Line Barfod (EL):
Terrorpakken, som vi behandler i dag, blev jo til på baggrund
af de forfærdelige handlinger den 11. september, som vi alle
er enige om at vi skal gøre hvad vi kan for at forhindre sker
igen.
Problemet er bare, hvis man i et øjebliks panik er
kommet med nogle stærke udmeldinger og så holder fast i dem
og holder fast i, at man for at forsvare demokratiet så
prøver at undergrave det, der ligger med nogle af de forslag,
der er fremsat både i Danmark og i mange andre lande
rundtomkring i verden, jamen så risikerer vi at give
terroristerne yderligere vind i sejlene, i stedet for at vi
får bekæmpet dem.
Fra Enhedslistens synspunkt er det største problem ved
terrorpakken, at den definition, som EU er nået frem til, går
ud på, at man angriber magthavere i stedet for at gå ud på,
at man angriber civile.
Det fremgår også tydeligt, at EU, da man vedtog udkastet
til rammeafgørelse, selv har været klar over, at der var et
problem, for man var jo nødt til at sige, at det altså ikke
er meningen, at de, der f.eks. kæmpede som frihedskæmpere
under Anden Verdenskrig, skal være omfattet af denne her
bestemmelse. Hvis ikke de var det efter ordlyden, havde det
jo ikke været nødvendigt at indsætte en sådan begrænsning. Så
problemet er altså ordlyden i den bestemmelse, som et flertal
i Folketinget vedtager, det, at den ikke kun omfatter dem,
der kæmper imod demokratiet, men også dem, der forsvarer
demokratiet.
Så er det rigtigt, at det i betænkningen er lykkedes at
komme med en række indskrænkninger, og vi håber da også, at
de mange indskrænkninger betyder, at det formentlig vil være
meget sjældent, at der i Danmark er nogen, der bliver dømt
efter § 114.
Vi havde så gerne set, at man i stedet havde fundet en
definition, som handler om at angribe civile. Vi har forsøgt
forskellige formuleringer og så nået frem til den
formulering, som vi har set at OSCE arbejder med, som er
fremsat som et forslag til mødet i Berlin i juli, som er på
baggrund af FN's ansvarlige for terrorismebekæmpelse, og som
altså tager udgangspunkt, at terrorisme er krigsforbrydelser
begået i fredstid, det vil sige forsætlige angreb på civile,
gidseltagning og drab på fanger, og som er egnet til at skabe
skræk og rædsel i en bredere kreds af befolkningen.
Det vil være en definition, som er kendt, fordi
krigsforbrydelser allerede er et kendt begreb, og den vil
tage udgangspunkt i angreb på civile.
Hvad angår det, hvor meget bestemmelserne vil blive
brugt herhjemme, er der mange, der har sagt: Jamen med alle
de begrænsninger, der er kommet ind, vil der sikkert ikke
være mange, der bliver dømt. Det er nok rigtigt, at der ikke
er mange, der bliver dømt; det er nok også rigtigt, at der
ikke er mange, der vil blive dømt, men der er mange, der vil
risikere at komme under mistanke. Og der er især mange, der
vil risikere at komme under mistanke efter bestemmelserne i §
114 a om økonomisk støtte og § 114 b om det stærkt udvidede
medvirkensbegreb.
Det er jo også fremgået klart af de mange spørgsmål og
svar, der er kommet til Retsudvalget, at en del af det, der
foregår som lovlige aktiviteter i Danmark i dag, vil blive
ramt. Og hvad angår det solidaritetsarbejde, som vi har så
stærk og flot en tradition for i Danmark, der risikerer vi
altså, at en del af det bliver ramt af de bestemmelser, der
bliver indført her.
Kl. 21.55
Det, som vi risikerer, er også, at en del af dem, der
laver aktioner og forskellige former for civil ulydighed, som
i dag nok er ulovlige, men jo altså er meget begrænsede
overtrædelser, vil komme under mistanke for overtrædelse af §
114.
Dertil kommer så alle de mange, der er medlem af eller
sympatiserer med forskellige bevægelser rundtomkring i
verden, og hvor vi jo bl.a. har haft diskussionen i forhold
til terrorlisterne og kurderne. Og med arrestordren, der skal
vedtages på fredag, som EU har lavet rammeafgørelser for
samtidig, bliver det ikke længere kun et spørgsmål om,
hvordan vi definerer terrorisme her i Danmark med de
indskrænkninger, vi har i Danmark. Nej, så bliver det også,
hvordan man definerer det i alle de øvrige EU-lande, fordi
man så vil kunne udleveres.
Vi risikerer altså med vedtagelsen af de to
rammeafgørelser, at en række mennesker, f.eks. de kurdere,
der kæmper for kurdernes ret til at tale deres eget sprog, og
som har søgt asyl i Danmark for at slippe væk fra den
politiske forfølgelse i Tyrkiet, at de, når Tyrkiet bliver
medlem af EU, så bliver udleveret til det Tyrkiet, de var
flygtet fra.
Samtidig har man så brugt lejligheden til at lave en
lang række andre retspolitiske stramninger, der for så vidt
ikke har noget som helst med hverken EU's rammeafgørelser
eller FN-resolutionerne at gøre, bl.a. hele spørgsmålet
om registrering på datadelen, hvor vi dels ikke har kunnet få
tilstrækkeligt overblik over, hvad det egentlig kommer til at
betyde. Men vi har i hvert fald kunnet se, at der er nogle,
der kommer til at skulle lave en logning, en registrering
alene med det formål, at politiet måske en dag får mistanke
og får brug for nogle beviser.
Det kommer - ud over al den overvågning, der ligger i
det også; det svar har vi fået - til at betyde, at f.eks. en
mindre andelsboligforening eller lejerforening vil få en
ekstra udgift til at anskaffe internetforbindelse på
75.000-150.000 kr. ekstra. Det er mange penge for en
andelsboligforening eller en lejerforening og en urimelig
konkurrenceforvridning til fordel for de store
internetudbydere.
I forhold til vores ændringsforslag om at tage en række
dele af lovforslaget ud går det for vores vedkommende ud på,
at alt det, der ikke har noget med EU's rammeafgørelse om
terrorbekæmpelse at gøre, mener vi skal behandles særskilt.
Særlig i spørgsmålet om udlevering mener vi, at der tale om
så stor en ændring, når man ændrer på det danske
statsborgerskab og ophæver den beskyttelse, som statsborgerne
har mod at blive retsforfulgt af andre lande, at det kræver
et grundigt forarbejde med at belyse, hvad konsekvenserne vil
være, og en grundig debat, før at man kan tage det skridt.
Det har der overhovedet ikke været. Vi kan simpelt hen ikke
forstå, hvordan partier, der ellers kalder sig demokratiske,
kan gå med til at lave de her ændringer uden det grundige
forarbejde og uden den offentlige debat.
Så vil jeg slutte med at sige, at vi er mange, der med
vedtagelse af terrorpakken vil komme under mistanke for at
have begået noget strafbart. Men samtidig er det vigtigt at
sende det signal og sige meget klart, at vi skal ikke lade os
kue, at vi skal fortsætte med at bruge demokratiet og
fortsætte med at kæmpe for befrielsesbevægelser rundt om i
verden, yde dem økonomisk støtte, yde dem støtte i form af
mange forskellige aktionsformer, også selv om vi derved
risikerer at komme under mistanke efter terrorbestemmelserne.
Den eneste måde, vi kan sikre demokratiet på, er ved fortsat
at kæmpe for det, uanset hvor omfattende kriminaliseringen
måtte blive.