Forrige

(Kort bemærkning). Sandy Brinck (S):
Det gør denne lovgivning faktisk også.
     Fru Line Barfod startede med at sige, at det er vigtigt at sikre demokrati og menneskerettigheder, og det er der jo ikke nogen der er uenige i. Men er Enhedslisten ikke også enig i, at det er ikke noget nyt, at der ligger en balance, hvor det er sådan, at hvis man krænker demokratiet og menneskerettighederne, har selv fædrene bag Verdenserklæringen om Menneskerettigheder erkendt, at så er det ikke nok blot at tale om det? Der står faktisk i den sidste artikel i erklæringen om menneskerettigheder, og jeg citerer:
     »Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsiger at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.«
     Det er altså ikke noget nyt, at der er en sådan balance, og mener Enhedslisten ikke, det er temmelig logisk, at man af og til skal forny sin vurdering af en balance, som tiden skrider frem?

Næste