Forrige

(Kort bemærkning). Birthe Rønn Hornbech (V):
Enhver argumentation gør indtryk, men vi er jo som regeringsparti i den situation, som store, ansvarlige partier er i, at man jo ikke bare kan sidde og græde over alle de ulykkelige mennesker, der gik tabt den 11. september. Det kan vi jo ikke nøjes med som politikere. Vi er en del af verdenssamfundet, vi er en del af det internationale retssamfund, hvor landene heldigvis får mere og mere til fælles og også danner fælles front.
     Truslen er forøget, og det er altså også en del af retssikkerheden at sørge for en retshåndhævelse, at sørge for at vise internationalt, at der altså ingen steder er, en terrorist kan få lov at være i fred, i hvert fald i den civiliserede del af verden. Der er desværre andre steder, hvor det kan lade sig gøre, men det er vel ikke styreformer, fru Line Barfod ønsker at sammenligne sig med.

Næste