Forrige

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF):
Jeg har registreret, at de fleste af Folketingets partier har den principielle opfattelse, at feriepengene rettelig tilkommer lønmodtagerne, og at man derfor ad åre skal finde et nyt system. Men jeg synes, det er lidt afgørende at vide, hvordan man finder det.
     Derfor vil jeg gerne spørge hr. Poul Nødgaard, om Dansk Folkeparti er enig med Venstre, som jo lægger an til et indgreb i overenskomsterne, eller om hr. Poul Nødgaard er enig med Det Konservative Folkeparti, som siger, at man ikke skal gribe ind i overenskomsterne, at man skal aftale sig frem til det, og at det afhænger af, hvordan arbejdsmarkedets parter kan indgå i det. Det er jo en konflikt, som kommer ind både i den her sag og i senere sager, om man skal gribe ind i overenskomster eller man ikke skal.
     Så jeg vil gerne vide, hvilke af de to regeringspartier Dansk Folkeparti er enig med.

Næste