Forrige

(Kort bemærkning). Line Barfod (EL):
Det er jo positivt, at der kommer penge til sygehusvæsenet, men jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører om, hvad man mener om den måde, pengene bliver fordelt på, også fordi Dansk Folkeparti jo har gjort en del ud af, at man nu har mulighed for at komme med ind og få indflydelse på, hvad der bliver givet af penge på forskellige områder.

Kl. 17.25

     Så vil jeg gerne høre, hvordan man har det med, at der bliver skåret ned på det forebyggende arbejde, samtidig med at der bliver givet de her penge som en engangsbevilling, at der ikke er nogen af de penge, der gives her, som er målrettet mod de medicinske afdelinger, hvor især mange ældre ligger og nogle gange bliver nødt til at ligge på gangene, at man samtidig med, at man giver penge her, fjerner servicejobordningen, hvor der var mulighed for, at flere hjemmehjælpere kunne komme ud i ældreomsorgen hos de ældre og dermed også være med til at forebygge, at det blev nødvendigt, at de kommer på sygehus.

Næste