Forrige

(Kort bemærkning). Lone Møller (S):
Nu mener jeg ikke, at Socialdemokratiet på noget tidspunkt i indeværende debat har malet fanden på væggen. Tværtimod har vi været utrolig positive.
     Jeg spurgte fru Birthe Skaarup, om hun ikke mente, at det kunne være et meget stort problem for det danske sundhedsvæsen, hvis man pludselig ved udgangen af året stod med en effektivitet, som man ikke kunne fortsætte med, fordi man ikke her havde taget stilling til, om der skulle tilføres midler til at fortsætte den aktivitet. Jeg fik det svar, at fru Birthe Skaarup mente, at vi måtte kigge på, om vi skulle optimere i 2003.
     Så vil jeg gerne spørge om de dér 35 mio. kr. Er det ikke korrekt, at de 15 mio. af dem er nogle, som rent faktisk skal gå til at sørge for at få udbygget mammografiundersøgelser i amterne, og de 15 mio. kr. kan vi så lave forebyggelse med?
     Og så et helt konkret spørgsmål: Kan fru Birthe Skaarup bekræfte, at der på finansloven er skåret ned på forebyggelsesområdet?

Næste