Naser Khader (RV):
Lad mig starte med at understrege, at vi er imod forslaget.
Vi støtter ikke forslaget, vi vil ikke forholde os
afventende, men afviser forslaget.
Selvfølgelig støtter vi ideen om at prioritere og
effektivisere sygehusvæsenet. Men den tidligere regering har
faktisk allerede indgået en aftale med amterne om ca. 20.000
ekstra operationer i år, og amterne har allerede fået flere
penge. På dette års budget har den tidligere regering og
amterne tilført ekstra 1,8 mia. kr. til sundhedsvæsenet, og
derfor ønsker vi ikke at tilføre sygehusene yderligere 1,5
mia. kr.
Ifølge de seneste tal fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd vil en ekstra bevilling på 1,5 mia. kr. få
sygehusudgifterne til at stige med næsten 8,5 pct. - en
tilvækst, som de færreste sygehuse vil være i stand til at
udnytte. Desuden har Kresten Philipsen påpeget, at
regeringens krav om en meraktivitet betyder, at de berørte
afdelinger skal behandle 15-20 pct. flere i forhold til for
1½ år siden.
Selvfølgelig er det fint at ville tilføre penge dér,
hvor produktiviteten er høj, men regeringens forslag vil
kræve en urealistisk høj produktivitetsstigning. Det tager
tid at udbygge, og det vil kræve både ombygninger, ekstra
udstyr og ikke mindst ekstra personale. Flere personer med et
godt kendskab til sygehusvæsenet - heriblandt også Kresten
Philipsen - har netop understreget, at personalemangel er det
største problem, når det gælder om at opfylde kravet om
meraktivitet. Derfor vil der, så vidt Det Radikale Venstre
vurderer, være en reel risiko for, at ekstrabevillingen blot
vil medføre lønglidning og stigende udgifter til
overarbejdsbetaling.
Kl. 18.05
Hvordan vil regeringen sikre, at det ikke bliver
tilfældet? Hvordan vil regeringen sikre en langsigtet
planlægning set i forhold til personalekapaciteten?
Regeringen kalder jo indtil videre de 1,5 mia. kr. for et
engangsbeløb. Og hvad med de sygehuse, der allerede har
optimeret deres behandlinger? Hvad får de?
Et andet problem ved regeringens forslag er, at midlerne
vil blive tilført de elektive, dvs. planlagte behandlinger,
og de områder, som kan rationaliseres. Men det vil jo ikke
løse problemerne med de ældre medicinske patienter. Deres
problemer forholder regeringen sig ikke til med dette
forslag.
Desuden er der hele spørgsmålet om finansiering af denne
bevilling. Regeringen har ikke lagt skjul på, at de penge
skulle findes på ulandsbistanden, og det er en tankegang, som
vi i Det Radikale Venstre er uenige i.
Regeringen begrunder sit forslag om 1,5 mia. kr. ekstra
med henvisning til ventetider. Men det er jo ikke
samfundsøkonomisk fornuftigt at ville nedbringe ventetiderne
ved at udvide det frie valg til også at omfatte private og
udenlandske sygehuse. Vi er principielt for det frie valg,
men i denne sammenhæng er det ikke en udvidelse af det frie
valg, vi mangler, dels fordi det allerede er muligt at sende
patienter til udlandet, dels fordi privathospitalerne også
skal have ekstra personale og udvide deres kapacitet, hvis de
skal modtage flere patienter fra det offentlige. Hvor skal
det personale komme fra andre steder fra end fra det
offentlige sygehusvæsen? Samtidig vil det offentlige
sygehusvæsen miste bevillinger og erfaringer i takt med, at
patienterne i større omfang skal behandles i privat regi
eller i udlandet, og det bliver en ond cirkel.
Det Radikale Venstre vil gerne skabe et bedre
sygehusvæsen, men ikke på denne måde. Derfor kan vi ikke
støtte forslaget.
