Forrige

(Kort bemærkning). Anne Baastrup (SF):
Jeg skal nok overholde det, hr. formand.
     I går under høringen havde vi en diskussion om medvirkenbestemmelsen, og det var umiddelbart mit indtryk af fru Sandy Brincks tale her i dag, at fru Sandy Brinck ikke mener, at der er problemer med formuleringen af forsætbegrebet i § 114 a, b og c. Derfor vil jeg godt høre, om fru Sandy Brinck under udvalgsarbejdet vil være med til at kigge på, hvordan den norske model er, idet det var mit indtryk under høringen, at den i langt højere grad er præcis. Det kan godt være, fru Sandy Brinck mener, at disse bestemmelser og beskrivelsen af, hvornår man medvirker, er helt klar. Men jeg vil sige, at jeg kan ikke se det, og i fortsættelse af fru Line Barfods indlæg synes jeg, det må gøre indtryk på fru Sandy Brinck, at vi har en diskussion om, hvornår man er medvirkende, og et forsætbegreb, der går helt, helt, helt, helt ned til et eventuelt forsæt. Jeg synes, fru Sandy Brinck skulle tilkendegive, at hun godt vil snakke om det.

Næste