Forrige

(Kort bemærkning). Jann Sjursen (KRF):
Jeg kan svare hr. Per Dalgaard meget klart: Svaret er nej. Men det vil være et væsentligt bidrag, hvis Danmark og andre rige nationer tog ansvaret og forpligtelsen over for denne verdens fattigste alvorligt og også så det i lyset af, at gør vi ikke det, er vi altså med til at skabe mere grobund for, at gale mennesker kan få folk med sig og forføre hele folk, som vi desværre også har set nutidige eksempler på.
     Til hr. Søren Søndergaard vil jeg sige, at jeg er fuldt ud overbevist om, at Enhedslisten i forbindelse med det forestående udvalgsarbejde vil bore i alskens eksempler rettet mod folkekirkelige sammenhænge og andre sammenhænge for at få belyst, hvilke konsekvenser lovgivningen her får. Det synes jeg er fint. De svar, som Enhedslisten vil få, og de svar, som jeg vil få på de spørgsmål, jeg måtte rejse, vil selvfølgelig være afgørende for, hvilken holdning vi vil have til de enkelte paragraffer og de eventuelle ændringsforslag, der måtte udformes.
     Så jeg ser med fortrøstning frem til, at hr. Søren Søndergaard drager omsorg for, at forfulgte kristne mindretal
m.fl. ikke skal lide, jeg havde jeg nær sagt den tort ikke at kunne modtage eventuel støtte fra meningsfæller andre steder
i verden.

Næste