
Det synes jeg så regeringen selv lever meget godt op til nu:
Kun at gøre det, der er absolut nødvendigt og ikke ret meget
mere.
Jeg skal bare kort pege på nogle af de ting, vi under
udvalgsarbejdet vil spørge til for at se, om ikke vi kunne få
en stærkere og mere ambitiøs implementering. Det drejer sig
om selve måden, vi definerer og fastlægger risikovurderingen
på, det drejer sig om den konkrete udførelse af den
overvågning, som direktivet lægger op til, og det drejer sig
om konsultationen af offentligheden, også informationen til
offentligheden. Ligesom Socialdemokratiet vil vi kigge på
miljøgarantien eller rettere sagt den manglende miljøgaranti,
og vi synes heller ikke, spørgsmålet omkring de etiske
overvejelser indgår særlig stærkt i selve
beslutningsprocessen.
Så der er altså en del områder, hvor vi gerne vil
undersøge under udvalgsarbejdet, om ikke vi kunne
implementere stærkere uden at komme i modstrid med
direktivet, men tværtimod udnytte de ret vage og uklare
formuleringer, som direktivet rummer på en lang række
områder, til at lave en lidt stærkere og mere ambitiøs
implementering af direktivet i Danmark.
Grundlæggende støtter vi selvfølgelig lovforslaget, men
vi vil se, om det ikke er muligt at gøre det mere effektivt,
stærkere og mere ambitiøst under udvalgsbehandlingen, og
vores endelige stemmeafgivning vil selvfølgelig også afhænge
af, i hvilket omfang det måtte lykkes under udvalgsarbejdet.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Det er kun et spørgsmål til hr. Jørn Jespersen, for der er én
ting, jeg simpelt hen ikke forstår, og det er, hvorfor vi
absolut skulle forpligte os til at gennemføre det direktiv om
udsætning, som blev vedtaget i EU.
Kl. 15.30
Jeg går ud fra, at hr. Jørn Jespersen er enig med mig i,
at når der ikke er en miljøgaranti, i hvert fald ikke en, der
kan bruges, som hr. Jørn Jespersen også var inde på, og når
det er sådan, at et mindretal af landene kan påtvinge et
flertal af landene en godkendelse af en gensplejset organisme
- altså en dybt udemokratisk beslutningsmetode i EU - så må
det være rimeligt, at man i medlemslandene kan sige: Det vil
vi ganske enkelt ikke finde os i; vi vil ikke tvinges af et
mindretal af landene til at gennemføre en lovgivning her i
Danmark eller godkende og acceptere brug af en gensplejset
organisme på vores marker, som ikke engang et flertal af
landene i EU har kunnet stemme for.
Derfor vil jeg godt spørge hr. Jørn Jespersen, om ikke
det er berettiget med civil ulydighed i den her sag.
(Kort bemærkning).
Jørn Jespersen (SF):
Der er kun én ting, jeg ikke forstår, siger hr. Keld
Albrechtsen. Det er nu et udsagn, man godt kunne rejse en
debat om, men det skal vi ikke bruge lejligheden her til. Jeg
skal bare svare på det spørgsmål, hr. Keld Albrechtsen
stiller: Hvorfor skal vi implementere?
Jamen det følger jo ganske enkelt af EU-medlemskabet og
de regler, som det kører efter. Der er det vores
grundlæggende opfattelse, at når Danmark på demokratisk vis
har tilsluttet sig et internationalt samarbejde, så retter vi
os efter de regler, der gælder i det. Vi kan være utilfredse
med reglerne, og der er vi jo meget ofte enige med
Enhedslisten i den konkrete kritik af reglerne, men vi har
altså en forskellig holdning til, hvordan man så agerer. Vi
ønsker at påvirke systemet ved at være aktive, ved at indgå i
forhandlingerne, arbejde for vores ting, hvor Enhedslisten
har ét svar på alt, der ikke lige er efter Enhedslistens
tanker og principper, og det er civil ulydighed.
Vi er ikke generelt tilhængere af civil ulydighed. Vi
synes faktisk, at det er godt med stærke internationale
organisationer. Vi går ind for flere bindende regler, for
stærkere internationalt samarbejde, og så skal man
selvfølgelig også respektere samarbejdets regler.
Første næstformand (Svend Auken):
Så er det hr. Keld Albrechtsen.
Jeg vil lige sige, at civil ulydighed udstrækker sig
ikke til Folketingets taletidsregler, hr. Keld Albrechtsen.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Naturligvis ikke, hr. formand.
Det var ikke for at få en helt principiel diskussion med
hr. Jørn Jespersen om civil ulydighed og slet ikke om EU som
sådan og som helhed, slet ikke. Det var kun det præcise
spørgsmål, at når der nu er vedtaget en lov, der betyder, at
godkendelser i EU kan vedtages af et mindretal af landene i
komiteer imod et flertals vilje, så er det vel efter hr. Jørn
Jespersens opfattelse en så udemokratisk beslutningsmåde, at
den behøver man ikke at respektere?
Det er på det niveau, jeg spørger hr. Jørn Jespersen.
Det var ikke den store EU-debat; den kan vi tage en anden
dag, det er jeg helt enig i. Men dette punkt, om vi skal
tillade, at et mindretal majoriserer, om jeg så må sige, nej,
det udtryk kan man nok ikke bruge, minoriserer flertallet,
synes jeg er for stærkt, og der synes jeg godt, at man kunne
sige under alle omstændigheder: Det vil vi bare ikke finde os
i.
(Kort bemærkning).
Jørn Jespersen (SF):
Det er jeg helt med på, vil jeg gerne sige til hr. Keld
Albrechtsen. Lad os bare sige, at det vil vi ikke finde os i.
Så er vi enige om det.
Men det afgørende er jo: Hvad skal vi bruge det til? Og
jeg synes, at hr. Keld Albrechtsen forveksler to ting, nemlig
diskussionen omkring selve direktivet, hvor vi har en lang
række kritikpunkter, ligesom vi har en lang række områder,
hvor vi synes, det er blevet bedre end det gamle. Den
diskussion kan vi sagtens have: Hvornår er det blevet godt
nok? Det er én diskussion.
Den næste er så: Når der ligger et direktiv, skal det så
implementeres? Og det er vores grundlæggende opfattelse, at
det skal det.
Man kan have den opfattelse, som hr. Keld Albrechtsen
har: Hver gang han ikke har fået sin vilje, skal vi bare
nægte. Men det er jo heller ikke særlig demokratisk, at et
land skulle kunne tvinge resten af samarbejdslandene til ikke
at kunne vedtage noget, som der er flertal for.
Så lad og bare holde os til princippet: Flertal
bestemmer over mindretal. Det er vi generelt enige i.
Christian Brix Møller (RV):
Det er helt med rette, at genteknologi er et meget
følelsesladet emne. Mennesket har jo længe forsøgt at
manipulere med naturen. Tidligere kunne det imidlertid kun
ske ved forædling af planter og avlsarbejde med dyr. Nu om
stunder har teknologien gjort det muligt på meget mere
gennemgribende vis at manipulere med naturen, og
perspektiverne for de resultater, der hermed kan opnås, kan
være ret fantastiske for landbrugsproduktionen og udviklingen
af medicin.
Men der er i den grad også skræmmende perspektiver ved
genteknologi, nemlig at det ikke er til at forudse, hvad de
langsigtede konsekvenser for naturen vil være. Spredningen af
genmodificerede organismer kan være svær at styre, og når
først der har fundet en spredning sted, er den umulig at gøre
ugjort igen.
Kl. 15.35
Andre problemer med genteknologien kan være af etisk
art, når genmodificerede dyr f.eks. vantrives, eller af
økonomisk art, når dyrkningen af planter f.eks. bliver gjort
afhængig af benyttelse af et bestemt pesticid.
Endelig kan det være, at der i forbindelse med
genmodificerede fødevarer kan være sundhedsmæssige problemer,
som man endnu ikke er blevet opmærksom på.
På grund af disse problemer med genteknologien er det
vigtigt for Det Radikale Venstre, at der overalt i Danmark, i
Europa og globalt bliver vedtaget stramme regler, som kan
sikre mod utilsigtede virkninger af genteknologiske
eksperimenter.
Problemerne med genteknologi bliver stadig mere
grænseoverskridende, og derfor er det helt rigtigt med
samarbejde i EU og FN omkring reglerne på området.
Det her lovforslag drejer sig ikke om et ja eller nej
til genetisk modificerede organismer, men i hovedsagen om
implementering af fælles EU-regler, og derfor er vi som
udgangspunkt positive over for lovforslaget, som betyder
stramninger på en række områder.
Af disse stramninger og forbedringer kan nævnes, at
risikovurderingen kommer til at omfatte
forsigtighedsprincippet, at etiske værdier indføjes i lovens
formålsparagraf, og at markedsføringstilladelserne gøres
tidsbegrænsede. Men man kan selvfølgelig også tilslutte sig
hr. Keld Albrechtsens ord om, at implementeringen godt kunne
være mere vidtgående.
Endelig støtter vi naturligvis dansk ratifikation af
Cartagena-protokollen, som tilsigter at regulere
grænseoverskridende overførsel af levende genetisk
modificerede organismer, så der heller ikke i resten af
verden sker en udsætning uden de nationale myndigheders
viden.
Keld Albrechtsen (EL):
Regeringen har i sin fremlæggelse af den her sag både over
for Folketinget og over for pressen understreget, at nu
skulle der være en større offentlighed omkring det, og det er
vel nok rigtigt, hvis man ser på den helt indledende fase af
en ansøgning om godkendelse af en gensplejset plante, men det
er jo ikke rigtigt i den afgørende fase.
For konsekvensen af vedtagelsen af det her lovforslag
vil blive, at en virksomhed - og der er typisk tale om ret
store, meget kapitalstærke virksomheder med meget store
mængder af målrettede lobbyister til at arbejde for sig - i
den indledende fase vil aflevere en ansøgning til ministeren,
og der vil så være offentlighed omkring, at der findes en
sådan ansøgning, og det er godt nok. Det var der nu også i
forvejen, vil jeg sige. Vi ved f.eks., at der ligger en
ansøgning om en dansk gensplejset roe; det har der gjort i
mange år. Nå, hvad sker der så? Så sker der det, at
ministeren godkender det - ja, det håber jeg ikke, men det
kunne jeg godt frygte - og så er der andre EU-lande, der
protesterer, og så skal sagen afgøres af EU. Og så er det
slut med offentlighed. For i EU findes der en regel om, at
når papirer kommer fra lobbyister og sendes til EU, så er de
hemmelige.
Så i den afgørende fase, hvor den rigtige godkendelse
finder sted, er der altså ikke offentlighed. Det synes jeg
lige, man skal have med, for regeringen har fremstillet det,
som om der nu bliver indført offentlighed. Det gør der altså
ikke. Der er totalt mørke dér, hvor den virkelige beslutning
træffes.
Vi ved jo, at en meget stor del af den danske befolkning
slet ikke er tilhængere af gensplejsning, så man kan godt
risikere, at ministeren godkender en sådan plante imod
holdningen hos et flertal af den danske befolkning, og at den
dernæst på grund af disse regler i EU bliver godkendt af et
mindretal af landene og stemt ned af et flertal af landene,
men alligevel vedtaget, for den lovmetode, man har i EU på
det her område, er et mindretalsstyre imod flertallet.
Så loven åbner altså op for, at der indleveres en
ansøgning, f.eks. om en dansk foderroe, som godkendes af
ministeren, selv om befolkningen i Danmark måske slet ikke
ønsker det, og selv om et flertal af EU-landene måske slet
ikke ønsker det. Det er ikke, hvad jeg vil betegne som
åbenhed og demokrati, vil jeg gerne sige til ministeren.
Jeg ved godt, at denne her EU-beslutningsmetode ikke er
beskrevet til bunds i lovforslagets bemærkninger. Det kan
skyldes, at ministeren ikke er helt inde i disse meget
indviklede regler, der er i EU, det ved jeg ikke, men i hvert
fald er det vildledende, hvad der står i bemærkningerne på
det punkt, hvilket jeg håber ministeren vil præcisere. Der er
altså mindretalsstyre i EU på det her område.
Jeg håber, ministeren vil give tilsagn om, at der skal
være fuld mærkning af kød og mælk inden en vedtagelse af det
her lovforslag.
Jeg håber, ministeren vil give tilsagn om, at der vil
blive ydet erstatning til de økologer i Danmark, hvis
produktion bliver ødelagt som følge af spredning af frø.
Kl. 15.40
Jeg håber i det hele taget, ministeren vil give tilsagn
om, at de problemer, vi har påpeget, og som også
Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre i hvert fald
har givet udtryk for forskellige grader af bekymring over,
vil blive gennemgået meget nøje.
Jeg kan sige, at Enhedslisten ikke kan støtte et forslag
om at slippe et fuldstændig ukontrollabelt geneksperiment løs
på de danske marker.
Ole M. Nielsen (KRF):
Jeg kan vist mest kontant sige, at jeg tilhører gruppen af
bekymrede tilhængere. Det er nok sådan nærmest gruppen af De
Radikale, SF og Kristeligt Folkeparti, tror jeg, der har den
holdning.
Der er nævnt nogle bekymringer. Lad os tage det
hovedproblem, som også hr. Jørn Jespersen gjorde opmærksom
på, at udviklingen jo kommer før lovgivningen på det her som
på så mange områder især inden for naturvidenskab,
bioteknologi osv., at vi ikke kan lovgive om forskningen og
udviklingen, før vi ved, hvad det er, forskerne har fundet ud
af, og så er vi ofte bagefter. Det er den skæbne, vi har som
politikere. Derfor skal vi være meget bagstræberiske i
forsigtighedsprincippets hellige navn for nu at sige det
sådan.
Jeg vil nævne nogle enkelte ting: Af høringssvarene
fremgår det, at Advokatsamfundet anbefaler, at
høringsprocedurer foreskrives direkte i lovteksten, frem for
at reglerne udfærdiges på grundlag af en generel bemyndigelse
til miljøministeren. Det tror jeg faktisk jeg er enig i. Så
står der også, at NOAH anbefaler, at der snarest opstilles
retningslinjer for konsultation af offentligheden.
Jeg synes, det er noget meget vigtigt, for en væsentlig
del af direktivet handler om at øge den offentlige indsigt.
Man kan godt spørge: Hvad kan offentligheden i virkeligheden
bruge det til? Hvor godt er det? Indtil nu har vi jo ikke
haft en ordentlig offentlig debat om det emne her. Debatten
har jo gået på en skræk for sådan nogle små gener, som af de
fleste vistnok opfattes som værende giftige i sig selv. Det
er jo ikke det, det handler om, selvfølgelig er det ikke det,
det ved vi her; det handler om metoden. Det er den, vi er
bekymrede for: hvad den indebærer, spredningen i naturen osv.
Der er et sted i fremsættelsestalen, hvor der står:
»Dermed er det første væsentlige skridt taget hen imod,
at den danske regering vil genoptage støtten til
markedsføring af genetisk modificerede produkter. Næste
skridt drejer sig om fælles EU-regler for sporbarhed og
mærkning. Det er indtil videre holdningen, at reglerne for
sporbarhed og mærkning skal vedtages, før Danmark atter vil
stemme for nye tilladelser til dyrkning og markedsføring.«
Hvad betyder »indtil videre holdningen«? Hvornår ændres
den holdning?
Så er der denne her ide om at inddrage etik i
overvejelserne. Etik er jo pr. definition noget, der er godt,
men jeg mener, man bliver nødt til at beskrive, hvad det er
for nogle etiske principper, man vil overveje om man skal
tage hensyn til. Og hvordan vil samspillet være imellem det
etiske forum, som man vil nedsætte i Danmark, og den
europæiske gruppe? Hvordan skal de spille i forhold til
hinanden?
Det var vist de væsentligste af mine indvendinger. Ud
over dem, som andre har nævnt i forvejen, er det dem, jeg
mener vi skal prøve at få afklaret under udvalgsbehandlingen.
Og jeg håber, vi har god tid, så lang tid, som der er fra nu
af og til sidst i maj. Til forskel fra andre sager, som
bliver pisket igennem Folketinget i øjeblikket, har det her
jo ikke noget med finanslov at gøre, så jeg håber, vi kan
give os den tid til udvalgsbehandlingen, som vi har brug for.
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Allerførst vil jeg benytte lejligheden til at takke
ordførerne for de konstruktive indlæg. Jeg mener kun, jeg
hørte et enkelt parti, som var imod; resten mener jeg var
for.
Jeg vil godt komme med nogle indledende bemærkninger, og
så vil jeg bagefter vende tilbage til de enkelte ordførere.
Det er snart 16 år siden, Danmark som det første land i
verden fik en lov om miljø og genteknologi. Der er sket meget
siden da. For det første er der med stor succes kommet gang i
produktion ved hjælp af genetisk modificerede mikroorganismer
under indesluttede forhold - det som også Dansk Folkepartis
hr. Jørn Dohrmann var inde på - for det andet er og har der
været stor folkelig debat om området, og for det tredje er
der kommet fælles EU-lovgivning på området.
Kl. 15.45
Det primære formål med lovforslaget er at gennemføre
reglerne i det nye udsætningsdirektiv i dansk ret. Det er der
også mange der har været inde på. Det nye direktiv om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer blev
vedtaget sidste forår og skal være gennemført i dansk ret
senest den 17. oktober 2002.
Det er lykkedes Danmark at sætte et væsentligt præg på
det. Her tænker jeg for det første på lettere adgang til
information, for det andet på borgerinddragelse, for det
tredje på en styrket miljørisikovurdering og for det fjerde
på tidsbegrænsning og overvågning.
Både med hensyn til tidsbegrænsning og overvågning og de
andre emner er der også mange ordførere, der har været inde
på det og har sagt, at det var tilfredsstillende, at Danmark
her har haft en indflydelse og sat sit præg på det.
Vi har også fået lettere adgang til oplysning om
udsætning af genetisk modificerede organismer i Danmark. Den
fås ved, at den enkelte borger på en let tilgængelig måde kan
få overblik over de godkendelser, der er givet. Det vil bl.a.
ske gennem annoncer i dagspressen og via internettet. Der er
nogle, der har spurgt til det, så derfor nævner jeg det lige.
Desuden vil jeg sørge for, at der bliver oprettet registre
over udsætning af genetisk modificerede organismer, som alle
kan få adgang til på internettet.
Med borgerinddragelse mener jeg, at den enkelte borger
skal have adgang til information, så enhver kan give sin
mening til kende, inden der gives tilladelse til
forsøgsudsætning og markedsføring. Sådanne borgersvar vil
indgå i beslutningsgrundlaget på lige fod med andre
høringssvar.
Det nye udsætningsdirektiv indeholder en række
forbedringer i forhold til miljørisikovurderingen. Disse
vurderinger skal fremover ikke kun tage højde for de direkte,
indirekte og forsinkede virkninger af genetisk modificerede
organismer, men skal også indeholde en analyse af de samlede
langsigtede virkninger af udsætningen. Dette sætter fokus
ikke kun på den enkelte godkendelse, men på virkningerne af
flere godkendelser og disses virkninger på menneskers sundhed
og miljøet.
For eftertiden bliver alle tilladelser til markedsføring
tidsbegrænsede, og dette sikrer, at tilladelsen bliver
genovervejet mindst hvert 10. år. Jeg vil gerne understrege,
at man selvfølgelig ikke skal vente på, at tidsbegrænsningen
udløber, for at kunne gribe ind, hvis der sker noget
uforudset, der truer miljø og sundhed. Sådan er det.
Regeringen har ønsket at gå et skridt videre på to
områder. Jeg tænker her på borgerhøring og inddragelse af
etik: høring på borgerniveau og etik i lovens
formålsbestemmelse og mulighed for oprettelse af et etisk
organ.
Efter det nye udsætningsdirektiv er Danmark kun
forpligtet til at høre borgerne i sager om forsøgsudsætning.
Høring i sager om både forsøgsudsætning og markedsføring sker
allerede efter den gældende lov. Regeringen ønsker derfor, at
den nye høring på borgerniveau også skal indføres i begge
typer sager. På den måde sikres størst mulig åbenhed i sager
om udsætning af genetisk modificerede organismer.
Etiske værdier er nu indføjet i lovens
formålsbestemmelse. Forslaget åbner også mulighed for, at der
kan nedsættes et etisk udvalg, som særlig skal se på etiske
problemstillinger i forhold til gensplejsning inden for
lovens område.
Det har længe været et ønske fra industrien, at
kompetencen til at træffe afgørelse i sager om tilladelse til
produktion under indesluttede forhold flyttes fra amtsrådene
til miljøministeren. Og det har også været administrativ
praksis, siden den første lov trådte i kraft i 1986, da
amterne ikke har været i stand til at opbygge tilstrækkelig
ekspertise, eftersom der er relativt få sager skævt fordelt
mellem amterne.
Regeringen ønsker, at Danmark skal være med til at løfte
sin del af det globale ansvar ved at bede Folketinget give
sit samtykke til, at vi kan ratificere Cartagena-protokollen
om Biosikkerhed. Protokollen er en FN-protokol under
Biodiversitetskonventionen.
Formålet med Cartagena-protokollen er, at der skal være
fuld åbenhed om, hvilke gensplejsede organismer der krydser
grænserne, så det bliver muligt at foretage en vurdering af
konsekvenserne for miljø og sundhed i det enkelte land.
Ved at gå i front på dette område vil Danmark være med
til at få en global og juridisk bindende aftale på plads, der
åbner for, at den tredje verdens lande kan få del i de nye
teknologiers mange muligheder på en miljø- og sundhedsmæssigt
forsvarlig måde.
Cartagena-protokollen forpligter de rige lande til at
hjælpe og vejlede udviklingslandene bl.a. i at foretage
videnskabelige risikovurderinger. Det er hensigten med
protokollen, at disse lande selv skal opbygge kompetence
inden for de nye teknologier og samtidig blive i stand til at
gennemskue, hvad det er for GMO-afgrøder, som ilandene vil
sælge dem.
Som bekendt har Danmark sammen med fem andre
medlemslande tilsluttet sig en erklæring om ikke at give nye
tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO'er, og
moratoriet er uantastet af dette lovforslag.
Med implementeringen af udsætningsdirektivet og dermed
også med dette forslag er der taget endnu et skridt til at
skabe tryghed omkring brugen af GMO'er. Det næste skridt vil
være vedtagelsen af fælles EU-regler for sporbarhed og
mærkning af GMO'er, og disse regler forhandles jo i
øjeblikket.
Det er af stor vigtighed for Danmark, at der kommer et
godt resultat ud af disse forhandlinger. De enkelte
forbrugere skal kunne vælge, om de vil købe gensplejsede
produkter eller ej, og vi skal udvikle systemer, der
garanterer, at vi kan spore gensplejsede produkter gennem
hele varekæden.
Kl. 15.50
I et åbent vidensamfund som det danske er det af stor vigtighed, at vi tør udnytte mulighederne i bioteknologien. Med dette forslag og med regler om sporbarhed og mærkning vil regeringen sikre, at den danske biotekindustri kan udnytte de muligheder, der er. Jeg vil godt knytte et par enkelte bemærkninger til nogle af indlæggene, for jeg er klar over, at der selvfølgelig på nogle områder har været nogle forbehold. Jeg vil godt først sige til fru Helga Moos, at jeg hørte både stramninger og borgerhøringer som noget, fru Helga Moos mente var godt, også, at borgerne har en mening, at der er et etisk aspekt og en ansvarlig politik i forhold til Cartagena-protokollen. Det vil jeg gerne kvittere for. Fru Pernille Blach Hansen spurgte med hensyn til, at regeringen indtil videre står fast på moratoriet: Hvad betyder »indtil videre«? Det er jo sådan, at vi er på det moratorium, og der står vi fuldstændig fast. Når man er nødt til at skrive »indtil videre« er det selvfølgelig klart, at det ser ud til, at vi kan blive klar med de her forhandlinger om sporbarhed og mærkning, så de kan komme op i foråret 2003. Men det er jo også klart, at Danmark vil stå på sin ret helt indtil da. Men jeg tror, fru Pernille Blach Hansen godt ved, at det selvfølgelig kræver, at det moratorium opretholdes, altså at der er et blokerende flertal. Det er det, der ligger i det, og ikke andet. Så blev der sagt noget om forsigtighedsprincippet. Når det ikke står her, er det sådan set det samme som med miljøbeskyttelsesloven og kemikalieloven. Der står det heller ikke. Det er simpelt hen, fordi forsigtighedsprincippet er indbefattet i hele miljølovgivningen. Så blev der spurgt til beskyttelseszoner rundt om marker, hvor der er GMO. Jeg synes, det er et godt forslag, som vi kan drøfte også i udvalget. For vi må jo sige, at i USA, når man dyrker majs, så har man sådan nogle zoner liggende ned ad sine marker. Også i England arbejder man med at få erfaringer på det område. Jeg forstod på hr. Jørn Dohrmann, at her havde vi et område, som han var positiv over for, men som vi også skulle have en del debat omkring og være meget opmærksomme på, hvordan det nu vil ende. Det kan jeg kun fuldstændig kvittere for. Fru Helle Sjelle talte meget om den forædling, som er foregået i lang tid, og at vi skal passe på ikke at miste fokus på de positive sider. Det tror jeg er helt korrekt. Jeg vil også godt sige til hr. Jørn Jespersen, at som jeg forstod det her, var det mærkningsområdet - sporing og mærkning - og det er så også lige det, jeg har givet et svar på. Hr. Christian Brix Møller talte om at være positiv omkring risikovurdering og etiske værdier. Jeg var også glad for den melding, der var omkring Cartagena-protokollen. Jeg er helt enig i, at det er helt afgørende, at vi løfter det sammen med andre lande. Men det kunne også være flot, hvis vi kunne komme frem til, at det kunne blive så hurtigt, at det kunne være ordnet til Johannesburg. Jeg er helt enig. Så spørger hr. Keld Albrechtsen: Hvad med kød og mælk og fuld mærkning? Men jeg er sikker på, at hr. Keld Albrechtsen har fulgt med i, at fødevareministeren jo netop har meldt ud på det område og sagt, at det fastholder hun i lighed med den tidligere fødevareminister. Det er de meldinger, jeg kun kan komme med om det, men det skulle jo også række. Så kan man sige - og jeg svarer gerne på hr. Keld Albrechtsens spørgsmål - at den her specielle måde at gøre det på, når man nede i EU diskuterer det her, altså hvordan man får det i en komitéprocedure, og hvordan man har det sådan, at det skal være ved enstemmighed, så hvis ét land vil gøre det alligevel, vil det i princippet kunne lade sig gøre over hele EU; jeg vil bare sige til det, og det er jeg nødt til at sige til hr. Keld Albrechtsen, som måske ikke lige nåede at få det sagt, at det jo er sådan, at hvis et land har nogle faglige argumenter, vil man kunne gøre dem gældende, indtil man mener, at der foreligger en ordentlig besvarelse på dem. Men selve proceduren husker jeg også sådan med komitéproceduren osv.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg takker ministeren for svaret vedrørende proceduren, at
der altså skal det, som ministeren også kalder et blokerende
og i det tilfælde kvalificeret flertal til for at forhindre
en godkendelse - ikke for at vedtage den, der behøver man kun
et mindretal. Det er altså et meget stort problem. Det håber
jeg ministeren er enig i.
Så vil jeg spørge ministeren, om man er opmærksom på, at
der fra den franske levnedsmiddelstyrelse ligger en
undersøgelse af, at der er spor af genmodifikation i 41 pct.
af de konventionelle, altså af de almindelige majsprøver, som
de har taget rundtomkring i landet.
Kl. 15.55
Det er jo mange, det er en meget stor forurening, og det tyder på, at det dér med nogle smalle sikkerhedszoner ikke rigtig hjælper noget. Det ved jeg ikke om ministeren er klar over, men det tyder på, at hele grundlaget for det, man er ved at vedtage her, simpelt hen helt grundlæggende er forkert.
(Kort bemærkning).
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil kun sige til hr. Keld Albrechtsen, at det er vi
selvfølgelig ikke enige i, altså at det er grundlæggende
forkert.
Men hvis jeg hørte det rigtigt, var det bl.a. noget
omkring økologerne, der blev spurgt til. Jeg ved ikke, om det
er rigtigt forstået, men jeg glemte faktisk lige at sige det,
og jeg tror, at hr. Keld Albrechtsen spurgte til det. Derfor
vil jeg sige, at den økologiske produktion jo er reguleret
ved økologiforordningen, som indeholder et forbud mod
anvendelse af genetisk modificerede organismer i økologisk
produktion. Og det er jo altså sådan, at forbuddet medfører,
at det bl.a. ikke er tilladt at dyrke genetisk modificerede
afgrøder på økologiske bedrifter eller fodre økologiske
husdyr med GMO-holdigt foder.
Loven om miljø- og genteknologi berører ikke
økologireguleringen, det vil således fortsat være forbudt at
dyrke genetisk modificerede planter eller anvende andre
genetisk modificerede organismer i økologisk landbrug og
produktion.
Den tiltagende dyrkning af genetisk modificerede
afgrøder på verdensplan stiller den økologiske produktion
over for nye udfordringer, det vil jeg også gerne
tilkendegive her, og det er derfor vigtigt for økologiens
troværdighed, at forbuddet mod anvendelse af GMO i økologisk
produktion håndhæves effektivt. Det kræver en målrettet og
omfattende kontrol fra de offentlige myndigheders side. Det
er imidlertid producenternes opgave og ansvar at
tilrettelægge produktionen, så reglerne overholdes og man
undgår GMO'erne i de økologiske produkter. Det kræver omhu i
produktionen.
Jeg er godt klar over, at i sommeren 2001 viste der sig
at være problemer med at overholde forbuddet med GMO i
økologisk foder. Plantedirektoratets stikprøvekontrol
afslørede flere tilfælde af økologisk foder med indhold af
GMO. Den økologiske sektor har som en reaktion på dette taget
initiativ til en handlingsplan, som skal tage hånd om
problemet i fremtiden. Planen har været drøftet i Det
Økologiske Fødevareråd og behandles nu i Fødevareministeriet,
og jeg ser altså frem til, at det vil man fra økologernes
side også kunne håndtere.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren siger jo ganske korrekt, at der ikke må være GMO i
økologiske fødevarer. Det betyder, at hvis markerne bliver
forurenet, så mister man retten til at bruge betegnelsen
økologi om de fødevarer, man har produceret.
I Canada verserer der sager, hvor økologiske landmænd er
blevet knækket, fordi deres marker er blevet forurenet med
GMO. Så må de ikke kalde sig økologer mere, så går de fallit.
De har ikke kunnet få erstatning. Det vil de heller ikke
kunne i Danmark, fordi erstatningsproblemet ikke er løst.
Hvis det er rigtigt, som jeg har fået oplyst fra
Frankrig, at det er 41 pct. af den almindelige majs, der
allerede er forurenet på de franske marker, viser det jo hele
grundlaget for det, man diskuterer her, det betyder enden på
økologisk produktion. Sådan er det jo, hvis de franske
oplysninger er rigtige. Men det vil jeg bede ministeren
indhente oplysninger om.
I Mexico, hvor der er forbud mod GMO, er der fundet
udbredt forurening. Der forbød man det i et forsøg på at
stoppe det, men det kommer fra USA, ureguleret.
Jeg vil godt bede ministeren om at give tilsagn om, at
vi vil få disse internationale oplysninger ind og få dem
meget grundigt belyst. Jeg tror, det vil give et helt andet
billede af den her diskussion.
(Kort bemærkning).
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jo, men det er jo netop sådan, at regeringen er meget optaget
af økologi, ligesom den i øvrigt også er optaget af den
øvrige del af produktionen. Så jeg vil bare sige, at
selvfølgelig vil vi da gerne det, og vi ser frem til en god
behandling sammen med Miljø- og Planlægningsudvalget.
Jeg synes, man skal stille skriftlige spørgsmål omkring
de her emner. Jeg tror sådan set, at der sagtens kan være
flere spørgsmål, så jeg vil godt kvittere for det, hr. Ole M.
Nielsen også sagde: Lad os nu bruge den tid, der skal til,
lad os tage den med ro her.
For jeg har den samme reservation over for det, og jeg
mener, det er meget, meget vigtigt, at vi får undersøgt de
forhold, som alle medlemmer peger på, så den tid tager vi. Og
vi har i hvert fald næsten 3 måneder, hvor vi kan gøre det i.
Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.
Afstemning
Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og
Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter
jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.