Sandy Brinck (S):
Ja, så er vi til vejs ende med den bærende del af
antiterrorpakken, en lov, som blev beskyldt for sjusk og
hastværk, men hvor der er stillet og besvaret 157 spørgsmål,
hvor vi har haft 6 timers høring med kompetente juridiske
eksperter, tre tekniske gennemgange, og hvor udvalget har
afgivet en 57 sider lang betænkning.
Jeg siger dette for at følge op på nogle af de
forventninger, jeg gav udtryk for under førstebehandlingen,
nemlig at den opgave, vi stod over for, var af et sådant
omfang og var så vigtig, at jeg opfordrede til, at vi i
Folketinget påtog os det som en fælles opgave, og dette er
sket på forbilledlig vis.
Når jeg tager ordet her ved tredjebehandlingen, er det
ikke kun for at rose os selv, men også for at advare om at
tro, at opgaven nu er løst, fordi vi står med et juridisk
grundlag for bekæmpelse af terrorisme. For Socialdemokratiet
er det overordentlig vigtigt i denne slags kriminalitet som
ved al anden kriminalitetsbekæmpelse ikke at bilde sig ind,
at alt er løst med jura og straf.
Ja, det er vigtigt, at vores lovgivning tilpasses en
stigende organiseret international kriminalitet. Ja, det er
vigtigt, at vores myndigheder samarbejder på tværs af
grænser, ligesom de kriminelle gør det. Men det er også
vigtigt, at vi nationalt og i de internationale fora, vi
deltager i, bekæmper grundlaget for terrorisme, bekæmper den
håbløshed, den bitterhed, det had, som er affødt af en helt
urimelig fordeling af verdens goder, af en helt urimelig
fordeling af magten båret af den økonomiske ulighed.
Derfor er det også så sørgeligt, at Danmark skærer i
ulandsbistanden, at Danmark ikke presser de øvrige lande via
eksemplets magt og med rank ryg går foran. Jeg ved godt, at
regeringspartierne, VK, og Dansk Folkeparti nu vil svare, at
Danmark jo stadig ligger i top med bistandskroner, men vi går
altså duknakket nu, og vi legitimerer en udvikling mod færre
penge til at understøtte vækst og demokratiudvikling i
verdens fattigste lande. Det bekæmper på ingen måde den
håbløshed og den bitterhed, som skaber sympati for anslag mod
os velbjærgede.
Lige så vigtigt er det også at gentage præsident Bushs
kloge ord lige i tiden efter de tragiske hændelser i USA,
nemlig at kampen mod terrorisme ikke må blive og ikke er en
kamp mellem religioner. Kampen mod terrorisme er altså ikke
alene jura, men i høj grad en kamp for demokrati og
ligeværdighed, en kamp for de åbne samfund båret af
grundlæggende menneskerettigheder.
Vi synes, at vi med denne her lov er nået til et
balanceret juridisk grundlag for den strafferetlige
bekæmpelse af terrorisme, men vi vil blot meget understrege,
at opgaven dermed ikke er løst. Og det håber vi også at
regeringen vil indse med tiden.