Helge Adam Møller (KF):
Jeg vil godt starte med at sige tak til den gamle regering,
og tak til den gamle justitsminister - ja, nu ved jeg ikke,
om man kan kalde hr. Frank Jensen for en gammel
justitsminister, når han lige er fyldt 40, men så den
forhenværende justitsminister. Det var jo den tidligere
regering og den tidligere justitsminister, som tog
initiativet og lavede 95 eller 96 eller 97 pct. af
forarbejdet til det lovforslag, L 35, som vi behandler i dag,
og det skal de have tak for, for jeg og den konservative
folketingsgruppe synes, det er et godt lovforslag.
Vi havde en 6-timers-høring i går nede i den anden ende
af bygningen, i den gamle Landstingssal, ved en række dygtige
og spændende eksperter. De var ikke altid enige, men sådan er
det jo med jura; det er ikke en eksakt videnskab. Men det var
i hvert fald interessant og spændende at høre på dem, og der
fremkom selvfølgelig også en række synspunkter, som jeg er
overbevist om vil indgå meget stærkt i det arbejde, vi skal
have i Retsudvalget de næste 2, 3, 4 måneder, og i en række
af de spørgsmål af opklarende art, vi selvfølgelig vil stille
til justitsministeren. Det var en god høring.
Jeg bed mærke i, at en af oplægsholderne og en af de
meget aktive debattører i går, som vi selv havde indbudt,
startede med at karakterisere lovforslaget som relevant,
nødvendigt og rimeligt, og jeg er helt enig. Jeg er altså
helt enig med politimester Jørn Bro, tidligere souschef i
Politiets Efterretningstjeneste.
Når han brugte de udtryk, at det er nødvendigt, at det
er relevant, og at det er rimeligt, skyldes det jo bl.a. -
som han understregede adskillige gange - at i den kamp, som
skal intensiveres og gøres stærkere og mere effektiv mod
terror ikke bare i Danmark, men over hele verden, er
internationalt samarbejde bydende nødvendigt og det i langt,
langt større omfang, end man tidligere har gjort. Ellers er
det terroristerne, der har initiativet, og ikke det store
flertal, der ønsker terrorister hen, hvor peberet gror, eller
for den sags skyld langt værre steder eller i hvert fald mere
ubehagelige steder.
Som jeg og Det Konservative Folkeparti ser det, er det
altså nødvendigt med en ajourføring af en række love, for at
vi bedre, hurtigere og mere effektivt kan sikre, at det store
flertal af Danmarks befolkning kan leve i en langt
fredeligere verden. Det er det helt overordnede.
Så en principiel bemærkning, inden jeg kommenterer en
række af de elementer, der indgår i lovforslaget. Jeg kan
huske, at i oktober sidste år, da den gamle regering kom med
sit udkast til lovforslaget og sendte det ud til høring til
en række institutioner, var der jo et råb og et skrig og en
jammer fra et antal forskellige advokater og juridiske
eksperter. Jeg husker nogle af ordene, der stod på forsiden
af aviserne og optrådte i alle tv-nyhedsudsendelserne:
Udkastet til forslaget var hastværk, det var hovsalovgivning,
og man ville nu jaske en lov gennem Folketinget. Jeg har kun
taget nogle af de blidere udtryk.
Det skete altså i oktober og november. Så lavede man
udkastet, man sendte det i høring, og da det havde været i
høring, overvejede Justitsministeriet og ministeren, hvad man
så skulle gøre. Man lyttede til en række af høringssvarene,
man lavede det lovforslag, vi nu behandler, og det blev
fremsat den 13. december 2001. Det er 7 uger siden, og i de 7
uger er Folketinget slet ikke begyndt at behandle det. Vi har
bare indkaldt yderligere ekspertindslag, vi har holdt en stor
høring, og så i dag, efter mere end 3 måneder, starter vi på
behandlingen af lovforslaget.
Vi, der sidder i Retsudvalget, ved jo godt alle sammen,
at behandlingen sandsynligvis vil strække sig over ikke 2,
men nok 3 eller 4 måneder. Det vil altså sige, at vi vedtager
forslaget først på sommeren, lige før Folketinget går på
sommerferie, og det vil igen sige, at så har forslaget været
behandlet i det, der svarer til en almindelig barselperiode.
At man kan kalde det lovsjusk, synes jeg er groft og
urimeligt, og jeg kunne godt ønske, at mange af de eksperter
sidder derhjemme med de største røde ører, de nogen sinde har
haft. Det er meget velfortjent, og det gør de sikkert også.
Kl. 13.30
Så vil jeg godt sige, at jeg synes, den definition, man
nu har sat ind i § 114, er god og gennemarbejdet. Terror er
et utrolig vanskeligt emne at definere, men definitionen
udelukker jo klart - og det synes jeg er meget vigtigt -
mange af de, jeg vil næsten sige, groteske eksempler, der
også kom frem i starten af debatten, nemlig at det betød
noget i retning af, at faglige aktioner ville blive omfattet
af terrorbegrebet, og det kunne simpelt hen give dødsstraf.
Andre sagde: Hvad med blokaden i Esbjerg Havn for 10 år
siden? Hvad med landmændene, der for et antal år siden
spærrede Lillebæltsbroen? Hvad med lastbilchaufførerne, der
blokerede motorvejene rundt om København, osv. osv. osv.?
Over for de få, der stadig væk måtte tro på det, jeg
ikke engang vil kalde kvalificeret, vrøvl, der på det
tidspunkt stod mange steder, må jeg konstatere, at det jo
er totalt udelukket, at de ting er omfattet, sådan som
definitionen er. Man kan altså roligt fremover afholde alle
de faglige aktioner, man vil, og i det omfang man bryder
loven, er det ikke terrorloven, men de almindelige
lovbestemmelser, og det er jo fair nok. Det betyder heller
ikke, at man ikke kan samle ind i den lokale syklub og ikke
kan putte sine penge i kirkebøssen. Det bliver man ikke
straffet for, og det fremgik jo også klart af indlæggene på
høringen i går.
Kort sagt må man konstatere, at loven rammer og rammer
hårdere og mere effektivt over for terrorister, altså
mennesker, der ønsker at dræbe uskyldige mennesker. Men de
99,999 pct. af befolkningen, der ikke er terrorister, får en
større retssikkerhed, fordi man kan forfølge de få, der
ønsker at ødelægge samfundet, hurtigere og mere effektivt, og
det synes vi er godt i Det Konservative Folkeparti. Man
styrker også politiets efterforskning, og det er igen godt
for retssikkerheden hos det store flertal, at man hurtigere
og mere effektivt kan komme efter de få, som ønsker at
nedbryde samfundet.
Hvad er det, man gør? Ja, det, der lægges op til, og en
af de ting, der har været debatteret meget, er jo, at man nu
erkender, at terrorister og andre ekstreme kriminelle ikke
kun benytter postkort og breve og radio og telefon. Det gør
de måske også indimellem, men der er faktisk mange af dem,
der er blevet lige så avancerede som alle vi andre og også
anvender pc, e-mail og den slags ting. Derfor sikrer man nu,
at man har en lovgivning, som på disse, skal vi sige, moderne
områder, der er opstået inden for de sidste 15-20 år, svarer
til den lovgivning og de bestemmelser, vi har haft vedrørende
telefonen, siden den blev opfundet tilbage i 1800-tallet.
Det er sådan, at hver eneste gang, der er en, der tager
telefonen eller tænder mobilen og kalder en anden person op,
bliver det selvfølgelig registreret, lagret og gemt; det er
jo forudsætningen for, at vi kan få en telefonregning. Det
bliver i øjeblikket mange steder gemt i op til 5 år, og det
er jo forudsætningen for, at vi kan klage over vores
telefonregning, hvis man synes, der er nogle forkerte tal på
den. Men de regler har jo ikke været gældende, når det store
flertal betjener e-mail. I øjeblikket bliver det registreret,
at man tænder den, og hvem man sender til, men der er ikke
noget krav om, hvor lang tid det skal opbevares. Nu bliver
der et fælles krav, ikke om 5 år, men om 1 år.
Jeg vil godt understrege, at det, man opbevarer, er
altså kun, at den har været tændt, eller om man har sendt på
den, men intet om, hvad der er sagt eller skrevet eller
mailet; det står der intet om. Men det giver mulighed for, at
hvis politiet et halvt år efter får en særlig bestyrket
mistanke om, at en bestemt person er med i et kriminelt
netværk, kan de sige til teleselskabet eller
e-mail-selskabet, eller hvem det nu er: Hvis domstolen giver
tilladelse til det, vil vi godt have at vide, om den og den
person har åbnet sin computer og har sendt noget til en eller
anden adresse i Oklahoma eller i Afghanistan. Så kan de få
oplysningen, og det synes vi er godt og rigtigt.
I de sidste 5 sekunder kan jeg kort sige, at Det
Konservative Folkeparti støtter dette lovforslag.
