Forrige

(Kort bemærkning). Lene Garsdal (SF):
Til Venstres ordfører: Jo, jeg har læst det afsnit, men siden læste jeg også, at pengene så vidt muligt skulle følge patienten. For mig at se er der nogen modstrid mellem de to afsnit i bemærkningerne, så det var sådan set derfor, jeg efterlyste høringssvarene for at kunne få en fornemmelse af, hvad der egentlig ville komme til at gælde.
     Til fru Birthe Skaarup: Jo, det er naturligvis sandt, og det startede jeg også med at sige, at vi er glade for, at sektoren bliver tilført flere midler. Grunden til, at vi ikke kan stemme for, kan fru Birthe Skaarup godt kalde ideologi, men det skyldes mere, at vi finder, at pengene ikke er vel anvendt. Vi finder, at det burde være en anden måde, man skal løse sundhedsvæsenets problemer på, end den, som er anført i forslaget her.

Næste