Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 67:
Forslag til lov af ændring af ferieloven.(Renteafkast af
FerieKonto).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsat 29/1 2002).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Freddy Dam (V):
L 67 er en ændring af ferielovens § 32, stk. 2, hvorefter
renterne af de beløb, der er indbetalt til FerieKonto,
anvendes ....
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Undskyld et øjeblik. Hvis der skal være chancer for, at det
skal kunne høres, hvad ordføreren siger, skal der være mere
ro i salen.
Værsgo.
Freddy Dam (V):
Lovforslag nr. L 67 er en ændring af ferielovens § 32, stk.
2, hvorefter renterne af de beløb, der er indbetalt til
FerieKonto, anvendes til administration af FerieKonto, mens
restbeløbet udbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Det er
sådan, at der hvert år optjenes ca. 110 mio. kr, men i år
2000 var det 172 mio. kr.
Fremover vil det være således, at indtægten i FerieKonto
fortsat forlods anvendes til administration af FerieKonto.
Der har i de forløbne år været brugt imellem 60 mio. og 70
mio. kr. pr. år til denne administration, og derefter
overføres et overskydende rentebeløb op til 150 mio. kr. til
statskassen. Skulle der herefter være et beløb tilovers, er
det meningen, at det skal tilfalde Arbejdsmarkedets
Feriefond.
Venstre er principielt af den opfattelse, at
lønmodtagerne bør have udbetalt ikke hævede feriepenge ved
ferieårets udgang, og derfor glæder vi os over, at der nu
nedsættes et embedsmandsudvalg, der skal se nærmere på,
hvordan det eventuelt kan lade sig gøre. Men det er klart, at
staten stadig skal have de feriepenge, som kan henføres til
personer, der har modtaget offentlige overførselsindkomster i
stedet for at holde ferie.
Venstre støtter lovforslaget, fordi den nuværende
ordning fremmer en formueophobning i Arbejdsmarkedets
Feriefond, som Venstre finder uhensigtsmæssig. Fonden er i
perioden 1996-2000 blevet tilført mellem 15 mio. kr. og 50
mio. kr. pr. år, og den havde ved udgangen af år 2000 en
egenkapital på 504 mio. kr. Dette forekommer ikke rimeligt,
når feriefonden tilsyneladende har vanskeligheder med at
komme af med midlerne, hvilket jo fremgår af, at fonden som
nævnt er blevet større år for år, og dertil kommer så
yderligere, at midlerne, når de endelig anvendes, bruges på
en måde, som virker konkurrenceforvridende. Det er efter
Venstres opfattelse urimeligt, at private aktører skal
konkurrere med en statsunderstøttet fond.
På det grundlag ser Venstre frem til resultatet af
embedsmandsudvalgets arbejde, og som tidligere nævnt kan
Venstre støtte lovforslaget.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Måtte jeg bede om lidt mere ro ovre i sidegemakkerne. Så
giver jeg ordet til hr. Jan Petersen.
Jan Petersen (S):
Det er et mystisk lovforslag. Nu har vi lige fået det
gennemgået, og det skal jeg så ikke bruge tid på, men i
bemærkningerne står der, at de 150 mio. kr. fra
Arbejdsmarkedets Feriefond inddrages som et led i almindelige
økonomiske overvejelser, og i opregning af konsekvenser
nævnes kun en enkelt, nemlig at statskassen bliver 150 mio.
kr. rigere. Men ser vi så på finanslovaftalen, inddrages de
150 mio. kr. for at undgå en fortsat formueopbygning.
Kl. 14.50
Er lovforslaget et indgreb for at undgå formueopbygning,
og er det sandt, at de ovre i feriefonden uden dette indgreb
blot sidder og holder øje med en stigende formue på
bestyrelsesmøderne? Eller er dette lovforslag udtryk for, at
regeringen blot mangler penge til sit skattestop og med lys
og lygte har ledt efter ledige penge, når det ikke rakte til
at finansiere løfterne, at man lavede ændrede, dvs. lavere
skøn over antallet af arbejdsløse, antallet af
uddannelsessøgende, antallet af efterlønnere, og at man kørte
en massakre hen over visse dele af den offentlige sektor, som
man ideologisk ikke kan lide?
Jeg synes, beskæftigelsesministeren skal fortælle
Folketinget, om forslaget er et indgreb mod
formueopbygningen eller det bare er et led i de almindelige
økonomiske overvejelser, sådan som det fremgår af
bemærkningerne.
Så undrer det mig, at lovforslaget i sin opregning af
konsekvenserne er så tyndt. Der er ikke nævnt nogen
konsekvenser, bortset fra at de nævnte ekstra 150 mio. kr.
kommer i statskassen. Der står intet om økonomiske
konsekvenser for amter og kommuner og for den sags skyld
heller ikke for erhvervslivet, men det er jo ikke rigtigt.
Der er jo konsekvenser, og det synes jeg
beskæftigelsesministeren skal vedstå og begynde at gå ind i
en dialog.
Hvis beskæftigelsesministeren og regeringen og for så
vidt også regeringspartiernes ordførere, hvorfra vi kun har
hørt ét indlæg indtil videre, bevæger sig ud i landet -
specielt i de dele af landet hvor naturen er skøn,
indkomsterne lave og kommunerne små - dukker der her og der
små og visse steder lidt større oplevelsescentre op. Så vil
ministeren og regeringspartierne se, at de hidtidige
investeringer fra feriefondens side faktisk har bidraget til
øget beskæftigelse og bedre turisttilbud.
Det er vel meget sandsynligt, at netop de 150 mio. kr.,
som beskæftigelsesministeren nu i fællesskab med Dansk
Folkeparti flytter ind i statskassen, fragår tilsvarende og
fremtidige investeringer i f.eks. ferieformål inden for
natur- og kulturmiljø. Det er jo ikke sandt, at der er sket
en formueopbygning, fordi man ikke kunne komme af med
pengene. Det er en anden historie, og den synes jeg vi for så
vidt også burde få en beskrivelse af fra ministeriet og fra
ministeren. Hvorfor har man haft en formueopbygning, og
hvorfor har man ikke imødekommet en lang række relevante
ansøgninger indtil dato?
Et spørgsmål, vi også vil stille under forslagets
behandling, er: Hvad er det, der ikke vil kunne lade sig gøre
rundtomkring i landet, fordi man skal have de penge i kassen?
Hvad er det for nogle ansøgninger, man ikke kan imødekomme?
Relevante ansøgninger, som kunne være med til at styrke
erhvervene, kommunekasserne og turismen i nogle af landets
mest udsatte egne, hvor der til gengæld er et stort
potentiale for netop at investere og få mere lokal økonomisk
aktivitet. Mon ikke der et eller andet sted i landet måtte
sidde en Venstreborgmester, som er hamrende ked af, at nu
snupper regeringen disse penge på bekostning af det, de havde
fået i gang i hans lokalområde? Jeg gætter på, at det er
sådan.
I Socialdemokratiet mener vi, at lovforslaget skal
forkastes. I stedet for at score 150 mio. kr. til stor skade
for turismen i landet og specielt i yderområderne, som har et
godt potentiale for projekter inden for natur- og
kulturmiljø, burde regeringen gøre som den tidligere
regering, nemlig indlede drøftelser med arbejdsmarkedets
parter om at samtænke de penge, der er i Arbejdsmarkedets
Feriefond, og de investeringer, der kan foretages derfra, med
en turistpolitik. Det vil der være perspektiv i, men det her
er der intet perspektiv i. Skaden vil ske, fordi der bliver
nogle, der ikke kan få lov til at udvikle deres lokalområder
netop dér, hvor der er mest brug for det.
Vi kan ikke støtte lovforslaget.
(Kort bemærkning).
Freddy Dam (V):
For det første vil jeg gerne lige gøre opmærksom på, at der
ikke er tale om, at man flytter 150 mio. kr. fra FerieKonto
over i statskassen. Man flytter op til 150 mio. kr., men der
er slet ikke udsigt til, at det bliver et beløb i den
størrelsesorden. Det er det ene.
Det andet er, at jeg nok synes, at Socialdemokratiets
argumentation lyder en kende hul, al den stund at jeg ved
tilbageblik har sikret mig vished for, at Socialdemokratiet
og den forrige regering rent faktisk i flere tilfælde selv
har flyttet rentebeløb fra FerieKonto over i statskassen.
Derfor undrer det mig lidt, at Socialdemokratiet ikke kan
stemme for det i denne omgang.
(Kort bemærkning).
Poul Nødgaard (DF):
Nu har jeg bedt om en kort bemærkning, og så står jeg
selvfølgelig ved det.
Jeg vil gerne spørge hr. Jan Petersen, om han vil
bekræfte over for Folketinget, hvilke år socialdemokratiske
regeringer har foretaget præcis den samme manøvre, som
foretages her i dag. Jeg synes, det er fantastisk at høre et
så frontalt angreb på et lovforslag, der sikkert ville være
næsten identisk med et lovforslag, Socialdemokratiet ville
have fremsat, hvis Socialdemokratiet fortsat havde haft
regeringsmagten, så jeg synes ikke, det er særlig pænt af hr.
Jan Petersen.
Kl. 14.55
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Jeg kan da bekræfte, at den tidligere regering og
Socialdemokratiet også har medvirket til det her; det er der
ikke nogen grund til at skjule.
Men når jeg netop fremhævede, hvad det var, der blev
konkluderet i forbindelse med den turistpolitiske
redegørelse i år 2000 - jeg angav desværre ikke nogen kilde,
det burde jeg have gjort - var det udtryk for, at vi ikke
mener, at den slags indtægtsføringer til statskassen skal ske
mere. I stedet ønsker vi at bruge midlerne i feriefonden i
sammenhæng med en turistpolitisk strategi, som netop kan
styrke turismen i landet. Det kan man godt kalde en ændring,
men den er sket efter vældig gode overvejelser, og det er
det, der er grundlaget for, at vi nu afviser dette forslag.
Det er også grundlaget for, at der på det finanslovforslag,
der blev fremlagt i august sidste år, ikke var en sådan
postering.
Så vil jeg sige til Venstres ordfører, at uanset hvordan
man i øvrigt begiver sig ind i det bogholderi, som
ferieordningerne er, fragår der op til 150 mio. kr. fra
midler, der ellers kunne have været brugt til investeringer
til ferieformål via feriefonden; det kommer man ikke uden om.
Men hvis det er sådan, at man ikke når op på 150 mio. kr.,
som Venstres ordfører nævner, hvor er så den kompenserende
indtægt?
(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Jeg vil bare høre, om hr. Jan Petersen ikke kan bekræfte, at
da den tidligere regering tog penge fra det samme sted, var
det for det første et meget mindre beløb, og det var med en
helt anden argumentation, som vi da kan diskutere, hvis det
er det, regeringen vil, nemlig at en del af de uafhentede
feriepenge stammede fra offentlige ydelser, f.eks. dagpenge,
som ikke blev afhentet, fordi folk fortsat modtog offentlige
ydelser, og det derfor var rimeligt at lægge beslag på den
del af midlerne, men netop kun den del af midlerne.
Kan hr. Jan Petersen bekræfte, at det var sådan, det
var, og at det, der nu kommer fra Venstre og Dansk
Folkeparti, derfor er fuldstændig ude i hampen og overhovedet
ikke har noget at gøre med det forslag, vi behandler i dag?
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Ja, jeg kan for så vidt godt bekræfte, at vi har lavet den
manøvre, det er i fuld overensstemmelse med historien. Men
jeg kunne så samtidig fremhæve - også fordi jeg har taget en
finanslovaftale fra 1993 med - at bl.a. i 1992 blev der også
taget penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond af den daværende
VK-regering, og man skrev i finanslovaftalen:
»Puljen finansieres ...« - og det var en
uddannelsespulje - »... gennem ændret anvendelse af
feriefondsmidler, idet fondens formål ændres, således at
midlerne også kan anvendes til uddannelsesformål. Regeringen
vil optage forhandlinger med Arbejdsmarkedets Feriefond
herom.«
Men hvad er formålet denne gang, når regeringspartierne
forgriber sig på de penge? Sidste gang var man i stand til at
angive et formål, men det er man ikke engang denne gang.
(Kort bemærkning).
Poul Nødgaard (DF):
Jeg synes, vi ligesom skal prøve at finde ud af, hvad det
egentlig er, vi taler om.
Arbejdsmarkedets Feriefond har i øjeblikket en kapital
på mig bekendt godt 500 mio. kr. Det, hr. Jan Petersen nu
vil, er, at han vil have 150 mio. kr. overført til den i
forvejen meget store formue med henblik på at bruge dem til
forskellige ting, og så spørger jeg: Hvorfor kunne de 150
mio. kr., eller hvor mange hr. Jan Petersen nu vil ofre, ikke
lige så godt tages af de 500 mio. kr.? Hvorfor skal der ligge
en så stor pengetank?
Nu stemmer Dansk Folkeparti for dette forslag, men
retteligt burde de 150 mio. kr. ikke engang tilføres
statskassen. De burde tilføres de lønmodtagere, hvis renter
de i realiteten er, og det er en sag, vi vil arbejde videre
med. Det har vi ikke lagt skjul på, og det vil jeg også sige
i min ordførertale om lidt. Men indtil et sådant system kan
etableres, er vi naturligvis nødt til, ligesom den tidligere
regering også gjorde, at inddrage de penge og føre dem over i
statskassen, så der ikke kommer yderligere penge i den store
fond, der er i forvejen.
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Hvis dette forslag ikke var blevet fremsat, var der
formentlig røget op til 150 mio. kr. over i feriefonden,
hvorefter der havde været adgang til at investere de penge og
også nogle af de penge, der ligger i fonden i forvejen, til
netop ferieformål inden for de rammer, der er fastlagt i
bekendtgørelsen. Derfor må det stadig stå klart, at hvis ikke
dette her indgreb var sket, ville de penge komme ud i form af
investeringer, for jeg går da ud fra, at feriefonden har
ideer om, hvilke af de mange ansøgninger man kan støtte, og
en række af dem kommer fra områder, hvor formentlig en del
lokale medlemmer af alle folketingsgrupperne selv synes, det
kunne være rart, at der skete noget.
Kl. 15.00
Hvad angår hr. Poul Nødgaards principielle synspunkt om, hvem der skal have pengene, kunne jeg for så vidt også godt anlægge den samme vinkel. Men det er jo ikke det forslag, vi diskuterer, og jeg kan såmænd bare konstatere, at det synspunkt fik hr. Poul Nødgaards parti ikke tilgodeset i aftalen.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Poul Nødgaard som ordfører.
Poul Nødgaard (DF):
Dansk Folkeparti kan tilslutte sig det fremsatte lovforslag,
der er en udmøntning af den mellem regeringen og Dansk
Folkeparti indgåede finanslovaftale.
Forslaget sikrer, at der ikke tilføres yderligere renter
til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvor den ophobede kapital er
tæt på eller godt 500 mio. kr. Jeg vil gerne understrege, at
forslaget alene gælder for finansåret 2002, og at det er
Dansk Folkepartis opfattelse, at lønmodtagerne ud over deres
feriepenge også bør have de renter, der løber på i løbet af
et år.
Et omfattende nyt feriepengesystem kræver dybe og
indgående overvejelser, herunder en nøje gennemgang af de
omfattende feriepengebeløb, der befinder sig hos
arbejdsgiverne som et led i en aftale, der er indgået mellem
de respektive parter. I finanslovaftalen for 2002 indgår, at
et embedsmandsudvalg inden den 1. september 2002 som en
begyndelse skal komme med et oplæg vedrørende uafhentede
feriepenge. Jeg ønsker i øvrigt at fremføre, at den tidligere
regering også fra tid til anden har gennemført lignende love
i forbindelse med finanslovens behandling.
Dansk Folkeparti vil som nævnt i indledningen medvirke
aktivt til, at dette forslag, som kun gælder for år 2002 -
dette understreger jeg - gennemføres hurtigst muligt her i
Tinget.
(Kort bemærkning).
Ole M. Nielsen (KRF):
Der er mange partier, der har skiftet holdning i denne sag,
kan jeg forstå, men hvad er det helt specielle argument for
hr. Poul Nødgaard for, at lige nøjagtig dette års
rentetilskrivning skal overføres?
Hr. Poul Nødgaards parti stemte imod, da den tidligere
regering overførte 40 mio. kr., var det vist. Hvad er den
specielle begrundelse for, at det lige netop er i år, at man
må gøre det, altså selvfølgelig ud over den nye situation for
Dansk Folkeparti, som jeg nok forstår? Der må jo være en
eller anden substans, der må være en ordentlig begrundelse
for det.
Hvis det er rigtigt, at man har forsømt investering i
nogle ferieformål i nogle år, er det jo alligevel ingen
undskyldning for at tage pengene. Så er der jo et opsparet
behov for at lave investering i turisme, og så er det da helt
rimeligt, at beløbet vokser, så man kan få lavet
investeringer i nogle turistformål.
(Kort bemærkning).
Poul Nødgaard (DF):
Det, hr. Ole M. Nielsen spørger om, skulle jo egentlig være
ganske logisk, men jeg skal da gerne forsøge at skære det ud
i pap.
Hr. Ole M. Nielsens parti har ved flere lejligheder
gennem de mange år, partiet har været repræsenteret i
Folketinget, indgået finanslovaftaler. Det har Dansk
Folkeparti også gjort, og hvis man ser på den aktuelle
finanslovaftale, indeholder den en lang række forskellige
elementer, der går op i en samlet helhed. Et af elementerne
er, at vi vil stemme for for at undgå, at 150 mio. kr.
overføres til Arbejdsmarkedets Feriefond i 2002, og i stedet
sikre, at de penge kommer ind i finansloven. Det synes jeg
ikke der er noget odiøst eller noget galt i. Man kan
selvfølgelig sprælle over det, og det må man også gerne gøre,
men situationen er, at det er meget velovervejet.
Men hvis hr. Ole M. Nielsen hørte efter min tale, ligger
det fast - og det ved regeringen også udmærket - at i løbet
af dette kalenderår ønsker vi at se på, hvordan det på en
eller anden måde kan sikres, at de feriepengebeløb, den
enkelte lønmodtager skal have, ledsages af det rentebeløb,
som den pågældende rettelig skal have af sin egen personlige
kapital i feriepengesystemet, også af de 500 mio. kr., der
ligger i Arbejdsmarkedets Feriefond. De tilhører nemlig de
danske lønmodtagere og ingen andre.
(Kort bemærkning).
Ole M. Nielsen (KRF):
Jeg kan forstå, at principperne er vi fuldstændig enige om.
Men det betyder altså, at Dansk Folkeparti anerkender, at man
snupper 150 mio. kr. af lønmodtagernes penge denne gang, for
det er altså betingelsen for, at Dansk Folkeparti kunne blive
et almindelig anerkendt parti. Det er da også en begrundelse.
Kl. 15.05
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Jeg synes, det er en underlig argumentation, hr. Poul
Nødgaard anvender. Altså hvis man tager aftalen for
pålydende, så står der:
»Parterne er principielt enige om, at lønmodtagerne bør
have udbetalt ikke hævede feriepenge ved ferieårets udgang.
Der nedsættes et embedsmandsudvalg, der skal undersøge
mulighederne herfor.«
Jamen det er da den mindste del af problemet. Altså det
er da ikke det, der bringer mit temperament lidt op i
omdrejninger. Men hr. Poul Nødgaard efterlader indtrykket af,
at den rentetilskrivning - og det er jo noget andet - har
Dansk Folkeparti en eller anden forestilling om, at man kan
få indfriet.
Hvorfor står der ikke noget om rentetilskrivning i denne
aftale? Hvorfor står der ikke noget om den rentetilskrivning,
der sker hos DA's medlemsvirksomheder? Det er nok så
interessant som den fokus, hr. Poul Nødgaard i årevis har
udvist feriefonden.
(Kort bemærkning).
Poul Nødgaard (DF):
Hvorfor det ene og hvorfor det andet. Uhævede feriepenge er
vi enige om, at det ser et embedsmandsudvalg på. Men vi har
sagt, og jeg vil gerne gentage det her, at hvis vi er i stand
til at kunne samle et flertal i Folketinget, eventuelt også
inklusive Socialdemokratiet, for, at vi får hele
feriepengesystemet lagt om, sådan at feriepenge og renter
følges ad til den enkelte lønmodtager, så er hr. Jan Petersen
velkommen på banen. Men det ved jeg jo ikke om hr. Jan
Petersen vil.
Jeg erkender, at det er et meget kompliceret system, for
jeg ved, hvor mange milliarder der står i feriepengesystemet
hos arbejdsgiverne i relation til indgåede overenskomster
mellem parterne, og jeg ved også, hvor stort et beløb der
står i det system, der ikke er omfattet af kollektive
overenskomster. Og det er formidable beløb, vi taler om i
begge kanalsystemer. Men vi skal selvfølgelig også tage
hensyn til arbejdsmarkedets parter, hvis den del fortsat
ønsker at have deres eget feriepengesystem, og så give nogle
goder som kompensation til de ansatte; så er det et åbent
spørgsmål, hvordan de skal behandles.
Jeg synes bare ikke lejligheden er her. Det må være, når
vi behandler de konkrete forslag vedrørende ændring af
feriepengesystemet. Og der kunne jeg spørge hr. Jan Petersen:
Vil Socialdemokratiet overhovedet være med til at se på de
her ting, eller er alle de her fonde hellige køer for
Socialdemokratiet?
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Jeg har registreret, at de fleste af Folketingets partier har
den principielle opfattelse, at feriepengene rettelig
tilkommer lønmodtagerne, og at man derfor ad åre skal finde
et nyt system. Men jeg synes, det er lidt afgørende at vide,
hvordan man finder det.
Derfor vil jeg gerne spørge hr. Poul Nødgaard, om Dansk
Folkeparti er enig med Venstre, som jo lægger an til et
indgreb i overenskomsterne, eller om hr. Poul Nødgaard er
enig med Det Konservative Folkeparti, som siger, at man ikke
skal gribe ind i overenskomsterne, at man skal aftale sig
frem til det, og at det afhænger af, hvordan arbejdsmarkedets
parter kan indgå i det. Det er jo en konflikt, som kommer ind
både i den her sag og i senere sager, om man skal gribe ind i
overenskomster eller man ikke skal.
Så jeg vil gerne vide, hvilke af de to regeringspartier
Dansk Folkeparti er enig med.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Der er to øvrige, der vil spørge. Hr. Poul Nødgaard.
Poul Nødgaard (DF):
Nu ved jeg ikke, om de to partier har forskellig opfattelse.
Jeg snakker ikke sådan med dem hver eneste dag... Er der
noget galt?
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Nej, men der var to spørgere mere, der gerne ville have
spurgt.
Poul Nødgaard (DF):
Nå, men det beklager jeg. Nu svarer jeg så lige på det
spørgsmål, nu, jeg er kommet herop. Jeg er jo en ældre mand;
ellers skal jeg til at gå ned igen.
Men der hersker ikke skygge af tvivl om, at vi ikke går
ind for i Dansk Folkeparti, at vi skal ind og lave ændringer
over for parterne på arbejdsmarkedet, hvis parterne på
arbejdsmarkedet, henholdsvis LO, Lønmodtagernes Organisation,
og arbejdsgiverne, finder ud af et system, hvor lønmodtagerne
får nogle goder. Som jeg siger, er vi tilfredse med det, som
det faktisk er i øjeblikket.
Så det er ikke den kanal, der skal gøres indgreb over
for, men der er et stort, stort feriepengesystem, der ligger
ved siden af det, og hvor lønmodtagerne ikke er omfattet af
kollektive overenskomster.
(Kort bemærkning).
Bjarne Laustsen (S):
Jeg var lige ved at tro, vi havde to mødeledere i dag, men
det har vi ikke.
Jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti om det dér med, at
man farer op som en brølende løve og falder ned som en
dikkende lammehale; jeg vil gerne høre, hvordan det kan hænge
sammen, for Dansk Folkeparti har gjort sig stor umage med at
fremstå, som om man stiller krav til den nye VK-regering.
Først var det omkring barsel; der ville man ikke acceptere
nogen som helst forringelser af bestående aftaler, og
bagefter fik man 14 uger uden betaling. Hvis det ikke er en
forringelse, så ved jeg ikke, hvad det er.
Kl. 15.10
Nu har vi set det her igen med feriepengene. Der gik man
ud og sagde: Jamen vi vil ikke støtte regeringens forslag om
at tage 150 mio. kr. af feriepengene, det kan vi ikke have
med at gøre, det er jo lønmodtagernes penge, dem skal de
have, så det kan vi ikke være med til. Så ser vi et natligt
forlig, og der er det så åbenbart o.k. at tage pengene.
Hvad er det for et hamskifte, man har været ude i i
Dansk Folkeparti?
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Ja, så er det hr. Jan Petersen, derefter hr. Ole Sohn, og så
glæder vi os til at se hr. Nødgaard igen.
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Ja, ja, ansvaret tynger hr. Poul Nødgaard. Nu er det blevet
dagligdag i Dansk Folkeparti, at man tager et medansvar. Det
er jo lærerigt.
Det er også rart, at et parti, der nu påtager sig så
omfattende et ansvar, heroppe fra talerstolen siger, at man
er imod indgreb i overenskomster. Det tror jeg vi skal huske
i de kommende uger. Det kunne jo også gælde deltidsarbejde
f.eks., men det er jo et helt andet dagsordenspunkt, der
kommer siden hen.
Jeg vil gerne spørge hr. Poul Nødgaard: Mener hr. Poul
Nødgaard, at så lang tid der på arbejdsmarkedet er aftaler
om, at renter af lønmodtageres feriepenge forbliver i
virksomhederne, så skal der gælde det modsatte for de øvrige
feriepengeområder?
Mener hr. Poul Nødgaard, at man for en del af
feriepengesystemet kan sige, at her behandler vi renterne på
én måde, og så lader vi renterne i et andet system
aftalebaseret fungere på en anden måde?
Jeg vil godt sige det klart: Socialdemokratiet vil ikke
medvirke til indgreb i gældende overenskomster, heller ikke
hvad angår de her feriepengemidler, og derfor mener vi heller
ikke, at der er adgang til at gå ind og diskutere den øvrige
fondskonstruktion. Vejen til at få åbnet den diskussion går
via aftalesystemet, hvorefter vi kan gå ind og drøfte,
hvilket system der i givet fald skal afløse, og hvor den
enkelte lønmodtager får renterne. For jeg er principielt enig
med hr. Poul Nødgaard i, at renterne af feriepenge er den
enkelte lønmodtagers. Men festen starter i
overenskomstsystemet.
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Det er mere sådan et afklarende spørgsmål om det her med, om
man kan lave aftaler omkring feriefonden, hvor der er
forskel på, om man laver en aftale på et område, som er
overenskomstdækket, og på et, der ikke er.
Spørgsmålet er så: Er Dansk Folkeparti ikke indstillet
på, at eventuelle ændringer skal komme lønmodtagerne til gode
i begge sammenhænge, eller er det kun i den ene sammenhæng?
Altså skal det komme de lønmodtagerne til gode, der ikke er
overenskomstdækket, mens man lader arbejdsgiverne få goderne
for dem, der har overenskomst? Det er det ene.
Det andet er: Det dér med, at Dansk Folkeparti ikke vil
gribe ind i overenskomsterne, er det specifikt målrettet mod
ferieområdet, eller er det generelt, at man ikke ønsker at
medvirke til indgreb i overenskomsterne?
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Poul Nødgaard. Og derefter ønsker formanden at gå videre
i ordførerrækken.
(Kort bemærkning).
Poul Nødgaard (DF):
Jeg tror, jeg vil starte bagfra for at drille ordførerne
lidt.
Til hr. Ole Sohn: Det ligger helt i sagens natur. Jeg
tror ikke, der er nogen partier her i Folketinget, der er
interesseret i at lave nogen form for indgreb i
arbejdsmarkedets aftaleformer. Lad det ligge helt fast. Det
er jo sket igennem årene, f.eks. hvis vi har haft en
samfundslammende strejke og lign., at Folketinget på et givet
tidspunkt er gået ind; det er såmænd også sket med
socialdemokratisk støtte en gang imellem igennem årene. Så
lad det ligge.
Men jeg vil lige sige til hr. Bjarne Laustsen, når han
svinger sig så højt op, som han tit gør herinde - og det er
egentlig meget hyggeligt, når nordjyden sådan virkelig viser
sit gåpåmod - at det her system på feriepengeområdet kan jo
ikke ændres i indeværende kalenderår, for, som jeg sagde i
min ordførertale, det er et så kompliceret og komplekst
system at lave om på, at det kræver megen tid. Derfor er der
jo ikke nogen problemer i år 2002, og det fremgik tydeligt og
klart af min tale, at det her skal kulegraves i løbet af
året, og at vores accept af det her lovforslag i denne omgang
alene er gældende for året 2002.
Så vil jeg gerne sige til hr. Jan Petersen, at jeg vil
ikke gå dybere ind i alle de her substanser, man bringer
frem, for det, man siger her, bliver jo præcist bogført. Det
her skal kulegraves intenst, og vi vil på et givet tidspunkt
komme med et udspil.
Men personligt ser jeg helst, at hele feriepengesystemet
kulegraves, hvad enten det indgår i overenskomsterne, eller
det ikke indgår i overenskomsterne. Det må jeg erkende åbent
og ærligt. Men hvordan vi går til den sag, er selvfølgelig
noget, vi skal snakke videre om i gruppen.
Kl. 15.15
Jeg vil sige, det gør selvfølgelig indtryk på én, hvis
arbejdsgivernes organisation og Lønmodtagernes Organisation
siger, at det system - og de er enige om det - er fredet for
os. Det er selvfølgelig også noget, vi bliver nødt til at
tage ad notam.
Men lad os dog se, når vi kommer igennem kalenderåret.
Vi har mange dage foran os endnu, og der har lige været
folketingsvalg; der er masser af tid til at snakke om de her
ting.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Derefter går vi videre til hr. Lars Barfoed.
Lars Barfoed (KF):
Det er jo en spændende diskussion, der udvikler sig her. Det
er næsten lige før, man er ved at glemme, hvad det egentlig
drejer sig om. Lovforslaget er jo enkelt og simpelt. Det
drejer sig om at overføre 150 mio. kr. til statskassen,
finansieret af renterne af de beløb, der er indbetalt til
FerieKonto. Så enkelt er det.
Feriefondens formue er altså gennem årene vokset til nu
½ mia. kr., og det må være rigeligt. Derfor er jammeren fra
Socialdemokratiet om alt det, som man nu ikke kan gøre, helt
og aldeles ude af proportioner og blot et udtryk for, at
Socialdemokratiet altså har besluttet sig til, at de skal
være imod alt, hvad der foregår i det her land, og på den
måde kan man jo tale sig helt uden for enhver form for
indflydelse, når man i den grad skal puste sig op, som man
gør over det her forslag. Det er helt ude af proportioner.
Men det beløb, som feriefonden nu er nået op på at have
i sin pengekasse, gør det jo under alle omstændigheder, også
helt bortset fra finansloven, naturligt, at man overvejer,
hvordan man skal anvende FerieKontos renter, og hvordan man i
det hele taget skal se på de midler i fremtiden.
Her er blot tale om, at vi altså får nogle rentemidler,
som så kan bruges til at finansiere de mange
serviceforbedringer for borgerne, som der er lagt op til i
regeringens finanslovforslag. Og det synes jeg alle skulle
glæde sig over, derunder også Socialdemokratiet. Ellers ville
beløbet være tilfaldet feriefonden, men på den her måde
sikres det, at FerieKontos forrentning direkte bidrager til
serviceforbedringer for borgerne. Det synes jeg man skal være
glad for.
Samtidig vil der nu som led i finanslovforliget, som er
kommet til siden, blive lagt op til en samlet vurdering af,
hvordan det fra og med 2003 kan sikres, at lønmodtagerne får
udbetalt de ikke hævede feriepenge ved ferieårets udgang. Det
synes jeg også er noget, som alle burde kunne tilslutte sig
som en fornuftig målsætning.
Noget andet er så overenskomsterne, som der jo har været
talt lidt om i debattens løb, og der må jeg altså gøre
opmærksom på, at der er tale om en balance i nogle
overenskomstresultater, hvor de arbejdsgivere, som har
indgået overenskomster på det her område, altså
ferieoverenskomster, har fået en likviditetsfordel ved at
beholde pengene. Til gengæld må lønmodtagerne jo formodes i
de samme overenskomster at have fået nogle andre fordele, og
der er så kommet en balance ud af det, som begge parter har
tilsluttet sig, og der ville det være højst mærkværdigt, hvis
Folketinget greb ind og fjernede den likviditetsfordel for
arbejdsgiverne, altså for den ene part i overenskomsterne.
Det kan man simpelt hen ikke gøre.
Der er også i dag forskel på, hvordan feriemidlerne
behandles, afhængig af om man hører til den gruppe, der får
ferie med løn, eller den gruppe, der ikke får ferie med løn.
Vi synes i Det Konservative Folkeparti, at det er et
rigtig godt lovforslag, og vi vil gerne støtte det.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Ole Sohn. Derefter hr. Jan Petersen og hr. Ole M. Nielsen
til sidst.
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Jeg er helt enig med hr. Lars Barfoed, når han så klart
skitserer, at en overenskomst er et samlet hele, der bygger
på en total balance, og tager man et komma, en sætning ud af
en overenskomst, kan balancen tippe til den ene eller den
anden side. Så jeg er fuldstændig enig i, at Folketinget skal
ikke gribe ind i overenskomster; det vil forrykke balancen
enten til den enes eller den andens fordel. Så her kan jeg
kun erklære mig fuldstændig enig.
Jeg vil godt spørge hr. Lars Barfoed, om han ikke føler,
at vi måske kunne have fået en lidt mere saglig debat i dag,
hvis regeringen havde sendt lovforslaget til høring. Så ville
man givetvis bl.a. kunne have fået en oversigt fra
Arbejdsmarkedets Feriefond over, hvad man egentlig bruger
pengene til, og hvad der ville ske, hvis man ikke får pengene
til reinvestering i turistformål, ferieboliger og lignende,
som er til gavn for beskæftigelse og indtjening for samfundet
osv. Så kunne man på den baggrund tage en politisk beslutning
og sige: Det prioriterer vi ikke ret højt, det vil vi have
væk.
Kl. 15.20
Men når vi ikke kender det, får man den type diskussion, hvor man siger, at vi sagtens kan bruge pengene, og at det ingen skade gør nogen steder, men det ved vi jo rent faktisk ikke, for regeringen har nægtet at sende det i høring.
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Jeg er enig med hr. Lars Barfoed i det grundsynspunkt, der
blev fremført om indgreb i aftaler og overenskomster på
arbejdsmarkedet. Jeg håber, at vi kan gentage den enighed ved
senere lejligheder, hvor regeringen måtte overveje
forskellige indgreb i noget, der i øvrigt normalt er
aftalebaseret; men den tid, den diskussion. Det principielle
synspunkt fra konservativ side er noteret, og jeg håber
sandelig, at det kan stå sig også ved kommende forhandlinger
i denne sal.
Så mente hr. Lars Barfoed, at Socialdemokratiet jamrede
og havde besluttet sig for at være imod. Det er formentlig
et salmevers, man har stående på sin skærm: Hver gang man
skal snakke med en socialdemokrat, skal man huske at sige
noget om humøret.
Jeg sagde ordentligt og anstændigt i mit ordførerindlæg
- det beder jeg om respekt for og om at få bekræftet er hørt
- at i år 2000 afgav den tidligere regering en turistpolitisk
redegørelse, hvori man bl.a. nævnte, at man ønskede de
midler, der var i feriefonden, sammentænkt med
turistpolitiske strategier, præcis som hr. Ole Sohn var inde
på. Så vores synspunkt i dag er ikke udtryk for jammer, eller
for at vi har besluttet os for at være imod. Det er udtryk
for, at vi ønsker at forfølge den linje, vi anlagde i år
2000.
Vi synes, at Danmarks turisme har fortjent det, og vi
synes, at de konsekvenser, der kan blive af, at man snupper
de 150 mio. kr., er, at de gode projekter, der nu er adgang
til forskellige steder i Danmark, hvor man ikke har så høje
indkomster og så megen beskæftigelse, men hvor man har en god
natur og kan lave noget fornuftigt, der er attraktivt for
mennesker, går glip af pengene. Jeg er enig med hr. Ole Sohn
i, at vi må have frem, hvad der er, der herefter ikke kan
lade sig gøre.
(Kort bemærkning).
Ole M. Nielsen (KRF):
Hr. Lars Barfoed prøver at gøre det til sådan en lille ting.
Det var jo indledningen til hans ordførertale, hvor han
sagde, at det jo kun var et helt enkelt lille røveri til 150
mio. kr. osv. Det er da nogle menneskers penge, som vi så har
en tradition for at opsamle i den fond - det synes vi i
øvrigt ikke er nogen god idé - men når nu de mennesker ikke
får dem, bliver det da ikke statens; det giver da ikke staten
eller nogle andre ret til at røve pengene.
Derfor synes vi, det er helt fint, at de bliver i den
fond og bliver brugt til deres formål. Så har man åbenbart
været bagefter med at bruge af pengene, og så er det vel helt
rimeligt, at renterne bliver tilskrevet. Rentetilskrivningen
i Danmark er jo ikke meget større end inflationen. Det
betyder, at skulle man have foretaget nogle investeringer i
et eller andet, var det såmænd blevet næsten lige dyrt i de
mellemliggende år, hvis de renter, der er skrevet til, regnes
med.
Jeg synes, det er helt rimeligt, at de penge bliver i
fonden og på en eller anden måde bliver investeret, som også
den socialdemokratiske ordfører og SF's ordfører var inde på,
i turismeerhvervene, så det kommer alle lønmodtagere til
gode. Desværre ikke kun dem, der har efterladt deres penge,
og det er en urimelighed i det hele taget, men det gør det da
ikke rimeligere, at pengene bliver snuppet af staten.
(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Både hr. Jan Petersen og især hr. Ole Sohn gjorde en del
ulejlighed med at gentage, hvad jeg havde sagt om indgreb i
overenskomster, og når jeg siger især hr. Ole Sohn, er det,
fordi hr. Ole Sohn gik særlig langt og om ikke citerede mig,
så i hvert fald gengav mine udtalelser sådan, at jeg skulle
have sagt, at man ikke kunne flytte kommaer og detaljer ikke
kunne ændres, og hr. Jan Petersen sagde, at han ville huske
princippet om, at De Konservative ikke ønsker indgreb i
overenskomsterne.
Må jeg godt sige, at jeg formulerede mig ret omhyggeligt
omkring det her, og derfor vil jeg ikke overfortolkes. Vi
mener fra konservativ side, at man skal være meget forsigtig
med overhovedet at gribe ind i overenskomster. Derfra kan man
jo ikke udelukke, at der kan være situationer og særlige
omstændigheder, der gør, at Folketinget må lovgive omkring
noget, der normalt er overenskomstreguleret. Det er jo sket
mange gange før.
Men her er der altså tale om et meget markant indgreb,
rettet ensidigt mod den ene part, hvis det er således, at man
skulle flytte hele den likviditetsfordel, som arbejdsgiverne
har, ud af overenskomstbalancen. Det ville være et markant
indgreb, som ville være fuldstændig uhørt i forhold til de
overenskomstindgreb, man tidligere har set fra Folketingets
side.
Kl. 15.25
Må jeg sige til hr. Ole M. Nielsen: Der er jo ikke tale
om, at vi tager nogle penge, der er i en fond. Vi tager bare
forrentningen af midlerne, og det er ganske rigtigt 150 mio.
kr., og det er jo mange penge, men det er jo ikke sådan, at
vi tager penge fra fonden.
Fonden har store midler, den kan disponere over, og
derfor er det her indgreb jo ikke et indgreb, der på nogen
måde hindrer feriefonden i at støtte alle mulige projekter i
den kommende tid. Det kan man sagtens gøre. Man får ikke
forrentningen af midlerne i FerieKonto, men der er masser af
muligheder for at støtte projekter, også selv om vi foretager
denne ændring for dette års vedkommende.
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
To spørgsmål: Hvor ved hr. Lars Barfoed fra, at det ikke
betyder noget for feriefondens arbejde, at man fjerner 150
mio. kr.? Jeg vil gerne vide det, for jeg har ikke kunnet se
det i nogen af de høringssvar, der er kommet ind. Jeg har
ikke kunnet se nogen steder, hvilke konsekvenser handlingen
har. Men hr. Lars Barfoed ved det, og derfor vil jeg gerne
have, at han bekendtgør det for hele Folketinget. Det er det
ene.
Det andet er, at jeg troede, jeg havde lavet en eller
anden form for totalbalance i fortolkningen af hr. Lars
Barfoeds opfattelse af indgreb i overenskomsterne, men jeg
kan jo spørge mere direkte: Gælder Det Konservative
Folkepartis holdning alene sådan, at hvis der er tale om et
indgreb i overenskomsterne, som virker til ugunst for
arbejdsgiverne, så er man imod, hvorimod man kan godt
foretage et indgreb i overenskomster, der virker til ugunst
for lønmodtagerne? Skal det forstås sådan, at det er
selektivt og afhængigt af, hvilken part det rammer?
Jeg er helt med på, at der selvfølgelig kan være
ekstraordinære situationer under konflikter og lignende, hvor
der er partier, der har tradition for at gribe ind. Men er
det i almindelighed ikke sådan i Det Konservative Folkeparti,
at man anerkender overenskomsterne?
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Jan Petersen, derefter hr. Barfoed, og så er der
spørgsmål fra hr. Søndergaard og hr. Ole M. Nielsen.
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Jeg er enig med hr. Lars Barfoed i, at der kan være helt
særlige situationer, hvor et overenskomstangreb kan komme på
tale. Hvis arbejdsmarkedet brænder sammen, eller hvor vi som
senest, da vi måttet drøfte det her, står med et uløseligt
problem i forhold til EU. Men kan hr. Lars Barfoed så sige,
at det er i de to situationer og ikke i andre? Hvor langt
rækker forbeholdet? Begrebet »uvæsentlige detaljer« får mig
altså til at spørge: Hvornår bliver en detalje væsentlig for
hr. Lars Barfoed?
Det har at gøre med, om hr. Lars Barfoed varetager
interesser, der skaber ubalance på arbejdsmarkedet, eller hr.
Lars Barfoed grundlæggende respekterer, at den etablerede
balance skal opretholdes, og at nye former og nye aftaler
gror ud af den balance uden særlige politiske påtryk. Det er
det ene spørgsmål.
Det andet spørgsmål, man kunne stille, er: Bliver der
ikke tale om færre projekter, når man tager 150 mio. kr.? Og
kan hr. Lars Barfoed helt udelukke, at det får regionale og
herunder også regionale erhvervspolitiske konsekvenser plus
kommunaløkonomiske konsekvenser for de områder, der ikke får
adgang til de investeringer, som de ellers kunne have fået?
(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Jeg skal gerne sige meget tydeligt, at jeg mener, man skal
være forsigtig med at gribe ind over for overenskomstmæssige
aftaler, både af hensyn til arbejdsgiverparten og af hensyn
til arbejdstagerparten. Jeg har bestemt ikke nogen præference
for hverken den ene eller den anden part i den forbindelse.
Ellers har jeg ikke tænkt mig, som hr. Jan Petersen
gerne vil have, at lokke mig ud i programerklæringer med
hensyn til præcis at sige, hvor grænsen går for, hvad man
rent principielt kan gribe ind over for, hvad man ikke kan
gribe ind over for, hvordan man ligesom kan indhegne de
detaljer, som man, som hr. Jan Petersen udtrykker det, kan
gribe ind over for, og hvilke man ikke kan gribe ind over
for.
Eksempelvis mener jeg udmærket, at man kan se på, om der
er tale om, at arbejdstagere og arbejdsgivere har
tilstrækkelig frihed til at indgå aftaler om deltidsarbejde.
Det er jo en sag, som man sagtens kunne diskutere. Jeg
fornemmer ligesom, at det er det, man forbereder sig på en
diskussion om. Her ville jo være tale om, at man gavnede
begge parter, hvis det var sådan, at der var større frihed
til at indgå individuelle aftaler.
Hr. Ole Sohn spørger, hvorfra jeg ved, at det ikke
betyder noget for feriefonden, for man har jo ikke hørt dem.
Men det ved jeg da heller ikke - og det er også svar til hr.
Jan Petersen - det kan da sagtens være, at der er nogle
projekter, der ikke bliver til noget.
Kl. 15.30
Jeg siger bare, at man har rigelige midler i behold, for
der tages ikke nogen af de eksisterende midler, der går til
at bevilge støtte til forskellige projekter. Det er man ikke
afskåret fra, fordi vi forhindrer fonden i at vokse med de
150 mio. kr. Derfor mener jeg overhovedet ikke, det er
problematisk. Med hensyn til en høring af fonden er der
intet, der forhindrer fonden i at henvende sig til
Folketinget, hvis det er sådan, at fonden gerne vil fortælle
Folketinget noget om konsekvenserne af det her.
Endelig vil jeg sige til sidst, at man har jo altså også
et hensyn at tage til de mange hoteller og andre
turistvirksomheder, som egentlig har tænkt sig at fungere på
markedsøkonomiske vilkår, og dermed mener jeg, at de bliver
udsat for konkurrenceforvridning, hvis man i stort omfang
vælter feriefondens midler ud til forskellige projekter, der
muligvis kører billigere, fordi de får støtte.
(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Det, der kalder mig herop, er, at den konservative ordfører,
hr. Barfoed, i et svar til hr. Ole M. Nielsen gør meget ud af
at understrege, at det jo ikke er selve fonden, man griber
ind over for. Det er ikke midlerne i fonden, man griber ind
over for. De er der stadig væk. Det, man griber ind over for,
er bare renteindtægten.
Det må jeg indrømme, det forstår jeg ikke helt. Kunne vi
få lidt uddybning af, hvordan Det Konservative Folkeparti
generelt opfatter forholdet mellem folks bankbog f.eks. og de
renter, der tilskrives bankbogen?
Hvis vi er enige om, at fonden er lønmodtagernes penge,
er vi så ikke enige om, at renterne også er lønmodtagernes
penge? Eller har man en særlig opfattelse af, at fonden skal
være til gavn for lønmodtagerne, men lige så snart det er
renter, behøver det ikke være til gavn for lønmodtagerne,
altså dem, der har indbetalt?
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Ole M. Nielsen, derefter hr. Freddy Dam, så er det hr.
Barfoed, og så går vi videre til næste spørgerunde.
(Kort bemærkning).
Ole M. Nielsen (KRF):
Ja, det er det samme svar, som hr. Søndergaard undrer sig
over, jeg også undrer mig over.
Det er dog et særegent svar af en tidligere ansat i
finansverdenen og en særegen opfattelse af kapital. Mig
bekendt er der ingen kapital, der kan holdes intakt, hvis der
ikke bliver tilskrevet renter. Alene det er dog underligt.
Betyder det, at man godt sådan kan holde banken åben for
røverier, hvis bare røverne nøjes med at tage renterne? Hvis
de ikke tager grundkapitalen, er det o.k. Det er dog en
mærkelig argumentation.
Renten opvejer jo i Danmark - i hvert fald når det er
beskattet kapital, det er det vel ikke i den fond her - sådan
stort set det, der er til overs ud over inflationstabet på
kapitalen. Det tror jeg vi kan blive enige om, så meget er vi
da vist enige om i den substans. Så at det ikke skulle
anfægte fonden, at man tager renterne, må jeg indrømme jeg
ikke forstår.
Så var der den der med, at fonden ikke må konkurrere med
private hoteller og restauranter osv. Det er jeg faktisk enig
i. Jeg har været meget kritisk over for fondens aktiviteter
tidligere, men i de senere år har fonden jo givet tilskud til
og støttet andre aktiviteter, oplevelsescentre, museer osv.,
og det synes jeg faktisk er helt fair. Det er det, der kan
fremme turismen i vores land, og jeg synes, det er en skam,
at man udhuler den kapital.
At de ikke har brugt pengene, kender jeg ikke nogen
forklaring på, ej heller, hvorfor der er ophobet så meget.
Det synes jeg heller ikke der skulle, men det er jo en anden
sag.
(Kort bemærkning).
Freddy Dam (V):
Nu handler lovforslaget, så vidt jeg kan se, slet ikke om det
betimelige i at foretage indgreb i arbejdsmarkedets parters
aftaler eller det modsatte.
Det handler, så vidt jeg kan se, om en prioritering af
velfærdsforbedringer, og det er i virkeligheden efter min
opfattelse utrolig enkelt. Spørgsmålet er: Vil man bruge
disse her penge til ferieformål, som man tidligere har gjort
i vidt omfang, eller vil man hellere, sådan som regeringen
foreslår det, bruge pengene på en udvidelses af
barselorloven, frit valg til de ældre og alle de andre
serviceforbedringer og velfærdsforbedringer, som regeringen
er kommet med?
Derfor vil jeg spørge hr. Lars Barfoed, om han kan
bekræfte, at hans indlæg er udtryk for enighed; at Det
Konservative Folkeparti hellere vil bruge pengene på en
forlænget barselorlov og andre velfærdsforbedringer end
ferieformål.
(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Må jeg sige til det sidste spørgsmål, at det var faktisk,
hvad jeg sagde i mit ordførerindlæg. Det er udtryk for, at vi
vil anvende de her midler til de mange serviceforbedringer,
der er i regeringens finanslovforslag, så det kan jeg helt
bekræfte.
Kl. 15.35
Og så i øvrigt til hr. Søren Søndergaard og hr. Ole M.
Nielsen: Jeg må jo have udtrykt mig uklart, siden begge de
herrer kan misforstå det så meget, som de åbenbart gør. Det,
jeg understreger og har understreget flere gange, er, at vi
ikke tager nogen af de midler, der er i fonden i øjeblikket.
Dermed ligger jo ikke, at det ikke er et forslag, der
påvirker fonden og dens muligheder. Det understregede jeg
også i mit svar for lidt siden til hr. Jan Petersen.
Selvfølgelig påvirker det da fonden, men jeg understreger
blot, at fondens formue som sådan jo er stor nok til, at man
fortsat kan yde tilskud til de forskellige aktiviteter og
projekter. Det er der rigelige midler til at gøre, og derfor
ser jeg ikke det store problem i, at man nu lader
forrentningen i 2002 gå til at dække nogle af de
serviceforbedringer, som vi i finanslovforslaget har
foreslået.
Med hensyn til andre virksomheder: Hr. Ole M. Nielsen
bemærker, at feriefonden i de senere år har drejet sin
støttepolitik noget hen i retning af mindre
konkurrenceforvridende projekter. Jeg er helt opmærksom på,
at man i feriefonden har gjort sig umage med at søge at
allokere midlerne over til projekter, der ikke er så
konkurrenceforvridende, som man måske tidligere kunne mene at
de var. Men ikke desto mindre skal man jo overveje, om ikke
der er et hensyn at tage, for uanset hvad man giver støtte
til, kunne der jo være nogle andre, der egentlig på
almindelige forretningsmæssige vilkår ville have etableret en
lignende virksomhed.
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Jeg er nødt til at sige til hr. Lars Barfoed, når nu
konkurrenceforvridningsdiskussionen kommer ind, at der er
altså steder i landet, hvor der ikke sker noget som helst,
hvis det skal foregå på de præmisser, der her bliver nævnt.
Det er muligt, at det kan fungere i København og andre store
steder. Der behøver man ikke at gøre noget, for der er
kommercielle interesser nok i at gøre det. Men sådan fungerer
det altså ikke ude på landet, hvor der er skønt, og hvor der
skal nogle turister til. Der kan man ikke sidde og vente på,
at der kommer nogen og gør noget.
Jeg vil nødig, sagt til hr. Lars Barfoed, have nøjedes
med den frie konkurrenceforvridningsdiskussion og så se, hvor
lidt der var sket nogle af de steder, hvor jeg er kommet.
Der har det her været igangsættende og skabt andre erhverv
eller skabt større erhverv omkring de feriecentre, der er
etableret. Det er så én diskussion, og så vidt jeg ved, skal
Konkurrencestyrelsen forholde sig til det problem nu.
Det får mig så til at spørge om noget andet. Hvilke
konkurrenceforvridende forhold er der gældende, når f.eks.
man giver støtte til Naturcenter Randers Fjord og Fjord &
Bæltcenteret på Fyn, der også har fået støtte? Hvad
konkurrenceforvridende er der i det? For slet ikke at tale
om, hvad konkurrenceforvridende der er i at støtte enlige
forsørgere, når de skal på ferie med deres børn.
(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Jeg har da fuld forståelse for, at med de hundredvis af
millioner, som man i erhvervspakke osv. kaster ud til
arbejdsgiverne, skal der kradses nogle penge ind. Det har jeg
da fuld forståelse for. Og jeg har da også fuld forståelse
for, at når man er konservativ, når man er borgerlig, så
forsøger man at snuppe dem fra lønmodtagerne. Så det forstår
jeg godt.
Vi er enige om, at der sådan set ikke er nogen
principiel forskel på, om vi snakker renter eller vi snakker
selve fonden. Der forstod jeg hr. Barfoed på den måde, at der
syntes han faktisk heller ikke at der var nogen stor forskel,
og det betyder vel, at næste gang man laver endnu en
erhvervspakke, der kræver millioner til arbejdsgiverne, så
kan man også tage af selve fonden. Det vil man ikke
principielt udelukke, for når man kan tage af renterne, kan
man også tage af fonden. Det er kun et spørgsmål om
prioritering. Er det korrekt forstået?
(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at det ikke er helt
korrekt forstået, men mit budskab, som jeg nu har forsøgt at
trænge igennem med nogle gange, er, at der er rigelige midler
i feriefonden til at allokere til de projekter, som fonden
måtte mene er støtteværdige.
Kl. 15.40
Hvis vi endelig skal begive os ud i det her med, hvem
pengene tilhører, må man jo være opmærksom på, at ét er
fondens midler, noget andet er de renter, vi taler om. De
renter overføres jo først til fonden på et senere tidspunkt.
Vi taler om, at renteindtægten tilfalder statskassen i stedet
for fonden, før renterne nogen sinde er ført over i fonden.
Så det er jo ikke en forrentning af nogle midler i fonden.
Det er jo ikke sådan, at det er fondens penge. Det er jo
nogle renter, som først senere skulle have været ført over
til fonden, som nu går til statskassen i stedet for. Det er
jo sådan, det forholder sig.
Derfor er hr. Ole M. Nielsens sammenligning med
bankbøgerne heller ikke helt korrekt, men det var der ikke
sådan helt tid til at gå ind på før, og det er også
ligegyldigt for diskussionen. Men budskabet er, at der er
midler i fonden til at støtte de projekter, man mener er
støtteværdige.
Og må jeg sige til hr. Jan Petersen, at jeg faktisk
har forsøgt at udtrykke mig sådan meget moderat om det her,
for jeg har blot sagt, at der er et hensyn at tage til
virksomheder, som på forretningsmæssige vilkår gerne vil
drive forskellige former for turistvirksomhed, hoteller og
alt mulig andet. Derfor må man også tænke på det, når man ser
på, hvilke midler man fra feriefonden bruger til at støtte
forskellige projekter. Og jeg har understreget, at jeg er
opmærksom på, at fonden har været mere påpasselig i de senere
år med ikke at være konkurrenceforvridende. Men jeg mener
egentlig, at jeg har udtrykt mig meget afbalanceret på det
punkt.
Endelig siger hr. Søren Søndergaard, at der er tale om
at snuppe pengene fra lønmodtagerne. Det er jo ikke korrekt.
Der er tale om, at vi finansierer en række
serviceforbedringer for landets lønmodtagere og andre borgere
her i landet med de rentemidler på 150 mio. kr., og det er
der mange lønmodtagere, som vil have glæde af. Det er en
finanslov, der er meget lønmodtagervenlig i det hele taget.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Jan Petersen. Derefter hr. Ole M. Nielsen og hr. Søren
Søndergaard.
Derefter, hvis der ikke er nye spørgsmål, forventer jeg
at gå videre i ordførerrækken.
(Kort bemærkning).
Jan Petersen (S):
Den sidste sætning fra hr. Lars Barfoed er der vist delte
meninger om.
Jeg bliver nødt til at spørge hr. Lars Barfoed: Hvor har
hr. Lars Barfoed en viden om, at der er rigelige midler til
det, som fonden kan støtte, til det, man mener er
støtteværdigt? Hvor har hr. Lars Barfoed den viden fra?
Læser man lovforslaget med dets bemærkninger, så gives
der intet grundlag for det. I lovforslaget og dets
bemærkninger står der jo alene, at det er af hensyn til den
almindelige økonomiske overvejelse. Det er det, vi oplyses om
dér. Så bliver vi lidt klogere, når vi får aftalen, for så
står der: for at forhindre formueopbygningen. Men ingen af
stederne antydes det overhovedet sagligt set, om der er
tilstrækkelige midler herefter til at støtte de formål, som
fonden måtte finde rimeligt.
Ud fra det må vi bede om at få de oplysninger, herunder
også få afgjort, hvad det så er, der ikke kan støttes, sådan
at det bliver muligt at få et svar på, hvad de regionale
økonomiske konsekvenser er, som man ikke engang har lavet en
sætning om, og hvad de kommunale økonomiske konsekvenser er
f.eks. for de kommuner, hvis idé til en eller anden
sammenhængende turistaktivitet ikke kan lade sig gøre, og
hvad de erhvervsøkonomiske konsekvenser er for dem, der
skulle leve og tjene en skilling, fordi der kom lidt mere
gang i deres lokalområde.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Ole M. Nielsen som sidste spørger. Derefter er det hr.
Ole Sohn som ordfører efter hr. Barfoed.
(Kort bemærkning).
Ole M. Nielsen (KRF):
Jeg synes, hele konstruktionen med feriepengesystemet er
forkert, og det ønsker jeg ændret. Men nu har vi det altså,
og så skal vi opføre os hæderligt i forhold til det.
Hvis man tager argumentationen om, at der såmænd er
penge nok alligevel til de formål, så kunne man vel sådan
principielt sige nøjagtig det samme om A.P. Møllers Fond til
velgørende formål og Rockwool Fonden og nogle andre. De har
da sikkert rigeligt penge til de der ting, som de skal
støtte, så vi kan godt lige snuppe afkastet her et års tid.
Jeg kan sådan set ikke rigtig se forskellen, undtagen
den politiske vel at mærke.
(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Til hr. Jan Petersen: Nu kan jeg selvfølgelig ikke vide,
hvilke planer feriefonden måtte have haft for de kommende år,
men så vidt jeg er orienteret, og som vi også har kunnet
læse, så har man altså en formue på omkring ½ mia. kr., og i
2000 brugte man vist 46 mio. kr. til ferieformål. Så jeg
mener, at man må have rigeligt med midler at gøre godt med.
Men som sagt har feriefonden jo alle muligheder for at
henvende sig til Folketinget, hvis den har nogle oplysninger,
den mener Folketinget skal have i sin behandling af denne
sag.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Så er det hr. Ole Sohn som ordfører.
Kl. 15.45
Ole Sohn (SF):
Hvis man slår op i »Kort og godt om forslag til Finanslov for
2002«, står der, at regeringens politik er at sikre »krav om
god regeringsførelse« og sikre »respekt for demokrati«. Det
er de to pejlemærker, som den nuværende regering har i
forhold til udviklingslandene, den tredje verdens lande, de
fattigste lande i verden. Men når det gælder en god
regeringsførelse herhjemme, blæser flertallet på respekten
for demokratiet.
Nu har vi hørt to af regeringspartiernes - jeg havde nær
sagt tre - ordførere og Dansk Folkepartis ordfører her udtale
sig om noget, som de ikke ved noget om, og som de ikke kan
vide noget om alene af den grund, at regeringspartiernes
ordførere har accepteret, at ministeren fremsætter et
lovforslag uden at sende det til høring, uden at sikre sig,
at man kan få en saglig belysning af spørgsmålet, som kan
danne grundlag for nogle politiske beslutninger.
Man træffer så at sige beslutninger med bind for øjnene
om ikke bevidst, så i hvert fald med fuld accept, og det er
ikke god regeringsførelse, og det er ikke respekt for
folkestyret. Det ved hr. Lars Barfoed godt, det ved Venstres
ordfører godt, det ved Dansk Folkepartis ordfører godt. Så
jeg forstår simpelt hen ikke, at man lader sig lede med bind
for øjnene og diskuterer noget, man ikke har forstand på, for
det har man ikke.
Hr. Lars Barfoed siger, at feriefonden har rigelige
midler til at foretage investeringer. Vi har endnu ikke fået
et eneste argument, som belyser, at hr. Lars Barfoed ved,
hvad han taler om. For virkeligheden er jo den, at
feriefonden ikke kan disponere til nye projekter, fordi man
ikke ved, om skiftende regeringer griber ind eller ej. Det er
jo ikke første gang, der er grebet ind. Det kan den her
regering ikke tage ansvaret for. Så meget vil jeg dog sige.
Netop det, at man ikke har haft den viden eller har haft
den sikkerhed, har gjort, at man har været nødt til at sige:
Vi kan kun foretage vedligeholdelse af allerede foretagne
investeringer, fordi vi ikke ved, hvad der kan ske fra
Folketingets side. Derfor besluttede vi tidligere at sige, at
feriefondens midler skal gå til fremme af turismen i Danmark,
fordi turismen er et af de stærkest voksende erhvervsområder,
vi har, på linje med kulturerhvervet, som jo i øvrigt også
får et hak i tuden her.
Det, man gør, er, at man skærer den gren over, man selv
sidder på, og det forstår jeg simpelt hen ikke at man gør.
Man siger: O.k., erhvervslivet skal have en halv milliard i
skattelettelse; det tager vi så fra feriefonden. Derved
skader man lokalsamfund, lokalerhvervsliv, lokalturisme. Men
det forstår jeg simpelt hen ikke at man overhovedet ikke kan
se eller ikke ønsker at se. Men det er som sagt, fordi
regeringspartiernes ordførere accepterer, at regeringen
fremsætter det ene lovforslag efter det andet, uden at man
får en saglig belysning. Det hænger selvfølgelig også sammen
med, at regeringen har den opfattelse, at sagligt input,
ekspertise ikke er velkomment i den politiske debat.
Men vi kommer til at træffe nogle beslutninger, som vi
alle sammen vil blive kede af. For at undgå, at vi gør det,
inden vi når til tredje behandling, vil jeg gerne herfra
bekendtgøre, at vi agter at bede udvalget om at indhente
høringssvar fra relevante organisationer, Danmarks Turistråd,
fra Arbejdsmarkedets Feriefond, sådan at vi kan få tingene
belyst. Når vi så skal træffe beslutning og trykke på knappen
ved tredje behandling, så ved partierne godt, at når vi gør
det, ødelægger vi det. Så er det fair, men man skal bare ikke
handle med bind for øjnene og så oven i købet tro, at man gør
det i en god sags tjeneste.
(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Jeg vil bare spørge: Er hr. Ole Sohn ikke enig med mig i, at
feriefonden og alle andre interesserede parter i denne sag
har rigelig mulighed for under behandlingen af forslaget, når
vi nu behandler det i udvalget osv., at komme med deres
argumenter og indvendinger og synspunkter, således at vi kan
studere dem? Der bliver også mulighed for at komme i
deputation i Arbejdsmarkedsudvalget helt i overenstemmelse
med almindelige behandlinger i dette Folketing. Hr. Ole Sohn
bekræfter det sådan set ved at sige, at man ligefrem vil
indhente høringssvar fra forskellige organisationer.
Det er hr. Ole Sohn selvfølgelig meget velkommen til, men det
bekræfter jo, at alle synspunkter og indvendinger og
argumenter sagtens kan komme frem.
Kl. 15.50
Så vil jeg også spørge hr. Ole Sohn, om hr. Ole Sohn
ikke er enig med mig i, at når feriefonden sidste år brugte
46 mio. kr. til ferieformål, og man har en formue på 0,5 mia.
kr., så tyder alt på, at vi ikke ved det her forslag på nogen
måde begrænser fondens aktivitet i de kommende år.
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Jeg ved ikke, hvorfor feriefonden kun brugte 46 mio. kr.
sidste år. Det kan jeg af gode grunde ikke vide, for
regeringen har ikke ønsket at bede om en kommentar fra
feriefonden.
Men jeg vil gerne have svaret, og det kan være, at hr.
Lars Barfoed ved en senere lejlighed kan give mig det. Men
jeg mener, at når hr. Lars Barfoed har arbejdet inden for den
finansielle sektor, så ved hr. Lars Barfoed vel også godt, at
hvis man begynder at tære af formuen, så kan det være
vanskeligere at overholde de forpligtelser, man måtte have.
Og for feriefondens vedkommende er der jo allerede bevilget
projekter med hensyn til vedligeholdelse osv., som skal
opfyldes.
Det er jo et spørgsmål om den finansielle sektor, men
det tror jeg, vi kan tage ved en anden lejlighed. Men jeg er
lidt forundret over, at en tidligere direktør i Finansrådet
kan finde på at spørge sådan.
Med hensyn til det med høringssvarene var det sådan set
bare en kritik af hr. Lars Barfoed og Venstres ordfører og
Dansk Folkepartis ordfører, fordi de accepterer at gå på
talerstolen og udbrede sig om noget, som de ikke kan have
viden om. Det var sådan set bare det. Og når regeringen
ønsker at lede ud fra princippet om god regeringsførelse, så
indebærer det, at man behandler lovforslagene ordentligt, at
man beder om input fra de høringsberettigede parter. Det gør
man ikke fra denne regerings side, og det er det, jeg
klandrer.
Jeg skal nok sørge for at få de oplysninger frem, men
det er ikke god regeringsførelse, og det var bare i al
beskedenhed det, jeg klandrede. Og det kan jeg forstå, at hr.
Lars Barfoed er enig i, at det ikke er, for så ville
forslagene jo have været til stede.
(Kort bemærkning)
Lars Barfoed (KF):
Blot for en god ordens skyld til hr. Ole Sohn: Vi tager altså
ikke fondens værdiafkast. Det er ikke det, det her forslag
drejer sig om. Det her forslag drejer sig om renteafkastet af
FerieKonto, men fonden havde sidste år et afkast af sine
obligationer og bankindeståender m.v. på 39 mio. kr. Det er
ikke de penge, vi taler om, vi taler om renterne af
FerieKonto, så derfor stjæler vi ikke noget som helst fra
fonden.
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Hvordan kan hr. Lars Barfoed vide det? Ved hr. Lars Barfoed,
hvilke overvejelser man har gjort sig i feriefonden om
kommende investeringer, hvor man naturligvis også kan gøre
brug af det afkast, som kommer? Jeg ved det ikke, men jeg kan
ikke forstå, hvordan hr. Lars Barfoed kan blive ved at sige,
hvad feriefonden gør eller ikke gør.
Jeg har ingen papirer set fra feriefonden, jeg vil meget
gerne se det. Det er derfor, jeg beder Udvalgsafdelingen om
at sikre, at vi får indhentet en redegørelse fra feriefonden
om, hvad de har brugt både af formuen og rentetilskrivningen
af formuen, og hvad de har forestillet sig, man skulle bruge
de påløbne renter af feriepengene til. Det er bare den viden,
jeg gerne vil have.
(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Nu vil jeg prøve at sige det en gang til: Her taler vi ikke
om, hvordan feriefonden disponerer sit afkast, for afkastet
af feriefonden er en ting, renteafkastet af FerieKonto er en
anden ting.
Og feriefonden har altså et renteafkast af sin formue,
og det rører vi ikke ved, og derfor berører det her sådan set
heller ikke feriefondens muligheder for at disponere over sin
formue, ej heller fondens muligheder for at disponere en del
af sin formue og renten af den formue, man har, til
ferieformål. Derfor forstår jeg slet ikke hr. Ole Sohns
bekymringer i den retning.
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Skal det forstås sådan, at Det Konservative Folkeparti mener,
at det slet ikke er lønmodtagernes penge, at det slet ikke er
feriefondens penge, vi taler om?
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Barfoed, og jeg forventer så, at det er sidste spørgsmål
og går videre i rækken.
Kl. 15.55
Lars Barfoed (KF):
Det skal forstås sådan, at vi her taler om de renter, som
kommer fra FerieKonto til feriefonden. Vi taler ikke om
feriefondens formue, vi taler ikke om værdiafkastet af
feriefondens formue.
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Fuldstændig enig, men skal de penge ikke normalt bruges til
ferieformål?
(Kort bemærkning).
Lars Barfoed (KF):
Det var lige pludselig et helt nyt spørgsmål: Jo, det er
rigtigt. Normalt ville de midler gå ind i feriefonden, og så
ville det bidrage til, at feriefonden voksede yderligere, og
det er helt rigtigt, at det gør den så ikke for indeværende
år. Der vokser feriefonden ikke med de midler, som kommer fra
FerieKonto, den vokser kun med sit eget værdiafkast.
(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Så kom vi tilbage til pointen, til sporet, og dermed ved vi
ikke, hvilke investeringer feriefonden skulle have foretaget,
som så ikke bliver igangsat, fordi staten tager de penge.
Det var sådan set det, der var min pointe, og det var
derfor, det havde været meget rart, om feriefonden havde haft
mulighed for at give sit besyv med i forbindelse med, at
lovforslaget fremsættes, sådan at ordførerne også fra
regeringspartierne kunne argumentere på baggrund af viden og
ikke på baggrund af, hvad de troede.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Anders Samuelsen som ordfører.
Anders Samuelsen (RV):
Så skulle den ged vist være barberet, eller hvad det hedder
på nudansk, så blev den ko parkeret, er der nogen, der siger.
I bund og grund drejer det her sig helt banalt om, at
riget fattes penge, sådan er det. Og det fattes endnu mere
penge, når der er kommet en borgerlig regering, det må vi jo
konstatere, for nu er der brug for endnu flere af pengene fra
FerieKonto. Det er sådan set det, det går ud på.
Når man i den tidligere regering nuppede noget af
renteafkastet fra FerieKonto, var det helt banalt, fordi man
vidste, at nogle af pengene stammede fra, at folk i stedet
for at hæve deres feriepenge så gik på dagpenge eller
kontanthjælp, så enkelt er det.
Nu er det faktisk sådan, at det er muligt at løse hele
denne her problemstilling, sådan at alle pengene kommer
lønmodtagerne til gode. Det er ved at lave en ganske simpel
model, hvor man sørger for, at de penge, man optjener i
feriepenge, som ligger uden for det system, som vi kender fra
ferie med løn, bliver indbetalt på en individuel konto hos
f.eks. ATP. Så får man udbetalt dem, efterhånden som man
holder ferie.
Når ferieåret er gået, får man udbetalt resten, og i det
omfang, man får udbetalt resten, vil man kunne få en melding
fra f.eks. ATP, hvis det er dem, der bestyrer opgaven,
direkte til kommunen eller a-kassen, som meddeler, at nu er
resten udbetalt. Så kan de så modregne i forhold til, hvor
meget man har fået udbetalt i dagpenge og kontanthjælp.
Så pointen her er, at i dag kan det lade sig gøre,
det er teknisk muligt; vi så en repræsentant fra ATP forleden
i Pengemagasinet sige, at det sagtens kan lade sig gøre. Det
kan oven i købet svare sig. Det vil være en udmærket
forretning både for os og for lønmodtagerne. Så nu kan det
lade sig gøre.
Nu er der ikke mere nogen saglig begrundelse for at køre
med det gamle halvformynderiske system. Det var der saglig
begrundelse for før, fordi man ikke kunne finde en teknisk
løsning. Den tekniske løsning ligger der nu.
Så nu er der kun én grund tilbage, når man fortsætter
med det gamle system og så oven i købet skærper det krav, som
man vil gøre på de penge, som i bund og grund tilhører
lønmodtagerne, og det er, at riget fattes penge. Sådan er
det.
I Det Radikale Venstre mener vi egentlig, at
lønmodtagernes penge ligger bedst i lønmodtagernes egne
lommer. VK-regeringen mener, at lønmodtagernes penge ligger
bedst i regeringens lommer. Ja, oven i købet hørte vi
Venstres arbejdsmarkedsordfører, hr. Jens Vibjerg, på et
tidspunkt udtale, at han syntes, det var en rigtig god idé at
snuppe alle disse penge, for Venstre og Konservative havde
nogle rigtig gode ideer til, hvad de skulle bruge pengene
til.
Det er ikke en særlig liberal tankegang at sige, at vi
har nogle bedre ideer til, hvordan man skal bruge folks
penge, så derfor ligger de bedst i statskassens lommer, i
Fogh Rasmussens lommer, i Thor Pedersens lommer. Men sådan er
det bare.
Det Radikale Venstre kunne bare godt tænke sig at vide,
hvad ...
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Det hedder statsministerens, og det hedder finansministerens
...
Anders Samuelsen (RV):
... Det er korrekt, ja. Det Radikale Venstre kunne bare godt
tænke sig at få svar på, hvad vi egentlig venter på, når det
er muligt at lave den individuelle ordning, som jo egentlig
i bund og grund er en rimelig liberal ordning. Hvorfor får vi
så ikke lige den ordning, når nu vi har en borgerlig
regering?
Det svar venter vi på, og indtil da må vi bare
konstatere, at det princip, man arbejder efter i det her
lovforslag, er vi imod.
Kl. 16.00
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Hr. Søren Søndergaard som ordfører.
Søren Søndergaard (EL):
Enhedslisten kan heller ikke under nogen omstændigheder
støtte det her forslag, fordi det går ud på at snuppe hver
eneste krone, som er tilbage i Arbejdsmarkedets Feriefond
efter udgifterne til administration af FerieKontoordningen.
Som det har været omtalt, drejer det sig om op til 150
mio. kr., som ellers skulle være brugt til ferieformål for
lønmodtagerne - drift og vedligeholdelse af ferieboliger,
feriecentre, museer, turistmål og lign.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, som det også kom frem
i nogle af de tidligere indlæg, at der er røre i andedammen
vedrørende renterne af de indbetalte feriepenge, hvoraf nogle
tilgår FerieKonto, og andre indgår i de overenskomstaftalte
feriekortordninger.
Vores udgangspunkt er, at vi skal respektere
overenskomstaftaler, og at de penge, der tilgår feriefonden,
er lønmodtagernes - ikke statens.
Når regeringen nu vil overføre de penge til statskassen,
kan vi ikke opfatte det som andet end en ekstra skat. Det er
jo meget godt, at man laver et skattestop, men renter af
lønmodtagernes penge indkradser man så med det argument, at
man mangler penge. Det gør man selvfølgelig, når man har
lavet et skattestop.
Der har tidligere i forlængelse af lovændringen i 1996
været overført penge fra selve feriefonden til statskassen.
Men som det også er blevet nævnt heroppefra, er det jo sket
med den klare og logiske begrundelse, at uafhentede
feriepenge for en stor dels vedkommende stammede fra
personer, der i stedet for feriepenge modtog dagpenge eller
kontanthjælp.
Det er jo faktisk også udmøntet i en særlig
bekendtgørelse, hvor fordelingen mellem statskassen og
feriefonden gøres op på baggrund af en undersøgelse af, hvor
stor en del af de ikkebetalte feriepenge, der modsvarer
offentlige ydelser.
I modsætning til denne logik, som er fornuftig og
ræsonnabel, vil regeringen altså med det aktuelle forslag
uden videre hive alle de penge, de kan, ud af denne her
ordning, og derfor er Enhedslisten imod forslaget.
Ole M. Nielsen (KRF):
Jeg må først beklage, at jeg blev så optaget af hr. Lars
Barfoeds argumentation, at jeg lod mig køre ud ad et
sidespor. Det skal hr. Lars Barfoed ikke have skylden for.
Men jeg erkender, at sammenligningen med et par andre
fonde selvfølgelig ikke var korrekt, for det er jo ikke
fondens afkast, det her handler om. Jeg er kørt ud ad et
sidespor - beklager. Det er selvfølgelig renterne af
feriekontiene i indeværende år, som fonden selvfølgelig kunne
forvente tillagt og brugt til ferieformål. Det er
selvfølgelig rækkefølgen. Så jeg beklager, at min
argumentation ikke var korrekt i det øjeblik der.
Vi er stadig væk imod dette forslag. Vi mener, det er
forkert, at de 150 mio. kr. tages fra lønmodtagernes konti.
Vi mener, det helt rigtige var, at de blev udbetalt til
lønmodtagerne. Men det system har vi altså ikke, og derfor
mener vi, at de hører hjemme i feriefonden til de formål, som
vi før har diskuteret. Det mener vi egentlig er det rigtige
system, og derfor ligger jeg langt i retning af det, som hr.
Anders Samuelsen argumenterede for, som kan gennemføres i
dag.
Det har nogle langtrækkende konsekvenser, det er vi helt
enige om, men det er det rimelige system, at folk kan få de
penge, som de rettelig har optjent. Vi kan ikke støtte
forslaget om at snuppe de 150 mio. kr. her.
Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.
Afstemning
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til
Arbejdsmarkedsudvalget.
Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.
