Tove Videbæk (KRF):
Hensigten med det her forslag er at gøre klar til en såkaldt
saltvandsindsprøjtning på 1,5 mia. kr., og formålet med den
ekstra tilførsel af økonomiske ressourcer er jo at nedbringe
ventetider. For at sikre, at det mål rent faktisk nås, er det
en del af forslaget, at pengene skal tilfalde de afdelinger
på de enkelte sygehuse, som foretager de ekstra operationer.
Et andet element i forslaget bygger på princippet om, at
pengene følger patienten, og det foreslås i praksis udmøntet
i en regel om, at patienten i tilfælde, hvor ventetiden
overskrider 2 måneder, har ret til at vælge at blive
behandlet på privathospitaler eller i udlandet.
I bemærkningerne til lovforslaget udtrykkes den
opfattelse, at de alt for lange ventelister skyldes en
ubalance mellem behandlingsmulighederne og befolkningens
berettigede forventninger.
Ifølge bemærkningerne har dette to årsager. På den ene
side har bevillingerne på sygehusområdet simpelt hen været
for små, og på den anden side skyldes miseren i høj grad også
strukturelle problemer.
Derfor lægger L 64 også op til strukturelle
forandringer i sygehusvæsenets funktionsmåde, og det er
Kristeligt Folkeparti helt tilfreds med. Disse strukturelle
forandringer i sygehusvæsenet er helt nødvendige, for vi ved
jo, at der på en lang række områder er store problemer i
sygehusvæsenet i nogle amter. Der er problemer med
ventelisterne som nævnt, men der er også problemer med, at
kræftbehandlingen halter bagefter, og der er problemer med,
at operationsstuer står tomme fra allerede midt på
eftermiddagen, ja, vi hører endda fra nogle steder, at der på
nogle sygehuse dømmes stilledage, det vil sige, at lægerne
ikke må få lov at operere flere dage i træk. Der er også
nogle steder, hvor man er mere kreativ, og så gør man sådan,
at man begrænser tilgangen til narkoselæger eller
opvågningsstuer, sådan at der ikke kan opereres. Der er
overenskomster, der er flaskehalse, der er
arbejdstilrettelæggelse og planlægning og arbejdsgange, der
skal laves bedre, der er lægeuddannelse, der trænger til
opkvalificering, der er patientforløb, der skal gøres bedre.
Der er rigeligt at tage fat på, når vi taler om forandringer.
Derfor glæder det også mig at se, at der nylig er
oprettet et nyt toplederakademi på initiativ af
Amtsrådsforeningen. Formålet med det er at sikre, at danske
sygehuse i fremtiden får en væsentlig bedre ledelse end i
dag. Og det lyder jo alt sammen godt.
Kristeligt Folkeparti ønsker, at den enkelte patient
skal være omdrejningspunktet for sygehusvæsenet, Kristeligt
Folkeparti finder de lange ventelister uacceptable, og derfor
er vi grundlæggende positivt indstillede over for det her
forslag. For os er det vigtigste nemlig ikke, hvem der
behandler og opererer, men at det bliver gjort, og at det
bliver gjort godt.
Men i forbindelse med Kristeligt Folkepartis endelige
stillingtagen til forslaget er der en lille slange i
paradiset, for pengene til det her, pengene til den her
serviceforbedring for alle os danskere, hentes jo desværre
ude hos de allerfattigste i verden, og det er et stort
problem for Kristeligt Folkeparti.
Derfor vil vi meget nøje overveje vores stilling til
den her sag. Vi vil deltage aktivt i udvalgsarbejdet, og så
vil vi se, hvad vi eventuelt kommer frem til at vores
endelige stillingtagen til forslaget skal være.
