Forrige

(Kort bemærkning). Line Barfod (EL):
Ja, jeg har forståelse for, at man ikke kan nå at svare på alle de mange spørgsmål, men flere af os har spurgt, hvordan Dansk Folkeparti har det med de nedskæringer, der er på det forebyggende arbejde. Så kan det være meget godt, at man har sat en pulje af til et eller andet, man nu skal til at definere er forebyggende arbejde, men man skærer altså ned på det forebyggende arbejde, der allerede fungerer. Det vil jeg gerne bede om at fru Birthe Skaarup forholder sig til og kommer med en udmelding om, hvordan Dansk Folkeparti har det med det.
     Igen vil jeg gerne spørge, hvordan Dansk Folkeparti ser på, at man skærer ned på arbejdsmiljøet og man fjerner de servicejob, der skulle være med til, at der kunne blive bedre arbejdsforhold for de mange ansatte i ældresektoren, ikke kun så man får en bedre ældreomsorg, men også så man forhindrer, at så mange bliver slidt ned og dermed skal på sygehus og dermed er med til at forlænge ventelisterne på sygehusene.
     Jeg forstår simpelt hen ikke sammenhængen i at fjerne det, der kan forebygge problemerne, og så det, at man giver 1½ mia. kr. som en engangsbevilling til at fjerne noget af ventelisterne. Man ruller altså store problemer foran sig, og jeg vil gerne høre, om Dansk Folkeparti har en holdning til det.

Næste