Per Dalgaard (DF):
Efter den 11. september 2001 er det blevet nødvendigt, også i
Danmark, at indføre en skærpelse af bestemmelserne i en del
forskellige love for at komme terrorvirksomhed til livs. Det
gælder både retsplejeloven, straffeloven, våbenloven,
udleveringsloven, udlændingeloven og
konkurrenceforbrugerloven, og Dansk Folkeparti støtter
regeringens ønsker om at indføre og gennemføre en lovgivning,
der forbedrer mulighederne for at bekæmpe international
terrorisme.
En FN-konvention af 9. december 1999, der omhandler
bekæmpelse af finansiering af terrorvirksomhed i bred
forstand, vil med dette lovforslags vedtagelse være
ratificeret af Danmark. Ligeledes medfører FN's
Sikkerhedsråds resolution 1373, at Danmark skal ændre en
række bestemmelser i de førnævnte love. Disse ændringer
medfører, at Danmark kan:
»... forbyde deres egne statsborgere eller personer og
foretagender på deres område direkte eller indirekte at
stille penge, finansielle midler, økonomiske ressourcer og
finansielle og andre lignende ydelser til rådighed for
personer, der begår terrorhandlinger eller forsøg derpå eller
fremmer eller deltager i udførelse af terrorhandlinger for
foretagender, ejet eller kontrolleret direkte eller indirekte
af sådanne personer, eller foretagender, der handler på vegne
af eller efter ordre fra sådanne personer.«
Et andet citat er yderst interessant:
»Alle stater skal undlade at yde nogen form for aktiv
eller passiv støtte til foretagender eller personer, der er
involveret i terrorhandlinger, herunder ved at forhindre, at
der rekrutteres medlemmer til terroristgrupper, og at
terrorister forsynes med våben.«
Staterne skal ligeledes forhindre mulige terroraktioner
ved tidlig varsling, ved at etablere en effektiv
grænsekontrol og ved at nægte at blive tilflugtssted for
terrorister fra andre lande.
For Dansk Folkeparti giver disse påbud, som reflekteres
i L 35, en række yderst interessante perspektiver. Lande, som
har trang til at udvikle primitive masseødelæggelsesvåben
eller producerer a-våben, burde falde ind under disse
bestemmelser og dermed ikke kunne opnå støtte fra Danmark
under nogen form. Det udelukker Sikkerhedsrådets resolution
1373 og dermed også det lovforslag, vi diskuterer her.
Det betyder efter vores mening, at f.eks. Arafats
Palæstina og en lang række lande i Afrika fremover skal være
udelukket fra at modtage dansk ulandsstøtte. Vi ved jo rent
faktisk ikke, om de penge, vi giver til de lande, går til
våben til terrorister eller for den sags skyld andre mulige
ting, som kan være med til at forstyrre ro og orden i de
vestlige demokratier. For Mellemøstens vedkommende er
sandsynligheden for, at pengemidler til disse lande går til
terrorister, desværre stor.
Ligeledes har vi i Dansk Folkeparti svært ved at forlige
os med, at der allerede i dag er grupperinger her i landet
med stærke antidemokratiske tendenser, som meget vel kan
fungere som rugekasser for nye, unge terrorister. Jeg tænker
her specielt på nogle islamiske grupperinger, som ved deres
optræden ikke ligefrem er med til at fremme en fredelig
udvikling af landet, men tværtimod ved flere lejligheder har
vist en total foragt for det danske system. Disse
grupperinger og personer må fremover påregne - som noget af
det første der vil ske efter L 35's vedtagelse - at de ikke
mere kan modtage nogen form for økonomisk støtte fra hverken
stat eller kommune, for det vil ganske enkelt være en
overtrædelse af L 35. Det vil blive interessant at følge,
hvad der videre sker efter vedtagelsen af L 35.
Dansk Folkeparti finder det også meget nødvendigt, at
Politiets Efterretningstjeneste styrkes til den nye opgave.
Denne styrkelse falder godt i tråd med Dansk Folkepartis
ønske om en generel styrkelse af politiet.
Dansk Folkeparti er således positivt over for
lovforslaget med to mindre undtagelser. Vi så gerne, at der
blev indført en minimumsstraf for overtrædelse af loven. Det
er noget, som vi finder nødvendigt, idet vore erfaringer med
udmålingen af domme i de senere mange år viser, at der
efterhånden er en del tilbage at ønske med hensyn til at
bruge de strafferammer, der findes i lovgivningen.
Den anden betænkelighed, vi har, er reglen om udlevering
af danske statsborgere til strafforfølgelse i andre lande, og
det er en betænkelighed, vi deler med en række af de
instanser, som har afleveret høringssvar. Selv om andre lande
taler om udlevering til strafforfølgelse, men ikke
straffuldbyrdelse, vil selv denne model jo medføre, at en
anklaget i et meget fremmed land ikke fatter en brik af, hvad
der bliver sagt, og ikke forstår retsprincipperne
overhovedet, og det er egentlig at tilsidesætte den
pågældende persons retssikkerhed. Denne problematik vil Dansk
Folkeparti søge afklaret under den videre behandling.
Kl. 13.25
Men trods disse betænkeligheder understreger Dansk Folkeparti, at vi vil bakke op om regeringens arbejde for en effektiv bekæmpelse af enhver form for terroristvirksomhed.
