Jann Sjursen (KRF):
11. september 2001 har haft store konsekvenser for
verdenssamfundet og også for den enkelte af os, tror jeg. Når
det gælder den enkelte af os, er det med henblik på, hvad det
er for et demokrati, og hvad det er for nogle demokratiske
værdier, som vi gerne vil værne om i vort eget samfund og
også i verdenssamfundet.
11. september 2001 har ført til, at verdenssamfundet har
reageret ikke mindst i FN-sammenhænge og udtrykt en vilje i
forhold til at ville bekæmpe terrorisme. Vi har set det i
forhold til den koalition, der er dannet for at bekæmpe
terrornetværket Al-Qaida i Afghanistan.
Vi har også set det med de sikkerhedsresolutioner, der
er vedtaget, og som er en del af lovforslag nr. L 35, som vi
behandler her i dag, hvor det mere præcist tager udgangspunkt
i, hvordan vi i de enkelte lande bekæmper terrorismen.
Den tidligere regering og nu i dag den nuværende har
fremlagt en terrorpakke. Jeg er enig med de ordførere, der
har sagt, at både det, at den tidligere regering kom med et
udkast - også på baggrund af høringer og den tid, der er
gået - og den nye regerings overvejelser har ført til, at vi
i dag står med et lovforslag, som er mere præcist og mere
klart end det, der blev sendt ud før valget.
Vi er enige i fra Kristeligt Folkepartis side, at 11.
september 2001 giver anledning til også at give den danske
lovgivning et serviceeftersyn, kunne vi godt kalde det, for
så vidt angår terrorbekæmpelse.
Men jeg vil også godt sige, at der på det område her er
grund til at skynde sig langsomt, fordi det i virkeligheden
er utroligt svært at ramme præcist, når vi balancerer mellem
på den ene side hensynet til den enkeltes demokratiske
rettigheder og retssikkerhed og på den anden side hensynet
til bekæmpelse af terrorisme.
Det er ikke enkelt, og jeg vil sige, at jeg også synes,
at debatten her i dag og terrorhøringen i går har vist, at
man til stadighed kan diskutere, hvilke formuleringer og
hvilken udformning de enkelte paragraffer skal have, for at
man når det, som i virkeligheden også kan være manges
intention.
Vi har altså en positiv tilgang over for regeringens
antiterrorpakke som sådan, men vi mener også, der er grund
til under udvalgsarbejdet at overveje enkeltelementer
grundigt endnu en gang.
Det gælder for det første selve definitionen af
terrorisme. Jeg mener, at også den kan diskuteres under det
efterfølgende udvalgsarbejde - ikke sådan at vi i dag har
konkrete forslag til, hvordan den skal se ud eller eventuelt
ændres, men jeg vil blot her sige, at det synes vi at der er
grund til åbenhed over for i forhold til, om den kan blive
mere præcis, end den er i dag.
Det andet er jo den såkaldte medvirkningsregel, der også
er grund til at overveje i forhold til: Hvad bliver lovens
egentlige anvendelsesområde? Rammer vi med den måde, som
reglen er udformet på i lovforslaget, bredere end det i
virkeligheden er ønskeligt?
Det tredje er spørgsmålet om forbedringer af politiets
efterforskningsmuligheder, hvor man jo lægger op til i
lovforslaget, at der skal være udvidet adgang til at indhente
teleoplysninger, altså til indgreb i det, der også kaldes
meddelelseshemmeligheden. Det er retsplejelovens § 780, vi
her taler om. Her er der indsat bestemmelser i lovforslaget,
som bygger på det såkaldte Brydensholtudvalgs betænkning om
børnepornografi og IT-efterforskning, en betænkning fra 1999.
Jeg kan ikke lade være med at gøre den bemærkning, at
det på sin vis er lidt, jeg vil næsten kalde det tragikomisk,
at man nu realiserer den del af Brydensholtudvalgets forslag,
der vedgår netop udvidet adgang til at indhente teleoplysning
med baggrund i 11. september 2001. Vi har fra Kristeligt
Folkepartis side tidligere over for SR-regeringen bedt om, at
man fik implementeret netop den del af Brydensholtudvalgets
betænkning med hensyn til bekæmpelse af børnepornografi. Men
det var den tidligere regering ikke indstillet på. Man ville
godt drøfte sagen yderligere med IT-branchen især, og vups,
så kommer 11. september og et par fly, der flyver ind i World
Trade Center, og det er jo alvorligt nok, men så har vi lige
pludselig hele moletjavsen på banen i form af lovgivning.
Det synes jeg faktisk er lidt tankevækkende, når man ser
på proportionerne mellem dette ønske om bekæmpelse af
børnepornografi og så bekæmpelse af terrorisme,
forstået på den måde, at jeg og Kristeligt Folkeparti trods alt umiddelbart mener, at der er mere at bekæmpe herhjemme i forhold til børnepornografi, end der er i forhold til terrorisme.
Kl. 14.40
Men nuvel, det kommer med, og vi får lejlighed til at
diskutere den del, der vedrører bekæmpelse af
børnepornografi, nemlig beslutningsforslag nr. B 19, som
Kristeligt Folkeparti har til behandling senere i dag.
Men også på det punkt vil jeg nævne, at lovforslaget
faktisk går videre end Brydensholtudvalgets betænkning. Man
lægger op til, at logfiler nu ikke bare skal gemmes i 6
måneder, som Brydensholtudvalget lagde op til, men i 1 år.
Flere ordførere har også i den her sammenhæng nævnt
spørgsmålet om ransagning, som jo også er et af de
instrumenter, der gives politiet for at forbedre deres
efterforskningsmuligheder. Også det kan diskuteres, og jeg
vil sige, at netop i forhold til politiets
efterforskningsmuligheder er det meget fornuftigt, at
regeringen har lagt op til - som jeg har forstået det - at de
dele kan give anledning til fornyet overvejelse i
folketingsåret 2005-06. Det synes jeg sådan set er fint. Men
vi har længe på det punkt efterlyst oplysning om, selv om det
også klart er diskutabelt, hvor stor en adgang politiet skal
have til at kunne benytte sig af gemte logfiler. Vi har
efterlyst det initiativ tidligere.
Desuden skaber lovforslaget jo hjemmel til udlevering af
danske statsborgere til strafforfølgelse i udlandet. Det er
også et af de elementer, som det er værd at overveje nøje i
forhold til de rettigheder, som danske statsborgere har eller
måske rettere sagt ikke har, hvis de bliver udleveret til
strafforfølgelse i andre lande. Det ser vi også gerne nærmere
på.
Jeg vil også gerne hæfte mig ved, at lovforslaget, som
det står i bemærkningerne og også i den skriftlige
fremsættelse, skal gennemføre de nødvendige ændringer i dansk
lovgivning i medfør af FN-vedtagelser:
terrorfinansieringskonventionen og sikkerhedsrådsresolution
nr. 1373.
Jeg nævner det her, fordi man jo tager fat på mere end
det, som er påkrævet jf. de pågældende FN-vedtagelser. Det er
ikke, fordi vi absolut mener, at man kun skal implementere
FN-vedtagelserne som sådan, men der kunne jo godt være
enkeltområder, hvor man sagde, at dér er der måske brug for
lige at overveje tingene en kende ekstra, inden man skrider
til lovgivning.
Men alt i alt har vi altså en positiv tilgang til
lovforslaget fra Kristeligt Folkepartis side, idet vi ser
frem til udvalgsarbejdet og går i gang med dette med åbent
sind, vil jeg godt sige, med henblik på, at vi opnår det
bedst mulige resultat, og i erkendelse af, at det er svært.
Det skulle være mærkeligt, om man lige med udformningen af
den terrordefinition, som i dag er givet i lovforslaget, og
med udformning af medvirkningsreglerne har ramt det rigtige.
Lad mig sige til allersidst, at det fra Kristeligt
Folkepartis side er vigtigt at understrege, at terror
bekæmpes med andet end love og paragraffer og med andet end
våben. Terror bekæmpes også med bistand; ved at vi sikrer, at
mennesker i verden får anstændige levevilkår, og at den
globale ulighed ikke vokser. Hvor regeringen udviser enorm
handlekraft, også med de lovforslag, der her er fremsat om at
bekæmpe terror i Danmark, så må man sige, at den står i
skærende kontrast til mangelen på handlekraft i forhold til
at øge bistanden og være med til at skabe mere lighed i denne
verden, så vi ikke skaber mere grobund for gale mennesker,
der igangsætter konflikter og krige.
Jo, man kan selvfølgelig sige, at regeringen viser
handlekraft, men det er i en forkert retning, idet man jo
drastisk skærer ned på udviklingsbistanden. Men det er en
sag, vi kan komme tilbage til senere.
