Forrige

(Kort bemærkning). Birthe Skaarup (DF):
Problemet omkring mammografiscreening har jo været det beløb, der blev sat af - det ved fru Lone Møller sikkert også - hvor vi for et par år siden satte, jeg tror, det var 30 mio. kr. af, og hvor amterne over en årrække skulle indføre mammografiscreening, men at det faktisk ikke er sket.
     Vi synes, det har været lidt ærgerligt, at man fra den tidligere regerings side ikke har været med til at gå ind og påpege, at nu skal der altså ske noget i amterne. Jeg tror, vi er mange i det her Folketing, der har prøvet på at presse på, for jeg mener, at det er dér, der kan laves bl.a. noget forebyggende arbejde. Og det er noget af det, vi i hvert fald prioriterer i Dansk Folkeparti.
     Så var der lige et enkelt spørgsmål mere fra fru Lone Møller med hensyn til, hvad vi prioriterer omkring det forebyggende arbejde. Det kan bl.a. være mammografiscreening, som vi faktisk synes er det eneste tilbud som forebyggelse af brystkræft. Men der er jo mange, mange andre ting, og det er dér, vi gerne vil ind og sætte nogle fingeraftryk på de 35 mio. kr.

Næste