Forrige

(Kort bemærkning). Birthe Rønn Hornbech (V):
Med det kendskab, jeg har til den danske strafferetspleje - og det er jo et ret vidtgående kendskab i min høje alder - må jeg sige, at jeg slet ikke kan få ind på nethinden, at det her bare blev sådan masseransagninger, domstolene nogen sinde ville gå med til.
     Jeg kan betro fru Elisabeth Arnold, at det er ret så vanskeligt at komme i retten og få den slags kendelser, man skal kunne sine ting, og man skal kunne begrunde, hvorfor det er nødvendigt. Man skal også kunne begrunde, hvorfor man har brug for flere ransagninger inden for samme kendelse.
     Men jeg synes, det er helt rimeligt, at vi holder meget øje med det. Jeg er ikke i tvivl om, at der vil komme nogle principielle kendelser, som vi kan læse i Ugeskrift for Retsvæsen, og ellers kan justitsministeren forsyne os med retspraksis, det er der ingen problemer i. Men danske domstole er altså ikke opdraget et eller andet sted i Langbortistan.

Næste