Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 131:
Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi. (Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.). Af miljøministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 28/2 2002).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Helga Moos (V):
Siden juni 1999 har Danmark sammen med fem andre EU-lande fastholdt et moratorium, så der i EU ikke er givet nye tilladelser til udsætning eller markedsføring af genmodificerede organismer.
     Ønsket om en tænkepause kom, fordi man vurderede, at det gældende direktiv fra 1990 til regulering af området ikke gav den ønskede sikkerhed for miljø og sundhed. Moratoriet - eller tænkepausen - bliver fastholdt, mens der bliver arbejdet med at skabe de nye juridiske rammer på GMO-området.
     Først når hele regelsættet, også med sporbarhed og mærkning, er på plads, vil Danmark i EU stemme for nye tilladelser til udsætning og markedsføring af GMO. Det her lovforslag, der implementerer EU's direktiv for udsætning og markedsføring af GMO, er med andre ord kun en del af et større regelsæt.
     Jeg synes, at lovforslaget ser fornuftigt ud. Det er tydeligt, at man i EU har brugt tænkepausen til at tænke sig om. De stramninger, der er kommet, og den imødekommelse af befolkningens krav om åbenhed i processen klæder EU.
     At vi så oven i købet går længere med borgerhøring både ved markedsføringstilladelser og udsætningstilladelser, synes jeg er positivt. Borgerne har nu en gang en mening, og det kan vi lige så godt vænne os til at håndtere. Jeg foretrækker et åbent forum for meningsudvekslinger frem for en mere diffus proces, som vi har oplevet på området. Ligeledes er det positivt, at det etiske aspekt drages ind i beslutningsprocessen.
     Når det gælder risikovurdering, sker der en opstramning, så det ikke kun er de umiddelbare, altså de direkte og indirekte risici, der tages i betragtning, men også de eventuelle langsigtede risici både for miljø og sundhed.
     Desuden skal alle tilladelser til markedsføring fornys efter 10 år, og skulle der så mod forventning opstå problemer med en GMO inden for 10-års-perioden, kan tilladelsen naturligvis inddrages.
     Lovforslaget indeholder desuden en anmodning fra regeringen om, at Folketinget giver samtykke til, at Danmark kan ratificere Cartagena-protokollen om biosikkerhed. Jeg synes, at Cartagena-protokollen er udtryk for en ansvarlig international politik på GMO-området. Den vil sikre, at udviklingslandene og lande med overgangsøkonomi vil være i stand til at få viden om de genmodificerede organismer, som de måtte vælge at benytte.
     Clearingscenter for biosikkerhed, der skal oprettes ifølge protokollen, ser jeg som et udtryk for omfattende åbenhed. Det betyder, at de rige lande ikke kan tilbageholde relevant viden på GMO-området.
     Hvis det spanske formandskab foreslår, at EU ratificerer Cartagena-protokollen inden verdenstopmødet i Johannesburg, synes jeg, det kunne været et fint signal at give.
     Jeg finder, at lovforslaget med protokollen og de bagvedliggende direktiver er udtryk for et gedigent arbejde. Det sikrer, at vi, når de sidste direktiver er bragt på plads, kan komme videre på GMO-området.
     Jeg tror, vi har fundet en fornuftig balance mellem udvikling og forsigtighed. I hvert fald frygter Forskningsstyrelsen ikke, at det løber løbsk, tværtimod. I deres høringssvar går bekymringen på, om administrationen af regelsættet bliver for restriktiv. Den frygt deler jeg ikke. Jeg tror, at vi finder en pragmatisk administrationsmodel, der giver både fremdrift og sikkerhed på GMO-området. Så vi mener, at det er et godt forslag.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Fru Helga Moos tror, at det her giver sikkerhed. Så vil jeg godt spørge fru Helga Moos: Er det ikke korrekt, at den mærkning, som man fra dansk side havde ønsket af kød og mælk, hvor der har været brugt foder, som er gensplejset, kunne man ikke komme igennem med?
     Det vil sige, at hvis man slipper det her løs, så vil forbrugerne altså ikke kunne se, om der har været brugt gensplejset foder i forbindelse med produktionen af den mælk og det kød. Det vil sige, at en gigantisk del af vores fødevarer vil slippe igennem, uden at forbrugerne ved, om det, de køber i butikkerne, er gensplejset eller ej.

Kl. 15.05

     Det synes jeg er bare ét af de kæmpemæssige huller, der er i den her lovgivning, og man indrømmer jo selv, at der er en masse ting, der ikke er på plads. Hvorfor i alverden skal man så slippe det løs nu, når man ikke ved, om man er købt eller solgt? Det synes jeg er et underligt eksperiment, Venstre vil have os trukket os ud i.

(Kort bemærkning). Helga Moos (V):
Nu er det sådan, at det direktiv, som vi i dag har til implementering, jo ikke handler om sporbarhed og mærkning. Det her er direktivet om udsætning og markedsføring. Lad os nu behandle det lovforslag, som ligger her, og så vente med at tage det andet. Når vi skal til at implementere og færdigbehandle direktivet om sporbarhed og mærkning, jamen så er det dér, den diskussion hører hjemme.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Det må jeg nok sige. Først skal vi vedtage, at vi sætter en godkendelse i gang af gensplejsede planter, der kan komme ud på markerne, og så finder vi ud af en anden gang, om forbrugerne kan få en mærkning, så de kan vide, at disse produkter, der er sluppet løs, er indgået i produktionen af de varer, de køber. Det er sandelig flot. Er det ikke en noget bagvendt vej at gå, at man først slipper det løs, og så ser man bagefter, om man kan kontrollere det?
     Hvad så med det økologiske landbrug i Danmark? Hvis det bliver forurenet på grund af spredning, er der så indbygget et erstatningsansvar til producenterne i den her lov? Nej, det er der ikke. Dér slipper man det også bare løs. Vi ved ikke, om det vil være muligt at videreføre økologisk dyrkning her i Danmark på grund af spredning fra gensplejsede marker. Det aner man intet om. Vi ved, at det er en stor risiko.
     Er det ikke rigtigt, at ansvarsproblemet i forhold til virksomhederne, der producerer gensplejsede organismer, ikke er løst?

(Kort bemærkning). Helga Moos (V):
Jeg er ikke bange for det der med sporbarhed og mærkning. Det finder vi en løsning på, og jeg er sikker på, at vi finder en løsning, som vi kan leve med. Jeg ved så ikke, om hr. Keld Albrechtsen kan leve med den, men det må jo så blive hans problem.
     Med hensyn til den økologiske dyrkning er det altså sådan, at vi er vant til at håndtere den slags situationer, hvor der ikke må blive sammenblanding af gener, for det må være det, at der kan blive bestøvning og alt sådan noget, der er problemet. Altså jeg er gift med en landmand, som har lavet fremavlskorn, og de gener må altså heller ikke blæse rundt, sådan at det fremavlskorn, der kommer ud, er urent. Der skal en vis renhed til. Man er i landbruget vant til at håndtere det. Så det tager jeg helt roligt. Vi finder en løsning.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Det synes jeg er et flot signal: Man slipper det løs, og så tager man det helt roligt, og så siger man, at vi nok finder en løsning.
     Ved fru Helga Moos ikke, at undersøgelser i Frankrig og
i Mexico f.eks. viser, at der allerede er en meget betydelig forurening på tværs af markerne? Vi har det heldigvis formentlig endnu ikke her i Danmark, fordi vi ikke har sluppet det løs, men alle erfaringer internationalt, også fra Canada, tyder på, at det ikke kan styres, at det allerede er ude af kontrol i de lande, der har sluppet det løs. Det virker på mig, som om Venstres ordfører overhovedet ikke aner noget om disse internationale erfaringer, når hun kan finde på at sige, at vi bare skal gå i gang, og så ser vi bagefter, om det, vi har gjort, har været forsvarligt eller ej. Det går da ikke.

Første næstformand (Svend Auken):
Så er det fru Helga Moos for en kort bemærkning. Og så tror jeg, vi fortsætter i ordførerrækken.

(Kort bemærkning). Helga Moos (V):
Altså jeg synes, at det er så interessant i det her materiale, at man lægger så meget vægt på, at man skal følge tingene, at man har så meget sikkerhed. I det her materiale står der, at det er vigtigt ikke at se bort fra en potentiel, uønsket virkning, selv om den anses for usandsynlig. Jeg mener, vi kan da ikke ønske os mere. Så jeg er helt tryg ved, at det her skal vi nok få håndteret.
     Men hvis man inderst inde har et ønske om, at der slet ikke skal være GMO i verden, kan jeg da godt forstå hr. Keld Albrechtsens bekymring.

Kl. 15.10

Pernille Blach Hansen (S):
Det her lovforslag handler jo lidt om fagre nye verden. Det handler både om kimen til nye store landvindinger til gavn for menneskeheden - måske - og store risici, der kan være til stor skade for menneskeheden og naturen generelt. Vi deler selvfølgelig bekymringerne, og det her er et sted, hvor vi skal træde med stor varsomhed.
     Det her lovforslag, og det synes vi er godt, viser jo også konsekvenserne af netop den danske tænkepause i EU, hvor vi sammen med Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og Luxembourg har blokeret for, at man kunne godkende nye genetisk modificerede organismer nu i knap 4 år. Og det har vi gjort, indtil man havde nye, mere gældende og mere dækkende regler på plads.
     Vi er glade for, at vi nu får indført i dansk lovgivning, at der skal være en forbedring af miljørisikovurderingerne. De skal være mere omfattende og også have langsigtede og samlede virkninger med, så vi har alle virkningerne med.
     Vi er også glade for, at man nu kan inddrage etiske værdier og hensyn i diskussionen af, om man skal godkende nye genetisk modificerede organismer.
     Vi mener også, at den her diskussion er så vigtig og så afgørende, at maksimal åbenhed er et gode. Derfor er vi glade for den øgede inddragelse af offentligheden før afgørelser om forsøgsudsætninger og markedsføring. Vi støtter også, at det bliver lettere at få oplysninger, så den enkelte borger kan ytre sin mening.
     En ting til, vi tillægger ret stor vægt, er, at der nu gives mulighed for at tidsbegrænse tilladelser, så man hele tiden kan tage hensyn til, om der kommer ny viden, som man skal tage med, når man giver tilladelser senere hen.
     Der er da også nogle steder, hvor vi godt lige vil hejse et lille flag og bede miljøministeren om at forholde sig lidt mere konkret til tingene.
     Som Venstres ordfører også nævnte, står der i bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen indtil videre står fast på tænkepausen i EU. Vi ville gerne bede om lidt mere uddybning af, hvad indtil videre betyder. For os er det vigtigt, at indtil videre betyder, at det gælder, indtil anden del af øvelsen er på plads; det vil sige, indtil man også har fået fælles regler for mærkning og sporbarhed.
     Det andet, jeg gerne vil spørge ministeren om, er forsigtighedsprincippet. Når man nu laver en revision af loven og faktisk ændrer temmelig meget, hvorfor skriver man så ikke direkte forsigtighedsprincippet ind i loven, hvorfor får det ikke en mere fremtrædende placering? Det ville vi synes var en god idé.
     Og for det tredje: Vi har i Socialdemokratiet sympati for det princip, som nævnes i flere af høringssvarene, nemlig om man ikke kunne lave særlige beskyttelseszoner omkring marker, der har genetisk modificerede organismer, så man undgår den forurening af faunaen, som hr. Keld Albrechtsen også er inde på.
     I ministeriets opsummering af høringssvar og svar på de høringssvar, der er indkommet, skriver man, at det her med faunaforurening ikke er et miljømæssigt problem, men alene et problem mellem forskellige landbrugstyper. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er et problem for bl.a. den økologiske produktion, som hr. Keld Albrechtsen også er inde på, men hvis man generelt får en forurening af andre typer og spredning af genmodificerede organismer, er det vel også et miljømæssigt problem, som vi vel også i Folketinget bør kigge lidt på. For os er der i hvert fald ikke tvivl om, at utilsigtet spredning af genetisk modificerede organismer er et problem og et miljøproblem, og det vil vi i hvert fald godt kigge lidt på undervejs i udvalgsbehandlingen. Til slut vil jeg bare sige som den tidligere ordfører, at vi synes, det er utrolig godt, at Danmark nu ratificerer Cartagena-protokollen, så det sikres, at man ikke som land kan få udsat genetisk modificerede organismer, uden at de nationale myndigheder er vidende herom. Det er selvfølgelig ikke mindst til stor beskyttelse for ulandene, og det støtter vi.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er glad for, at fru Pernille Blach Hansen i modsætning til Venstres ordfører lægger vægt på, at der er et problem omkring risikoen for spredning på markerne, og jeg vil godt spørge, om Socialdemokratiet sammen med os andre vil være med til at kræve i udvalget, at denne her lov ikke må slippes fri, så længe det problem henlægger uløst.
     Jeg tvivler på - meget faktisk - at det kan løses inden for så lille et areal som Danmark. Det tror jeg rent teknisk simpelt hen ikke kan lade sig gøre, men det kan vi jo få undersøgt. Min påstand er, at Danmark simpelt hen er for lille til gensplejset produktion, hvis der samtidig skal være økologisk produktion.
     Men lad os få en undersøgelse af det, bare vi kan få et tilsagn fra Socialdemokratiets side om, at man ikke slipper den her miljøbombe løs, før det er undersøgt til bunds.

Kl. 15.15

(Kort bemærkning). Helga Moos (V):
Jeg vil bare sige, at vi skal huske på, at der faktisk står i reglerne, at ved godkendelse må generne ikke kunne sprede sig ind i og ødelægge biodiversiteten i omgivende miljøer. Så det er jo altså lagt ind i godkendelsesproceduren, at det ikke må ske.

(Kort bemærkning). Pernille Blach Hansen (S):
Jeg tror desværre, jeg bliver nødt til at give hr. Keld Albrechtsen en kurv i hvert fald i første omgang og sige: Vi vil meget gerne under udvalgsbehandlingen være med til at kigge på det her problem. Som fru Helga Moos har påpeget, står det faktisk også nævnt i lovforslaget.
     Det, jeg ligesom syntes var mystisk, var, at der i svaret fra ministeriet stod, at dette ikke er et miljømæssigt problem, for det er jeg faktisk ikke enig i; jeg mener, det er et miljømæssigt problem.
     Vi vil gerne være med til at kigge på det, men jeg vil ikke her lade mig binde med en håndfæstning fra hr. Keld Albrechtsen, som betyder, at vi så skal være tvunget til at blokere, men vi vil gerne være med til at interessere os for emnet og også stille spørgsmål ud fra det her princip under udvalgsbehandlingen.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Jeg går ud fra, at fru Pernille Blach Hansen er enig med mig i, at selv om der skrives i lovforslagets bemærkninger, at gensplejsede organismer ikke må sprede sig over markerne, kan de jo altså godt finde på det alligevel. Det er jo ikke sikkert, de tager hensyn til fru Helga Moos' besværgelser.
     Derfor er jeg da glad for, at Socialdemokratiet giver et tilsagn om, at man vil være med til at undersøge det her grundigt i udvalget. Så meget opfattede jeg dog trods alt, at det var et tilsagn.
     For jeg går ud fra, at Socialdemokratiet også er opmærksom på, at det var et socialdemokratisk krav under den tidligere regering, at kød og mælk også skulle mærkes, hvis der var indgået foder, der var gensplejset. Det ser det jo desværre ikke ud til at vi kan få igennem, og hvis ikke vi kan få det igennem, er det jo en ladeport for brug af gensplejsning i produkterne, uden at forbrugerne kan vide det. Det går jeg også ud fra at Socialdemokratiet ikke vil finde sig i.

(Kort bemærkning). Pernille Blach Hansen (S):
Ligesom hr. Keld Albrechtsen er vi selvfølgelig også optaget af, at man får den mest dækkende mærkning overhovedet. Det er jo også derfor, vi, når miljøministeren skriver i forslaget her, at moratoriet opretholdes indtil videre, godt vil bede om en præcisering af, at det gælder, indtil de nye, dækkende regler er på plads. Og der vil vi selvfølgelig, som vi har gjort hidtil - som hr. Keld Albrechtsen også siger - kæmpe for, at de bliver så dækkende og inkluderer så bredt et spektrum som overhovedet muligt.
     På den anden side synes jeg, at vi, når vi nu har en udvalgsbehandling, skal bruge den til at få grundigt belyst, hvilke risici der er for spredning, men også: Hvor klart er det præciseret i lovforslaget, og er håndfæstningen i lovforslaget god nok?
     Den diskussion vil vi meget gerne gå ind i, men vi vil ikke give hr. Keld Albrechtsen et tilsagn om her og nu at holde lovforslaget, indtil det hele er på plads.

Jørn Dohrmann (DF):
Overordnet er det Dansk Folkepartis holdning, at problematikken og udviklingen omkring brugen af GMO'er i fødevarer, planteavl og medicin bør følges meget nøje med mere forskning, kontrol og mærkning.
     Dansk Folkeparti ønsker at sikre, at forbrugeren selv har mulighed for at vælge produkter ud fra en klar information om, hvorvidt der indgår gensplejsede produkter eller ej. Dette kan eksempelvis opnås ved at indføre en autoriseret mærkning af gensplejsede fødevarer. Så i Dansk Folkeparti går vi ind for en mærkning på dette område.
     Til spørgsmålet om, hvor mange genmanipulerede fødevarer man bør tillade, er det mit udgangspunkt, at ikke mindst fordi usikkerheden er så stor, bør man være yderst forsigtig med at tillade brugen af GMO'er i fødevarer. Man ved jo ikke, hvad der sker med mennesker, dyr og planter på længere sigt, når deres arveanlæg er blevet påvirket af genmanipuleret kød eller grøntsager i flere generationer.
     Vi bør overhovedet ikke tillade GMO'er, som indeholder gener, som kan være resistente over for antibiotika eller medicin. De skal derfor hurtigst muligt tages ud af foderet og burde overhovedet ikke bruges.
     Det er helt klart Dansk Folkepartis opfattelse, at der bør oprettes et register med oplysninger om brugen af GMO'er, ligesom der bør være miljørisikovurdering af GMO'er.

Kl. 15.20

     Når det gælder førstehåndsgodkendelse til eksempelvis markedsføring, skal det ligeledes være obligatorisk med kontrol hele tiden og hele vejen igennem processen, men det er positivt, at tilladelsen til markedsføring nu bliver tidsbegrænset, så man derved tvinges til en genovervejelse af tilladelsen.
     Når det drejer sig om afgrøder og fødevarer, burde det være sådan, at vi i Danmark kunne have vores egne regler, regler, som vi mener er bedst for vores forbrugere og vores befolkning. EU's regler skal kun være minimumsregler.
     F.eks. bør det være et krav, at eksportlande skal afgive alle relevante oplysninger om indholdet af GMO'er i forbindelse med eksporten, således at importlandet kan være sikker på at få alle relevante oplysninger om varen og faktisk give en tilladelse til import af varen. Her mener vi ligeledes, at der skal være sanktioner for overtrædelse af disse regler. Det er helt klart, at brugen af GMO-teknologien på medicinområdet kan være værdifuld og kan forbedre livskvaliteten for mange syge mennesker, der ikke kan hjælpes med traditionel medicin. Produktionen af medicin foregår i lukkede laboratorier og under meget kontrol, så der ikke er den samme risiko ved den produktion som ude i den fri natur. Det kræver derfor også, at vi får en større etisk diskussion på området. Uanset hvad eksperter siger, er der en risiko ved alt, også når det gælder GMO'er. Vi ved godt, at det er naivt at tro, at man kan erklære Danmark for GMO-frit område; det kan ikke lade sig gøre nogen steder i verden. Derfor skal vi være med til at forske i langtidsvirkninger, ikke kun når det gælder medicin til mennesker, men også ved anvendelse af GMO i fødevareproduktionen. Vi glæder os til den videre behandling af forslaget i udvalget, så vi kan få taget de værste knaster af forslaget.

Helle Sjelle (KF):
Debatten om genetisk modificerede organismer, GMO'er, har altid været og vil nok altid være temmelig kontroversiel. Uanset hvordan man vælger at anskue det, er genteknologi jo en indgriben i de biologiske egenskaber, der er karakteristiske for mennesker, dyr og planter, og omfatter ofte egenskabernes videreførelse fra en generation til den næste. Desuden muliggør moderne genteknologi komplet biologisk kopiering af individer.
     Det er derfor ikke sært, at anvendelsen af genteknologi ansporer nogle til tider ganske voldsomme etiske diskussioner. Hos nogle skaber det frygt for, at vi efterhånden mister kontrollen med det, genteknologien kan og må bruges til. Andre har nogle mere grundlæggende anfægtelser af religiøs eller moralsk karakter. Men det her er ingen principiel debat om genmodificering og bør heller ikke være det. Blot vil jeg sige, at forsøg på frembringelse af særlige egenskaber, forædling hos f.eks. planter, ikke er noget nyt. Det har faktisk fundet sted i århundreder, skønt også det er en menneskeskabt forstyrrelse af den naturlige udvælgelsesproces.
     Det er vigtigt, at vi ikke mister fokus i forhold til alle de positive egenskaber, genteknologien har. Den har vist sig nyttig i mange sammenhænge, forskning i behandlingsmetoder af alvorlige sygdomme eller udvikling af mere robuste afgrøder i landbruget - for nu blot at nævne et par eksempler. Vi bør således ikke på forhånd afskære os fra
f.eks. at bruge moderne forædlingsmetoder, særlig ikke når det er til fordel for menneskers sundhed og miljø. Det er imidlertid altafgørende, at genteknologien udøves og udnyttes under velkontrollerede forhold og inden for rammerne af en lovgivning, der tager højde for den aktuelle teknologi på et område som dette, som udvikles med så stor hast, og hvor der stilles store krav til sikkerhed for borgerne. Det er netop hovedformålene med det nye EF-direktiv om udsætning af genetisk modificerede organismer, som skal erstatte det snart 12 år gamle direktiv på området.
     I Det Konservative Folkeparti støtter vi helhjertet den danske lovimplementering af den nye EU-retsakt. Vi mener virkelig, der gøres fremskridt, som ikke mindst skyldes en synlig dansk indflydelse på direktivets udformning. Vi er således meget glade for, at der sker en offentliggørelse af mulige fremtidige godkendelser på området, så borgerne på et meget tidligt tidspunkt får en høj grad af indsigt og indsigelsesmuligheder. Det sidste gælder jo ikke mindst på en meget direkte måde for sager om forsøgsudsætning. Det er også tilfredsstillende, at miljørisikovurderingerne styrkes, og at markedsføringstilladelserne bliver tidsbegrænsede.

Kl. 15.25

     Ved at ratificere Cartagena-protokollen sikrer vi også, at der heller ikke nogetsteds i verden kan udsættes genetisk modificerede organismer, uden at de lokale myndigheder er klar over det.
     Danmark har nok hele tiden været ganske god til at gå i spidsen for stærk kontrol og stor forsigtighed med GMO-anvendelse. Alligevel har området været genstand for frygt og skepsis, men med den nye lovs meget mere tidssvarende regler, der også tager højde for etiske værdier, kan vi forhåbentlig være med til at bane vejen for en mere nøgtern og fornuftspræget indstilling til anvendelse af genteknologi i den offentlige debat.

Jørn Jespersen (SF):
Hele gensplejsningsområdet lider efter SF's opfattelse under den meget store svaghed, at der ikke har været en forudgående folkelig, demokratisk debat om, hvad teknologien dybest set skal bruges til, hvad de samfundsmæssige behov, der kunne dækkes, er. Vi har i stedet for set en udvikling, hvor teknologien er blevet brugt på en måde, hvor det har været det kommercielle, der har været drivkraften, ikke samfundets behov. Det har selvfølgelig også været årsagen til, at der har været en så stor skepsis, og at hele området er så debatteret, som det er.
     På den baggrund er det naturligvis positivt, at der nu kommer øget og forbedret regulering i form af direktiver i EU og også et svagt begyndende globalt samarbejde omkring regulering af området.
     Selve udsætningsdirektivet er jo ikke det, der er til debat her, men blot en implementering af det, og derfor skal jeg bare kort sige, at vi synes, at det udsætningsdirektiv, der er baggrund for loven, er en klar forbedring af det gamle direktiv. Jeg kan nævne to eksempler på forbedringerne:
Tilladelserne er nu tidsbegrænsede, og miljøvurderingerne er markant udvidet.
     Til gengæld synes vi, at der i forbindelse med EU-arbejdet er nogle klare mangler: For det første er hele mærkningsproblematikken ikke afklaret, og for det andet er erstatningsansvaret det heller ikke.
     Der havde vi gerne set, at man i forbindelse med EU-arbejdet havde sikret en sammenhæng mellem udsætningsdirektivet, sporings-/mærkningsdiskussionen og hele erstatningsansvarsspørgsmålet. Det kan vi forhåbentlig rette op på senere, men det havde formentlig været nemmere at klare det i en sammenhæng med udsætningsdirektivet.
     Og så til selve loven, som skal implementere direktivet. Vi støtter naturligvis, at Danmark implementerer det - det er banalt at sige det - men det er indtil videre vores opfattelse, at selve implementeringen er noget uambitiøs i forhold til de muligheder, som direktivet rent faktisk rummer. Det ligger jo også meget godt i forlængelse af det, som de nuværende regeringspartier tidligere, da de var i opposition, har sagt, nemlig at der ikke var nogen grund til, at Danmark skulle lave ambitiøse implementeringer af EU-direktiver, man skulle nøjes med den mest simple og uambitiøse implementering og ikke gå foran på nogen måder. Det synes jeg så regeringen selv lever meget godt op til nu:
Kun at gøre det, der er absolut nødvendigt og ikke ret meget mere.
     Jeg skal bare kort pege på nogle af de ting, vi under udvalgsarbejdet vil spørge til for at se, om ikke vi kunne få en stærkere og mere ambitiøs implementering. Det drejer sig om selve måden, vi definerer og fastlægger risikovurderingen på, det drejer sig om den konkrete udførelse af den overvågning, som direktivet lægger op til, og det drejer sig om konsultationen af offentligheden, også informationen til offentligheden. Ligesom Socialdemokratiet vil vi kigge på miljøgarantien eller rettere sagt den manglende miljøgaranti, og vi synes heller ikke, spørgsmålet omkring de etiske overvejelser indgår særlig stærkt i selve beslutningsprocessen.
     Så der er altså en del områder, hvor vi gerne vil undersøge under udvalgsarbejdet, om ikke vi kunne implementere stærkere uden at komme i modstrid med direktivet, men tværtimod udnytte de ret vage og uklare formuleringer, som direktivet rummer på en lang række områder, til at lave en lidt stærkere og mere ambitiøs implementering af direktivet i Danmark.
     Grundlæggende støtter vi selvfølgelig lovforslaget, men vi vil se, om det ikke er muligt at gøre det mere effektivt, stærkere og mere ambitiøst under udvalgsbehandlingen, og vores endelige stemmeafgivning vil selvfølgelig også afhænge af, i hvilket omfang det måtte lykkes under udvalgsarbejdet.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Det er kun et spørgsmål til hr. Jørn Jespersen, for der er én ting, jeg simpelt hen ikke forstår, og det er, hvorfor vi absolut skulle forpligte os til at gennemføre det direktiv om udsætning, som blev vedtaget i EU.

Kl. 15.30

     Jeg går ud fra, at hr. Jørn Jespersen er enig med mig i, at når der ikke er en miljøgaranti, i hvert fald ikke en, der kan bruges, som hr. Jørn Jespersen også var inde på, og når det er sådan, at et mindretal af landene kan påtvinge et flertal af landene en godkendelse af en gensplejset organisme
- altså en dybt udemokratisk beslutningsmetode i EU - så må det være rimeligt, at man i medlemslandene kan sige: Det vil vi ganske enkelt ikke finde os i; vi vil ikke tvinges af et mindretal af landene til at gennemføre en lovgivning her i Danmark eller godkende og acceptere brug af en gensplejset organisme på vores marker, som ikke engang et flertal af landene i EU har kunnet stemme for. Derfor vil jeg godt spørge hr. Jørn Jespersen, om ikke det er berettiget med civil ulydighed i den her sag.

(Kort bemærkning). Jørn Jespersen (SF):
Der er kun én ting, jeg ikke forstår, siger hr. Keld Albrechtsen. Det er nu et udsagn, man godt kunne rejse en debat om, men det skal vi ikke bruge lejligheden her til. Jeg skal bare svare på det spørgsmål, hr. Keld Albrechtsen stiller: Hvorfor skal vi implementere?
     Jamen det følger jo ganske enkelt af EU-medlemskabet og de regler, som det kører efter. Der er det vores grundlæggende opfattelse, at når Danmark på demokratisk vis har tilsluttet sig et internationalt samarbejde, så retter vi os efter de regler, der gælder i det. Vi kan være utilfredse med reglerne, og der er vi jo meget ofte enige med Enhedslisten i den konkrete kritik af reglerne, men vi har altså en forskellig holdning til, hvordan man så agerer. Vi ønsker at påvirke systemet ved at være aktive, ved at indgå i forhandlingerne, arbejde for vores ting, hvor Enhedslisten har ét svar på alt, der ikke lige er efter Enhedslistens tanker og principper, og det er civil ulydighed.
     Vi er ikke generelt tilhængere af civil ulydighed. Vi synes faktisk, at det er godt med stærke internationale organisationer. Vi går ind for flere bindende regler, for stærkere internationalt samarbejde, og så skal man selvfølgelig også respektere samarbejdets regler.

Første næstformand (Svend Auken):
Så er det hr. Keld Albrechtsen.
     Jeg vil lige sige, at civil ulydighed udstrækker sig ikke til Folketingets taletidsregler, hr. Keld Albrechtsen.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Naturligvis ikke, hr. formand.
     Det var ikke for at få en helt principiel diskussion med hr. Jørn Jespersen om civil ulydighed og slet ikke om EU som sådan og som helhed, slet ikke. Det var kun det præcise spørgsmål, at når der nu er vedtaget en lov, der betyder, at godkendelser i EU kan vedtages af et mindretal af landene i komiteer imod et flertals vilje, så er det vel efter hr. Jørn Jespersens opfattelse en så udemokratisk beslutningsmåde, at den behøver man ikke at respektere?
     Det er på det niveau, jeg spørger hr. Jørn Jespersen. Det var ikke den store EU-debat; den kan vi tage en anden dag, det er jeg helt enig i. Men dette punkt, om vi skal tillade, at et mindretal majoriserer, om jeg så må sige, nej, det udtryk kan man nok ikke bruge, minoriserer flertallet, synes jeg er for stærkt, og der synes jeg godt, at man kunne sige under alle omstændigheder: Det vil vi bare ikke finde os
i.

(Kort bemærkning). Jørn Jespersen (SF):
Det er jeg helt med på, vil jeg gerne sige til hr. Keld Albrechtsen. Lad os bare sige, at det vil vi ikke finde os i. Så er vi enige om det.
     Men det afgørende er jo: Hvad skal vi bruge det til? Og jeg synes, at hr. Keld Albrechtsen forveksler to ting, nemlig diskussionen omkring selve direktivet, hvor vi har en lang række kritikpunkter, ligesom vi har en lang række områder, hvor vi synes, det er blevet bedre end det gamle. Den diskussion kan vi sagtens have: Hvornår er det blevet godt nok? Det er én diskussion.
     Den næste er så: Når der ligger et direktiv, skal det så implementeres? Og det er vores grundlæggende opfattelse, at det skal det.
     Man kan have den opfattelse, som hr. Keld Albrechtsen har: Hver gang han ikke har fået sin vilje, skal vi bare nægte. Men det er jo heller ikke særlig demokratisk, at et land skulle kunne tvinge resten af samarbejdslandene til ikke at kunne vedtage noget, som der er flertal for.
     Så lad og bare holde os til princippet: Flertal bestemmer over mindretal. Det er vi generelt enige i.

Christian Brix Møller (RV):
Det er helt med rette, at genteknologi er et meget følelsesladet emne. Mennesket har jo længe forsøgt at manipulere med naturen. Tidligere kunne det imidlertid kun ske ved forædling af planter og avlsarbejde med dyr. Nu om stunder har teknologien gjort det muligt på meget mere gennemgribende vis at manipulere med naturen, og perspektiverne for de resultater, der hermed kan opnås, kan være ret fantastiske for landbrugsproduktionen og udviklingen af medicin.
     Men der er i den grad også skræmmende perspektiver ved genteknologi, nemlig at det ikke er til at forudse, hvad de langsigtede konsekvenser for naturen vil være. Spredningen af genmodificerede organismer kan være svær at styre, og når først der har fundet en spredning sted, er den umulig at gøre ugjort igen.

Kl. 15.35

     Andre problemer med genteknologien kan være af etisk art, når genmodificerede dyr f.eks. vantrives, eller af økonomisk art, når dyrkningen af planter f.eks. bliver gjort afhængig af benyttelse af et bestemt pesticid.
     Endelig kan det være, at der i forbindelse med genmodificerede fødevarer kan være sundhedsmæssige problemer, som man endnu ikke er blevet opmærksom på.
     På grund af disse problemer med genteknologien er det vigtigt for Det Radikale Venstre, at der overalt i Danmark, i Europa og globalt bliver vedtaget stramme regler, som kan sikre mod utilsigtede virkninger af genteknologiske eksperimenter.
     Problemerne med genteknologi bliver stadig mere grænseoverskridende, og derfor er det helt rigtigt med samarbejde i EU og FN omkring reglerne på området.
     Det her lovforslag drejer sig ikke om et ja eller nej til genetisk modificerede organismer, men i hovedsagen om implementering af fælles EU-regler, og derfor er vi som udgangspunkt positive over for lovforslaget, som betyder stramninger på en række områder.
     Af disse stramninger og forbedringer kan nævnes, at risikovurderingen kommer til at omfatte forsigtighedsprincippet, at etiske værdier indføjes i lovens formålsparagraf, og at markedsføringstilladelserne gøres tidsbegrænsede. Men man kan selvfølgelig også tilslutte sig hr. Keld Albrechtsens ord om, at implementeringen godt kunne være mere vidtgående.
     Endelig støtter vi naturligvis dansk ratifikation af Cartagena-protokollen, som tilsigter at regulere grænseoverskridende overførsel af levende genetisk modificerede organismer, så der heller ikke i resten af verden sker en udsætning uden de nationale myndigheders viden.

Keld Albrechtsen (EL):
Regeringen har i sin fremlæggelse af den her sag både over for Folketinget og over for pressen understreget, at nu skulle der være en større offentlighed omkring det, og det er vel nok rigtigt, hvis man ser på den helt indledende fase af en ansøgning om godkendelse af en gensplejset plante, men det er jo ikke rigtigt i den afgørende fase.
     For konsekvensen af vedtagelsen af det her lovforslag vil blive, at en virksomhed - og der er typisk tale om ret store, meget kapitalstærke virksomheder med meget store mængder af målrettede lobbyister til at arbejde for sig - i den indledende fase vil aflevere en ansøgning til ministeren, og der vil så være offentlighed omkring, at der findes en sådan ansøgning, og det er godt nok. Det var der nu også i forvejen, vil jeg sige. Vi ved f.eks., at der ligger en ansøgning om en dansk gensplejset roe; det har der gjort i mange år. Nå, hvad sker der så? Så sker der det, at ministeren godkender det - ja, det håber jeg ikke, men det kunne jeg godt frygte - og så er der andre EU-lande, der protesterer, og så skal sagen afgøres af EU. Og så er det slut med offentlighed. For i EU findes der en regel om, at når papirer kommer fra lobbyister og sendes til EU, så er de hemmelige.
     Så i den afgørende fase, hvor den rigtige godkendelse finder sted, er der altså ikke offentlighed. Det synes jeg lige, man skal have med, for regeringen har fremstillet det, som om der nu bliver indført offentlighed. Det gør der altså ikke. Der er totalt mørke dér, hvor den virkelige beslutning træffes.
     Vi ved jo, at en meget stor del af den danske befolkning slet ikke er tilhængere af gensplejsning, så man kan godt risikere, at ministeren godkender en sådan plante imod holdningen hos et flertal af den danske befolkning, og at den dernæst på grund af disse regler i EU bliver godkendt af et mindretal af landene og stemt ned af et flertal af landene, men alligevel vedtaget, for den lovmetode, man har i EU på det her område, er et mindretalsstyre imod flertallet.
     Så loven åbner altså op for, at der indleveres en ansøgning, f.eks. om en dansk foderroe, som godkendes af ministeren, selv om befolkningen i Danmark måske slet ikke ønsker det, og selv om et flertal af EU-landene måske slet ikke ønsker det. Det er ikke, hvad jeg vil betegne som åbenhed og demokrati, vil jeg gerne sige til ministeren.
     Jeg ved godt, at denne her EU-beslutningsmetode ikke er beskrevet til bunds i lovforslagets bemærkninger. Det kan skyldes, at ministeren ikke er helt inde i disse meget indviklede regler, der er i EU, det ved jeg ikke, men i hvert fald er det vildledende, hvad der står i bemærkningerne på det punkt, hvilket jeg håber ministeren vil præcisere. Der er altså mindretalsstyre i EU på det her område.
     Jeg håber, ministeren vil give tilsagn om, at der skal være fuld mærkning af kød og mælk inden en vedtagelse af det her lovforslag.
     Jeg håber, ministeren vil give tilsagn om, at der vil blive ydet erstatning til de økologer i Danmark, hvis produktion bliver ødelagt som følge af spredning af frø.

Kl. 15.40

     Jeg håber i det hele taget, ministeren vil give tilsagn om, at de problemer, vi har påpeget, og som også Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre i hvert fald har givet udtryk for forskellige grader af bekymring over, vil blive gennemgået meget nøje.
     Jeg kan sige, at Enhedslisten ikke kan støtte et forslag om at slippe et fuldstændig ukontrollabelt geneksperiment løs på de danske marker.

Ole M. Nielsen (KRF):
Jeg kan vist mest kontant sige, at jeg tilhører gruppen af bekymrede tilhængere. Det er nok sådan nærmest gruppen af De Radikale, SF og Kristeligt Folkeparti, tror jeg, der har den holdning.
     Der er nævnt nogle bekymringer. Lad os tage det hovedproblem, som også hr. Jørn Jespersen gjorde opmærksom på, at udviklingen jo kommer før lovgivningen på det her som på så mange områder især inden for naturvidenskab, bioteknologi osv., at vi ikke kan lovgive om forskningen og udviklingen, før vi ved, hvad det er, forskerne har fundet ud af, og så er vi ofte bagefter. Det er den skæbne, vi har som politikere. Derfor skal vi være meget bagstræberiske i forsigtighedsprincippets hellige navn for nu at sige det sådan.
     Jeg vil nævne nogle enkelte ting: Af høringssvarene fremgår det, at Advokatsamfundet anbefaler, at høringsprocedurer foreskrives direkte i lovteksten, frem for at reglerne udfærdiges på grundlag af en generel bemyndigelse til miljøministeren. Det tror jeg faktisk jeg er enig i. Så står der også, at NOAH anbefaler, at der snarest opstilles retningslinjer for konsultation af offentligheden.
     Jeg synes, det er noget meget vigtigt, for en væsentlig del af direktivet handler om at øge den offentlige indsigt. Man kan godt spørge: Hvad kan offentligheden i virkeligheden bruge det til? Hvor godt er det? Indtil nu har vi jo ikke haft en ordentlig offentlig debat om det emne her. Debatten har jo gået på en skræk for sådan nogle små gener, som af de fleste vistnok opfattes som værende giftige i sig selv. Det er jo ikke det, det handler om, selvfølgelig er det ikke det, det ved vi her; det handler om metoden. Det er den, vi er bekymrede for: hvad den indebærer, spredningen i naturen osv.
     Der er et sted i fremsættelsestalen, hvor der står:
     »Dermed er det første væsentlige skridt taget hen imod, at den danske regering vil genoptage støtten til markedsføring af genetisk modificerede produkter. Næste skridt drejer sig om fælles EU-regler for sporbarhed og mærkning. Det er indtil videre holdningen, at reglerne for sporbarhed og mærkning skal vedtages, før Danmark atter vil stemme for nye tilladelser til dyrkning og markedsføring.«
     Hvad betyder »indtil videre holdningen«? Hvornår ændres den holdning?
     Så er der denne her ide om at inddrage etik i overvejelserne. Etik er jo pr. definition noget, der er godt, men jeg mener, man bliver nødt til at beskrive, hvad det er for nogle etiske principper, man vil overveje om man skal tage hensyn til. Og hvordan vil samspillet være imellem det etiske forum, som man vil nedsætte i Danmark, og den europæiske gruppe? Hvordan skal de spille i forhold til hinanden?
     Det var vist de væsentligste af mine indvendinger. Ud over dem, som andre har nævnt i forvejen, er det dem, jeg mener vi skal prøve at få afklaret under udvalgsbehandlingen. Og jeg håber, vi har god tid, så lang tid, som der er fra nu af og til sidst i maj. Til forskel fra andre sager, som bliver pisket igennem Folketinget i øjeblikket, har det her jo ikke noget med finanslov at gøre, så jeg håber, vi kan give os den tid til udvalgsbehandlingen, som vi har brug for.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Allerførst vil jeg benytte lejligheden til at takke ordførerne for de konstruktive indlæg. Jeg mener kun, jeg hørte et enkelt parti, som var imod; resten mener jeg var for.
     Jeg vil godt komme med nogle indledende bemærkninger, og så vil jeg bagefter vende tilbage til de enkelte ordførere.
     Det er snart 16 år siden, Danmark som det første land i verden fik en lov om miljø og genteknologi. Der er sket meget siden da. For det første er der med stor succes kommet gang i produktion ved hjælp af genetisk modificerede mikroorganismer under indesluttede forhold - det som også Dansk Folkepartis hr. Jørn Dohrmann var inde på - for det andet er og har der været stor folkelig debat om området, og for det tredje er der kommet fælles EU-lovgivning på området.

Kl. 15.45

     Det primære formål med lovforslaget er at gennemføre reglerne i det nye udsætningsdirektiv i dansk ret. Det er der også mange der har været inde på. Det nye direktiv om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer blev vedtaget sidste forår og skal være gennemført i dansk ret senest den 17. oktober 2002.
     Det er lykkedes Danmark at sætte et væsentligt præg på det. Her tænker jeg for det første på lettere adgang til information, for det andet på borgerinddragelse, for det tredje på en styrket miljørisikovurdering og for det fjerde på tidsbegrænsning og overvågning.
     Både med hensyn til tidsbegrænsning og overvågning og de andre emner er der også mange ordførere, der har været inde på det og har sagt, at det var tilfredsstillende, at Danmark her har haft en indflydelse og sat sit præg på det.
     Vi har også fået lettere adgang til oplysning om udsætning af genetisk modificerede organismer i Danmark. Den fås ved, at den enkelte borger på en let tilgængelig måde kan få overblik over de godkendelser, der er givet. Det vil bl.a. ske gennem annoncer i dagspressen og via internettet. Der er nogle, der har spurgt til det, så derfor nævner jeg det lige. Desuden vil jeg sørge for, at der bliver oprettet registre over udsætning af genetisk modificerede organismer, som alle kan få adgang til på internettet.
     Med borgerinddragelse mener jeg, at den enkelte borger skal have adgang til information, så enhver kan give sin mening til kende, inden der gives tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Sådanne borgersvar vil indgå i beslutningsgrundlaget på lige fod med andre høringssvar.
     Det nye udsætningsdirektiv indeholder en række forbedringer i forhold til miljørisikovurderingen. Disse vurderinger skal fremover ikke kun tage højde for de direkte, indirekte og forsinkede virkninger af genetisk modificerede organismer, men skal også indeholde en analyse af de samlede langsigtede virkninger af udsætningen. Dette sætter fokus ikke kun på den enkelte godkendelse, men på virkningerne af flere godkendelser og disses virkninger på menneskers sundhed og miljøet.
     For eftertiden bliver alle tilladelser til markedsføring tidsbegrænsede, og dette sikrer, at tilladelsen bliver genovervejet mindst hvert 10. år. Jeg vil gerne understrege, at man selvfølgelig ikke skal vente på, at tidsbegrænsningen udløber, for at kunne gribe ind, hvis der sker noget uforudset, der truer miljø og sundhed. Sådan er det.
     Regeringen har ønsket at gå et skridt videre på to områder. Jeg tænker her på borgerhøring og inddragelse af etik: høring på borgerniveau og etik i lovens formålsbestemmelse og mulighed for oprettelse af et etisk organ.
     Efter det nye udsætningsdirektiv er Danmark kun forpligtet til at høre borgerne i sager om forsøgsudsætning. Høring i sager om både forsøgsudsætning og markedsføring sker allerede efter den gældende lov. Regeringen ønsker derfor, at den nye høring på borgerniveau også skal indføres i begge typer sager. På den måde sikres størst mulig åbenhed i sager om udsætning af genetisk modificerede organismer.
     Etiske værdier er nu indføjet i lovens formålsbestemmelse. Forslaget åbner også mulighed for, at der kan nedsættes et etisk udvalg, som særlig skal se på etiske problemstillinger i forhold til gensplejsning inden for lovens område.
     Det har længe været et ønske fra industrien, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om tilladelse til produktion under indesluttede forhold flyttes fra amtsrådene til miljøministeren. Og det har også været administrativ praksis, siden den første lov trådte i kraft i 1986, da amterne ikke har været i stand til at opbygge tilstrækkelig ekspertise, eftersom der er relativt få sager skævt fordelt mellem amterne.
     Regeringen ønsker, at Danmark skal være med til at løfte sin del af det globale ansvar ved at bede Folketinget give sit samtykke til, at vi kan ratificere Cartagena-protokollen om Biosikkerhed. Protokollen er en FN-protokol under Biodiversitetskonventionen.
     Formålet med Cartagena-protokollen er, at der skal være fuld åbenhed om, hvilke gensplejsede organismer der krydser grænserne, så det bliver muligt at foretage en vurdering af konsekvenserne for miljø og sundhed i det enkelte land.
     Ved at gå i front på dette område vil Danmark være med til at få en global og juridisk bindende aftale på plads, der åbner for, at den tredje verdens lande kan få del i de nye teknologiers mange muligheder på en miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
     Cartagena-protokollen forpligter de rige lande til at hjælpe og vejlede udviklingslandene bl.a. i at foretage videnskabelige risikovurderinger. Det er hensigten med protokollen, at disse lande selv skal opbygge kompetence inden for de nye teknologier og samtidig blive i stand til at gennemskue, hvad det er for GMO-afgrøder, som ilandene vil sælge dem.
     Som bekendt har Danmark sammen med fem andre medlemslande tilsluttet sig en erklæring om ikke at give nye tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO'er, og moratoriet er uantastet af dette lovforslag.
     Med implementeringen af udsætningsdirektivet og dermed også med dette forslag er der taget endnu et skridt til at skabe tryghed omkring brugen af GMO'er. Det næste skridt vil være vedtagelsen af fælles EU-regler for sporbarhed og mærkning af GMO'er, og disse regler forhandles jo i øjeblikket.
     Det er af stor vigtighed for Danmark, at der kommer et godt resultat ud af disse forhandlinger. De enkelte forbrugere skal kunne vælge, om de vil købe gensplejsede produkter eller ej, og vi skal udvikle systemer, der garanterer, at vi kan spore gensplejsede produkter gennem hele varekæden.

Kl. 15.50

     I et åbent vidensamfund som det danske er det af stor vigtighed, at vi tør udnytte mulighederne i bioteknologien. Med dette forslag og med regler om sporbarhed og mærkning vil regeringen sikre, at den danske biotekindustri kan udnytte de muligheder, der er. Jeg vil godt knytte et par enkelte bemærkninger til nogle af indlæggene, for jeg er klar over, at der selvfølgelig på nogle områder har været nogle forbehold. Jeg vil godt først sige til fru Helga Moos, at jeg hørte både stramninger og borgerhøringer som noget, fru Helga Moos mente var godt, også, at borgerne har en mening, at der er et etisk aspekt og en ansvarlig politik i forhold til Cartagena-protokollen. Det vil jeg gerne kvittere for. Fru Pernille Blach Hansen spurgte med hensyn til, at regeringen indtil videre står fast på moratoriet: Hvad betyder »indtil videre«? Det er jo sådan, at vi er på det moratorium, og der står vi fuldstændig fast. Når man er nødt til at skrive »indtil videre« er det selvfølgelig klart, at det ser ud til, at vi kan blive klar med de her forhandlinger om sporbarhed og mærkning, så de kan komme op i foråret 2003. Men det er jo også klart, at Danmark vil stå på sin ret helt indtil da. Men jeg tror, fru Pernille Blach Hansen godt ved, at det selvfølgelig kræver, at det moratorium opretholdes, altså at der er et blokerende flertal. Det er det, der ligger i det, og ikke andet. Så blev der sagt noget om forsigtighedsprincippet. Når det ikke står her, er det sådan set det samme som med miljøbeskyttelsesloven og kemikalieloven. Der står det heller ikke. Det er simpelt hen, fordi forsigtighedsprincippet er indbefattet i hele miljølovgivningen. Så blev der spurgt til beskyttelseszoner rundt om marker, hvor der er GMO. Jeg synes, det er et godt forslag, som vi kan drøfte også i udvalget. For vi må jo sige, at i USA, når man dyrker majs, så har man sådan nogle zoner liggende ned ad sine marker. Også i England arbejder man med at få erfaringer på det område. Jeg forstod på hr. Jørn Dohrmann, at her havde vi et område, som han var positiv over for, men som vi også skulle have en del debat omkring og være meget opmærksomme på, hvordan det nu vil ende. Det kan jeg kun fuldstændig kvittere for. Fru Helle Sjelle talte meget om den forædling, som er foregået i lang tid, og at vi skal passe på ikke at miste fokus på de positive sider. Det tror jeg er helt korrekt. Jeg vil også godt sige til hr. Jørn Jespersen, at som jeg forstod det her, var det mærkningsområdet - sporing og mærkning - og det er så også lige det, jeg har givet et svar på. Hr. Christian Brix Møller talte om at være positiv omkring risikovurdering og etiske værdier. Jeg var også glad for den melding, der var omkring Cartagena-protokollen. Jeg er helt enig i, at det er helt afgørende, at vi løfter det sammen med andre lande. Men det kunne også være flot, hvis vi kunne komme frem til, at det kunne blive så hurtigt, at det kunne være ordnet til Johannesburg. Jeg er helt enig. Så spørger hr. Keld Albrechtsen: Hvad med kød og mælk og fuld mærkning? Men jeg er sikker på, at hr. Keld Albrechtsen har fulgt med i, at fødevareministeren jo netop har meldt ud på det område og sagt, at det fastholder hun i lighed med den tidligere fødevareminister. Det er de meldinger, jeg kun kan komme med om det, men det skulle jo også række. Så kan man sige - og jeg svarer gerne på hr. Keld Albrechtsens spørgsmål - at den her specielle måde at gøre det på, når man nede i EU diskuterer det her, altså hvordan man får det i en komitéprocedure, og hvordan man har det sådan, at det skal være ved enstemmighed, så hvis ét land vil gøre det alligevel, vil det i princippet kunne lade sig gøre over hele EU; jeg vil bare sige til det, og det er jeg nødt til at sige til hr. Keld Albrechtsen, som måske ikke lige nåede at få det sagt, at det jo er sådan, at hvis et land har nogle faglige argumenter, vil man kunne gøre dem gældende, indtil man mener, at der foreligger en ordentlig besvarelse på dem. Men selve proceduren husker jeg også sådan med komitéproceduren osv.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Jeg takker ministeren for svaret vedrørende proceduren, at der altså skal det, som ministeren også kalder et blokerende og i det tilfælde kvalificeret flertal til for at forhindre en godkendelse - ikke for at vedtage den, der behøver man kun et mindretal. Det er altså et meget stort problem. Det håber jeg ministeren er enig i.
     Så vil jeg spørge ministeren, om man er opmærksom på, at der fra den franske levnedsmiddelstyrelse ligger en undersøgelse af, at der er spor af genmodifikation i 41 pct. af de konventionelle, altså af de almindelige majsprøver, som de har taget rundtomkring i landet.

Kl. 15.55

     Det er jo mange, det er en meget stor forurening, og det tyder på, at det dér med nogle smalle sikkerhedszoner ikke rigtig hjælper noget. Det ved jeg ikke om ministeren er klar over, men det tyder på, at hele grundlaget for det, man er ved at vedtage her, simpelt hen helt grundlæggende er forkert.

(Kort bemærkning). Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil kun sige til hr. Keld Albrechtsen, at det er vi selvfølgelig ikke enige i, altså at det er grundlæggende forkert.
     Men hvis jeg hørte det rigtigt, var det bl.a. noget omkring økologerne, der blev spurgt til. Jeg ved ikke, om det er rigtigt forstået, men jeg glemte faktisk lige at sige det, og jeg tror, at hr. Keld Albrechtsen spurgte til det. Derfor vil jeg sige, at den økologiske produktion jo er reguleret ved økologiforordningen, som indeholder et forbud mod anvendelse af genetisk modificerede organismer i økologisk produktion. Og det er jo altså sådan, at forbuddet medfører, at det bl.a. ikke er tilladt at dyrke genetisk modificerede afgrøder på økologiske bedrifter eller fodre økologiske husdyr med GMO-holdigt foder.
     Loven om miljø- og genteknologi berører ikke økologireguleringen, det vil således fortsat være forbudt at dyrke genetisk modificerede planter eller anvende andre genetisk modificerede organismer i økologisk landbrug og produktion.
     Den tiltagende dyrkning af genetisk modificerede afgrøder på verdensplan stiller den økologiske produktion over for nye udfordringer, det vil jeg også gerne tilkendegive her, og det er derfor vigtigt for økologiens troværdighed, at forbuddet mod anvendelse af GMO i økologisk produktion håndhæves effektivt. Det kræver en målrettet og omfattende kontrol fra de offentlige myndigheders side. Det er imidlertid producenternes opgave og ansvar at tilrettelægge produktionen, så reglerne overholdes og man undgår GMO'erne i de økologiske produkter. Det kræver omhu i produktionen.
     Jeg er godt klar over, at i sommeren 2001 viste der sig at være problemer med at overholde forbuddet med GMO i økologisk foder. Plantedirektoratets stikprøvekontrol afslørede flere tilfælde af økologisk foder med indhold af GMO. Den økologiske sektor har som en reaktion på dette taget initiativ til en handlingsplan, som skal tage hånd om problemet i fremtiden. Planen har været drøftet i Det Økologiske Fødevareråd og behandles nu i Fødevareministeriet, og jeg ser altså frem til, at det vil man fra økologernes side også kunne håndtere.

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren siger jo ganske korrekt, at der ikke må være GMO i økologiske fødevarer. Det betyder, at hvis markerne bliver forurenet, så mister man retten til at bruge betegnelsen økologi om de fødevarer, man har produceret.
     I Canada verserer der sager, hvor økologiske landmænd er blevet knækket, fordi deres marker er blevet forurenet med GMO. Så må de ikke kalde sig økologer mere, så går de fallit. De har ikke kunnet få erstatning. Det vil de heller ikke kunne i Danmark, fordi erstatningsproblemet ikke er løst. Hvis det er rigtigt, som jeg har fået oplyst fra Frankrig, at det er 41 pct. af den almindelige majs, der allerede er forurenet på de franske marker, viser det jo hele grundlaget for det, man diskuterer her, det betyder enden på økologisk produktion. Sådan er det jo, hvis de franske oplysninger er rigtige. Men det vil jeg bede ministeren indhente oplysninger om.
     I Mexico, hvor der er forbud mod GMO, er der fundet udbredt forurening. Der forbød man det i et forsøg på at stoppe det, men det kommer fra USA, ureguleret. Jeg vil godt bede ministeren om at give tilsagn om, at vi vil få disse internationale oplysninger ind og få dem meget grundigt belyst. Jeg tror, det vil give et helt andet billede af den her diskussion.

(Kort bemærkning). Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jo, men det er jo netop sådan, at regeringen er meget optaget af økologi, ligesom den i øvrigt også er optaget af den øvrige del af produktionen. Så jeg vil bare sige, at selvfølgelig vil vi da gerne det, og vi ser frem til en god behandling sammen med Miljø- og Planlægningsudvalget.
     Jeg synes, man skal stille skriftlige spørgsmål omkring de her emner. Jeg tror sådan set, at der sagtens kan være flere spørgsmål, så jeg vil godt kvittere for det, hr. Ole M. Nielsen også sagde: Lad os nu bruge den tid, der skal til, lad os tage den med ro her.
     For jeg har den samme reservation over for det, og jeg mener, det er meget, meget vigtigt, at vi får undersøgt de forhold, som alle medlemmer peger på, så den tid tager vi. Og vi har i hvert fald næsten 3 måneder, hvor vi kan gøre det i.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.