Forrige

Sandy Brinck (S):
Ja, så er vi til vejs ende med den bærende del af antiterrorpakken, en lov, som blev beskyldt for sjusk og hastværk, men hvor der er stillet og besvaret 157 spørgsmål, hvor vi har haft 6 timers høring med kompetente juridiske eksperter, tre tekniske gennemgange, og hvor udvalget har afgivet en 57 sider lang betænkning.
     Jeg siger dette for at følge op på nogle af de forventninger, jeg gav udtryk for under førstebehandlingen, nemlig at den opgave, vi stod over for, var af et sådant omfang og var så vigtig, at jeg opfordrede til, at vi i Folketinget påtog os det som en fælles opgave, og dette er sket på forbilledlig vis.
     Når jeg tager ordet her ved tredjebehandlingen, er det ikke kun for at rose os selv, men også for at advare om at tro, at opgaven nu er løst, fordi vi står med et juridisk grundlag for bekæmpelse af terrorisme. For Socialdemokratiet er det overordentlig vigtigt i denne slags kriminalitet som ved al anden kriminalitetsbekæmpelse ikke at bilde sig ind, at alt er løst med jura og straf.
     Ja, det er vigtigt, at vores lovgivning tilpasses en stigende organiseret international kriminalitet. Ja, det er vigtigt, at vores myndigheder samarbejder på tværs af grænser, ligesom de kriminelle gør det. Men det er også vigtigt, at vi nationalt og i de internationale fora, vi deltager i, bekæmper grundlaget for terrorisme, bekæmper den håbløshed, den bitterhed, det had, som er affødt af en helt urimelig fordeling af verdens goder, af en helt urimelig fordeling af magten båret af den økonomiske ulighed.
     Derfor er det også så sørgeligt, at Danmark skærer i ulandsbistanden, at Danmark ikke presser de øvrige lande via eksemplets magt og med rank ryg går foran. Jeg ved godt, at regeringspartierne, VK, og Dansk Folkeparti nu vil svare, at Danmark jo stadig ligger i top med bistandskroner, men vi går altså duknakket nu, og vi legitimerer en udvikling mod færre penge til at understøtte vækst og demokratiudvikling i verdens fattigste lande. Det bekæmper på ingen måde den håbløshed og den bitterhed, som skaber sympati for anslag mod os velbjærgede.
     Lige så vigtigt er det også at gentage præsident Bushs kloge ord lige i tiden efter de tragiske hændelser i USA, nemlig at kampen mod terrorisme ikke må blive og ikke er en kamp mellem religioner. Kampen mod terrorisme er altså ikke alene jura, men i høj grad en kamp for demokrati og ligeværdighed, en kamp for de åbne samfund båret af grundlæggende menneskerettigheder.
     Vi synes, at vi med denne her lov er nået til et balanceret juridisk grundlag for den strafferetlige bekæmpelse af terrorisme, men vi vil blot meget understrege, at opgaven dermed ikke er løst. Og det håber vi også at regeringen vil indse med tiden.

Næste