Forrige

(Kort bemærkning). Sandy Brinck (S):
Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der har deltaget i den her lovgivningsproces, som er ubekymret og bare slår ud med armene. Jeg tror faktisk, at vi alle sammen, sådan fornemmede jeg det også ved førstebehandlingen, er helt klar over, at vi her går en meget, meget svær balancegang, hvor vi gerne vil beskytte vores demokratier og vores åbne samfund, men samtidig ikke vil tillade, at nogen bruger den åbenhed og de grundlæggende rettigheder til at underminere den samfundstype.
     I forhold til solidaritetsarbejdet er det sådan, og vi jo har diskuteret til hudløshed, at man jo skal have viden om det, altså det, der i jurasproget hedder forsæt. Nu giver Enhedslistens ordfører mig muligheden for at brillere med nogle ord, jeg har lært undervejs. For ved førstebehandlingen var der flere af mine kolleger, der havde en masse latinske betegnelser, som jeg ikke forstod. Derfor har jeg lært noget undervejs og vil godt sige, at vi jo i betænkningen i forbindelse svar og spørgsmål fra justitsministeren netop har fundet ud af, at den laveste forsætsgrad, dolus eventualis, faktisk meget, meget sjældent
- om overhovedet - kun teoretisk indgår her.

Næste