Elisabeth Arnold (RV):
Først til hr. Søren Søndergaard: Jeg synes, det er spændende,
at der er andre organisationer end FN og EU og måske også
Europarådet, der arbejder med definitioner på terrorisme. Det
problem er jo ikke afsluttet med, at vi vedtager en lov i
dag.
Hvad hr. Søren Søndergaard skal stemme eller udtale i
forbindelse med den definition, som skal diskuteres på et
OSCE-møde senere i juni, er jeg fuldstændig sikker på, at hr.
Søren Søndergaard selv kan finde ud af uden mine råd og uden
mine anvisninger. Jeg anser hr. Søren Søndergaard for at være
en af de mest reflekterede, seriøse og velbegavede personer i
denne sal, også når den er fuld - ikke bare nu.
Så jeg er helt tryg ved, at hr. Søren Søndergaard
repræsenterer det danske Folketing på det OSCE-møde. Jeg tror
ikke, hr. Søren Søndergaard vil udtale sig uansvarligt eller
ekstremistisk.
Til fru Line Barfod vil jeg sige, at det der med at
dræbe uskyldige mennesker for at sprede skræk og rædsel altså
ikke er nok til at definere terrorisme. Hvis vi forestiller
os en forsmået skoleelev, der går hen og skyder en hel
skoleklasse ned eller myrder 14 lærere, så er det jo en gal
person, som har en personlig krise, og som tager hævn på
nogle fuldstændig uskyldige mennesker, som han mejer ned og
spreder skræk og rædsel i det lokalsamfund, hvor han er, men
det er jo ikke nogen terroristorganisation.
En stor del af det arbejde, vi laver her, har jo at gøre
med at optrævle og opdage og efterspore
terroristorganisationer, som opererer på tværs af grænserne,
og som har netværk rundtomkring og kan slå ned hvor som helst
i verden.
Det der med at dræbe civile uskyldige er simpelt hen
ikke nok, for det tager jo også folk med, der ganske
almindeligt er vanvittige massemordere, og de kan jo under
alle omstændigheder blive dømt for deres gerninger. Det skal
de jo naturligvis, og de bliver så dømt til anbringelse på en
institution eller dømt til fængsel på livstid, og nogle
steder i verden kan de selvfølgelig også blive dødsdømt, hvor
den slags kan finde sted.
Men det med at dræbe uskyldige civile er efter min
opfattelse ikke en præcis beskrivelse af terrorismebegrebet,
for terrorismebegrebet handler om organisering, om
indsamling, om planlægning på tværs af landegrænser, et
supranationalt netværk kan man sige, og det er det, der er
det uhyggelige. Det er det, der skaber utryghed i hele
verdenssamfundet og ikke disse her enkeltstående vanvittige
personer, som kaster sig over nogle ganske uskyldige
landsbybeboere eller folk, der er på udflugt eller sådan
noget.
Til sidst vil jeg sige til fru Sandy Brinck: Vi har
udskudt afgørelsen om, hvordan vi skal definere terrorisme,
fordi vi har haft problemet på vores bord i mange år. Vi har
haft det i europaudvalgssammenhæng, vi har haft det i
Europarådet, vi har haft det andre steder, fordi vi jo har
haft terrorisme inde på livet i Europa med ETA, IRA og andre
organisationer, som har spredt skræk og rædsel i de lande,
hvor de har opereret. Vi har hele tiden haft vanskelighederne
med, hvordan vi skal afgrænse denne aktivitet, hvordan vi
skal definere terrorisme.
Nu har vi fået anledningen efter terrorangrebet i USA,
og derfor siger vi, at det her er et skridt på vejen til at
få en fælles international forståelse for, hvad terrorisme
er, og derfor er det her et fremskridt. Ja, det er vi glade
for fra radikal side. Selvfølgelig er vi ikke tilfredse med
alle aspekter af det, men vi har prøvet at løse en opgave, og
jeg synes, vi er kommet et stykke ad vejen.