Forrige

Line Barfod (EL):
Terrorpakken, som vi behandler i dag, blev jo til på baggrund af de forfærdelige handlinger den 11. september, som vi alle er enige om at vi skal gøre hvad vi kan for at forhindre sker igen.
     Problemet er bare, hvis man i et øjebliks panik er kommet med nogle stærke udmeldinger og så holder fast i dem og holder fast i, at man for at forsvare demokratiet så prøver at undergrave det, der ligger med nogle af de forslag, der er fremsat både i Danmark og i mange andre lande rundtomkring i verden, jamen så risikerer vi at give terroristerne yderligere vind i sejlene, i stedet for at vi får bekæmpet dem.
     Fra Enhedslistens synspunkt er det største problem ved terrorpakken, at den definition, som EU er nået frem til, går ud på, at man angriber magthavere i stedet for at gå ud på, at man angriber civile.
     Det fremgår også tydeligt, at EU, da man vedtog udkastet til rammeafgørelse, selv har været klar over, at der var et problem, for man var jo nødt til at sige, at det altså ikke er meningen, at de, der f.eks. kæmpede som frihedskæmpere under Anden Verdenskrig, skal være omfattet af denne her bestemmelse. Hvis ikke de var det efter ordlyden, havde det jo ikke været nødvendigt at indsætte en sådan begrænsning. Så problemet er altså ordlyden i den bestemmelse, som et flertal
i Folketinget vedtager, det, at den ikke kun omfatter dem, der kæmper imod demokratiet, men også dem, der forsvarer demokratiet. Så er det rigtigt, at det i betænkningen er lykkedes at komme med en række indskrænkninger, og vi håber da også, at de mange indskrænkninger betyder, at det formentlig vil være meget sjældent, at der i Danmark er nogen, der bliver dømt efter § 114. Vi havde så gerne set, at man i stedet havde fundet en definition, som handler om at angribe civile. Vi har forsøgt forskellige formuleringer og så nået frem til den formulering, som vi har set at OSCE arbejder med, som er fremsat som et forslag til mødet i Berlin i juli, som er på baggrund af FN's ansvarlige for terrorismebekæmpelse, og som altså tager udgangspunkt, at terrorisme er krigsforbrydelser begået i fredstid, det vil sige forsætlige angreb på civile, gidseltagning og drab på fanger, og som er egnet til at skabe skræk og rædsel i en bredere kreds af befolkningen. Det vil være en definition, som er kendt, fordi krigsforbrydelser allerede er et kendt begreb, og den vil tage udgangspunkt i angreb på civile. Hvad angår det, hvor meget bestemmelserne vil blive brugt herhjemme, er der mange, der har sagt: Jamen med alle de begrænsninger, der er kommet ind, vil der sikkert ikke være mange, der bliver dømt. Det er nok rigtigt, at der ikke er mange, der bliver dømt; det er nok også rigtigt, at der ikke er mange, der vil blive dømt, men der er mange, der vil risikere at komme under mistanke. Og der er især mange, der vil risikere at komme under mistanke efter bestemmelserne i §
114 a om økonomisk støtte og § 114 b om det stærkt udvidede medvirkensbegreb. Det er jo også fremgået klart af de mange spørgsmål og svar, der er kommet til Retsudvalget, at en del af det, der foregår som lovlige aktiviteter i Danmark i dag, vil blive ramt. Og hvad angår det solidaritetsarbejde, som vi har så stærk og flot en tradition for i Danmark, der risikerer vi altså, at en del af det bliver ramt af de bestemmelser, der bliver indført her.

Kl. 21.55

     Det, som vi risikerer, er også, at en del af dem, der laver aktioner og forskellige former for civil ulydighed, som
i dag nok er ulovlige, men jo altså er meget begrænsede overtrædelser, vil komme under mistanke for overtrædelse af §
114. Dertil kommer så alle de mange, der er medlem af eller sympatiserer med forskellige bevægelser rundtomkring i verden, og hvor vi jo bl.a. har haft diskussionen i forhold til terrorlisterne og kurderne. Og med arrestordren, der skal vedtages på fredag, som EU har lavet rammeafgørelser for samtidig, bliver det ikke længere kun et spørgsmål om, hvordan vi definerer terrorisme her i Danmark med de indskrænkninger, vi har i Danmark. Nej, så bliver det også, hvordan man definerer det i alle de øvrige EU-lande, fordi man så vil kunne udleveres. Vi risikerer altså med vedtagelsen af de to rammeafgørelser, at en række mennesker, f.eks. de kurdere, der kæmper for kurdernes ret til at tale deres eget sprog, og som har søgt asyl i Danmark for at slippe væk fra den politiske forfølgelse i Tyrkiet, at de, når Tyrkiet bliver medlem af EU, så bliver udleveret til det Tyrkiet, de var flygtet fra. Samtidig har man så brugt lejligheden til at lave en lang række andre retspolitiske stramninger, der for så vidt ikke har noget som helst med hverken EU's rammeafgørelser eller FN-resolutionerne at gøre, bl.a. hele spørgsmålet om registrering på datadelen, hvor vi dels ikke har kunnet få tilstrækkeligt overblik over, hvad det egentlig kommer til at betyde. Men vi har i hvert fald kunnet se, at der er nogle, der kommer til at skulle lave en logning, en registrering alene med det formål, at politiet måske en dag får mistanke og får brug for nogle beviser. Det kommer - ud over al den overvågning, der ligger i det også; det svar har vi fået - til at betyde, at f.eks. en mindre andelsboligforening eller lejerforening vil få en ekstra udgift til at anskaffe internetforbindelse på
75.000-150.000 kr. ekstra. Det er mange penge for en andelsboligforening eller en lejerforening og en urimelig konkurrenceforvridning til fordel for de store internetudbydere.
     I forhold til vores ændringsforslag om at tage en række dele af lovforslaget ud går det for vores vedkommende ud på, at alt det, der ikke har noget med EU's rammeafgørelse om terrorbekæmpelse at gøre, mener vi skal behandles særskilt. Særlig i spørgsmålet om udlevering mener vi, at der tale om så stor en ændring, når man ændrer på det danske statsborgerskab og ophæver den beskyttelse, som statsborgerne har mod at blive retsforfulgt af andre lande, at det kræver et grundigt forarbejde med at belyse, hvad konsekvenserne vil være, og en grundig debat, før at man kan tage det skridt. Det har der overhovedet ikke været. Vi kan simpelt hen ikke forstå, hvordan partier, der ellers kalder sig demokratiske, kan gå med til at lave de her ændringer uden det grundige forarbejde og uden den offentlige debat. Så vil jeg slutte med at sige, at vi er mange, der med vedtagelse af terrorpakken vil komme under mistanke for at have begået noget strafbart. Men samtidig er det vigtigt at sende det signal og sige meget klart, at vi skal ikke lade os kue, at vi skal fortsætte med at bruge demokratiet og fortsætte med at kæmpe for befrielsesbevægelser rundt om i verden, yde dem økonomisk støtte, yde dem støtte i form af mange forskellige aktionsformer, også selv om vi derved risikerer at komme under mistanke efter terrorbestemmelserne. Den eneste måde, vi kan sikre demokratiet på, er ved fortsat at kæmpe for det, uanset hvor omfattende kriminaliseringen måtte blive.

Næste