Forrige

(Kort bemærkning). Anne Baastrup (SF):
Nu har fru Line Barfod bragt temaet om opsplitning af lovforslaget på banen.
     Det, der jo også var diskussionen i går under høringen, var jo, hvorvidt det er hensigtsmæssigt i dag at gennemføre bestemmelser om udlevering af danske statsborgere set i lyset af EU-rammeafgørelsen, når vi så samtidig ved, at der også er en fælles arrestordre undervejs.
     Jeg vil så derfor spørge fru Birthe Rønn Hornbech, om det ville være en god idé, at man særskilt tog spørgsmålet om udlevering op til en senere behandling, når vi helt har sikkerhed for, hvad det konkret er for nogle retsafgørelser, man er forpligtet til at overholde fra EU's side, således at vi kan se det hele i en sammenhæng og ikke er nødsaget til at ændre lovgivningen efterfølgende.

Næste