Forrige

(Kort bemærkning). Helge Adam Møller (KF):
Jeg prøvede at svare meget klart på hr. Søren Søndergaards meget klare spørgsmål, men jeg tog den ekstra lille tilføjelse ind, fordi jeg ikke er ekspert i KLA, jeg ikke er medlem af KLA, ikke har været det og ikke overvejer at blive det. Men det var jo en af de ting, der blev rejst i går; at her måske er baggrund for at klarificere et eller andet, justere et eller andet eller klargøre, hvad det er man mener. Jeg mener ikke umiddelbart - også på baggrund af det sidste svar, vi fik på høringen i går, men det var der jo uenighed om - at de ville være omhandlet. Men det er vel derfor, vi har 3 eller 4 måneder til at drøfte sagen, så vi kan få opklaret de her ting, således at vi ender med at blive enige. Det tror jeg såmænd godt vi kan.

Kl. 13.45

     Så til hr. Jesper Langballe: Vi skulle opgive nogle hellige danske retsprincipper? O.k., så opgav vi dem i 1959. Det er noget med, at man skulle kunne få halv retsbehandling på sit eget sprog. Mig bekendt har det været sådan for alle de danskere, vi de sidste 40 år har udleveret til det finske retssystem. Dér taler man et sprog, som er utrolig svært. Altså man kan sige lidt »suomi kadettikoulu« eller »minä rakastan sinua«, men det er vel også alt, hvad de fleste af os danskere kan, og jeg er sikker på, at hr. Jesper Langballe ikke engang forstår, hvad jeg siger, og den stakkels referent, der skal referere det.
     Grunden til, at Blekingegadebanden blev dømt i Danmark, var jo, at de begik deres forbrydelser i Danmark, men jeg indrømmer blankt, at hvis de 4 eller 5 havde begået deres forbrydelser i Rotterdam i Holland, hvis de dér havde skudt en uskyldig hollandsk politimand, så havde jeg syntes, det var rimeligt, at de blev dømt ved hollandsk ret. Og så kan man jo håbe, at Holland har et retssystem, så de kunne være blevet dømt alle sammen for det, de var enige om i fællesskab, nemlig at slå et uskyldigt menneske ihjel.

Næste