(Kort bemærkning).
Helge Adam Møller (KF):
Jeg prøvede at svare meget klart på hr. Søren Søndergaards
meget klare spørgsmål, men jeg tog den ekstra lille
tilføjelse ind, fordi jeg ikke er ekspert i KLA, jeg ikke
er medlem af KLA, ikke har været det og ikke overvejer at
blive det. Men det var jo en af de ting, der blev rejst i
går; at her måske er baggrund for at klarificere et eller
andet, justere et eller andet eller klargøre, hvad det er man
mener. Jeg mener ikke umiddelbart - også på baggrund af det
sidste svar, vi fik på høringen i går, men det var der jo
uenighed om - at de ville være omhandlet. Men det er vel
derfor, vi har 3 eller 4 måneder til at drøfte sagen, så vi
kan få opklaret de her ting, således at vi ender med at blive
enige. Det tror jeg såmænd godt vi kan.
Kl. 13.45
Så til hr. Jesper Langballe: Vi skulle opgive nogle
hellige danske retsprincipper? O.k., så opgav vi dem i 1959.
Det er noget med, at man skulle kunne få halv retsbehandling
på sit eget sprog. Mig bekendt har det været sådan for alle
de danskere, vi de sidste 40 år har udleveret til det finske
retssystem. Dér taler man et sprog, som er utrolig svært.
Altså man kan sige lidt »suomi kadettikoulu« eller »minä
rakastan sinua«, men det er vel også alt, hvad de fleste af
os danskere kan, og jeg er sikker på, at hr. Jesper Langballe
ikke engang forstår, hvad jeg siger, og den stakkels
referent, der skal referere det.
Grunden til, at Blekingegadebanden blev dømt i Danmark,
var jo, at de begik deres forbrydelser i Danmark, men jeg
indrømmer blankt, at hvis de 4 eller 5 havde begået deres
forbrydelser i Rotterdam i Holland, hvis de dér havde skudt
en uskyldig hollandsk politimand, så havde jeg syntes, det
var rimeligt, at de blev dømt ved hollandsk ret. Og så kan
man jo håbe, at Holland har et retssystem, så de kunne være
blevet dømt alle sammen for det, de var enige om i
fællesskab, nemlig at slå et uskyldigt menneske ihjel.