Anne Baastrup (SF):
Siden den 11. september 2001 har terroren været på
dagsordenen over hele verden. Siden den dato har alle
Folketingets partier stået på spring for at profilere sig på
den nye sikkerhedspolitiske situation. Imødegåelse af terror
og terrorsympatier er væsentlig. Så vidt er det svært at være
uenig, men der er også grund til at besinde sig. Den 11.
september 1973 blev præsidenten i Chile, Salvador Allende,
slået ihjel af terrorister. Og de her to eksempler på en 11.
september viser for mig at se, hvor vanskeligt det er at få
sat en dagsorden på verdensplan, som alle skal forpligte sig
på.
I forlængelse af debatten i FN og EU udarbejdede den
tidligere regering et lovforslag, som den nuværende regering
har justeret set i lyset af de høringssvar, der kom ind. Man
må sige, at denne høringsrunde ikke har været dårlig, og jeg
tror heller ikke, at den debat, vi havde i Landstingssalen,
har skadet lovgivningsprocessen.
Men først vil jeg komme med lidt principielle
bemærkninger til det blotte forhold, at der nu lovgives mod
terror på denne måde.
Terror bekæmpes ikke via lovgivning. Terror bekæmpes
ikke via straf til de mennesker, som anvender terror.
Livstidsstraf til de mennesker, der udfører gerningen, er jo
ret beset meget ofte ligegyldig, da de ikke sjældent dør i
forbindelse med deres handling.
Skal vi bekæmpe terrorismen, skal vi vide gennem
kvalificerede analyser, hvad det er for forhold, der skaber
fanatismen, fundamentalismen og det menneskefjendske livssyn,
der overhovedet muliggør terrorismen. Vi skal ikke bruge den
lovgivning, der, inden foråret er slut, bliver vedtaget,
til at stille os tilfredse med at konstatere tingenes
tilstand og lade overfladen være bærende for forståelsen af
det bagvedliggende.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt at nøjes med at
konstatere fundamentalismens og terrorismens blotte væren og
blot straffe efter vores egen lovgivning. Vi må bestræbe os
på at forstå de mekanismer, der muliggør terrorismen.
Efter den 11. september 2001 er verden blevet et mindre
trygt sted, fordi omfanget af den frygtelige terror i USA var
så voldsomt. Der er derfor også en ny sikkerhedspolitisk
dagsorden. Terror er ondt, ja, men årsagerne til terror kan
meget vel vise sig at være lige så onde. Et gammelt udtryk
siger, at man må rykke ondet op med rode. Hvis man tror, at
terrorismens onde logik ophører, alene fordi man fængsler,
tager man imidlertid fejl, men det kan være nødvendigt, og
derfor har SF også udtrykt forståelse for behovet for
lovforslaget.
Det er naturligvis ikke acceptabelt, at danske midler på
nogen måde tjener terrorismen. Derfor skal Danmark være parat
til at forsvare universelle ideer om humanisme, demokrati,
ligestilling, ytringsfrihed osv. Alle ytringer og
organisationer er underlagt lovgivningen og står til ansvar
for denne, og tillige har politi og efterretningstjeneste en
række muligheder for at gå bag om officielle udsagn og
afdække aktiviteter, som overskrider lovgivningen. Sådan er
det, og sådan skal det fortsat være. Der er også en række
afvejninger, man derfor må foretage, når det kommer til
overvejelserne om at begrænse og indskrænke
forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, organisationsfrihed m.v.
Kl. 13.55
Vi skal ikke tolerere intolerancen. De ovennævnte
idealer må vi fastholde som ukrænkelige, og som sådan er der
også grænse for tolerancen. Men det er en forarmet optik på
verden, hvis man tror, at man kan begribe og bekrige
intolerancen, fundamentalismen og vanviddet alene med mere
politi, mere efterretningsvæsen, mere militær og teknologi
osv. Der er derfor nogle pragmatiske overvejelser, der er
nødvendige, når det gælder den lovgivning, det danske
Folketing nu står foran.
Forslaget indeholder et forsøg på en definition af
terror. Under høringen i går, som vi - det er så direkte til
hr. Helge Adam Møller - gud ske tak og lov, undskyld
heldigvis ...
