Sandy Brinck (S):
Vi vil alle et effektivt værn mod terrorisme.
Socialdemokratiet mener kun, at dette værn kan gøres
effektivt i et internationalt samarbejde. De chokbølger, som
gik gennem hele verden den 11. september, skal vi bruge til
noget positivt. Vi kan ikke skrue tiden tilbage. Vi kan ikke
gøre det gjorte ugjort, men vi kan sørge for, at de tragiske
hændelser danner baggrund for en ny global dagsorden om
retfærdighed, retfærdighed fordelingspolitisk og retfærdighed
i opbygningen af et internationalt retssamfund. Derfor glæder
det os også, at dette lovforslag på en række punkter bygger
på beslutninger i FN samt rammeafgørelsen i EU.
Vi erkender, at dette værn rejser en række dilemmaer,
balancer, som skal findes. Den grundlæggende balance er, at
vi vil værne om vores hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder og
åbne samfund, men modsat vil vi ikke tillade, at nogen
udnytter disse frihedsrettigheder og denne åbenhed til at
underminere selv samme samfundsform. Dette dilemma er så at
sige ikke nyt, men voldsomt aktualiseret. Dilemmaet er både
erkendt og beskrevet af vores grundlovsfædre i grundloven og
ligeså i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948.
I grundlovens § 78 erkendes dette ved, at foreninger,
som udnytter foreningsfriheden til at virke ved vold eller
andet strafbart forhold, opløses, og i verdenserklæringen om
menneskerettigheder ved, at der i den sidste artikel, art.
30, skrives:
»Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen
stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på
nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsiger
at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og
friheder.«
Det er denne balance, som er overskriften på den debat,
som er gået forud for denne første behandling, og som givet
også vil blive omdrejningspunktet for Folketingets
behandling.
Lovforslaget indeholder ganske mange ændringer, hvorfor
jeg vil koncentrere mig om de væsentligste.
Lovforslaget ændrer den nuværende terrorparagraf,
straffelovens § 114, til ikke alene at omfatte danske
forhold, men også internationale forhold. Formuleringen er en
fælles definition mellem EU-landene, hvilket vi i
Socialdemokratiet som sagt ser som et gode i sig selv.
Der har været megen diskussion om, hvorvidt definitionen
nu er præcis nok, og diskussionerne offentligt har primært
taget udgangspunkt i den ordlyd, forhandlingerne i EU
startede med. Under forhandlingerne i EU er definitionen
naturligt nok bearbejdet til større og større klarhed.
Socialdemokratiet finder, at den nye definition for så
vidt er lige så klar som den, vi hidtil har levet med. Den
tager højde for, at vi lever i et internationalt samfund, og
den bygger på en fælles forståelse af terrorisme i EU. Vi er
meget tilfredse med, at man i den EU-beslutning, som ligger
til grund, også har beskrevet situationer, som definitionen
ikke dækker. Således kan definitionen ikke bruges over for
personer, som handler for at bevare eller genskabe
demokratiske værdier, altså en mulighed for at gøre oprør mod
illegitime stater, uden at dette falder ind under
terrorbegrebet.
Kl. 13.05
Vi blev i går på Retsudvalgets høring bekræftet i, at
denne sondring godt kan lade sig gøre, under høringens sidste
og afsluttende indlæg af professor Henning Koch, og vi
bidrager gerne til, at dette uddybes og præciseres under
udvalgets arbejde.
Et regimes legitimitet kan afgøres dels på baggrund af
FN-beslutninger, dels ud fra de grundlæggende principper om
demokratiske retsstater, som også opregnes i EU's beslutning,
samtidig med at vi erindrer, at påtale efter denne paragraf
kræver justitsministerens accept med det parlamentariske
ansvar, en minister altid har.
Til definitionen af terror er knyttet en række
forbrydelser samt måder at medvirke til disse forbrydelser
på.
Med hensyn til medvirken kriminaliseres medfinansiering
i tredje led. Det vil sige, at hvis jeg giver penge til en
organisation, som herefter bruger pengene til en
terroraktion, har jeg medvirket og kan straffes for det. Det
afgørende punkt for, at jeg kan straffes, er, at jeg ved, at
den organisation, jeg giver penge til, finansierer terror.
Giver jeg penge til noget, som angiveligt er et humanitært
formål, men senere viser sig at være et dække for en
indsamling til terror, var jeg ikke vidende om indsamlingens
egentlige formål og kan ikke straffes for det.
Socialdemokratiet synes, at det er ret og rimeligt at
gøre alt for at stoppe pengetilstrømningen til disse grove
forbrydelser, og vi er trygge ved, at helt almindelige
retssikkerhedsprincipper indgår, nemlig det, der på jurasprog
hedder forsæt.
Med hensyn til medvirken har der også været en del
diskussion i den offentlige debat omkring deltagelse i
organisationer, som udøver terror. Hvis vi har forstået
lovforslaget korrekt, så foreslår regeringen ikke at
kriminalisere deltagelse i udenlandske terrororganisationer,
men henviser samtidig til, at det allerede er kriminelt at
deltage i danske terrororganisationer eller
terrororganisationer, som har danske interesser som mål. Så
det forstår vi ikke helt.
Vi ved selvfølgelig godt, at deltagelse blev taget af
forhandlingsbordet under EU-forhandlingerne, og at dette er
justitsministerens argument for ikke at have det med i
lovforslaget; men det forekommer ikke logisk, at man
tilpasser definitionen af terror til en international verden,
mens man ikke tilpasser medvirkenbegreberne til samme
paragraf.
Man kunne have forstået, hvis regeringen havde henvist
til organisationsfrihed eller det, at det er svært at afgøre,
hvornår nogle deltager i en organisation, men dette synes jo
ikke at være et problem, når regeringen taler om danske
anliggender.
Vi vil godt bede justitsministeren om at give os en
politisk begrundelse for den sondring, der er lagt ind her
mellem danske og internationale forhold.
Lovforslaget indeholder også nogle rent nationale
tiltag, som giver politiet flere muligheder i forbindelse med
efterforskning.
Socialdemokratiet har ikke generelt nogen problemer med
at støtte disse, idet alle efterlever almindelige
retsprincipper med inddragelse af domstolene. Vi har dog et
par kommentarer til registrering af datatrafik, den såkaldte
logning. For det første drages der i nogle høringssvar tvivl
om, hvorvidt det rent teknisk kan lade sig gøre alene at
registrere datatrafikken og ikke indholdet af
kommunikationen. For Socialdemokratiet er det afgørende, at
der alene bliver tale om at registrere hvem, der er i kontakt
med hvem, ganske som det i dag er med almindelige telefoner,
mens det ikke registreres, hvad der tales om. Derfor vil vi
også have afklaret under udvalgsarbejdet, om f.eks.
emnerubrikken i en mail indgår i registreringen, lige så vel
som vi også i går på høringen blev overbevist om, at vi i
forhold til udmøntningen og den bemyndigelse, der ligger til
ministeren her, bør kigge på, om vi skal opstille nogle
sikkerhedsparametre, ud fra hvad man gør på andre områder, i
forhold til de folk, der rent faktisk skal sidde med disse
oplysninger.
For det andet finder vi det rigtigt i forhold til
logningen at erkende også her fra Folketingets talerstol, at
registrering har sine begrænsninger, fordi internettet er
internationalt baseret. Derfor vil vi også godt spørge
justitsministeren, om der er internationale initiativer på
dette felt og bede om regeringens holdning hertil.
Lovforslaget giver ydermere mulighed for, at man
foretager flere hemmelige ransagninger under samme
dommerkendelse. Dette har Socialdemokratiet ikke nogen
problemer med, dels fordi det er en domstolsafgørelse, dels
fordi vi godt kan forstå behovet.
Kl. 13.10
Eksempel: Politiet ved, at et våben skal afleveres på
Anemonevej 10 kl. 15.00. De ransager hemmeligt, men finder
ikke noget. En time senere kommer våbenleverancen, og ved at
ransage igen kan politiet bevise, at hr. Olsen er kurer og i
øvrigt følge våbnene til deres bestemmelsessted. Behovet er
der, og domstolene er inddraget.
Afslutningsvis skal jeg gentage, at vi med lovforslaget
her skal finde nogle svære balancer - balancer, som er svære,
ja, men ikke ny. Det er velsagtens naturligt, at også disse
balancer revideres i takt med samfundsudviklingen og ikke
mindst kriminalitetsudviklingen.
Socialdemokratiet går positivt og aktivt ind i det
arbejde. Vi anser udvalgsarbejdet for at være et forsøg på
med fælles hjælp at gøre det så præcist som overhovedet
muligt. Det er en fælles opgave, og vi deltager meget gerne.
