Line Barfod (EL):
Jeg vil gerne indlede med at sige, at det jo er et meget
omfattende forslag, der her skal tages stilling til, som vil
få stor betydning i årene fremover for borgerne og arbejdet i
Danmark, og som vi har brugt meget lang tid på at behandle i
Folketinget. Derfor undrer det mig lidt, at ordførerne fra De
Konservative, Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti ikke
har været oppe og redegøre for deres stilling til dette
forslag. Men det kan selvfølgelig nås endnu, og jeg vil gerne
appellere til, at man trods alt bidrager til debatten omkring
en så væsentlig ændring på det strafferetlige og retlige
område.
Der er ingen tvivl om, at vi alle blev dybt chokerede
over det forfærdelige terrorangreb den 11. september. Det,
der så er spørgsmålet, er, hvordan man så skal reagere
bagefter. Skal man skynde sig i panik at gennemføre en lang
række indskrænkninger af demokratiet, eller skal man tage sig
den fornødne tid til at finde ud af, hvordan vi bedst
bekæmper sådanne forfærdelige terrorister uden at skade
demokratiet og dermed lade terroristerne vinde i forhold til
det, de ønsker at opnå? Vi må også tage os tid til at finde
ud af, hvordan vi egentlig bedst bekæmper terroristerne.
Udover at det selvfølgelig skal være strafbart at begå
den type handlinger - det er der jo ingen, der er uenige i -
hvad gør vi så bedst?
Fru Sandy Brinck var også inde på i sit indlæg, at det
allervigtigste for at få bekæmpet terroristerne jo ikke er
disse forskellige ændringer i straffelovene rundtomkring i
verden. Nej, det vigtigste er at fjerne grobunden for
terrorister. Det vigtigste er, at vi fjerner de store
uligheder, der er, og at vi får skabt demokrati og udvikling,
at vi får sikret, at folk kan få opfyldt de mest basale
menneskerettigheder, at vi får sikret, at vi får stoppet de
krige og konflikter, der er rundtomkring i verden.
Det betyder også, at det er vigtigt, at vi også fra
Danmarks side yder vores store bidrag til at stoppe
konflikterne, at vi yder en større indsats for freds- og
konfliktforskning, at vi er med til at sikre mægling i de
mange konflikter, der er rundtomkring i verden, og at vi
arbejder for at udbrede demokratiet.
Når vi skal arbejde for at udbrede demokratiet
rundtomkring i verden og sige, at vi faktisk mener, at nogle
af de ideer, som vores demokrati bygger på i Danmark, er en
god måde at bygge demokratiet på, så er det jo vigtigt, at vi
ikke samtidig har handlet i panik og undergravet de
demokratiske rettigheder, som vi ønsker at andre i verden
skal tage til sig. Så er det jo vigtigt at vise, at netop når
demokratiet bliver sat på prøve, gælder de demokratiske
rettigheder også.
Kl. 11.10
Under Anden Verdenskrig, da landet blev besat af
tyskerne, var det jo et demokratisk valgt Folketing og
regering, der stemplede modstandsbevægelsen som terrorister.
Det har også været demokratisk valgte politikere, der
stemplede ANC's kamp mod apartheid i Sydafrika som
terrorister.
Derfor er det for os vigtigt, at vi i stedet for at
indskrænke demokratiet siger, at vi har lært af fortidens
erfaringer, har lært af de fejl, der er blevet begået
tidligere. Vi ønsker at sikre os, at vi har et demokrati og
nogle menneskerettigheder, der også gælder, når demokratiet
er under angreb, for vi tror, at det er det bedste forsvar
for demokratiet, at vi kan sige til folk, at man har nogle
rettigheder, der skal gælde, og at de også skal gælde i de
lande, der i dag er undertrykt. At vi kan sige, at vi ønsker
faktisk, at I også skal have de rettigheder.
Der har under behandlingen af terrorpakken været mange
kritiske røster og været arbejdet meget, som vi også har
været inde på tidligere under debatten, men det, vi synes har
været problemet, er, at det flertal af partier, der støtter
definitionen på terror og de medfølgende bestemmelser, godt
nok har skrevet nogle indskrænkninger ind i en betænkning,
men man har ikke villet lytte så meget til kritikerne, som
man har villet ændre i selve lovteksten med hensyn til, hvad
det er, der er lovligt, og hvad det er, der er
kriminaliseret.
Vi har stadig problemet med, at folk, der sender penge
til deres familie rundtomkring i verden, kan risikere, at de
kan blive dømt for støtte til terroristorganisationer. Vi har
stadig problemet med, at den politiske opfattelse kan ændre
sig, vi har stadig problemet med, at man ikke på forhånd kan
vide, om de organisationer, man selv anser for at være
befrielsesbevægelser rundtomkring i verden, måske en gang om
nogle år af de danske domstole, når en sag kommer dertil, vil
blive betragtet som terroristorganisationer, og vi har stadig
problemet med, at politiet måske kan mene, at der kan være
grund til at undersøge, om den befrielsesbevægelse, man yder
støtte til, måske i virkeligheden er en terroristorganisation
og derfor kan sætte en række mennesker under mistanke og
benytte de udvidede muligheder, der er for overvågning.
Vi har f.eks. konkret problemet i forhold til bevægelsen
FARC i Colombia, der kæmper mod det korrupte styre i
Colombia, og hvor f.eks. den svenske regering har været inde
og forsøge at få en konfliktmægling i Colombia for at finde
en fredelig løsning mellem regeringen og
befrielsesorganisationen FARC, men der er nu kræfter i EU,
der ønsker at få sat FARC på terrorlisten. Det vil sige, at
de bevægelser, der herhjemme støtter FARC's arbejde i
Colombia, som støtter arbejdet for at få et demokratisk
Colombia, altså, hvis EU beslutter, at man nu af politiske
grunde mener, at dette skal være en terrororganisation og
ikke en befrielsesorganisation, kan risikere, at deres
solidaritetsarbejde bliver kriminaliseret.
Vi har også problemet i forhold til ytringsfriheden, som
jo er blevet diskuteret en del herinde.
Fru Birthe Rønn Hornbech sagde, at den bestemmelse, der
indskrænker ytringsfriheden, § 136, stk. 2, jo har været i
straffeloven hele tiden, og det er fuldstændig korrekt, men
problemet er, at rent lovteknisk er den bestemmelse bygget
op, så det, den kriminaliserer, er det, at man offentligt
billiger en forbrydelse i nogle kapitler i straffeloven, som
hidtil har handlet om alvorlige forbrydelser mod den danske
stat.
Det udvider vi nu med de bestemmelser, som et flertal
vil vedtage, til, at det også er det, som et politisk flertal
vil betegne som terrorhandlinger i resten af verden, man kan
straffes for, og det betyder altså, at hvis man f.eks.
offentligt udtrykkeligt siger, at man synes, det er godt at
støtte kurdernes kamp for retten til at tale deres eget
sprog, så vil man altså, hvis det, man siger, at man skal
støtte, f.eks. er organisationen KADEC, som tyskerne mener
skal betragtes som en terrororganisation, kunne risikere at
blive straffet alene for det, man offentligt har udtalt at
man støtter.
Kl. 11.15
Vi mener, det er et alvorligt indgreb i ytringsfriheden,
at man, når dette forslag er vedtaget, ikke længere
offentligt kan udtale sin støtte til bevægelser rundtomkring
i verden og til dem, der herhjemme udfører
solidaritetsarbejde, uden at man risikerer at blive straffet.
Vi har svært ved at forstå, hvordan det kan harmonere med, at
vi for kort tid siden havde en debat om racismeparagraffen,
hvor bl.a. fru Birthe Rønn Hornbech og ordførerne for Dansk
Folkeparti var meget optaget af, at man ikke skulle
indskrænke ytringsfriheden. Men alligevel har de samme
partier stemt imod ændringsforslaget fra Enhedslisten, der
ville sikre, at vi ikke indskrænkede ytringsfriheden, men at
man stadig havde lov til offentligt at debattere, hvilke
bevægelser rundtomkring i verden man mener skal have støtte,
og hvilke bevægelser man mener skal betragtes som
befrielsesorganisationer.
Til slut vil jeg gerne sige, at Enhedslisten mener, det
er meget vigtigt, at vi internationalt gør, hvad vi kan for
at bekæmpe terrorisme og forbrydelser. Vi mener, det er et
meget stort skridt, at Den Internationale Straffedomstol er
blevet oprettet, og vi mener, det er vigtigt, at man støtter
den fortsatte opbygning af en international retsorden. Men
for os er det afgørende, at den internationale retsorden
bygger på de grundlæggende demokratiske rettigheder, og at
den ikke betyder indskrænkning af de grundlæggende
principper, herunder ytringsfriheden og retten til at kæmpe
for demokrati.
