(Kort bemærkning).
Lene Garsdal (SF):
Tankegangen bag det med, at det går ud over de medicinske
patienter, er den forestilling, at pengene kun kan bruges én
gang. Hvis pengene er brugt til de kirurgiske patienter enten
på det offentlige eller ude på det private sygehus, er der
færre midler til det medicinske område, det psykiatriske
område, og hvad der ellers er af områder. Det var det ene.
Det andet er, at ministeren siger, at vi skal have
kontrol med ventelisterne. Jeg kommer til at tænke på et
eksempel:
For år tilbage var det sådan, at hvis et ældre menneske
ikke kunne se, fik det en stæroperation. I vore dage er det
sådan, at når et ældre menneske ikke mere kan få sit kørekort
fornyet, er der krav - og naturligvis er der det - til den
pågældende om at blive opereret, så man kan bevare evnen til
at køre. Og det er jo sådan set ikke af ond vilje fra
lægernes side, men når der er muligheder for at give en
behandling til en patient, vil man naturligvis som læge gerne
gøre det.
Men al erfaring viser jo netop, at når muligheden er
der, så glider det i den anden ende, fordi befolkningen får
et krav, et forventet krav om at blive behandlet selv for en
mindre ting, end der skulle til tidligere.
Så det er det, der gør, at jeg tror, det er svært at få
kontrol med ventelisterne.