Forrige

(Kort bemærkning). Line Barfod (EL):

Socialdemokratiet og fagbevægelsen har jo sammen med mange andre i Danmark en flot tradition for solidaritetsarbejde med folk rundtomkring i verden, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder, som fru Sandy Brinck også lige talte så smukt om.
     Bekymrer det slet ikke Socialdemokratiet, at man med de bestemmelser, man her stemmer for, risikerer at sætte en række af dem, der yder solidaritetsarbejde, under mistanke?
      Bekymrer det ikke Socialdemokratiet, at SiD netop af den grund har advaret imod terrorpakken, fordi man er bekymret over, om noget af det solidaritetsarbejde, man
f.eks. udfører i forhold til fagforeninger i Burma og andre steder i verden, vil kunne komme under mistanke, og at man selv vil kunne komme under mistanke for at have sympati med og yde støtte til terror?

Kl. 10.30

Næste