Line Barfod (EL):
1,5 mia. kr. til forbedring af sygehusvæsenet lyder jo
besnærende. Men i Enhedslisten har vi en række spørgsmål, som
vi gerne vil have afklaret, før vi tager stilling til, om vi
vil støtte forslaget, og vi vil også gerne se høringssvarene,
før vi afgør endeligt, hvad vores holdning er til forslaget.
Vi er enige med regeringen i, at der kan være brug for
nogle øgede økonomiske ressourcer i det danske sygehusvæsen,
men vi tror ikke umiddelbart, at 1,5 mia. kr. som en
engangsbevilling kan løse problemerne. Vi er usikre over for,
hvilke konsekvenser det kan have for det samlede danske
sundhedsvæsen på længere sigt, hvis man lægger de 1,5 mia.
kr. ud i sygehusvæsenet på den måde, der er lagt op til her,
når der ikke er nogen viden om, hvorvidt der vil blive ved
med at komme øgede ressourcer, så sygehusvæsenet kan indrette
sig på det, eller om det er en engangsbevilling, som man kun
kan bruge her og nu, hvorefter den øgede kapacitet skal
bringes ned igen.
Vi mener helt grundlæggende, at borgeren skal have ret
til både forebyggelse og behandling, og at det er vigtigt, at
vi ser sundhedsvæsenet og den forebyggende indsats i
sammenhæng. Hvis den forebyggende indsats ikke virker, og man
bliver syg, skal man selvfølgelig have ret til behandling, og
vi er helt enige i, at det er urimeligt, at der er så lange
ventetider på nogle typer behandling. Ventelisterne findes jo
primært inden for kirurgi og forundersøgelser til senere
operationer, og at være syg og bange og hæmmet i sine daglige
funktioner og samtidig måtte vente på at få en diagnose og en
behandling er helt klart umenneskeligt.
Men det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på
ventelister, når vi snakker sygehusvæsen. På de psykiatriske
og medicinske afdelinger bliver man typisk indlagt akut, men
også disse afdelinger har brug for flere ressourcer, f.eks.
de steder, hvor man har overbelægning. Der er også stadig
masser af utidssvarende psykiatriske afdelinger, hvor
mennesker med psykoser ligger flere på samme stue, og der er
mindre end et kvarter pr. patient til samtale med psykiatere,
og vi har i dag i Politiken kunnet læse om fødeafdelinger,
hvor der jo heller ikke er ventelister, men hvor der er for
få jordemødre, som har alt for meget at lave og er stressede.
En undersøgelse har vist, at i de seneste år vurderer man, at
syv børn er døde på grund af, at jordemødrene simpelt hen har
haft for travlt til at tage sig ordentligt af de fødende
kvinder, så her er der virkelig behov for, at man går ind og
ser på, hvordan man kan ændre forholdene.
Enhedslisten afviser ikke, at flere penge kan være med
til at nedbringe ventelisterne, og selvfølgelig er det i sig
selv et godt projekt at nedbringe ventelister. Men det løser
ikke et af de grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet,
nemlig mangelen på kvalificeret personale. Derfor er der
behov for at tage nogle initiativer til at fastholde og
rekruttere personalet på området, men det mangler i det
forslag, vi behandler her i dag.
De fleste medarbejdere vil sikkert gerne arbejde ekstra
i en akut spidsbelastningssituation, men det kan man ikke
basere en langtidsholdbar løsning på. At lade pengene følge
patienten og øremærke pengene til bestemte sygehusafdelinger
er et vidtgående indgreb i selvstyret og planlægningen på de
enkelte sygehuse, og det kunne også tænkes, at det vil få
nogle sygehuse til at overveje kassetænkning: Hvor kan vi
bedst investere nogle ekstra penge, skal det være på de
medicinske eller på de kirurgiske afdelinger, så vi kan få
del i denne nye bevilling?
En anden del af forslaget går ud på, at man skal kunne
blive opereret på privathospitaler. Det er for os helt
afgørende, at man skal have de samme rettigheder, uanset hvor
man bliver opereret, og jeg håber, ministeren vil bekræfte,
at alle får de samme rettigheder.
Som vi har været inde på under de korte bemærkninger,
ser Enhedslisten en sammenhæng imellem, at man med den ene
hånd giver 1,5 mia. kr. til nedbringelse af ventelister, men
på den anden side med den anden hånd skærer på forebyggelse
og på en lang række andre områder. Det kan betyde, at vi får
et øget pres på sygehusene, bl.a. fordi man skærer ned på
arbejdsmiljøindsatsen og fjerner servicejobbene i
ældreomsorgen, som ellers kunne sørge for, at der ikke var så
mange, der blev slidt ned.
Kl. 18.15
I dag er det faktisk det offentlige, der står for størstedelen af nedslidningen på arbejdsmarkedet. Her er der virkelig behov for øgede ressourcer, så vi ikke får så mange, der skal ind på sygehusene og opereres. Vi savner altså en langsigtet strategi for sygehusvæsenet og hele sundhedsområdet, en strategi, der indeholder nogle offensive tiltag vedrørende fastholdelse og rekruttering af personale og en kritisk gennemgang af strukturen i sundhedsvæsenet og af hele organiseringen af arbejdet, herunder at man ser på, hvordan medarbejderne kan være med til selv at organisere arbejdet, som man har lavet forsøg med nogle steder, bl.a. i Sønderjylland, hvor sygeplejerskerne selv organiserer deres vagtplaner. Så vi ser frem til arbejdet i Sundhedsudvalget og deltager gerne i arbejdet for at sikre det bedst mulige sundhedsvæsen.
