Forrige

Helge Adam Møller (KF):
Jeg vil godt starte med at sige tak til den gamle regering, og tak til den gamle justitsminister - ja, nu ved jeg ikke, om man kan kalde hr. Frank Jensen for en gammel justitsminister, når han lige er fyldt 40, men så den forhenværende justitsminister. Det var jo den tidligere regering og den tidligere justitsminister, som tog initiativet og lavede 95 eller 96 eller 97 pct. af forarbejdet til det lovforslag, L 35, som vi behandler i dag, og det skal de have tak for, for jeg og den konservative folketingsgruppe synes, det er et godt lovforslag.
     Vi havde en 6-timers-høring i går nede i den anden ende af bygningen, i den gamle Landstingssal, ved en række dygtige og spændende eksperter. De var ikke altid enige, men sådan er det jo med jura; det er ikke en eksakt videnskab. Men det var
i hvert fald interessant og spændende at høre på dem, og der fremkom selvfølgelig også en række synspunkter, som jeg er overbevist om vil indgå meget stærkt i det arbejde, vi skal have i Retsudvalget de næste 2, 3, 4 måneder, og i en række af de spørgsmål af opklarende art, vi selvfølgelig vil stille til justitsministeren. Det var en god høring. Jeg bed mærke i, at en af oplægsholderne og en af de meget aktive debattører i går, som vi selv havde indbudt, startede med at karakterisere lovforslaget som relevant, nødvendigt og rimeligt, og jeg er helt enig. Jeg er altså helt enig med politimester Jørn Bro, tidligere souschef i Politiets Efterretningstjeneste. Når han brugte de udtryk, at det er nødvendigt, at det er relevant, og at det er rimeligt, skyldes det jo bl.a. - som han understregede adskillige gange - at i den kamp, som skal intensiveres og gøres stærkere og mere effektiv mod terror ikke bare i Danmark, men over hele verden, er internationalt samarbejde bydende nødvendigt og det i langt, langt større omfang, end man tidligere har gjort. Ellers er det terroristerne, der har initiativet, og ikke det store flertal, der ønsker terrorister hen, hvor peberet gror, eller for den sags skyld langt værre steder eller i hvert fald mere ubehagelige steder. Som jeg og Det Konservative Folkeparti ser det, er det altså nødvendigt med en ajourføring af en række love, for at vi bedre, hurtigere og mere effektivt kan sikre, at det store flertal af Danmarks befolkning kan leve i en langt fredeligere verden. Det er det helt overordnede. Så en principiel bemærkning, inden jeg kommenterer en række af de elementer, der indgår i lovforslaget. Jeg kan huske, at i oktober sidste år, da den gamle regering kom med sit udkast til lovforslaget og sendte det ud til høring til en række institutioner, var der jo et råb og et skrig og en jammer fra et antal forskellige advokater og juridiske eksperter. Jeg husker nogle af ordene, der stod på forsiden af aviserne og optrådte i alle tv-nyhedsudsendelserne:
Udkastet til forslaget var hastværk, det var hovsalovgivning, og man ville nu jaske en lov gennem Folketinget. Jeg har kun taget nogle af de blidere udtryk. Det skete altså i oktober og november. Så lavede man udkastet, man sendte det i høring, og da det havde været i høring, overvejede Justitsministeriet og ministeren, hvad man så skulle gøre. Man lyttede til en række af høringssvarene, man lavede det lovforslag, vi nu behandler, og det blev fremsat den 13. december 2001. Det er 7 uger siden, og i de 7 uger er Folketinget slet ikke begyndt at behandle det. Vi har bare indkaldt yderligere ekspertindslag, vi har holdt en stor høring, og så i dag, efter mere end 3 måneder, starter vi på behandlingen af lovforslaget. Vi, der sidder i Retsudvalget, ved jo godt alle sammen, at behandlingen sandsynligvis vil strække sig over ikke 2, men nok 3 eller 4 måneder. Det vil altså sige, at vi vedtager forslaget først på sommeren, lige før Folketinget går på sommerferie, og det vil igen sige, at så har forslaget været behandlet i det, der svarer til en almindelig barselperiode. At man kan kalde det lovsjusk, synes jeg er groft og urimeligt, og jeg kunne godt ønske, at mange af de eksperter sidder derhjemme med de største røde ører, de nogen sinde har haft. Det er meget velfortjent, og det gør de sikkert også.

Kl. 13.30

     Så vil jeg godt sige, at jeg synes, den definition, man nu har sat ind i § 114, er god og gennemarbejdet. Terror er et utrolig vanskeligt emne at definere, men definitionen udelukker jo klart - og det synes jeg er meget vigtigt - mange af de, jeg vil næsten sige, groteske eksempler, der også kom frem i starten af debatten, nemlig at det betød noget i retning af, at faglige aktioner ville blive omfattet af terrorbegrebet, og det kunne simpelt hen give dødsstraf. Andre sagde: Hvad med blokaden i Esbjerg Havn for 10 år siden? Hvad med landmændene, der for et antal år siden spærrede Lillebæltsbroen? Hvad med lastbilchaufførerne, der blokerede motorvejene rundt om København, osv. osv. osv.?
     Over for de få, der stadig væk måtte tro på det, jeg ikke engang vil kalde kvalificeret, vrøvl, der på det tidspunkt stod mange steder, må jeg konstatere, at det jo er totalt udelukket, at de ting er omfattet, sådan som definitionen er. Man kan altså roligt fremover afholde alle de faglige aktioner, man vil, og i det omfang man bryder loven, er det ikke terrorloven, men de almindelige lovbestemmelser, og det er jo fair nok. Det betyder heller ikke, at man ikke kan samle ind i den lokale syklub og ikke kan putte sine penge i kirkebøssen. Det bliver man ikke straffet for, og det fremgik jo også klart af indlæggene på høringen i går.
     Kort sagt må man konstatere, at loven rammer og rammer hårdere og mere effektivt over for terrorister, altså mennesker, der ønsker at dræbe uskyldige mennesker. Men de 99,999 pct. af befolkningen, der ikke er terrorister, får en større retssikkerhed, fordi man kan forfølge de få, der ønsker at ødelægge samfundet, hurtigere og mere effektivt, og det synes vi er godt i Det Konservative Folkeparti. Man styrker også politiets efterforskning, og det er igen godt for retssikkerheden hos det store flertal, at man hurtigere og mere effektivt kan komme efter de få, som ønsker at nedbryde samfundet.
     Hvad er det, man gør? Ja, det, der lægges op til, og en af de ting, der har været debatteret meget, er jo, at man nu erkender, at terrorister og andre ekstreme kriminelle ikke kun benytter postkort og breve og radio og telefon. Det gør de måske også indimellem, men der er faktisk mange af dem, der er blevet lige så avancerede som alle vi andre og også anvender pc, e-mail og den slags ting. Derfor sikrer man nu, at man har en lovgivning, som på disse, skal vi sige, moderne områder, der er opstået inden for de sidste 15-20 år, svarer til den lovgivning og de bestemmelser, vi har haft vedrørende telefonen, siden den blev opfundet tilbage i 1800-tallet.
     Det er sådan, at hver eneste gang, der er en, der tager telefonen eller tænder mobilen og kalder en anden person op, bliver det selvfølgelig registreret, lagret og gemt; det er jo forudsætningen for, at vi kan få en telefonregning. Det bliver i øjeblikket mange steder gemt i op til 5 år, og det er jo forudsætningen for, at vi kan klage over vores telefonregning, hvis man synes, der er nogle forkerte tal på den. Men de regler har jo ikke været gældende, når det store flertal betjener e-mail. I øjeblikket bliver det registreret, at man tænder den, og hvem man sender til, men der er ikke noget krav om, hvor lang tid det skal opbevares. Nu bliver der et fælles krav, ikke om 5 år, men om 1 år.
     Jeg vil godt understrege, at det, man opbevarer, er altså kun, at den har været tændt, eller om man har sendt på den, men intet om, hvad der er sagt eller skrevet eller mailet; det står der intet om. Men det giver mulighed for, at hvis politiet et halvt år efter får en særlig bestyrket mistanke om, at en bestemt person er med i et kriminelt netværk, kan de sige til teleselskabet eller e-mail-selskabet, eller hvem det nu er: Hvis domstolen giver tilladelse til det, vil vi godt have at vide, om den og den person har åbnet sin computer og har sendt noget til en eller anden adresse i Oklahoma eller i Afghanistan. Så kan de få oplysningen, og det synes vi er godt og rigtigt.
     I de sidste 5 sekunder kan jeg kort sige, at Det Konservative Folkeparti støtter dette lovforslag.

Næste