Forrige

(Kort bemærkning). Line Barfod (EL):
Hr. Helge Adam Møller hånede dem, der talte om lovsjusk, da det oprindelige udkast blev sendt i høring i oktober måned, og sagde, at nu har vi jo god tid til at behandle det. Men problemet er jo, at i det forslag, vi behandler nu, følger selve definitionen EU's rammeafgørelse, som blev vedtaget i enighed mellem ministrene den 6. december, uden at der var mulighed for, at det blev diskuteret i det danske Folketing i forvejen.
     Derfor er en væsentlig del af forudsætningerne for det, vi diskuterer her, altså gennemført, uden at der har været nogen debat, hverken i Folketinget eller i befolkningen. Vi kan nu prøve at se, om vi kan rette op på definitionen, indsætte nogle undtagelser og på forskellig måde klargøre den, men det havde dog været bedre, hvis man fra både Danmarks og fra andre EU-landes side havde sagt: Lad os tage den fornødne tid til at få en ordentlig debat og få sikret, at det, vi vedtager på dette område, også er noget, der kan anvendes i praksis.

Næste